Neobankerne kommer

Hvis ikke de etablerede banker skifter forretningsmodel og samarbejder med de nye fintech-selskaber, så overlever de ikke mange år, spår flere eksperter. ”De her neobanker går ikke væk. De kommer. Og det bliver brutalt,” siger Jan Damsgaard, professor på CBS.

Der findes næppe et mere eksklusivt virksomhedsdomicil i Danmark end Danske Banks nyklassicistiske hovedsæde med de to prangende gårde langs Holmens Kanal, Erichsens Palæ og Peschiers Gård i København, som blev opført som privatboliger i slutningen af 1700-tallet. Bygningsværkerne fik bemalede lofter og en søjlerække finere end selveste Amalienborg-kolonnaden, og lige siden Kjøbenhavns Handelsbank overtog stedet i 1888, har de fremstået som den ultimative materialisering af bankverdenens urokkelige magtposition.

Eller den, der var.

For ganske symbolsk for den fremvækst af nye fintech-selskaber og digitale betalingsløsninger, som lige nu disrupter hele den finansielle sektor, solgte Danske Bank i marts i år det historiske hovedkontor til det skotske livsforsikringsselskab Standard Life for 1,4 milliarder kroner. Pengene skal bl.a. bruges til at ’tilpasse forretningen’, som det hed, da salget var officielt. Det vil sige til de nye tider, hvor konkurrencen kommer fra 100 pct. mobilbaserede banker, finansielle robotrådgivere, bruger-til-bruger-baseret långivning, kunstig intelligens og tech-selskaber som Apple Pay og Facebook, der står på spring til at kapre den unge generation af millennials.

Login