New York ser mod Danmark efter klimaløsninger
New Yorks fokus på energieffektiviseringer og klimatilpasning har allerede skabt muligheder for danske virksomheder. Og mulighederne bliver ikke mindre i fremtiden, i takt med at storbyer verden over begynder at tage større ansvar i kampen mod klimaforandringer. Mandag Morgen har mødt New York Citys direktør for planlægning og bæredygtighed, Sergej Mahnovski.
Bjørn Hvidtfeldt Larsen
Når en by som New York sender en af sine topembedsmænd til Danmark, er det værd at bide mærke i. New York er ikke bare et globalt centrum for kultur og erhverv, men også en af USA’s førende byer inden for cleantech og klimatilpasning.
Og det er ikke tilfældigt, at Sergej Mahnovski, som er bystyrets direktør for Long Term Planning and Sustainability, i sidste uge valgte at besøge Danmark. Mange af New Yorks bæredygtighedstiltag sker på områder, hvor Danmark og danske virksomheder har en global førerrolle. New York kigger bl.a. Danmarks vej, når det gælder energieffektivisering, vindmølleteknologi, microgrids, fjernvarme og biobrændsel.
“København er interessant for alt fra jeres cykelstier til offshore-vindenergi. Vi har påbegyndt nye offshore-projekter, men det er et helt nyt område for os,” siger Sergej Mahnovski, der kalder Danmark for en ”pioner inden for cleantech-innovation”.
Fra politisk side er der stor opmærksomhed på mulighederne i et tættere samarbejde mellem København og New York: I januar mødtes Frank Jensen med New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, for at diskutere grønne løsninger og klimatilpasning. Og i februar aflagde handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr et besøg ved Battery Park, der blev oversvømmet under orkanen Sandy, og drøftede mulighederne for en bæredygtig genopbygning sammen med både New Yorks bystyre og repræsentanter for COWI og DHI.
Og i sidste måned havde Københavns daværende teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF) et indlæg i New York Times om, hvordan man skaber en cykelinfrastruktur i en storby.
Invester?inger i klimatilpasning
Klimatilpasning har fået en helt særlig opmæksomhed efter orkanen Sandy sidste efterår. Beregninger fra bystyrets Special Initiative for Rebuilding and Resilience anslår, at en lignende storm vil koste 35 milliarder dollar i 2025, og 90 milliarder dollar i 2055. Fokus har derfor været rettet mod beskyttelse af særligt sårbare og dyre områder.
I juni fremlagde borgmester Michael Bloomberg den 430 sider lange rapport ”A Stronger, More Resilient New York” med over 250 konkrete anbefalinger. Blandt anbefalingerne er installationer af vandbarrierer og diger langs byens 836 km lange kyststrækning og styrkelse af byens infrastruktur. Også klimasikring af hospitaler, plejehjem og private hjem er omfattet af planen.
Anbefalingerne løber op i en samlet pris på 20 milliarder dollar, men de samlede udgifter til klimatilpasninger forventes i det lange løb at blive langt større. Eksempelvis er konstruktionen af den nye bydel ”Seaport City”, som værn mod oversvømmelser fra East River, ikke inkluderet i budgettet.
Cykelvenlig infrastruktur
Der er stort fokus på mobilitetsdagsordenen i New York. Kommissæren for New Yorks Department of Transportation, Janette Sadik-Khan, står i spidsen for en transformation fra en by, der er designet udelukkende til biler, til en by, hvor cykler, fodgængere og biler deler pladsen i byrummet.
Siden hun overtog transportforvaltningen i 2007, har New Yorks transportprogrammer formået hurtigt og billigt at omdanne gaderne i fem bydele med nye torve og hundredvis af cykelstier. Se Janette Sadik-Khans TedTalk om New Yorks tiltag inden for transport her.
Inspirationen er plukket direkte fra København. Det gælder både i forhold til design af cykelstierne med flydende parkeringspladser mellem cykelstierne og vejen, og i forhold til at installere en infrastruktur for bycykler. Ifølge Jarl Frijs-Madsen har enkelte danske virksomheder været med til at designe cykelstativer, men indtil videre er dette ikke et område, som Danmark har lavet meget forretning på endnu.
Energieffektivitet
Renovering af større og ældre bygninger har vist sig at være et område med et særligt stort potentiale. Ved brug af big data og statistiske værktøjer har bystyret kunnet gennemføre tværgående sammenligninger af bygninger og opspore mærkbare forskelle i forbrug og resultater. Det har været et brugbart værktøj til at målrette indsatsen mod de største syndere. Ifølge Sergej Mahnovski tegner bygningsmassen sig for ca. 75 pct. af New Yorks samlede drivhusgasudledninger, og de største bygninger alene tegner sig for halvdelen af denne andel.
Efterfølgende er der i relation til de store bygninger iværksat en målrettet indsats for at anskaffe energioptimerende teknologi, omlægge energiforsyningen og forbedre affaldshåndteringen.
Bystyret har også iværksat konkurrencer, hvor bl.a. universiteter, hospitaler og virksomheder selv har kunnet byde ind med nye tiltag. Det har i flere tilfælde betydet, at de har været i stand til at nå reduktionsmålet på 30 pct. langt hurtigere end planlagt.
Renere luft
Forbedring af luftkvaliteten i New York var et af de første punkter på dagsordenen, da PlaNYC blev sat i værk. Hjulpet på vej af omstillingen fra kul og olie til naturgas er luftkvaliteten i dag bedre, end den har været i de sidste 50 år i New York. I kombination med indsatsen for at udfase den såkaldte No. 6 fuel oil har det nedbragt SO2-indholdet med 69 pct. over de sidste fem år, mens nikkel-forureningen er faldet med 35 pct.
PlaNYC estimerer, at luftforurening har ansvaret for ca. 6 pct. af de årlige dødsfald i New York. Den langsigtede målsætning er at opnå den reneste luft af alle storbyer i USA, og det skal opnås gennem et målrettet fokus på bygninger og mindsket udslip fra transportsektoren.
Fjernvarme
Sergej Mahnovski fremhæver fjernvarme som et af de områder, hvor Danmark er særligt interessant. I uge 50 tager Danmarks Lean Energy Cluster til New York sammen med Udenrigsministeriets Eksportråd for at kigge på mulighederne for nye fjernvarmeløsninger til hospitaler og universiteter.
Potentiale for danske virksomheder
Ifølge Jarl Frijs-Madsen, generalkonsul i New York og daglig leder af Eksportrådet i USA, er der stort potentiale for danske cleantech-virksomheder i New York. Både inden for energieffektivitet og klimatilpasninger er danske virksomheder allerede til stede.
I forbindelse med New Yorks klimatilpasningsplaner har Department for Housing and Development iværksat konkurrencen Rebuild by Design, der sigter på at rette op på de strukturelle og miljømæssige sårbarheder, som orkanen Sandy udstillede. Her er det danske arkitektfirma BIG en af finalisterne med et projekt på Lower Manhattan. Rådgivningsvirksomheden COWI har været aktiv inden for New Yorks klimatilpasning, når det gælder kystsikring og havneanlæg. COWI har været med til at inspicere skader og komme med anbefalinger til, hvordan de kan udbedres. På samme måde er Rockwool på vej ind på det amerikanske marked for energieffektivisering af bygninger, mens Grundfos er engageret i installationen af cirkulationspumper i store bygninger i New York.
Danmark blev for nylig kåret til best performer i årets udgave af Climate Change Performance Index, som blev offentliggjort ved COP19 i Polen i sidste uge. Det er med til at underbygge fortællingen om danske kompetencer. Men Jarl Frijs-Madsen understreger, at danske virksomheder ikke er de eneste spillere på markedet. Og Sergej Mahnovski bekræfter, at København er en af mange inspirationskilder for New York. ”Der er mange spændende byer for os derude at blive inspireret af,” siger han og nævner i flæng Rotterdam, London, Hamborg, Berlin og Amsterdam.
New York var i gang før orkanen
New York er i dag en af de grønneste byer i USA, og klima står højt på den politiske dagsorden. Orkanen Sandy har skabt fornyet fokus på klimatilpasning, men udviklingen startede langt tidligere. Allerede for seks år siden begyndte bystyret at forbedre energieffektiviteten i gamle bygninger og tilpasse infrastrukturen til klimaforandringer og det voksende antal borgere.
Med programmet PlaNYC har New York sat sig som mål at reducere drivhusgasudslippet med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Det skal både sikre, at byen kan rumme én million flere borgere, og mindske den stigende risiko fra klimaforandringer.
PlaNYC omfatter 132 initiativer og mere end 400 milepæle frem mod udgangen af 2013. Ud over det overordnede fokus på klimatilpasning og energieffektivitet handler mange af initiativerne om at forbedre infrastrukturen for cyklister, elbiler og fodgængere. Se også tekstboks.
Men selv om der er sket meget inden for de sidste år, understreger Sergej Mahnovski, at der stadig er en lang vej endnu. New York er kun halvvejs mod målet om at reducere byens carbon footprint med 30 pct.
Byerne tager ansvar
Udviklingen er et eksempel på, at storbyer i stigende grad påtager sig en ledende rolle i kampen mod klimaforandringer – en udvikling, der kan genfindes i mange storbyer verden over.
Det er især inden for de sidste 10 år, at storbyer er blevet førende figurer på klimafronten. Og ifølge Sergej Mahnovski bliver den rolle ikke mindre med tiden – tværtimod.
”Det interessante er, at byer mere og mere tager føringen inden for energi og bæredygtighed. En del af forklaringen er, at byer har bedre kontakt med borgerne, adgang til data og føling med lokale problemer. Det kan især være brugbart, hvis en stat eller en regering ikke kan få gennemført bestemte politikker,” siger Sergej Mahnovski.
New Yorks afgående borgmester, Michael Bloomberg, er blevet formand for organisationen C40 Cities, hvor 40 storbyer fra hele verden, herunder København, er gået sammen om at tackle klimaforandringerne. Samlet står byerne for 18 pct. af verdens BNP og en tolvtedel af verdens befolkning.
”Der er et kæmpe potentiale for byer fra hele verden i at samarbejde med hinanden. C40 samler repræsentanter fra Jakarta til Los Angeles. I nogle tilfælde har byer meget anderledes problemer end os. Og det kan vi lære af,” siger Sergej Mahnovski.
”50 pct. af verdens befolkning bor i dag i byer. Det tal vil stige til 75 pct. i 2050. Det har en kæmpe betydning,” siger han.
New York i fremtiden
En af New Yorks nye målsætninger er at blive en innovation hub. I samarbejde med blandt andre tre universitetsparker arbejder borgmesterens kontor hårdt på at transformere byen til, hvad Sergej Mahnovski kalder ”et levende laboratorium”. Som led i strategien vil New York skabe rum for pilotprojekter og teknologier inden for alt fra affaldshåndtering til geotermisk energi.
Den afgående borgmester, Michael Bloomberg, har dermed sat skub i en udvikling, som det bliver interessant at se, hvordan den nyvalgte borgmester i New York, demokraten Bill de Blasio, vil sætte sine aftryk på, når han tiltræder 1. januar.
Ifølge Jarl Frijs-Madsens vurdering vil de Blasio langt hen ad vejen følge de grønne spor, som Michael Bloomberg har lagt ud. Men han påpeger også, at de Blasio først og fremmest er valgt på sin socialpolitik. De kommende måneder vil afsløre de Blasios prioriteter. Men uanset hvad vil New York forblive et af de mest interessante markeder for klimatilpasning og energieffektivitet.
