Nordiske banker i farezonen
Ender som filialer, advarer Nordea-direktør
EU favoriserer internationale storbanker
Danmarks store og mellemstore banker risikerer at blive ædt og ende som salgskontorer for de internationale finanskolosser inden for bare 5-10 år. Så kontant lyder advarslen fra Peter Schütze, landedirektør i Nordea. Den nordiske bankkoncern har på grund af EUlovgivningen store juridiske vanskeligheder ved at få fusionen til at fungere på tværs af grænserne. Alternativt må de danske og nordiske banker lægge store dele af deres opgaver ud til lavtlønslande for at blive mere konkurrencedygtige. “Politikerne skal tage stilling til, om vi skal have et filialdanmark, hvor bankerne ender som enten nichespillere eller som salgskontorer for store internationale koncerner. Eller om vi skal have videnscentre, ” siger han. . Den spanske Banco Santanders planer om at købe engelske Abbey National er ifølge flere analytikere indledningen til en større europæisk fusionsbølge, hvor Nordea kan være et oplagt opkøbsemne.