”Norden kan redde verden, hvis vi står sammen”

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

”Selv mænd i 50-årsalderen i jakkesæt taler nu fra hjertet om den grønne omstilling.”

Tine Sundtoft er norsk, hun er konservativ, hun er erhvervsorienteret, og så er hun grøn og mener, at tiden er kommet til at skifte fra tale til handling, når det gælder omstillingen af de nordiske lande til det bæredygtige kul- og kemikaliefattige paradigme, der står stadigt klarere i horisonten for fremsynede erhvervsledere.

Tine Sundtoft er som sin danske partifælle Connie Hedegaard på den ene side stærkt opmuntret over, at erhvervslivet nu tager klima- og miljøproblematikkerne alvorligt, og på den anden side er hun præget af den utålmodighed, der følger med, når man har tilbragt år med at forhandle international klimapolitik i FN og i EU og efterfølgende gerne vil se visioner omsat i handling.

Tine Sundtoft, der fratrådte som Norges klima- og miljøminister umiddelbart efter FN’s succesrige klimakonference i Paris i december 2015, har brugt et år på at tale med et bredt udsnit af de mange aktører, der skal i spil, hvis de nordiske lande fortsat skal være globale frontløbere i den grønne omstilling. Hvilket hun er overbevist om, at de skal. Både for klodens skyld og af hensyn til den fremtidige samfundsmæssige værdiskabelse i de nordiske lande.

Norsk konservativ med skarp grøn profil

Essensen af hendes mange møder er nedfældet i rapporten ’De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end bare naboer’, som Nordisk Ministerråd netop har udsendt.

”Jeg har mødt utroligt mange mennesker. Og det har været meget motiverende, at alle har sagt, at det er på tide at gøre fremskridt. Det er på tide at handle. Erhvervsfolk, miljøfolk, ministre og folk på kommunalt niveau siger alle sammen det samme: ’Vi vil den grønne omstilling, og vi kan gennemføre den grønne omstilling,’” siger Sundtoft i mobilen fra Norge.

”Erhvervsfolkene tror nu på, at ændringerne er mulige. Det er den forskel, man har oplevet i verden efter Paris-aftalen.”

Hæv blikket over nationale interesser

Du skriver, at man har megen viden om grøn omstilling i de nordiske lande, men at den ikke kommer langt nok ud i verden?

”Der er stort respekt ude i verden for Norden, fordi al vores politik er videnskabsbaseret. Det er en styrke for Norden, men nu er tiden kommet til at bruge mere tid på løsninger og på politisk lederskab på tværs af de nordiske lande. Flere ministre må involveres i den omstilling, som vi skal igennem. Det er ikke bare miljø- og klimaministrene, der skal gennemføre omstillingen. Det er også finansministrene, transportministrene og erhvervsministrene.”

Er man for dårlige til at udvise det lederskab i de nordiske lande?

”Der er plads til forbedring,” siger Tine Sundtoft med et kort svar og tilføjer så efter en kort pause:

”Der er brug for lederskab. Vi kommer ikke igennem omstillingen, vi leder gennem omstillingen. Derfor var statsministerinitiativet i Bergen i slutningen af maj 2017 så vigtigt. Der var de nordiske statsministrene tydelige i forhold til, at Norden ville tage det lederskab på sig, så verden kan nå de 17 verdensmål.”

Ifølge Tine Sundtoft har erhvervslederne i Norden hørt deres statsministres budskab. Samtidig oplever de at leve under det nordiske brand, når de er ude i verden.

”Det er det potentiale i den grønne omstilling, som vi ikke har realiseret endnu. Derfor er det så vigtigt også at få finans- og erhvervsministrene med. Det kan give os mere værdiskabelse, og det kan bidrage til, at verden kan blev et lavemissionssamfund baseret på nordiske teknologier og produkter.”

Handler det om, at de nordiske regeringer ikke har nok vilje til at gøre det rigtige?

”I en tid, hvor verden står over for enorme udfordringer inden for klima og biodiversitet, så må man kunne hæve blikket og se, hvad der er vigtigst. Det er ikke tid til regionale stridigheder i Norden, når Norden kan redde verden, hvis vi står sammen. Det er måske lidt store ord. Men det er her, det politiske lederskab kommer ind.”

Det her lyder som en kritik. Er det det?

”Nej, der er ingen kritik. Jeg synes, at det er vældig godt, hvad statsministrene enedes om i Bergen. Og min rapport er bare en kraftig anmodning om, at de følger det spor.”

Du fremhæver kemikalieregulering som et område, hvor man bør opprioritere det nordiske samarbejde. Hvorfor det?

12 anbefalinger om grønt nordisk lederskab

”Kemikalier udgør en stor miljøudfordring, fordi de går igennem fødekæderne og i sidste ende kan true fertiliteten. Samtidig er det et lidt overset område. Det er meget alvorlige udfordringer, vi står over for. Og her har de nordiske lande været dygtige til at tale sammen, til at samle videnskaben og så tale sammen i EU og lobbye. Det er et typisk område, hvor det er bedre at gå sammen, end det er, at landene kommer hver for sig med et stof, som de vil have forbudt,” siger Sundtoft og fortsætter:

”Pointen her er ligesom andre steder i rapporten, at det man har været gode til, skal man gøre mere af.”

Slå nu de æg i stykker

Tine Sundtoft understreger, at de nordiske landes vej til at præge den grønne omstilling i høj grad går via EU. Og dét, selv om Norge ikke er medlem.

”Det er altid en fordel i EU-sammenhæng at komme tidligt ind i processen. Når man gør det, kan man høre tingene. Men vi hører også fra EU’s side, at man gerne vil høre Nordens stemme, fordi vores politik er videnskabsbaseret. Min bøn er, at man bliver mere enige om den langsigtede strategi. At man holder fast i at stå sammen, og at man fokuserer på det, man er enige om. Og at man forklarer, at man får mere ud af at arbejde sammen.”

Du foreslår, at man skal lave fællesnordisk eksportfremme. Men den slags er jo meget nationalt styret i dag?

”Det er ganske tydeligt, at vi kan få mere ud af at arbejde sammen, fordi de internationale markeder er så store. Her er de nordiske lande små, når det handler om Kina, Indien og USA. Man har fået at vide, at man ikke har nok volumen til at kunne levere, men at det ville man have haft, hvis man havde stået sammen med sine nordiske naboer,” siger Tine Sundtoft og fortsætter:

”Her ser man igen, at man bliver nødt til at slå æg i stykker for at lave en omelet. Man må knuse de nationale æg, for at man kan bidrage til den nordiske omelet, som verden har brug for. Norden har samlet set verdens 11. største økonomi. Sammen kan vi tale et andet sprog. Verden udefra ser Norden som en enhed, og så ødelægger vi det ved at komme som enkeltlande, som ikke har nok volumen og tyngde.”

Men så skal vi vel til at skabe nordiske konsortier?

”I dag har vi disse Nordic Innovation Houses i Silicon Valley og i New York. Men de skal også til Asien, til Indien og Kina for at vise, hvad de kan. Asien har de største miljøudfordringer,” siger Tine Sundtoft, der hilser sidste uges topmøde mellem de nordiske statsministre og Indiens premierminister, Narendra Modi, velkomment.

”Det er en vældig god ting, at de møder ham. Indien er et stort marked med behov for nordiske løsninger.”

Du foreslår, at de nordiske lande skal lave et topmøde om finansiering af den grønne omstilling. Hvorfor det?

”Bankerne er ikke kommet lige langt i forhold til denne udvikling. Derfor må de, der er kommet længst, vise vejen for de andre. De mest offensive må vise de andre vejen. De nordiske pensionsfonde er frontløbere i dette arbejde. Så der er et nordisk lederskab. Det er derfor, at det er så vigtigt at gå videre med. Det er de store nordiske pensionsfonde, de store banker og de nordiske finansministre, der skal gå sammen om dette. Mine anbefalinger rækker frem til 2030. Jeg ved ikke, om det kommer i 2018 eller 2019, men jeg er ret sikker på, at det kommer, fordi kapitalen også godt kan se det her,” siger Sundtoft, som noterer sig, at Norges finansminister, Siv Jensen, har antydet, at den statslige norske oliefond kan gå ind i unoterede aktier i vind og sol i en ikke så fjern fremtid.

”Det er klogt. Man må flytte fokus fra gårsdagens produkter til morgendagens produkter.”

”Jeg har personligt oplevet, hvor nyttigt det var, at de nordiske forhandlere og ministre er godt bekendt med hinandens arbejde. Man havde forskellige internationale alliancer, men man mødtes undervejs og arbejdede sammen med at tilpasse positioner. Sammen bliver man stærkere.”

Tine Sundtoft understreger, at Brexit giver de nordiske lande forpligtelser, hvad angår EU’s klimapolitik.

”Det er vigtigt, at Norden står sammen og støtter Tyskland og Frankrig i forhold til at fortsætte en offensiv europæisk klimapolitik. Der har Storbritannien været en vigtig stemme, som nu forsvinder. Den stemme må erstattes af Norden i god alliance med Tyskland og Frankrig,” siger hun.

Ifølge Tine Sundtoft er tidens opmuntrende trend i klimapolitikken, at den grønne omstilling ikke længere handler om rød eller blå politik.

”Den store nye styrke er, at der er en helt anderledes klar politisk forståelse for, hvilke nødvendige ændringer det er, vi står over for. Det handler ikke om partipoliti. Det handler om den nødvendige politik. Og så handler det om, at man får langt større engagement, hvis man også ser mulighederne og ikke kun begrænsningerne.”

Forrige artikel Da robotterne kom til Tvis Da robotterne kom til Tvis Næste artikel Fremgang for integrationen Fremgang for integrationen
  • Anmeld

    Poul Borup.

    Glem alt om at redde verden, hvis Sverige er deltagelse. Forklaring er vist ikke nødvendig.

    Se overskriften.


Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist