”Norden kan redde verden, hvis vi står sammen”

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

”Selv mænd i 50-årsalderen i jakkesæt taler nu fra hjertet om den grønne omstilling.”

Tine Sundtoft er norsk, hun er konservativ, hun er erhvervsorienteret, og så er hun grøn og mener, at tiden er kommet til at skifte fra tale til handling, når det gælder omstillingen af de nordiske lande til det bæredygtige kul- og kemikaliefattige paradigme, der står stadigt klarere i horisonten for fremsynede erhvervsledere.

Tine Sundtoft er som sin danske partifælle Connie Hedegaard på den ene side stærkt opmuntret over, at erhvervslivet nu tager klima- og miljøproblematikkerne alvorligt, og på den anden side er hun præget af den utålmodighed, der følger med, når man har tilbragt år med at forhandle international klimapolitik i FN og i EU og efterfølgende gerne vil se visioner omsat i handling.

Tine Sundtoft, der fratrådte som Norges klima- og miljøminister umiddelbart efter FN’s succesrige klimakonference i Paris i december 2015, har brugt et år på at tale med et bredt udsnit af de mange aktører, der skal i spil, hvis de nordiske lande fortsat skal være globale frontløbere i den grønne omstilling. Hvilket hun er overbevist om, at de skal. Både for klodens skyld og af hensyn til den fremtidige samfundsmæssige værdiskabelse i de nordiske lande.

Norsk konservativ med skarp grøn profil

Essensen af hendes mange møder er nedfældet i rapporten ’De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end bare naboer’, som Nordisk Ministerråd netop har udsendt.

”Jeg har mødt utroligt mange mennesker. Og det har været meget motiverende, at alle har sagt, at det er på tide at gøre fremskridt. Det er på tide at handle. Erhvervsfolk, miljøfolk, ministre og folk på kommunalt niveau siger alle sammen det samme: ’Vi vil den grønne omstilling, og vi kan gennemføre den grønne omstilling,’” siger Sundtoft i mobilen fra Norge.

”Erhvervsfolkene tror nu på, at ændringerne er mulige. Det er den forskel, man har oplevet i verden efter Paris-aftalen.”

Hæv blikket over nationale interesser

Du skriver, at man har megen viden om grøn omstilling i de nordiske lande, men at den ikke kommer langt nok ud i verden?

”Der er stort respekt ude i verden for Norden, fordi al vores politik er videnskabsbaseret. Det er en styrke for Norden, men nu er tiden kommet til at bruge mere tid på løsninger og på politisk lederskab på tværs af de nordiske lande. Flere ministre må involveres i den omstilling, som vi skal igennem. Det er ikke bare miljø- og klimaministrene, der skal gennemføre omstillingen. Det er også finansministrene, transportministrene og erhvervsministrene.”

Er man for dårlige til at udvise det lederskab i de nordiske lande?

”Der er plads til forbedring,” siger Tine Sundtoft med et kort svar og tilføjer så efter en kort pause:

”Der er brug for lederskab. Vi kommer ikke igennem omstillingen, vi leder gennem omstillingen. Derfor var statsministerinitiativet i Bergen i slutningen af maj 2017 så vigtigt. Der var de nordiske statsministrene tydelige i forhold til, at Norden ville tage det lederskab på sig, så verden kan nå de 17 verdensmål.”

Ifølge Tine Sundtoft har erhvervslederne i Norden hørt deres statsministres budskab. Samtidig oplever de at leve under det nordiske brand, når de er ude i verden.

”Det er det potentiale i den grønne omstilling, som vi ikke har realiseret endnu. Derfor er det så vigtigt også at få finans- og erhvervsministrene med. Det kan give os mere værdiskabelse, og det kan bidrage til, at verden kan blev et lavemissionssamfund baseret på nordiske teknologier og produkter.”

Handler det om, at de nordiske regeringer ikke har nok vilje til at gøre det rigtige?

”I en tid, hvor verden står over for enorme udfordringer inden for klima og biodiversitet, så må man kunne hæve blikket og se, hvad der er vigtigst. Det er ikke tid til regionale stridigheder i Norden, når Norden kan redde verden, hvis vi står sammen. Det er måske lidt store ord. Men det er her, det politiske lederskab kommer ind.”

Det her lyder som en kritik. Er det det?

”Nej, der er ingen kritik. Jeg synes, at det er vældig godt, hvad statsministrene enedes om i Bergen. Og min rapport er bare en kraftig anmodning om, at de følger det spor.”

Du fremhæver kemikalieregulering som et område, hvor man bør opprioritere det nordiske samarbejde. Hvorfor det?

12 anbefalinger om grønt nordisk lederskab

”Kemikalier udgør en stor miljøudfordring, fordi de går igennem fødekæderne og i sidste ende kan true fertiliteten. Samtidig er det et lidt overset område. Det er meget alvorlige udfordringer, vi står over for. Og her har de nordiske lande været dygtige til at tale sammen, til at samle videnskaben og så tale sammen i EU og lobbye. Det er et typisk område, hvor det er bedre at gå sammen, end det er, at landene kommer hver for sig med et stof, som de vil have forbudt,” siger Sundtoft og fortsætter:

”Pointen her er ligesom andre steder i rapporten, at det man har været gode til, skal man gøre mere af.”

Slå nu de æg i stykker

Tine Sundtoft understreger, at de nordiske landes vej til at præge den grønne omstilling i høj grad går via EU. Og dét, selv om Norge ikke er medlem.

”Det er altid en fordel i EU-sammenhæng at komme tidligt ind i processen. Når man gør det, kan man høre tingene. Men vi hører også fra EU’s side, at man gerne vil høre Nordens stemme, fordi vores politik er videnskabsbaseret. Min bøn er, at man bliver mere enige om den langsigtede strategi. At man holder fast i at stå sammen, og at man fokuserer på det, man er enige om. Og at man forklarer, at man får mere ud af at arbejde sammen.”

Du foreslår, at man skal lave fællesnordisk eksportfremme. Men den slags er jo meget nationalt styret i dag?

”Det er ganske tydeligt, at vi kan få mere ud af at arbejde sammen, fordi de internationale markeder er så store. Her er de nordiske lande små, når det handler om Kina, Indien og USA. Man har fået at vide, at man ikke har nok volumen til at kunne levere, men at det ville man have haft, hvis man havde stået sammen med sine nordiske naboer,” siger Tine Sundtoft og fortsætter:

”Her ser man igen, at man bliver nødt til at slå æg i stykker for at lave en omelet. Man må knuse de nationale æg, for at man kan bidrage til den nordiske omelet, som verden har brug for. Norden har samlet set verdens 11. største økonomi. Sammen kan vi tale et andet sprog. Verden udefra ser Norden som en enhed, og så ødelægger vi det ved at komme som enkeltlande, som ikke har nok volumen og tyngde.”

Men så skal vi vel til at skabe nordiske konsortier?

”I dag har vi disse Nordic Innovation Houses i Silicon Valley og i New York. Men de skal også til Asien, til Indien og Kina for at vise, hvad de kan. Asien har de største miljøudfordringer,” siger Tine Sundtoft, der hilser sidste uges topmøde mellem de nordiske statsministre og Indiens premierminister, Narendra Modi, velkomment.

”Det er en vældig god ting, at de møder ham. Indien er et stort marked med behov for nordiske løsninger.”

Du foreslår, at de nordiske lande skal lave et topmøde om finansiering af den grønne omstilling. Hvorfor det?

”Bankerne er ikke kommet lige langt i forhold til denne udvikling. Derfor må de, der er kommet længst, vise vejen for de andre. De mest offensive må vise de andre vejen. De nordiske pensionsfonde er frontløbere i dette arbejde. Så der er et nordisk lederskab. Det er derfor, at det er så vigtigt at gå videre med. Det er de store nordiske pensionsfonde, de store banker og de nordiske finansministre, der skal gå sammen om dette. Mine anbefalinger rækker frem til 2030. Jeg ved ikke, om det kommer i 2018 eller 2019, men jeg er ret sikker på, at det kommer, fordi kapitalen også godt kan se det her,” siger Sundtoft, som noterer sig, at Norges finansminister, Siv Jensen, har antydet, at den statslige norske oliefond kan gå ind i unoterede aktier i vind og sol i en ikke så fjern fremtid.

”Det er klogt. Man må flytte fokus fra gårsdagens produkter til morgendagens produkter.”

”Jeg har personligt oplevet, hvor nyttigt det var, at de nordiske forhandlere og ministre er godt bekendt med hinandens arbejde. Man havde forskellige internationale alliancer, men man mødtes undervejs og arbejdede sammen med at tilpasse positioner. Sammen bliver man stærkere.”

Tine Sundtoft understreger, at Brexit giver de nordiske lande forpligtelser, hvad angår EU’s klimapolitik.

”Det er vigtigt, at Norden står sammen og støtter Tyskland og Frankrig i forhold til at fortsætte en offensiv europæisk klimapolitik. Der har Storbritannien været en vigtig stemme, som nu forsvinder. Den stemme må erstattes af Norden i god alliance med Tyskland og Frankrig,” siger hun.

Ifølge Tine Sundtoft er tidens opmuntrende trend i klimapolitikken, at den grønne omstilling ikke længere handler om rød eller blå politik.

”Den store nye styrke er, at der er en helt anderledes klar politisk forståelse for, hvilke nødvendige ændringer det er, vi står over for. Det handler ikke om partipoliti. Det handler om den nødvendige politik. Og så handler det om, at man får langt større engagement, hvis man også ser mulighederne og ikke kun begrænsningerne.”

Forrige artikel Da robotterne kom til Tvis Da robotterne kom til Tvis Næste artikel Fremgang for integrationen Fremgang for integrationen
  • Anmeld

    Poul Borup.

    Glem alt om at redde verden, hvis Sverige er deltagelse. Forklaring er vist ikke nødvendig.

    Se overskriften.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.