”Norden kan redde verden, hvis vi står sammen”

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

”Selv mænd i 50-årsalderen i jakkesæt taler nu fra hjertet om den grønne omstilling.”

Tine Sundtoft er norsk, hun er konservativ, hun er erhvervsorienteret, og så er hun grøn og mener, at tiden er kommet til at skifte fra tale til handling, når det gælder omstillingen af de nordiske lande til det bæredygtige kul- og kemikaliefattige paradigme, der står stadigt klarere i horisonten for fremsynede erhvervsledere.

Tine Sundtoft er som sin danske partifælle Connie Hedegaard på den ene side stærkt opmuntret over, at erhvervslivet nu tager klima- og miljøproblematikkerne alvorligt, og på den anden side er hun præget af den utålmodighed, der følger med, når man har tilbragt år med at forhandle international klimapolitik i FN og i EU og efterfølgende gerne vil se visioner omsat i handling.

Tine Sundtoft, der fratrådte som Norges klima- og miljøminister umiddelbart efter FN’s succesrige klimakonference i Paris i december 2015, har brugt et år på at tale med et bredt udsnit af de mange aktører, der skal i spil, hvis de nordiske lande fortsat skal være globale frontløbere i den grønne omstilling. Hvilket hun er overbevist om, at de skal. Både for klodens skyld og af hensyn til den fremtidige samfundsmæssige værdiskabelse i de nordiske lande.

Norsk konservativ med skarp grøn profil

Essensen af hendes mange møder er nedfældet i rapporten ’De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end bare naboer’, som Nordisk Ministerråd netop har udsendt.

”Jeg har mødt utroligt mange mennesker. Og det har været meget motiverende, at alle har sagt, at det er på tide at gøre fremskridt. Det er på tide at handle. Erhvervsfolk, miljøfolk, ministre og folk på kommunalt niveau siger alle sammen det samme: ’Vi vil den grønne omstilling, og vi kan gennemføre den grønne omstilling,’” siger Sundtoft i mobilen fra Norge.

”Erhvervsfolkene tror nu på, at ændringerne er mulige. Det er den forskel, man har oplevet i verden efter Paris-aftalen.”

Hæv blikket over nationale interesser

Du skriver, at man har megen viden om grøn omstilling i de nordiske lande, men at den ikke kommer langt nok ud i verden?

”Der er stort respekt ude i verden for Norden, fordi al vores politik er videnskabsbaseret. Det er en styrke for Norden, men nu er tiden kommet til at bruge mere tid på løsninger og på politisk lederskab på tværs af de nordiske lande. Flere ministre må involveres i den omstilling, som vi skal igennem. Det er ikke bare miljø- og klimaministrene, der skal gennemføre omstillingen. Det er også finansministrene, transportministrene og erhvervsministrene.”

Er man for dårlige til at udvise det lederskab i de nordiske lande?

”Der er plads til forbedring,” siger Tine Sundtoft med et kort svar og tilføjer så efter en kort pause:

”Der er brug for lederskab. Vi kommer ikke igennem omstillingen, vi leder gennem omstillingen. Derfor var statsministerinitiativet i Bergen i slutningen af maj 2017 så vigtigt. Der var de nordiske statsministrene tydelige i forhold til, at Norden ville tage det lederskab på sig, så verden kan nå de 17 verdensmål.”

Ifølge Tine Sundtoft har erhvervslederne i Norden hørt deres statsministres budskab. Samtidig oplever de at leve under det nordiske brand, når de er ude i verden.

”Det er det potentiale i den grønne omstilling, som vi ikke har realiseret endnu. Derfor er det så vigtigt også at få finans- og erhvervsministrene med. Det kan give os mere værdiskabelse, og det kan bidrage til, at verden kan blev et lavemissionssamfund baseret på nordiske teknologier og produkter.”

Handler det om, at de nordiske regeringer ikke har nok vilje til at gøre det rigtige?

”I en tid, hvor verden står over for enorme udfordringer inden for klima og biodiversitet, så må man kunne hæve blikket og se, hvad der er vigtigst. Det er ikke tid til regionale stridigheder i Norden, når Norden kan redde verden, hvis vi står sammen. Det er måske lidt store ord. Men det er her, det politiske lederskab kommer ind.”

Det her lyder som en kritik. Er det det?

”Nej, der er ingen kritik. Jeg synes, at det er vældig godt, hvad statsministrene enedes om i Bergen. Og min rapport er bare en kraftig anmodning om, at de følger det spor.”

Du fremhæver kemikalieregulering som et område, hvor man bør opprioritere det nordiske samarbejde. Hvorfor det?

12 anbefalinger om grønt nordisk lederskab

”Kemikalier udgør en stor miljøudfordring, fordi de går igennem fødekæderne og i sidste ende kan true fertiliteten. Samtidig er det et lidt overset område. Det er meget alvorlige udfordringer, vi står over for. Og her har de nordiske lande været dygtige til at tale sammen, til at samle videnskaben og så tale sammen i EU og lobbye. Det er et typisk område, hvor det er bedre at gå sammen, end det er, at landene kommer hver for sig med et stof, som de vil have forbudt,” siger Sundtoft og fortsætter:

”Pointen her er ligesom andre steder i rapporten, at det man har været gode til, skal man gøre mere af.”

Slå nu de æg i stykker

Tine Sundtoft understreger, at de nordiske landes vej til at præge den grønne omstilling i høj grad går via EU. Og dét, selv om Norge ikke er medlem.

”Det er altid en fordel i EU-sammenhæng at komme tidligt ind i processen. Når man gør det, kan man høre tingene. Men vi hører også fra EU’s side, at man gerne vil høre Nordens stemme, fordi vores politik er videnskabsbaseret. Min bøn er, at man bliver mere enige om den langsigtede strategi. At man holder fast i at stå sammen, og at man fokuserer på det, man er enige om. Og at man forklarer, at man får mere ud af at arbejde sammen.”

Du foreslår, at man skal lave fællesnordisk eksportfremme. Men den slags er jo meget nationalt styret i dag?

”Det er ganske tydeligt, at vi kan få mere ud af at arbejde sammen, fordi de internationale markeder er så store. Her er de nordiske lande små, når det handler om Kina, Indien og USA. Man har fået at vide, at man ikke har nok volumen til at kunne levere, men at det ville man have haft, hvis man havde stået sammen med sine nordiske naboer,” siger Tine Sundtoft og fortsætter:

”Her ser man igen, at man bliver nødt til at slå æg i stykker for at lave en omelet. Man må knuse de nationale æg, for at man kan bidrage til den nordiske omelet, som verden har brug for. Norden har samlet set verdens 11. største økonomi. Sammen kan vi tale et andet sprog. Verden udefra ser Norden som en enhed, og så ødelægger vi det ved at komme som enkeltlande, som ikke har nok volumen og tyngde.”

Men så skal vi vel til at skabe nordiske konsortier?

”I dag har vi disse Nordic Innovation Houses i Silicon Valley og i New York. Men de skal også til Asien, til Indien og Kina for at vise, hvad de kan. Asien har de største miljøudfordringer,” siger Tine Sundtoft, der hilser sidste uges topmøde mellem de nordiske statsministre og Indiens premierminister, Narendra Modi, velkomment.

”Det er en vældig god ting, at de møder ham. Indien er et stort marked med behov for nordiske løsninger.”

Du foreslår, at de nordiske lande skal lave et topmøde om finansiering af den grønne omstilling. Hvorfor det?

”Bankerne er ikke kommet lige langt i forhold til denne udvikling. Derfor må de, der er kommet længst, vise vejen for de andre. De mest offensive må vise de andre vejen. De nordiske pensionsfonde er frontløbere i dette arbejde. Så der er et nordisk lederskab. Det er derfor, at det er så vigtigt at gå videre med. Det er de store nordiske pensionsfonde, de store banker og de nordiske finansministre, der skal gå sammen om dette. Mine anbefalinger rækker frem til 2030. Jeg ved ikke, om det kommer i 2018 eller 2019, men jeg er ret sikker på, at det kommer, fordi kapitalen også godt kan se det her,” siger Sundtoft, som noterer sig, at Norges finansminister, Siv Jensen, har antydet, at den statslige norske oliefond kan gå ind i unoterede aktier i vind og sol i en ikke så fjern fremtid.

”Det er klogt. Man må flytte fokus fra gårsdagens produkter til morgendagens produkter.”

”Jeg har personligt oplevet, hvor nyttigt det var, at de nordiske forhandlere og ministre er godt bekendt med hinandens arbejde. Man havde forskellige internationale alliancer, men man mødtes undervejs og arbejdede sammen med at tilpasse positioner. Sammen bliver man stærkere.”

Tine Sundtoft understreger, at Brexit giver de nordiske lande forpligtelser, hvad angår EU’s klimapolitik.

”Det er vigtigt, at Norden står sammen og støtter Tyskland og Frankrig i forhold til at fortsætte en offensiv europæisk klimapolitik. Der har Storbritannien været en vigtig stemme, som nu forsvinder. Den stemme må erstattes af Norden i god alliance med Tyskland og Frankrig,” siger hun.

Ifølge Tine Sundtoft er tidens opmuntrende trend i klimapolitikken, at den grønne omstilling ikke længere handler om rød eller blå politik.

”Den store nye styrke er, at der er en helt anderledes klar politisk forståelse for, hvilke nødvendige ændringer det er, vi står over for. Det handler ikke om partipoliti. Det handler om den nødvendige politik. Og så handler det om, at man får langt større engagement, hvis man også ser mulighederne og ikke kun begrænsningerne.”

Forrige artikel Da robotterne kom til Tvis: “Prøv at lege med den” Da robotterne kom til Tvis: “Prøv at lege med den” Næste artikel Fremgang for integrationen Fremgang for integrationen
  • Anmeld

    Poul Borup.

    Glem alt om at redde verden, hvis Sverige er deltagelse. Forklaring er vist ikke nødvendig.

    Se overskriften.