”Norden kan redde verden, hvis vi står sammen”

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

”Selv mænd i 50-årsalderen i jakkesæt taler nu fra hjertet om den grønne omstilling.”

Tine Sundtoft er norsk, hun er konservativ, hun er erhvervsorienteret, og så er hun grøn og mener, at tiden er kommet til at skifte fra tale til handling, når det gælder omstillingen af de nordiske lande til det bæredygtige kul- og kemikaliefattige paradigme, der står stadigt klarere i horisonten for fremsynede erhvervsledere.

Tine Sundtoft er som sin danske partifælle Connie Hedegaard på den ene side stærkt opmuntret over, at erhvervslivet nu tager klima- og miljøproblematikkerne alvorligt, og på den anden side er hun præget af den utålmodighed, der følger med, når man har tilbragt år med at forhandle international klimapolitik i FN og i EU og efterfølgende gerne vil se visioner omsat i handling.

Tine Sundtoft, der fratrådte som Norges klima- og miljøminister umiddelbart efter FN’s succesrige klimakonference i Paris i december 2015, har brugt et år på at tale med et bredt udsnit af de mange aktører, der skal i spil, hvis de nordiske lande fortsat skal være globale frontløbere i den grønne omstilling. Hvilket hun er overbevist om, at de skal. Både for klodens skyld og af hensyn til den fremtidige samfundsmæssige værdiskabelse i de nordiske lande.

Norsk konservativ med skarp grøn profil

Essensen af hendes mange møder er nedfældet i rapporten ’De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end bare naboer’, som Nordisk Ministerråd netop har udsendt.

”Jeg har mødt utroligt mange mennesker. Og det har været meget motiverende, at alle har sagt, at det er på tide at gøre fremskridt. Det er på tide at handle. Erhvervsfolk, miljøfolk, ministre og folk på kommunalt niveau siger alle sammen det samme: ’Vi vil den grønne omstilling, og vi kan gennemføre den grønne omstilling,’” siger Sundtoft i mobilen fra Norge.

”Erhvervsfolkene tror nu på, at ændringerne er mulige. Det er den forskel, man har oplevet i verden efter Paris-aftalen.”

Hæv blikket over nationale interesser

Du skriver, at man har megen viden om grøn omstilling i de nordiske lande, men at den ikke kommer langt nok ud i verden?

”Der er stort respekt ude i verden for Norden, fordi al vores politik er videnskabsbaseret. Det er en styrke for Norden, men nu er tiden kommet til at bruge mere tid på løsninger og på politisk lederskab på tværs af de nordiske lande. Flere ministre må involveres i den omstilling, som vi skal igennem. Det er ikke bare miljø- og klimaministrene, der skal gennemføre omstillingen. Det er også finansministrene, transportministrene og erhvervsministrene.”

Er man for dårlige til at udvise det lederskab i de nordiske lande?

”Der er plads til forbedring,” siger Tine Sundtoft med et kort svar og tilføjer så efter en kort pause:

”Der er brug for lederskab. Vi kommer ikke igennem omstillingen, vi leder gennem omstillingen. Derfor var statsministerinitiativet i Bergen i slutningen af maj 2017 så vigtigt. Der var de nordiske statsministrene tydelige i forhold til, at Norden ville tage det lederskab på sig, så verden kan nå de 17 verdensmål.”

Ifølge Tine Sundtoft har erhvervslederne i Norden hørt deres statsministres budskab. Samtidig oplever de at leve under det nordiske brand, når de er ude i verden.

”Det er det potentiale i den grønne omstilling, som vi ikke har realiseret endnu. Derfor er det så vigtigt også at få finans- og erhvervsministrene med. Det kan give os mere værdiskabelse, og det kan bidrage til, at verden kan blev et lavemissionssamfund baseret på nordiske teknologier og produkter.”

Handler det om, at de nordiske regeringer ikke har nok vilje til at gøre det rigtige?

”I en tid, hvor verden står over for enorme udfordringer inden for klima og biodiversitet, så må man kunne hæve blikket og se, hvad der er vigtigst. Det er ikke tid til regionale stridigheder i Norden, når Norden kan redde verden, hvis vi står sammen. Det er måske lidt store ord. Men det er her, det politiske lederskab kommer ind.”

Det her lyder som en kritik. Er det det?

”Nej, der er ingen kritik. Jeg synes, at det er vældig godt, hvad statsministrene enedes om i Bergen. Og min rapport er bare en kraftig anmodning om, at de følger det spor.”

Du fremhæver kemikalieregulering som et område, hvor man bør opprioritere det nordiske samarbejde. Hvorfor det?

12 anbefalinger om grønt nordisk lederskab

”Kemikalier udgør en stor miljøudfordring, fordi de går igennem fødekæderne og i sidste ende kan true fertiliteten. Samtidig er det et lidt overset område. Det er meget alvorlige udfordringer, vi står over for. Og her har de nordiske lande været dygtige til at tale sammen, til at samle videnskaben og så tale sammen i EU og lobbye. Det er et typisk område, hvor det er bedre at gå sammen, end det er, at landene kommer hver for sig med et stof, som de vil have forbudt,” siger Sundtoft og fortsætter:

”Pointen her er ligesom andre steder i rapporten, at det man har været gode til, skal man gøre mere af.”

Slå nu de æg i stykker

Tine Sundtoft understreger, at de nordiske landes vej til at præge den grønne omstilling i høj grad går via EU. Og dét, selv om Norge ikke er medlem.

”Det er altid en fordel i EU-sammenhæng at komme tidligt ind i processen. Når man gør det, kan man høre tingene. Men vi hører også fra EU’s side, at man gerne vil høre Nordens stemme, fordi vores politik er videnskabsbaseret. Min bøn er, at man bliver mere enige om den langsigtede strategi. At man holder fast i at stå sammen, og at man fokuserer på det, man er enige om. Og at man forklarer, at man får mere ud af at arbejde sammen.”

Du foreslår, at man skal lave fællesnordisk eksportfremme. Men den slags er jo meget nationalt styret i dag?

”Det er ganske tydeligt, at vi kan få mere ud af at arbejde sammen, fordi de internationale markeder er så store. Her er de nordiske lande små, når det handler om Kina, Indien og USA. Man har fået at vide, at man ikke har nok volumen til at kunne levere, men at det ville man have haft, hvis man havde stået sammen med sine nordiske naboer,” siger Tine Sundtoft og fortsætter:

”Her ser man igen, at man bliver nødt til at slå æg i stykker for at lave en omelet. Man må knuse de nationale æg, for at man kan bidrage til den nordiske omelet, som verden har brug for. Norden har samlet set verdens 11. største økonomi. Sammen kan vi tale et andet sprog. Verden udefra ser Norden som en enhed, og så ødelægger vi det ved at komme som enkeltlande, som ikke har nok volumen og tyngde.”

Men så skal vi vel til at skabe nordiske konsortier?

”I dag har vi disse Nordic Innovation Houses i Silicon Valley og i New York. Men de skal også til Asien, til Indien og Kina for at vise, hvad de kan. Asien har de største miljøudfordringer,” siger Tine Sundtoft, der hilser sidste uges topmøde mellem de nordiske statsministre og Indiens premierminister, Narendra Modi, velkomment.

”Det er en vældig god ting, at de møder ham. Indien er et stort marked med behov for nordiske løsninger.”

Du foreslår, at de nordiske lande skal lave et topmøde om finansiering af den grønne omstilling. Hvorfor det?

”Bankerne er ikke kommet lige langt i forhold til denne udvikling. Derfor må de, der er kommet længst, vise vejen for de andre. De mest offensive må vise de andre vejen. De nordiske pensionsfonde er frontløbere i dette arbejde. Så der er et nordisk lederskab. Det er derfor, at det er så vigtigt at gå videre med. Det er de store nordiske pensionsfonde, de store banker og de nordiske finansministre, der skal gå sammen om dette. Mine anbefalinger rækker frem til 2030. Jeg ved ikke, om det kommer i 2018 eller 2019, men jeg er ret sikker på, at det kommer, fordi kapitalen også godt kan se det her,” siger Sundtoft, som noterer sig, at Norges finansminister, Siv Jensen, har antydet, at den statslige norske oliefond kan gå ind i unoterede aktier i vind og sol i en ikke så fjern fremtid.

”Det er klogt. Man må flytte fokus fra gårsdagens produkter til morgendagens produkter.”

”Jeg har personligt oplevet, hvor nyttigt det var, at de nordiske forhandlere og ministre er godt bekendt med hinandens arbejde. Man havde forskellige internationale alliancer, men man mødtes undervejs og arbejdede sammen med at tilpasse positioner. Sammen bliver man stærkere.”

Tine Sundtoft understreger, at Brexit giver de nordiske lande forpligtelser, hvad angår EU’s klimapolitik.

”Det er vigtigt, at Norden står sammen og støtter Tyskland og Frankrig i forhold til at fortsætte en offensiv europæisk klimapolitik. Der har Storbritannien været en vigtig stemme, som nu forsvinder. Den stemme må erstattes af Norden i god alliance med Tyskland og Frankrig,” siger hun.

Ifølge Tine Sundtoft er tidens opmuntrende trend i klimapolitikken, at den grønne omstilling ikke længere handler om rød eller blå politik.

”Den store nye styrke er, at der er en helt anderledes klar politisk forståelse for, hvilke nødvendige ændringer det er, vi står over for. Det handler ikke om partipoliti. Det handler om den nødvendige politik. Og så handler det om, at man får langt større engagement, hvis man også ser mulighederne og ikke kun begrænsningerne.”

Forrige artikel Da robotterne kom til Tvis Da robotterne kom til Tvis Næste artikel Fremgang for integrationen Fremgang for integrationen
  • Anmeld

    Poul Borup.

    Glem alt om at redde verden, hvis Sverige er deltagelse. Forklaring er vist ikke nødvendig.

    Se overskriften.


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.