Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Nedtælling til valget
  • Både Socialdemokratiet og Radikale Venstre trækker nu vælgere tilbage over midten
  • I blå blok stjæler partierne mest vælgere fra hinanden
  • Socialdemokratiet skal ud at skaffe penge til dyre velfærdsløfter
  • Dansk Folkeparti er på vej mod historisk valgnederlag

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Socialdemokratiet og Radikale stjæler blå vælgere

Blå partier stjæler hinandens vælgere

Markante DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udlændingepolitikken har indtil nu været en sikker vinder for de blå partier. Men sådan er det ikke længere. 

Nu er det overraskende de røde partier med Socialdemokratiets Mette Frederiksen i spidsen, som udlændingepolitikken kan gøre til vinder. Siden valget i 2015 er det lykkedes Socialdemokratiet og på det seneste også de Radikale at få næsten 60.000 vælgere hevet over midten fra de blå partier.

Det er først og fremmest værdipolitikken, som har fået det store antal vælgere til at vandre over midten, konkluderer en af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, på baggrund af en omfattende opgørelse, han har lavet til Altinget og Mandag Morgen.

Opgørelsen bygger på et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålinger kombineret med mere end 10.000 Gallup-interviews hvert eneste kvartal. Se figur 1.

“Både Socialdemokratiet og De Radikale har flyttet vælgere hen over midten på deres værdipolitik. Socialdemokratiet har stemt for hver eneste stramning på udlændingeområdet i denne valgperiode, og Mette Frederiksen trækker vælgere hen over midten fra Venstre og DF. Det nye er, at vi nu også er begyndt at se De Radikale trække vælgere hen over midten efter enkeltsagerne i sommer om burkaforbud og håndtryk ved ceremonier om statsborgerskab. Men det sker med modsat fortegn. Det er typisk gamle V-vælgere, som nu synes, at partiet er gået for langt, og derfor skifter til De Radikale,” siger Kasper Møller Hansen. 

Vælgerhavet i oprør

Paradoksalt nok er det ellers ikke udlændinge, der står højest på vælgernes hitliste over prioriterede valgtemaer, hvor sundhedspolitik står allerøverst.

Det kan også godt være, at antallet af asylsøgere er det laveste i mange år, og at langt flere udlændinge nu bliver integreret på det danske arbejdsmarked end for bare få år siden.

Men det ændrer ikke på, at udlændinge er det tema, som har skabt langt de største strømninger i vælgerhavet, siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister for godt tre år siden. 

Det er stadig ikke den klassiske økonomiske fordelingspolitik, som får vælgerne til at hoppe fra et parti til et andet. Det er først og fremmest værdipolitikken, vurderer Kasper Møller Hansen.

“Hver eneste gang Socialdemokratiet har tabt et valg, så har de tabt det på udlændingepolitikken. Det har Mette Frederiksen gjort alvor af. Hun har flyttet partiet virkelig langt. Hvis Socialdemokratiet havde bevæget sig lige så meget, som de har gjort i denne valgperiode, men bare meget tidligere, så ville der ikke have været noget, der hed Dansk Folkeparti,” mener Kasper Møller Hansen. 

Socialdemokratiet har længe været alene i rød blok om at trække vælgere til sig. Det kan dog ikke rigtig mærkes på partiets bundlinje. Socialdemokratiet står til at få 47 mandater – eller præcis det samme antal som ved valget i 2015. 

Det skyldes, at mens blå vælgere strømmer ind ad fordøren, har lige så mange vælgere forladt Socialdemokratiet ad bagdøren til SF, Radikale og Enhedslisten. Mange i utilfredshed med Socialdemokratiets dramatiske kursskifte på udlændingepolitikken.

Men så længe vælgerne forbliver i rød blok, ødelægger de ikke Mette Frederiksens chancer for at blive Danmarks næste statsminister.

Tro mod blokken

Selv om vælgerne vandrer rundt mellem de politiske partier, som var det afgangshallen i Københavns Lufthavn midt i sommerferien, så er det helt store flertal stadig tro mod deres egen blok. Bemærkelsesværdigt få vælgere springer over midten. 

Ved sidste valg skiftede hele 42 pct. af vælgerne parti i forhold til valget før. Det er den næsthøjeste andel af partiskiftere, siden valgforskerne begyndte at måle disse vælgervandringer. Kun det berømte jordskredsvalg i 1973 havde med 44 pct. flere partihoppere. 

Men den store vandring foregår stort set kun inden for blokkene. Kun 2 pct. af vælgerne netto skiftede fra rød til blå blok ved valget i 2015.

“Selv om partierne forsøger at bryde blokkene ned, og Alternativets Uffe Elbæk slår sig op på at ville være statsminister, så tænker danskerne i rød og blå blok,” siger Kasper Møller Hansen. 

De røde partier fører i meningsmålingerne og har gjort det længe. Men blokkene ligger tæt. Og derfor er intet afgjort på forhånd. Se figur 2. 

Selv små vælgervandringer fra den ene blok til den anden blok kan få stor betydning for, hvem der skal være Danmarks statsminister. Og her er det foreløbig ikke lykkedes for nogen af de blå partier at suge røde vælgere til sig siden sidste valg. Til gengæld har der været en del trafik den anden vej.

Sådan har rød blok fået 60.000 flere vælgere

Socialdemokratiet har alene suget omkring 34.000 blå vælgere til sig siden valget i 2015.

De kommer først og fremmest fra Dansk Folkeparti og Venstre. Siden sommeren er også De Radikale begyndt at tiltrække blå vælgere. Partiet har hentet godt 8.500 vælgere fra Venstre og andre godt 8.500 vælgere fra Liberal Alliance.

Det lyder måske ikke af så mange. Men i betragtning af hvor svært det at flytte vælgere over midten i dansk politik, kan det få afgørende betydning for, om Danmarks næste statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen. 

SF og Alternativet har tilsammen hentet godt 8.000 blå vælgere over til rød blok. Tilsammen er det altså lykkedes de røde partier at hive næsten 60.000 vælgere over midten. 

Holder de fast i dem til det kommende valg, så tipper magtbalancen i dansk politik til Mette Frederiksens fordel. 

Også i de blå partier har værdipolitikken på udlændingeområdet skabt store vælgerstrømninger internt mellem de blå partier. Det indvandrerkritiske parti Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen står til at blive valgt ind i Folketinget med fem mandater.

Hun henter først og fremmest sine vælgere fra Dansk Folkeparti. Men også Liberal Alliance og Venstre bløder vælgere til den nye pige i klassen. 

“Nye Borgerlige henter sine vælgere fra DF og en smule fra LA på sin værdipolitik. Det er de vælgere, som gerne vil have en strammere udlændingepolitik. Nye Borgerlige henter næsten ikke sine vælgere fra de røde partier,” siger Kasper Møller Hansen.

Hvis Nye Borgerlige ikke klarer spærregrænsen, risikerer de mange borgerlige stemmer at gå til spilde og gøre det endnu sværere for Lars Løkke Rasmussen at bevare magten. Han står i forvejen til at få sit dårligste folketingsvalg i næsten 30 år.

Også Dansk Folkeparti står til at få en ordentlig vælgerlussing. Partiet bløder især vælgere til Nye Borgerlige og Socialdemokratiet på værdipolitikken. Dansk Folkeparti vil ifølge Kasper Møller Hansens prognose miste syv af sine 37 mandater, hvis der var valg i morgen. Det kan betyde, at profiler som udlændinge- og værdiordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth ryger ud af Folketinget. 

De blå partier vil gøre alt, hvad de kan, frem til valget for at rejse mest mulig tvivl om Socialdemokratiets dramatiske kursskifte på udlændingeområdet. Dermed tyder alt på, at udlændingepolitikken kommer til at afgøre det femte folketingsvalg på mindre end 20 år.

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu