Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

Peter Hesseldahl

Det tog lidt tid at lære at sige GDPR og forstå, hvad EU’s direktiv om beskyttelse af personlige data går ud på. Nu kommer der et nyt ord, vi kan begyndes at lære: DSA.

DSA betyder Digital Services Act. og det er navnet på en ny og meget omfattende lovpakke, der er på vej fra EU-Kommissionen til regulering af digitale tjenester og platforme.

Efter planen lanceres pakken 2. december, men i denne uge spillede Europa-Parlamentet ud med deres forslag til, hvordan giganter som Google, Facebook, Amazon, Airbnb og Booking.com skal reguleres. 

Også i USA er de digitale giganter i lovgivernes søgelys. Det amerikanske justitsministerium har netop lagt sag an mod Google for at være et monopol, og tidligere på måneden afsluttede Repræsentanternes Hus deres høringer og udgav en 449 sider lang rapport, der godt og grundigt afvejer, om Google, Apple, Facebook og Amazon er blevet monopoler og misbruger deres dominerende position. 

Konklusion er – ganske kort: Ja, det gør de.

I forvejen har EU-Kommissionen, anført af Margrethe Vestager, i flere år uddelt enorme bøder og lagt sager an mod giganterne, både for misbrug af deres position og for at være lige lovlig kreative i deres skattetænkning. 

Endelig kom OECD i sommer med et længe ventet udspil for, hvordan de digitale tjenester kan beskattes på globalt plan. Næsten 140 lande er involveret i forhandlingerne.  

Alt i alt ser det ud til, at mange års friløb er ved at være ovre for de digitale platforme. De er blevet så store og så modne, at også de må underkaste sig regulering. 

Det er der hårdt brug for. I den amerikanske anti-trust-undersøgelsesrapport konkluderes det, at ”ved at kontrollere adgangen til markederne kan disse giganter vælge vindere og tabere i hele vores økonomi. De har ikke kun enorm magt, men de misbruger den også ved at opkræve ublu gebyrer, indføre undertrykkende kontraktvilkår og udtrække værdifulde data fra de mennesker og virksomheder, der stoler på dem”. 

Unfair konkurrence

Problemet med monopoler er, at der ikke er noget alternativ. Som Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale, siger: 

”Hvis du er et hotel og ikke er på en bookingplatform, så får du ingen gæster. Hvis du vil lave et socialt netværk, er det svært at få folk til at flytte fra Facebook, fordi vi er vant til, at vores sociale kontakter er der.” 

Den effekt går igen på alle de store digitale platforme. I USA står Amazon eksempelvis for over halvdelen af al e-handel. Hvis man som producent ikke sælger gennem Amazon, er man i praksis usynlig for en meget stor del af de forbrugere, der køber online – og det gør flere og flere. 

Tilsvarende, hvis ikke man vil distribuere en app via Google Play eller App store – ja, så kan man lige så godt lade være med at lave den, for iOS og Android er stort set de eneste operativsystemer, der bruges på smartphones. Og derfor er man nødt til at betale de 30 procent af omsætningen fra appen, som Apple kræver. 

Når man har monopol, kan man i princippet skrue priserne op, stille hårde betingelser til samarbejdspartnere og forbrugere og læne sig tilbage og skumme fløden. Og det er netop det, der i et vist omfang allerede sker, konkluderer rapporten fra den amerikanske kongres. 

Et af problemerne er, at de selskaber, der driver platformene, i mange tilfælde også selv sælger produkter på platformene. På Amazon kan alle mulige producenter og handlende betale for at vise og sælge deres varer, men Amazon producerer og sælger også deres egne varer på websitet. Amazon konkurrerer altså direkte med deres kunder.

Det gør det fristende for Amazon at give deres egne varer en bedre placering på siderne, men det gør det også muligt for Amazon at udnytte de data, de indsamler om kunderne og transaktionerne til at udvikle konkurrerende produkter.

Hvis Amazon bemærker, at en særlig type sko eller vaskepulver er særligt populære, kan de hurtigt udvikle kopier ud fra et detaljeret kendskab til kundernes søgninger og køb.

Algoritmerne fremhæver det ekstreme

Et af de problemer, som DSA – det kommende Digital Service Act – skal adressere, er, at nogle af de digitale platforme har fået en meget stor indflydelse på den offentlige debat og demokratiet.

Cambridge Analytica-skandalen var skelsættende, fordi det blev tydeligt, at ud fra Facebooks detaljerede informationer om brugerne kunne man målrette politisk information mod helt specifikke vælgere i Storbritannien og USA, hvor ganske få stemmer kan afgøre, hvem der bliver repræsentant for en hel kreds eller delstat 

Europa-Parlamentet peger i deres rapporter om DSA på problemet med, at Facebook, Instagram og YouTubes algoritmer udvælger det indhold, brugerne præsenteres for, men brugerne har ikke indsigt i, hvordan udvælgelsen foregår, og de har ikke mulighed for selv at bestemme, hvad de ser – og ikke ser. 

Europa-Parlamentet konstaterer, at brugerne får vist det indehold, der er bedst for platformen at vise, men det er ikke altid det, der er i brugernes interesse.

”Algoritmerne er sat til at give folk mere af det, de ser ud til at interessere sig for, og derfor ender man med at præsentere mere og mere snævert og radikalt indhold,” siger Karen Melchior, der er medlem af Europa-Parlamentets retsudvalg: 

”Platformene har ingen interesse i at gøre os til ekstremister, men det er en konsekvens af opmærksomhedsøkonomien. De lever af at fastholde folk, så de kan vise flere reklamer, og det skaber en tendens i retning af det opsigtvækkende og ekstreme, for det er det, der fænger.”

I dag er det platformenes eget ansvar at fjerne indhold, der er decideret ulovligt, men Europa-Parlamentet vil have etableret en instans, der også kan tvinge platformene til at forholde sig til indhold, der har skadelige effekter, eksempelvis i form af radikalisering eller spredning af misinformation. 

”De skal ikke have frit løb til at udvælge en stor del af de informationer, vi får,” mener Karen Melchior. ”Vi vil have dem til at indgå i en samtale med myndighederne om konsekvenserne af de valg, deres algoritmer foretager.” 

Karen Melchior mener, ligesom en stor del af Europa-Parlamentets medlemmer, at der bør indgå en menneskelig vurdering af, hvilket indhold der skal fjernes fra platformene, og det skal foregå ved en transparent proces.

Der bør etableres uafhængige klageinstanser, der skal kunne tage sig af appelsager, når en platform fjerner brugeres indhold eller lukker deres konto. Endelig skal der være en europæisk instans, der sikrer ensartet anvendelse af reglerne i hele EU. 

Europa-Parlamentet mener også, at det skal være gennemskueligt, hvorfor man som bruger præsenteres for bestemt indhold. Hvad er det for en personlig profil, der ligger til grund for udvælgelsen, har nogen betalt for, at historien skal have højere prioritet, og i givet fald hvem? 

Gennemskuelighed

En måde at bryde platformenes magt over indholdet på er at forlange, at de største platforme skal åbne deres data, så andre virksomheder kan lave programmer, der på basis af informationerne udvælger og præsenterer indhold på andre måder. Dermed kan brugerne få andre måder at styre informationsstrømmen end dem, platformene tilbyder. 

Det svarer lidt til den måde, nogle finansielle tjenester i dag lægger sig som et lag ovenpå bankernes data, og sammensætter og præsenterer brugerne for informationer på tværs af banker for at give et bedre overblik og adgang til andre services.

’Interoperabilitet’ er et nøgleord i den forbindelse. Europa-Parlamentet mener, at det skal være lettere at overføre data og kombinere dem i forskellige typer af tjenester, så det eksempelvis er muligt at lave nye typer af sociale medier, der kan udveksle beskeder, kontakter og historier på tværs af Facebook og andre tjenester. 

En anden sammenligning med reguleringen af traditionelle brancher er at skelne mellem infrastruktur og tjenester. I Danmark bygges og vedligeholdes jernbanernes skinnenet af BaneDanmark. Transportselskaber som DSB, SJ, DB, Arriva og andre kan så køre deres tog på nettet. 

Tilsvarende er elnettet og vandledningerne tilgængelige for, at flere selskaber kan benytte infrastrukturen. 

Gatekeeper-platforme

EU-Kommissionens arbejde med DSA har et særligt fokus på det, man kalder ”gatekeeper-platforme” – de allerstørste platforme, der har en markant styrke og andel i markedet.

På grund af deres dominerende position har den gruppe af platforme et særligt ansvar, og de skal leve op til en strengere regulering, mener EU-Kommissionen.

Det drejer sig om cirka 20 platforme. Kommissionen har ikke direkte nævnt navne, i stedet arbejder man på at formulere definitionen på platforme, der kræver særlig regulering. 

Også det amerikanske justitsministerium bruger ordet ”gatekeeper” i den netop anlagte sag mod Googles moderselskab Alphabet. En gatekeeper er den, der bestemmer, hvem der skal have adgang, og hvad man kan foretage sig inden for et område. 

I USA sker 80 procent af alle søgninger gennem Google, på smartphones er det over 90 procent. Den markedsandel betyder, at Google nu sælger knap 40 procent af al digital markedsføring i USA.  

De amerikanske myndigheder hævder, at Google har nået den position ved bevidst og systematisk at holde konkurrenter ude – eksempelvis ved at forlange, at Android-operativsystemet, som Google har skabt, og som bruges på 75 procent af alle smartphones globalt, sælges med en række af Googles apps præinstalleret. 

Opbrud

Reguleringen af it-giganterne kommer ikke på plads lige med det første. EU-Kommissionens DSA vil formentlig først være forhandlet færdig og vedtaget i slutningen af den nuværende kommissionsperiode i 2024. Derefter skal de nye regler implementeres ud i medlemslandene.

Selv truslerne om enorme bøder er tilsyneladende ikke effektive, når det handler om at dæmpe giganternes misbrug af deres monopoler. EU-Kommissionen har i tre omgange idømt Google bøder på i alt over 60 milliarder kroner – men det er ikke noget, der for alvor kan ryste et selskab, hvis aktieværdi dagligt kan svinge med langt større beløb. 

Et indgreb, der diskuteres, er at opdele giganterne i mindre dele. Der er især to store opkøb, man stadig kan undre sig over gik igennem – og som måske kan forlanges ophævet. 

Facebook købte i 2012 Instagram og i 2014 Whatsapp, de to største rivaler. Dermed fik Facebook cementeret deres absolutte dominans inden for sociale medier. 

Google købte i 2008 Doubleclick, den største platform, der matcher annoncører og websites, og dermed fik Google tilsvarende en fuldstændig ledende position i salget af reklamer. 

Hvis myndighederne forlanger, at giganterne skal brydes op i mindre dele, kan det være et sted at starte.

Under alle omstændigheder er det tydeligt, at it-giganterne ikke længere bliver set som forfriskende og nyskabende opkomlinge, der får lang line til at disrupte økonomien.

Nu skal festen stoppe – men der går lige nogle år, inden der er ryddet op.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu