Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

Det tog lidt tid at lære at sige GDPR og forstå, hvad EU’s direktiv om beskyttelse af personlige data går ud på. Nu kommer der et nyt ord, vi kan begyndes at lære: DSA.

DSA betyder Digital Services Act. og det er navnet på en ny og meget omfattende lovpakke, der er på vej fra EU-Kommissionen til regulering af digitale tjenester og platforme.

Efter planen lanceres pakken 2. december, men i denne uge spillede Europa-Parlamentet ud med deres forslag til, hvordan giganter som Google, Facebook, Amazon, Airbnb og Booking.com skal reguleres. 

Også i USA er de digitale giganter i lovgivernes søgelys. Det amerikanske justitsministerium har netop lagt sag an mod Google for at være et monopol, og tidligere på måneden afsluttede Repræsentanternes Hus deres høringer og udgav en 449 sider lang rapport, der godt og grundigt afvejer, om Google, Apple, Facebook og Amazon er blevet monopoler og misbruger deres dominerende position. 

Konklusion er – ganske kort: Ja, det gør de.

I forvejen har EU-Kommissionen, anført af Margrethe Vestager, i flere år uddelt enorme bøder og lagt sager an mod giganterne, både for misbrug af deres position og for at være lige lovlig kreative i deres skattetænkning. 

Endelig kom OECD i sommer med et længe ventet udspil for, hvordan de digitale tjenester kan beskattes på globalt plan. Næsten 140 lande er involveret i forhandlingerne.  

Alt i alt ser det ud til, at mange års friløb er ved at være ovre for de digitale platforme. De er blevet så store og så modne, at også de må underkaste sig regulering. 

Det er der hårdt brug for. I den amerikanske anti-trust-undersøgelsesrapport konkluderes det, at ”ved at kontrollere adgangen til markederne kan disse giganter vælge vindere og tabere i hele vores økonomi. De har ikke kun enorm magt, men de misbruger den også ved at opkræve ublu gebyrer, indføre undertrykkende kontraktvilkår og udtrække værdifulde data fra de mennesker og virksomheder, der stoler på dem”. 

Unfair konkurrence

Problemet med monopoler er, at der ikke er noget alternativ. Som Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale, siger: 

”Hvis du er et hotel og ikke er på en bookingplatform, så får du ingen gæster. Hvis du vil lave et socialt netværk, er det svært at få folk til at flytte fra Facebook, fordi vi er vant til, at vores sociale kontakter er der.” 

Den effekt går igen på alle de store digitale platforme. I USA står Amazon eksempelvis for over halvdelen af al e-handel. Hvis man som producent ikke sælger gennem Amazon, er man i praksis usynlig for en meget stor del af de forbrugere, der køber online – og det gør flere og flere. 

Tilsvarende, hvis ikke man vil distribuere en app via Google Play eller App store – ja, så kan man lige så godt lade være med at lave den, for iOS og Android er stort set de eneste operativsystemer, der bruges på smartphones. Og derfor er man nødt til at betale de 30 procent af omsætningen fra appen, som Apple kræver. 

Når man har monopol, kan man i princippet skrue priserne op, stille hårde betingelser til samarbejdspartnere og forbrugere og læne sig tilbage og skumme fløden. Og det er netop det, der i et vist omfang allerede sker, konkluderer rapporten fra den amerikanske kongres. 

Et af problemerne er, at de selskaber, der driver platformene, i mange tilfælde også selv sælger produkter på platformene. På Amazon kan alle mulige producenter og handlende betale for at vise og sælge deres varer, men Amazon producerer og sælger også deres egne varer på websitet. Amazon konkurrerer altså direkte med deres kunder.

Det gør det fristende for Amazon at give deres egne varer en bedre placering på siderne, men det gør det også muligt for Amazon at udnytte de data, de indsamler om kunderne og transaktionerne til at udvikle konkurrerende produkter.

Hvis Amazon bemærker, at en særlig type sko eller vaskepulver er særligt populære, kan de hurtigt udvikle kopier ud fra et detaljeret kendskab til kundernes søgninger og køb.

Algoritmerne fremhæver det ekstreme

Et af de problemer, som DSA – det kommende Digital Service Act – skal adressere, er, at nogle af de digitale platforme har fået en meget stor indflydelse på den offentlige debat og demokratiet.

Cambridge Analytica-skandalen var skelsættende, fordi det blev tydeligt, at ud fra Facebooks detaljerede informationer om brugerne kunne man målrette politisk information mod helt specifikke vælgere i Storbritannien og USA, hvor ganske få stemmer kan afgøre, hvem der bliver repræsentant for en hel kreds eller delstat 

Europa-Parlamentet peger i deres rapporter om DSA på problemet med, at Facebook, Instagram og YouTubes algoritmer udvælger det indhold, brugerne præsenteres for, men brugerne har ikke indsigt i, hvordan udvælgelsen foregår, og de har ikke mulighed for selv at bestemme, hvad de ser – og ikke ser. 

Europa-Parlamentet konstaterer, at brugerne får vist det indehold, der er bedst for platformen at vise, men det er ikke altid det, der er i brugernes interesse.

”Algoritmerne er sat til at give folk mere af det, de ser ud til at interessere sig for, og derfor ender man med at præsentere mere og mere snævert og radikalt indhold,” siger Karen Melchior, der er medlem af Europa-Parlamentets retsudvalg: 

”Platformene har ingen interesse i at gøre os til ekstremister, men det er en konsekvens af opmærksomhedsøkonomien. De lever af at fastholde folk, så de kan vise flere reklamer, og det skaber en tendens i retning af det opsigtvækkende og ekstreme, for det er det, der fænger.”

I dag er det platformenes eget ansvar at fjerne indhold, der er decideret ulovligt, men Europa-Parlamentet vil have etableret en instans, der også kan tvinge platformene til at forholde sig til indhold, der har skadelige effekter, eksempelvis i form af radikalisering eller spredning af misinformation. 

”De skal ikke have frit løb til at udvælge en stor del af de informationer, vi får,” mener Karen Melchior. ”Vi vil have dem til at indgå i en samtale med myndighederne om konsekvenserne af de valg, deres algoritmer foretager.” 

Karen Melchior mener, ligesom en stor del af Europa-Parlamentets medlemmer, at der bør indgå en menneskelig vurdering af, hvilket indhold der skal fjernes fra platformene, og det skal foregå ved en transparent proces.

Der bør etableres uafhængige klageinstanser, der skal kunne tage sig af appelsager, når en platform fjerner brugeres indhold eller lukker deres konto. Endelig skal der være en europæisk instans, der sikrer ensartet anvendelse af reglerne i hele EU. 

Europa-Parlamentet mener også, at det skal være gennemskueligt, hvorfor man som bruger præsenteres for bestemt indhold. Hvad er det for en personlig profil, der ligger til grund for udvælgelsen, har nogen betalt for, at historien skal have højere prioritet, og i givet fald hvem? 

Gennemskuelighed

En måde at bryde platformenes magt over indholdet på er at forlange, at de største platforme skal åbne deres data, så andre virksomheder kan lave programmer, der på basis af informationerne udvælger og præsenterer indhold på andre måder. Dermed kan brugerne få andre måder at styre informationsstrømmen end dem, platformene tilbyder. 

Det svarer lidt til den måde, nogle finansielle tjenester i dag lægger sig som et lag ovenpå bankernes data, og sammensætter og præsenterer brugerne for informationer på tværs af banker for at give et bedre overblik og adgang til andre services.

’Interoperabilitet’ er et nøgleord i den forbindelse. Europa-Parlamentet mener, at det skal være lettere at overføre data og kombinere dem i forskellige typer af tjenester, så det eksempelvis er muligt at lave nye typer af sociale medier, der kan udveksle beskeder, kontakter og historier på tværs af Facebook og andre tjenester. 

En anden sammenligning med reguleringen af traditionelle brancher er at skelne mellem infrastruktur og tjenester. I Danmark bygges og vedligeholdes jernbanernes skinnenet af BaneDanmark. Transportselskaber som DSB, SJ, DB, Arriva og andre kan så køre deres tog på nettet. 

Tilsvarende er elnettet og vandledningerne tilgængelige for, at flere selskaber kan benytte infrastrukturen. 

Gatekeeper-platforme

EU-Kommissionens arbejde med DSA har et særligt fokus på det, man kalder ”gatekeeper-platforme” – de allerstørste platforme, der har en markant styrke og andel i markedet.

På grund af deres dominerende position har den gruppe af platforme et særligt ansvar, og de skal leve op til en strengere regulering, mener EU-Kommissionen.

Det drejer sig om cirka 20 platforme. Kommissionen har ikke direkte nævnt navne, i stedet arbejder man på at formulere definitionen på platforme, der kræver særlig regulering. 

Også det amerikanske justitsministerium bruger ordet ”gatekeeper” i den netop anlagte sag mod Googles moderselskab Alphabet. En gatekeeper er den, der bestemmer, hvem der skal have adgang, og hvad man kan foretage sig inden for et område. 

I USA sker 80 procent af alle søgninger gennem Google, på smartphones er det over 90 procent. Den markedsandel betyder, at Google nu sælger knap 40 procent af al digital markedsføring i USA.  

De amerikanske myndigheder hævder, at Google har nået den position ved bevidst og systematisk at holde konkurrenter ude – eksempelvis ved at forlange, at Android-operativsystemet, som Google har skabt, og som bruges på 75 procent af alle smartphones globalt, sælges med en række af Googles apps præinstalleret. 

Opbrud

Reguleringen af it-giganterne kommer ikke på plads lige med det første. EU-Kommissionens DSA vil formentlig først være forhandlet færdig og vedtaget i slutningen af den nuværende kommissionsperiode i 2024. Derefter skal de nye regler implementeres ud i medlemslandene.

Selv truslerne om enorme bøder er tilsyneladende ikke effektive, når det handler om at dæmpe giganternes misbrug af deres monopoler. EU-Kommissionen har i tre omgange idømt Google bøder på i alt over 60 milliarder kroner – men det er ikke noget, der for alvor kan ryste et selskab, hvis aktieværdi dagligt kan svinge med langt større beløb. 

Et indgreb, der diskuteres, er at opdele giganterne i mindre dele. Der er især to store opkøb, man stadig kan undre sig over gik igennem – og som måske kan forlanges ophævet. 

Facebook købte i 2012 Instagram og i 2014 Whatsapp, de to største rivaler. Dermed fik Facebook cementeret deres absolutte dominans inden for sociale medier. 

Google købte i 2008 Doubleclick, den største platform, der matcher annoncører og websites, og dermed fik Google tilsvarende en fuldstændig ledende position i salget af reklamer. 

Hvis myndighederne forlanger, at giganterne skal brydes op i mindre dele, kan det være et sted at starte.

Under alle omstændigheder er det tydeligt, at it-giganterne ikke længere bliver set som forfriskende og nyskabende opkomlinge, der får lang line til at disrupte økonomien.

Nu skal festen stoppe – men der går lige nogle år, inden der er ryddet op.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Tag ansvar for at lede i mellemrummene Tag ansvar for at lede i mellemrummene Næste artikel Substitut med stort ansvar Substitut med stort ansvar
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?