Det er ikke fattigdom og andre sociale problemer, der gør folk syge i dagens Danmark. Forestilling om, at danskerne kan opdeles i 20 pct. syge og udstødte og 80 pct. raske og velintegrerede har ikke bund i kendsgerninger. Kun 3-4 pct. af befolkningen under 60 år skønnes at have både alvorlige sociale problemer og problemer med helbredet. Den ofte gentagne på-stand om, at befolkningen bliver mere rask, hvis ledigheden falder eller indkomsterne jævnes ud, er ren ideologi uden rodforbindelse til virkelighedens verden. Sådan lyder nogle overraskende og politisk meget ukorrekte konklusioner i en analyse fra Mandag Morgens tænketank Strategisk Forum, der har gransket sygdoms- og socialstatistikken med nye øjne. Analysen udgør et enkelt af kapitel i debatoplægget “Når patienten vågner”, der udkommer på torsdag. Samtidig viser det sig nærmest umuligt at sætte sociale etiketter på de virkelig svage patienter. Der er en verden til forskel på den pakistanske kvinde med diabetes uden danskkundskaber, den hjemløse alkoholiker og den 85-årige demente. De svage patienter bliver netop ofte svage, fordi deres behov er så uensartede, at de ikke passer til standardtilbuddene i det rutineprægede sundhedsvæsen.