Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Dem, der i forvejen har mange penge bundet i boliger og aktier er kommet positivt ud af den her krise. Men bunden af indkomstfordelingen er ramt hårdt.

Emilie Agner Damm
Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I november 2008, sidste gang, vi stod midt i en verdensomspændende økonomisk krise, var der amerikansk præsidentvalg med Joe Biden på det vindende hold. Hans chef, den nyvalgte præsident, Barack Obama, gik begejstret på scenen foran 240.000 tilskuere i Chicagos enorme Grant Park. ”Lad os huske, at hvis denne krise har lært os noget som helst, så er det, at Wall Street ikke kan trives, mens Main Street lider. Vi rejser os og falder som én nation, ét folk, i det her land,” sagde han.

Tesen var tvivlsom allerede dengang. Den globale ulighed har været stigende mere eller mindre siden 1980. Sandt var det dog, at finanskrisen i 2008 gjorde ondt på både rig og fattig. Boligboblen sprang, aktiemarkederne dykkede, og selv om krisen ikke ramte alle lige hårdt, blev de fleste lommer lettere af finanskrisen.