Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk
De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.
Peter Hesseldahl
Redaktør, digital omstilling
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørHalsende efter. Sådan karakteriserer britiske Geoff Mulgan samfundet lige nu, hvor de nye teknologier i den fjerde industrielle revolution skaber hidtil uanede muligheder – men i samme bevægelse gør job overflødige eller ændrer deres karakter.
Det sker i et omfang, så uddannelser og en stribe af samfundets institutioner skal nytænkes for at følge med de nye behov. Der er brug for at udvikle strukturer, institutioner, rettigheder og regler, der kan sikre, at alle får gavn af de nye muligheder, teknologien skaber.
”Hvis ikke vi ændrer på samfundet og alle dets institutioner, så de også fremover matcher behovene, kan konsekvenserne af den fjerde revolution blive skræmmende,” siger Geoff Mulgan, der indtil nytår er direktør for britiske Nesta, en innovationsfond baseret i Storbritannien.
Han har skrevet en lang række bøger om innovation og herunder om behovet for social innovation. Mandag Morgen har talt med Geoff Mulgan, i anledning af at hans nyeste bog, ’Social innovation – How societies find the power to change’, udkommer på engelsk sidst i november på forlaget Policy Press.
Kontrasten mellem de nuværende tilbud på uddannelsesområdet og de fremtidige behov er et af Geoff Mulgans eksempler på, hvordan samfundet halser efter udviklingen.
Over for den fjerde industrielle revolution med dens hastige teknologiske udvikling er det ifølge Geoff Mulgan tankevækkende, at uddannelser for langt de fleste slutter, mens man er mellem 20 og 30 år. Der er, siger han, brug for nyudvikling af de eksisterende tilbud til borgerne:
”Hvis ikke der bliver oprettet de rigtige tilbud til de borgere, der har brug for dem, så har de god grund til at være bange for udviklingen,” siger Geoff Mulgan.
Uddannelse er kun et af de mange eksempler, Geoff Mulgan kan liste op, på, at samfundets strukturer ikke følger trit med, at teknologien ændrer verden og betingelserne for at trives i den. For ham er der tale om et nærmest systematisk mismatch mellem tilbud og behov, et problem, der bare vil vokse sig større i de kommende år.
Behov for velfærdsreformer
Geoff Mulgan er direktør for britiske Nesta, National Endowment for Science Technology and the Arts, en uafhængig britisk innovationsfond.
Han har arbejdet med udvikling af den offentlige sektor i snart 20 år.
Før sit arbejde for Nesta har Mulgan blandt andet været direktør for den britiske premierministers Strategy Unit, der er kendt for sit arbejde med nudging. Han har derudover stået i spidsen for den tidligere britiske premierminister Tony Blairs arbejde med politikudvikling.
Han har været med til at etablere tænketanken Demos.
Geoff Mulgan er ligesom den nuværende britiske premierminister, Boris Johnson, blandt andet uddannet ved Balliol College, University of Oxford.
Danmark er godt nok mindre udsat end de fleste andre OECD-lande, men presset fra den nye teknologi kommer på et tidspunkt, hvor stadigt færre danskere opgraderer deres kompetencer og færdigheder med en eller anden form for efteruddannelse.
Den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af kursister på en voksen- og efteruddannelse målrettet til ikkefaglærte og faglærte er mere end halveret siden 2010.
Det kan der være flere forklaringer på. Når faldet sker efter lige netop 2010, kunne det tyde på, at nedsættelsen af den såkaldte VEU-godtgørelse, der fungerer som løn til kursisterne, fra 100 til 80 procent af dagpengeniveauet, virkelig har haft betydning.
Det er imidlertid nemmere at pege på problemerne med det store behov og den manglende efteruddannelse end at løse dem. Det skyldes blandt andet, at borgere med korte uddannelser oftest vægrer sig ved at tage en efteruddannelse, også selv om det netop er dem, der har de største behov. Her er der tale om en problemstilling, Danmark deler med de andre OECD-lande.
Geoff Mulgan siger, at problemet med livslang uddannelse er et af de bedste eksempler på den type velfærdsreformer, der er behov for nu.
Lige nu arbejder Nesta i en række nordeuropæiske lande, herunder Danmark, med udvikling af nye typer af efteruddannelse. I Danmark sker det i samarbejde med HK, hvor målet er at udvikle kursusdeltagernes digitale færdigheder. Det sker på et kursus med titlen ’Digital forandringsagent’.
”Når vi kan se frem til voldsomme turbulenser på arbejdsmarkedet, skal vi forbedre uddannelsessystemet, give folk ret til efteruddannelse, give dem tid til det og uddanne dem til behov, der vil være i de kommende år,” siger han.
It i skolen gør elever til dårligere læsere
Et problem i velstående lande som blandt andet Danmark er ifølge Geoff Mulgan, at vi investerer langt mere i teknologisk innovation end i at udvikle nye sociale tilbud og strukturer. Også her henter Geoff Mulgans et eksempel fra uddannelsesverdenen.
”Der er rigtig mange gode ideer til, hvilke teknologier der kan bruges i undervisningen. Det kunne for eksempel være iPads til eleverne. Men ingen har for alvor testet de forskellige teknologier, før man investerer voldsomt i dem,” siger han.
I slutningen af oktober viste resultater fra ePirls, en dansk og international undersøgelse, at elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og elektroniske læringsplatforme.
En af forklaringerne kan være, at eleverne bliver forstyrrede eller nemmere lader sig forstyrre af pop-ups eller måske bare af muligheden for at klikke sig ind på noget mere spændende end den opgave eller bog, eleven skulle arbejde med. Men som så ofte, når der investeres i ny teknologi, er der ikke nødvendigvis en klar forståelse af de faktorer, der i sidste ende afgør konsekvenserne.
”Man kunne håbe på, at udviklingen var drevet af data om effekten af brugen af teknologi i undervisningen, men i virkeligheden handler det mere om hype i stedet for data. I stedet for bare at investere i iPads burde man have testet dem i et undervisningsmiljø for blandt andet at undersøge konsekvenserne for elevernes læsefærdigheder,” siger Geoff Mulgan.
Hvis ikke man finder en eller anden måde at teste teknologi i undervisningen på, ender det ifølge Geoff Mulgan med, at skolerne samlet set bliver et stort laboratorium.
Nesta og det britiske undervisningsministerium, Department for Education, er netop nu ved at etablere såkaldte testbeds, hvor man kan udføre afgrænsede forsøg med ny teknologi til brug i skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Forandring som et håndværk
For Geoff Mulgan er det tegn på, at et samfund som det danske mangler redskaber til innovation af de eksisterende institutioner, når der kan opstå alvorlige gab mellem borgernes behov og de løsninger, de tilbydes, som illustreret med de ovennævnte eksempler fra uddannelsessektoren.
Han taler ligefrem om forandring af sociale institutioner som for eksempel uddannelser og skole som et nyt håndværk.
”Vi har brug for hele tiden at teste nye muligheder overalt i den offentlige sektor og for at trykteste teknologien og dens effekt på brugerne,” siger han og fortsætter: ”Vi har brug for en struktur for, hvordan innovation i den offentlige sektor kan fremmes og udføres. Innovation må ikke være tilfældig, men skal ske på en systematisk måde.”
For Geoff Mulgan er innovation ikke kun en metode og et håndværk, men også et mindset, der bryder med eksisterende administrative rutiner i det offentlige.
”Offentlige myndigheder må lægge den traditionelle rolle fra sig, hvor man selv håndterer problemerne og udvikler løsninger til en opgave. I stedet skal det offentlige mobilisere den bedste viden til løsning af problemer,” siger han.
Derfor skal dørene i de offentlige forvaltninger åbnes op over for det omgivende samfund.
”Det første spørgsmål, en embedsmand må stille sig, er, hvilke mennesker i samfundet eller i det internationale samfund kan hjælpe ham eller hende til at løse problemet. Det næste er, hvordan får jeg fat i deres gode svar, gode ideer og indsigter,” siger Geoff Mulgan.
Han sidestiller arbejdet med at skaffe viden og indsigt udefra med det helt traditionelle arbejde med at skaffe ressourcer i form af økonomi.
”Vi skal tænke på, hvordan vi bedst muligt kan mobilisere viden og indsigt som en ressource,” siger han.
Manual til forandring af velfærden
Nesta har netop udgivet en manual for, hvordan offentlige myndigheder kan håndtere innovative processer, og ifølge den begynder processen med at åbne dørene til inspiration udefra.
”Når man anvender den her slags metoder til at skabe forandring, er man langt mere søgende og mere eksperimenterende. Det handler ikke om hurtigst muligt at kunne skrive en lovtekst, men om hele tiden at udvikle, afprøve og teste løsningsforslag, indtil man har en god og afprøvet løsning,” siger han.
Nestas metodehåndbog beskriver i alt fire trin i et nyt og åbent forløb for at finde løsninger på et problem. Se figur 2.
Hele forløbet bygger på, at viden og indsigt hentes ind udefra. Det kan ske med invitationer eller ved åbne spørgsmål til offentligheden.
Vigtigt er også, at der på vejen mod en endelig løsning sker iteration, altså en løbende afprøvning af foreslåede løsninger, fremhæver Mulgan
”Embedsmænd og politikere skal trænes i den her slags metoder til at løse problemer og udfordringer,” siger han.
