Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?

Denne leder er den sidste i Mandag Morgen. I fremtiden vil alle synspunkter i ugebrevet have en afsender. Den nye chefredaktør forklarer her, hvad Mandag Morgen vil tilbyde sine læsere.

Enhver afslutning indebærer også en ny begyndelse. Denne leder markerer afslutningen på en næsten 30 år lang epoke – men sandelig også begyndelsen på en ny. Dette er nemlig den sidste lederartikel i Mandag Morgens historie. Fra næste uge vil institutionen Mandag Morgen ikke længere mene noget. Til gengæld vil mennesker med meninger fylde stadig mere.

På den måde tager vi et lille skridt ind i en mere moderne medievirkelighed – nøjagtig som ugebrevets stifter Erik Rasmussen gjorde det, da han 6. november 1989 sendte den første udgave af Mandag Morgen på gaden.

Der er væsentlige ligheder mellem dengang og nu. I 1989 stod hele den kendte verdensorden og vaklede. En af artiklerne i førsteudgaven forudså et snarligt sammenbrud i det sovjetiske imperium. Tre dage senere faldt Berlinmuren, og to år senere ophørte Sovjetunionen med at eksistere.

Ny chefredaktør

I dag vakler det hele igen, mens præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin fra hver deres udgangspunkt er i fuld gang med at smadre den verdensorden, vi har kendt de seneste 30 år.

I 1989 var Europa på vej mod dannelsen af en europæisk union, og behovet for at diskutere og forstå Danmarks strategiske og økonomiske placering i Europa var den vigtigste begrundelse, dengang Mandag Morgen opstod.

Danmark havde nemlig i sine første 17 år som medlem af EF ikke rigtigt interesseret sig for de vilkår, der ville komme til at gælde i et integreret og kompliceret europæisk marked. ”De nærmeste år vil utvivlsomt beskrive en skarp kontrast til den forudgående 17-års periode,” stod der i ugebrevets allerførste lederartikel.

I DAG ER DANMARKS POSITION I EUROPA igen til debat. Storbritannien er på vej ud af EU, og ingen kan forudsige, hvilken betydning det får for Danmark. I mellemtiden har det – med Erik Rasmussens egne ord – ”været Ugebrevets primære mission at sætte nyhederne i et større perspektiv – at fortolke nyhedernes fællesnævner og sikre, at kunderne kan nøjes med at læse mindre og alligevel forstå mere”.

Den mission føler vi os stadig forpligtet af. Vi vil gerne skabe orden i kaos. Vi vil gerne hjælpe med at forstå de forandringer, som moderne ledere skal navigere i – uanset om det er angrebet på det liberale demokrati, tempoet i den grønne omstilling eller tidens skrigende krav på øjeblikkelig digitalisering og alle de dilemmaer, som den udvikling fører med sig.

Vi vil fortsat hellere kigge frem end tilbage. For som Erik Rasmussen holder af at udtrykke det: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den. Vi tror på muligheder. Og vi forsøger efter bedste evne at få øje på dem og dele opdagelserne med vores læsere.

På den måde er alt ved det gamle. Men mediernes virkelighed er ikke den samme som i 1989. Man kan roligt slå fast, at det hele står og vakler. Hvilket Erik Rasmussen i øvrigt forbløffende præcist beskrev i en større analyse allerede i 2009, hvor han bebudede de sociale mediers eksplosive vækst, forudså dagbladenes krise og spåede, at fremtiden ville tilhøre nichemedierne.

FOR GODT HALVANDET ÅR SIDEN BLEV Mandag Morgen købt af Altinget, og dermed er to af de mest succesfulde nichemedier i Danmark samlet under samme tag.

Og nu er de to medier også samlet under samme chefredaktion, med undertegnede som ansvarshavende chefredaktør og med Lisbeth Knudsen som tværgående chefredaktør, bl.a. med ansvar for at udvikle nye produkter og for at tegne huset udadtil med sin nøje opbyggede troværdighed og ekstremt stærke offentlige profil. Som om det ikke var nok, nyder vi stadig godt af Erik Rasmussens udsyn og overblik i jævnlige klummer og kommentarer.

Derfor er der heller ingen grund til at skjule, når det er Lisbeth Knudsen, Erik Rasmussen eller en af vores mange andre fremragende skribenter, der analyserer og kommenterer de seneste tendenser.

I den moderne medievirkelighed er det vigtigere end nogensinde, at der er afsender på budskaberne. At der findes et menneske, som man kan bakke op, skælde ud eller erklære sig uenig med. Det er personlighederne og de personlige kompetencer, der gør Mandag Morgen til noget særligt, og derfor vil de komme til at fylde mere i ugebrevet. Til gengæld siger vi farvel til de anonyme ledere fra institutionen Mandag Morgen.

I de kommende måneder vil vi også på mange andre fronter forny og modernisere nyhedsbrevet og mediet Mandag Morgen. Meget gerne i tæt dialog med dig, der læser disse linjer. Vores pejlemærke vil stadig være Erik Rasmussens enkle løfte til læserne: Læs mindre, forstå mere. Det er meningen med Mandag Morgen.

- Jakob Nielsen

Forrige artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Tillykke til os alle

    Det er dybt fagligt tilfredsstillende, varmer hjertet og får sjælen til at flyve højt, når altinget og Mandag Morgen slår pjalterne rigtigt sammen. Skyhøje forventninger om mod og integritet, uden de automatreaktioner og den vanetænkning der ellers kan gøre den politiske læsning til en pestilens. Kom så.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Brug for oplysning om religion

    Tak for lederen, Jakob Nielsen, der indebærer endnu større bredde og alsidighed i det meget fine Mandag Morgen. Jeg glæder mig over mediet, og det samme gælder i øvrigt Tjek det.
    Religion fylder meget i den offentlige debat, og her kunne jeg ønske mere faglig og saglig information. Befolkningen og politikere i særdeleshed ved øjensynlig meget lidt om religion. De færreste ved, at der ikke står noget om burka eller niqab i Koranen, men blot et enkelt sted, at kvinder tilrådes at dække sig til, så de ikke bliver forulempet på gaden. Få er klar over, at Koranen faktisk hele tre gange siger, at Israel er hjemsted for det jødiske folk. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er brug for oplysning, så vi kan få en kvalificeret debat. Jeg bidrager gerne med relevante indlæg.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, cand. merc.

    Seriøs, navngiven oplysning. Bare kom i gang, Svend Løbner

    Tak til MM og Altinget for profesdionel, indsigtsfuld og overskuelig/forståelig og troværdig journalistik! Dejligt, at I bidrager til at bringe seriøsiteten tilbage til demokrati og politik og at I navngiver afsender.

    Svend Løbner, jeg tror du fik en invitation til at foreslå seriøse artikler - også om religion. Det er på høje tid at få facts på bordet, som kan indgå i og højne de emotionelle politiske debatter. Politikerne kender måske ikke og har endnu ikke selv lært hvad der er facts!!!!

    Det er også vigtigt, at erindre os om vor kristne arv, der styrede vores sociale og menneskelige spilleregler til et favnende og harmonisk samfund, hvor et menneske er ligeså vigtig og elsket af Gud og mennesker som et andet.

    Det er væsens forskelligt fra det fokus, politik har lagt for dagen de sidste mange år. Politik har trampet menneskeligt ligeværd for fode.

    Måske klar tale og skrift kan genoprette ubalancen skridt for skridt. Fat pennen, Svend løbner og berig den fælles forståelse.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Jeg skriver gerne...

    Tak Annelise Monsen, det vil jeg gøre. Men trænger måske til at høre fra redaktøren, inden jeg sætter mig til tasterne...


Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.