Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?

Denne leder er den sidste i Mandag Morgen. I fremtiden vil alle synspunkter i ugebrevet have en afsender. Den nye chefredaktør forklarer her, hvad Mandag Morgen vil tilbyde sine læsere.

Enhver afslutning indebærer også en ny begyndelse. Denne leder markerer afslutningen på en næsten 30 år lang epoke – men sandelig også begyndelsen på en ny. Dette er nemlig den sidste lederartikel i Mandag Morgens historie. Fra næste uge vil institutionen Mandag Morgen ikke længere mene noget. Til gengæld vil mennesker med meninger fylde stadig mere.

På den måde tager vi et lille skridt ind i en mere moderne medievirkelighed – nøjagtig som ugebrevets stifter Erik Rasmussen gjorde det, da han 6. november 1989 sendte den første udgave af Mandag Morgen på gaden.

Der er væsentlige ligheder mellem dengang og nu. I 1989 stod hele den kendte verdensorden og vaklede. En af artiklerne i førsteudgaven forudså et snarligt sammenbrud i det sovjetiske imperium. Tre dage senere faldt Berlinmuren, og to år senere ophørte Sovjetunionen med at eksistere.

Ny chefredaktør

I dag vakler det hele igen, mens præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin fra hver deres udgangspunkt er i fuld gang med at smadre den verdensorden, vi har kendt de seneste 30 år.

I 1989 var Europa på vej mod dannelsen af en europæisk union, og behovet for at diskutere og forstå Danmarks strategiske og økonomiske placering i Europa var den vigtigste begrundelse, dengang Mandag Morgen opstod.

Danmark havde nemlig i sine første 17 år som medlem af EF ikke rigtigt interesseret sig for de vilkår, der ville komme til at gælde i et integreret og kompliceret europæisk marked. ”De nærmeste år vil utvivlsomt beskrive en skarp kontrast til den forudgående 17-års periode,” stod der i ugebrevets allerførste lederartikel.

I DAG ER DANMARKS POSITION I EUROPA igen til debat. Storbritannien er på vej ud af EU, og ingen kan forudsige, hvilken betydning det får for Danmark. I mellemtiden har det – med Erik Rasmussens egne ord – ”været Ugebrevets primære mission at sætte nyhederne i et større perspektiv – at fortolke nyhedernes fællesnævner og sikre, at kunderne kan nøjes med at læse mindre og alligevel forstå mere”.

Den mission føler vi os stadig forpligtet af. Vi vil gerne skabe orden i kaos. Vi vil gerne hjælpe med at forstå de forandringer, som moderne ledere skal navigere i – uanset om det er angrebet på det liberale demokrati, tempoet i den grønne omstilling eller tidens skrigende krav på øjeblikkelig digitalisering og alle de dilemmaer, som den udvikling fører med sig.

Vi vil fortsat hellere kigge frem end tilbage. For som Erik Rasmussen holder af at udtrykke det: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den. Vi tror på muligheder. Og vi forsøger efter bedste evne at få øje på dem og dele opdagelserne med vores læsere.

På den måde er alt ved det gamle. Men mediernes virkelighed er ikke den samme som i 1989. Man kan roligt slå fast, at det hele står og vakler. Hvilket Erik Rasmussen i øvrigt forbløffende præcist beskrev i en større analyse allerede i 2009, hvor han bebudede de sociale mediers eksplosive vækst, forudså dagbladenes krise og spåede, at fremtiden ville tilhøre nichemedierne.

FOR GODT HALVANDET ÅR SIDEN BLEV Mandag Morgen købt af Altinget, og dermed er to af de mest succesfulde nichemedier i Danmark samlet under samme tag.

Og nu er de to medier også samlet under samme chefredaktion, med undertegnede som ansvarshavende chefredaktør og med Lisbeth Knudsen som tværgående chefredaktør, bl.a. med ansvar for at udvikle nye produkter og for at tegne huset udadtil med sin nøje opbyggede troværdighed og ekstremt stærke offentlige profil. Som om det ikke var nok, nyder vi stadig godt af Erik Rasmussens udsyn og overblik i jævnlige klummer og kommentarer.

Derfor er der heller ingen grund til at skjule, når det er Lisbeth Knudsen, Erik Rasmussen eller en af vores mange andre fremragende skribenter, der analyserer og kommenterer de seneste tendenser.

I den moderne medievirkelighed er det vigtigere end nogensinde, at der er afsender på budskaberne. At der findes et menneske, som man kan bakke op, skælde ud eller erklære sig uenig med. Det er personlighederne og de personlige kompetencer, der gør Mandag Morgen til noget særligt, og derfor vil de komme til at fylde mere i ugebrevet. Til gengæld siger vi farvel til de anonyme ledere fra institutionen Mandag Morgen.

I de kommende måneder vil vi også på mange andre fronter forny og modernisere nyhedsbrevet og mediet Mandag Morgen. Meget gerne i tæt dialog med dig, der læser disse linjer. Vores pejlemærke vil stadig være Erik Rasmussens enkle løfte til læserne: Læs mindre, forstå mere. Det er meningen med Mandag Morgen.

- Jakob Nielsen

Forrige artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Tillykke til os alle

    Det er dybt fagligt tilfredsstillende, varmer hjertet og får sjælen til at flyve højt, når altinget og Mandag Morgen slår pjalterne rigtigt sammen. Skyhøje forventninger om mod og integritet, uden de automatreaktioner og den vanetænkning der ellers kan gøre den politiske læsning til en pestilens. Kom så.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Brug for oplysning om religion

    Tak for lederen, Jakob Nielsen, der indebærer endnu større bredde og alsidighed i det meget fine Mandag Morgen. Jeg glæder mig over mediet, og det samme gælder i øvrigt Tjek det.
    Religion fylder meget i den offentlige debat, og her kunne jeg ønske mere faglig og saglig information. Befolkningen og politikere i særdeleshed ved øjensynlig meget lidt om religion. De færreste ved, at der ikke står noget om burka eller niqab i Koranen, men blot et enkelt sted, at kvinder tilrådes at dække sig til, så de ikke bliver forulempet på gaden. Få er klar over, at Koranen faktisk hele tre gange siger, at Israel er hjemsted for det jødiske folk. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er brug for oplysning, så vi kan få en kvalificeret debat. Jeg bidrager gerne med relevante indlæg.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, cand. merc.

    Seriøs, navngiven oplysning. Bare kom i gang, Svend Løbner

    Tak til MM og Altinget for profesdionel, indsigtsfuld og overskuelig/forståelig og troværdig journalistik! Dejligt, at I bidrager til at bringe seriøsiteten tilbage til demokrati og politik og at I navngiver afsender.

    Svend Løbner, jeg tror du fik en invitation til at foreslå seriøse artikler - også om religion. Det er på høje tid at få facts på bordet, som kan indgå i og højne de emotionelle politiske debatter. Politikerne kender måske ikke og har endnu ikke selv lært hvad der er facts!!!!

    Det er også vigtigt, at erindre os om vor kristne arv, der styrede vores sociale og menneskelige spilleregler til et favnende og harmonisk samfund, hvor et menneske er ligeså vigtig og elsket af Gud og mennesker som et andet.

    Det er væsens forskelligt fra det fokus, politik har lagt for dagen de sidste mange år. Politik har trampet menneskeligt ligeværd for fode.

    Måske klar tale og skrift kan genoprette ubalancen skridt for skridt. Fat pennen, Svend løbner og berig den fælles forståelse.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Jeg skriver gerne...

    Tak Annelise Monsen, det vil jeg gøre. Men trænger måske til at høre fra redaktøren, inden jeg sætter mig til tasterne...


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.