Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?

Denne leder er den sidste i Mandag Morgen. I fremtiden vil alle synspunkter i ugebrevet have en afsender. Den nye chefredaktør forklarer her, hvad Mandag Morgen vil tilbyde sine læsere.

Enhver afslutning indebærer også en ny begyndelse. Denne leder markerer afslutningen på en næsten 30 år lang epoke – men sandelig også begyndelsen på en ny. Dette er nemlig den sidste lederartikel i Mandag Morgens historie. Fra næste uge vil institutionen Mandag Morgen ikke længere mene noget. Til gengæld vil mennesker med meninger fylde stadig mere.

På den måde tager vi et lille skridt ind i en mere moderne medievirkelighed – nøjagtig som ugebrevets stifter Erik Rasmussen gjorde det, da han 6. november 1989 sendte den første udgave af Mandag Morgen på gaden.

Der er væsentlige ligheder mellem dengang og nu. I 1989 stod hele den kendte verdensorden og vaklede. En af artiklerne i førsteudgaven forudså et snarligt sammenbrud i det sovjetiske imperium. Tre dage senere faldt Berlinmuren, og to år senere ophørte Sovjetunionen med at eksistere.

Ny chefredaktør

I dag vakler det hele igen, mens præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin fra hver deres udgangspunkt er i fuld gang med at smadre den verdensorden, vi har kendt de seneste 30 år.

I 1989 var Europa på vej mod dannelsen af en europæisk union, og behovet for at diskutere og forstå Danmarks strategiske og økonomiske placering i Europa var den vigtigste begrundelse, dengang Mandag Morgen opstod.

Danmark havde nemlig i sine første 17 år som medlem af EF ikke rigtigt interesseret sig for de vilkår, der ville komme til at gælde i et integreret og kompliceret europæisk marked. ”De nærmeste år vil utvivlsomt beskrive en skarp kontrast til den forudgående 17-års periode,” stod der i ugebrevets allerførste lederartikel.

I DAG ER DANMARKS POSITION I EUROPA igen til debat. Storbritannien er på vej ud af EU, og ingen kan forudsige, hvilken betydning det får for Danmark. I mellemtiden har det – med Erik Rasmussens egne ord – ”været Ugebrevets primære mission at sætte nyhederne i et større perspektiv – at fortolke nyhedernes fællesnævner og sikre, at kunderne kan nøjes med at læse mindre og alligevel forstå mere”.

Den mission føler vi os stadig forpligtet af. Vi vil gerne skabe orden i kaos. Vi vil gerne hjælpe med at forstå de forandringer, som moderne ledere skal navigere i – uanset om det er angrebet på det liberale demokrati, tempoet i den grønne omstilling eller tidens skrigende krav på øjeblikkelig digitalisering og alle de dilemmaer, som den udvikling fører med sig.

Vi vil fortsat hellere kigge frem end tilbage. For som Erik Rasmussen holder af at udtrykke det: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den. Vi tror på muligheder. Og vi forsøger efter bedste evne at få øje på dem og dele opdagelserne med vores læsere.

På den måde er alt ved det gamle. Men mediernes virkelighed er ikke den samme som i 1989. Man kan roligt slå fast, at det hele står og vakler. Hvilket Erik Rasmussen i øvrigt forbløffende præcist beskrev i en større analyse allerede i 2009, hvor han bebudede de sociale mediers eksplosive vækst, forudså dagbladenes krise og spåede, at fremtiden ville tilhøre nichemedierne.

FOR GODT HALVANDET ÅR SIDEN BLEV Mandag Morgen købt af Altinget, og dermed er to af de mest succesfulde nichemedier i Danmark samlet under samme tag.

Og nu er de to medier også samlet under samme chefredaktion, med undertegnede som ansvarshavende chefredaktør og med Lisbeth Knudsen som tværgående chefredaktør, bl.a. med ansvar for at udvikle nye produkter og for at tegne huset udadtil med sin nøje opbyggede troværdighed og ekstremt stærke offentlige profil. Som om det ikke var nok, nyder vi stadig godt af Erik Rasmussens udsyn og overblik i jævnlige klummer og kommentarer.

Derfor er der heller ingen grund til at skjule, når det er Lisbeth Knudsen, Erik Rasmussen eller en af vores mange andre fremragende skribenter, der analyserer og kommenterer de seneste tendenser.

I den moderne medievirkelighed er det vigtigere end nogensinde, at der er afsender på budskaberne. At der findes et menneske, som man kan bakke op, skælde ud eller erklære sig uenig med. Det er personlighederne og de personlige kompetencer, der gør Mandag Morgen til noget særligt, og derfor vil de komme til at fylde mere i ugebrevet. Til gengæld siger vi farvel til de anonyme ledere fra institutionen Mandag Morgen.

I de kommende måneder vil vi også på mange andre fronter forny og modernisere nyhedsbrevet og mediet Mandag Morgen. Meget gerne i tæt dialog med dig, der læser disse linjer. Vores pejlemærke vil stadig være Erik Rasmussens enkle løfte til læserne: Læs mindre, forstå mere. Det er meningen med Mandag Morgen.

- Jakob Nielsen

Forrige artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Tillykke til os alle

    Det er dybt fagligt tilfredsstillende, varmer hjertet og får sjælen til at flyve højt, når altinget og Mandag Morgen slår pjalterne rigtigt sammen. Skyhøje forventninger om mod og integritet, uden de automatreaktioner og den vanetænkning der ellers kan gøre den politiske læsning til en pestilens. Kom så.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Brug for oplysning om religion

    Tak for lederen, Jakob Nielsen, der indebærer endnu større bredde og alsidighed i det meget fine Mandag Morgen. Jeg glæder mig over mediet, og det samme gælder i øvrigt Tjek det.
    Religion fylder meget i den offentlige debat, og her kunne jeg ønske mere faglig og saglig information. Befolkningen og politikere i særdeleshed ved øjensynlig meget lidt om religion. De færreste ved, at der ikke står noget om burka eller niqab i Koranen, men blot et enkelt sted, at kvinder tilrådes at dække sig til, så de ikke bliver forulempet på gaden. Få er klar over, at Koranen faktisk hele tre gange siger, at Israel er hjemsted for det jødiske folk. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er brug for oplysning, så vi kan få en kvalificeret debat. Jeg bidrager gerne med relevante indlæg.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, cand. merc.

    Seriøs, navngiven oplysning. Bare kom i gang, Svend Løbner

    Tak til MM og Altinget for profesdionel, indsigtsfuld og overskuelig/forståelig og troværdig journalistik! Dejligt, at I bidrager til at bringe seriøsiteten tilbage til demokrati og politik og at I navngiver afsender.

    Svend Løbner, jeg tror du fik en invitation til at foreslå seriøse artikler - også om religion. Det er på høje tid at få facts på bordet, som kan indgå i og højne de emotionelle politiske debatter. Politikerne kender måske ikke og har endnu ikke selv lært hvad der er facts!!!!

    Det er også vigtigt, at erindre os om vor kristne arv, der styrede vores sociale og menneskelige spilleregler til et favnende og harmonisk samfund, hvor et menneske er ligeså vigtig og elsket af Gud og mennesker som et andet.

    Det er væsens forskelligt fra det fokus, politik har lagt for dagen de sidste mange år. Politik har trampet menneskeligt ligeværd for fode.

    Måske klar tale og skrift kan genoprette ubalancen skridt for skridt. Fat pennen, Svend løbner og berig den fælles forståelse.

  • Anmeld

    Svend Løbner · Journalist

    Jeg skriver gerne...

    Tak Annelise Monsen, det vil jeg gøre. Men trænger måske til at høre fra redaktøren, inden jeg sætter mig til tasterne...


Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling