Reprimande EU-Kommissionen dømmer dansk udlændingepolitik ude VKO-aftale i strid med EU-regler DF: Uacceptabel politisering fra Kommissionen Integrationsminister birthe rønn hornbech og den øvrige regering indkasserer i denne uge et nyt bragende EU-nederlag. På torsdag vedtager Europa-Kommissionen sine retningslinjer for, hvordan opholdsdirektivet og Metock-dommen skal fortolkes. Mandag Morgen har læst Kommissionens meddelelse, der er ualmindelig dårligt nyt for regeringen og Dansk Folkeparti. Udlændingeaftalen fra september dømmes nu ude af Kommissionen. Det gælder bl. a. beslutningen om, at 25 pct. af alle familiesammenføringer skal udsættes for en ekstra kontrol. “Systematisk kontrol er imod EU-reglerne, ” skriver Kommissionen, der også fastslår, at afslag skal kunne ankes, at der ikke må stilles krav til familiesammenførtes boligforhold, og at selvforsørgelseskravet maksimalt må svare til kontanthjælpen. Dansk Folkepartis nyvalgte europaparlamentariker, Morten Messerschmidt, mener, at Kommissionens fortolkninger er helt uacceptable. “Europa-Kommissionen politiserer helt vildt. Den går langt videre, end der er dækning for i opholdsdirektivet, ” siger han til Mandag Morgen.