Historien i tal

Ny kæmpe analyse af indvandreres uddannelsesniveau

En ny omfattende analyse fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer den almene opfattelse af bla. syreres uddannelsesniveau. I alt har forskerne indsamlet data for 111.000 indvandreres uddannelsesmæssige baggrund.

En omfattende dataindsamling om uddannelsesniveauet blandt indvandrere i Danmark gør op med formodningen om, at syriske flygtninge skulle være særligt højtuddannede - for eksempel læger og ingeniører. To ud af tre syrere har faktisk slet ingen uddannelse, fremgår det blandt andet af analysen, der er lavet af Rockwool Fonden og Danmarks Statistik.


Til gengæld viser undersøgelsen også, at indvandrere fra vestlige lande generelt er bedre uddannet end danskerne.

Formålet med undersøgelsen ’Indvandreres uddannelse’ har været at tilvejebringe et samlet billede af indvandrernes formelle uddannelse, både hvad angår uddannelse erhvervet i Danmark og medbragt uddannelse fra udlandet.

Forskerne har lavet en rundspørge og indsamlet besvarelser fra 65.297 indvandrere, hvilket svarer til 37 procent af alle indvandrere i Danmark. Herudover bygger analysen på data fra offentlige registre, så det samlede datagrundlag udgør uddannelsesniveau for 110.829 indvandrere.

Hent PDF

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu