Nye testmetoder kan revolutionere medicinalbranchen
Forkorter udviklingsprocessen med flere år
Novo i spidsen for internationalt projekt
For at ny medicin kan komme hurtigere ud på markederne, skal den i højere grad afprøves på computere frem for mennesker, og hver enkelt patient skal gentestes. Det foreslår en række europæiske medicinalvirksomheder med Novo Nordisk i spidsen. De
mener, at den traditionelle måde at udvikle lægemidler på er forældet, og satser på at
skære flere år af udviklingsprocessen. Omkostningerne kan samtidig reduceres markant, hvis man tillader mere teknologi at vinde indpas. Men myndighederne tøver. De
mener, at der mangler beviser for, at de nye metoder er lige så sikre som de gamle. “De
kliniske forskningsmetoder har ikke ændret sig synderligt de sidste 20 år. Industrien
bruger flere og flere penge på forskning og udvikling. Men der kommer færre og færre
lægemidler ud af det. Hvis ikke vi fornyer den europæiske industri, vil den havne i hængedyndet, ” siger Jørgen Dirach, , der er forskningsrådgiver i Novo.