Nybrud på socialområdet:
Amerikansk metode skal give færre anbringelser
En ny amerikansk metode er udset til at nedbringe antallet af børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Styrelsen for Social Service og fire jyske kommuner er gået sammen om at introducere det såkaldte PMT-koncept herhjemme. Implementeringen af Parents Management Training er på flere måder revolutionerende i den danske socialsektor. Dels har metoden en dokumenteret effekt. Dels er den kendetegnet ved en usædvanlig stram manualbaseret styring. Og endelig er det besluttet at teste metoden gennem kontrolgruppeforsøg med konkrete familier med adfærdsvanskelige børn.