Tænketanke:
Tyrkiet klar til EU allerede om otte år
Medlemskab bliver langt billigere end ventet
Tyrkerne bedre rustet, end østeuropæerne var
Omkostningerne ved at indlemme Tyrkiet i EU bliver langt mindre end antaget. Danskere og andre EU-borgere skal betale mindre end en krone om dagen for det tyrkiske EUmedlemskab. Det er en af de opsigtsvækkende konklusioner i en rapport, som to tænketanke har offentliggjort forud for EU-Kommissionens Tyrkiet-beslutning på onsdag.
Den viser, at Tyrkiet på mange områder -især økonomisk -er langt bedre forberedt, end landene i den gamle østblok var, da de indledte deres forhandlinger om EU-medlemskab. Tænketankene vurderer, at EUs fordele ved at optage Tyrkiet er langt større end ulemperne. Det vil give EUs udenrigs-og sikkerhedspolitik en langt større troværdighed
og gøre EU til en egentlig udenrigspolitisk stormagt. Det vil skabe bedre vilkår for hjemsendelse af uberettigede asylansøgere og kampen mod illegal immigration. Og først og fremmest vil det afhjælpe den mangel på arbejdskraft, der vil blive et markant problem om 10-15 år. Rapporten konkluderer, at Tyrkiet kan blive medlem allerede i 2012.