Selvevaluering erstatter dyre konsulentrapporter i kommunerne
Sparer millioner og sikrer læring
Det er så oplagt, at man kan undre sig over, at det ikke er slået igennem før. Den dominerende tendens inden for kvalitetssikring i den offentlige sektor er nu, at kommuner og institutioner evaluerer sig selv. Først og fremmest kan kommunerne spare millioner af kroner på dyre konsulentrapporter. “Nogle af de ting, vi kunne sælge til dem for nogle år siden, kan vi ikke sælge mere, ” konstaterer Jørgen Kjærgaard, , partner i konsulenthuset Implement. Samtidig kan en evalueringsproces, der inddrager høj og lav i hele organisationen, sikre, at læringen bliver i huset. “Den læring, der skal være i organisationen, optimeres ikke ved, at man køber ydelserne ude i byen, ” siger Kim Høgh, , kommunaldirektør i Birkerød, der som den første i landet har prøvet den såkladte KVIK-metode.