Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Danske virksomheder kan miste tusindvis af aktive hænder som følge af et nyt paradigmeskifte i udlændingepolitikken. ”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft,” siger Inger Støjberg (V).

Et nyt paradigme i udlændingepolitikken støttet af regeringen, S og DF vil flytte fokus fra integration til hjemsendelse af flygtninge.

Det betyder, at 8.700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser står til at havne på regeringens liste over flygtninge, der skal hjemsendes, så snart det lader sig gøre.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mandag Morgen.

Antallet af flygtninge, der kommer hurtigt i job, er steget voldsomt de seneste år. Hele 6 ud af 10 mandlige flygtninge kommer således i arbejde allerede inden for de første tre år, de er i landet. Og i mange brancher udgør mennesker, der er kommet til landet som flygtninge, nu en ikke ubetydelig del af arbejdsstyrken.

Fremover vil mange tusinde ansatte på danske arbejdspladser imidlertid blive overført til ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’, som har til formål hurtigst muligt at få flygtningene tilbage til deres hjemlande.

Præcis hvor mange det vil lykkes regeringen at sende ud af landet, afhænger blandt andet af Danmarks aftaler med flygtningenes hjemlande.

Ikke så nemme at erstatte

Hvis det rent faktisk lykkes at få alle 8.700 til at rejse hjem, så bliver det ikke nødvendigvis nogen let opgave at erstatte så mange aktive hænder på det danske arbejdsmarked.

For eksempel har regeringens samlede reformer siden 2015 ifølge Finansministeriet kun øget arbejdsudbuddet med 4.700 personer.

En af de brancher, der er særdeles afhængig af flygtninge og indvandreres arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her kommer hver syvende ansat fra et ikkevestligt land. Uden dem ville branchen se helt anderledes ud i dag, siger adm. direktør i Horesta, Katia Østergaard:

”Vi ville aldrig kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er hundrede procent afhængige af udenlandsk arbejdskraft,” siger hun.

Hun gør opmærksom på, at der bliver brug for flere – ikke færre – hænder fremover.

“Hotelkapaciteten i København øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der bruges 3.500 ansatte. Skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende,” siger hun.

Og arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alene med den melding.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, brancher og eksperter, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere – herunder også ikkevestlige indvandrere – er blevet en del af fundamentet under dansk velstand. 

Støjberg: Flygtninge skal ikke løse arbejdskraftmangler

Men de skal ikke regne med integrationsministerens støtte til at beholde den del af deres ansatte, der er flygtet fra lande, som det igen er muligt at vende hjem til.

”Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Hun letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke være flygtninge:

”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftsordninger til,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

ISS og Letz Sushi: Vi kan tabe ordrer og vækst

I ISS Danmark, hvor 50 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk, har man også været glad for flygtningenes arbejdskraft.

Før finanskrisen, da økonomien buldrede derudad, måtte ISS sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Og den situation risikerer man at stå i igen, oplyser direktøren.

“Vi har en vækstagenda, og vi ser ind i, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os,” siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture hos ISS Danmark.

Også i restaurationsbranchen er hænder med anden etnisk baggrund end dansk en eftertragtet ressource.

Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige nationaliteter. I år vil det vokse med 30 procent, oplyser adm. direktør Anders Barsøe.

Hvis ellers de kan skaffe hænder nok.

“Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området. Og hvis vi ikke får det, bliver der krig om den arbejdskraft, der allerede er på det danske arbejdsmarked. Vi vil se lønningerne stige, og det vil få en afsmittende effekt på vores priser,” siger han.

25.500 i bruttomålgruppen

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som i dag er omfattet af integrationsprogrammet, bliver fremover omfattet af ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’.

Bruttomålgruppen for programmet er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste 5 år.

Den gruppe ville ifølge ministeriet udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende per 1. juli 2018. Knap 8.700 eller 35 procent af de 18-64-årige i gruppen var i lønmodtagerbeskæftigelse i 2. kvartal 2018.

Så længe de er her, skal de arbejde

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg understreger i et skriftligt svar til Mandag Morgen, at det fortsat er meningen, at flygtningene skal arbejde, så længe de er i Danmark:

”Regeringen har en klar forventning om, at virksomhederne – som hidtil – vil fortsætte med at beskæftige udlændinge på arbejdspladserne, også selvom nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland. Indsatsen i programmerne, som de nye udlændinge tilbydes efter integrationsloven, er også uændret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag ét.”

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.


Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.