Et nyt paradigme i udlændingepolitikken støttet af regeringen, S og DF vil flytte fokus fra integration til hjemsendelse af flygtninge.

Det betyder, at 8.700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser står til at havne på regeringens liste over flygtninge, der skal hjemsendes, så snart det lader sig gøre.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mandag Morgen.

Antallet af flygtninge, der kommer hurtigt i job, er steget voldsomt de seneste år. Hele 6 ud af 10 mandlige flygtninge kommer således i arbejde allerede inden for de første tre år, de er i landet. Og i mange brancher udgør mennesker, der er kommet til landet som flygtninge, nu en ikke ubetydelig del af arbejdsstyrken.

Fremover vil mange tusinde ansatte på danske arbejdspladser imidlertid blive overført til ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’, som har til formål hurtigst muligt at få flygtningene tilbage til deres hjemlande.

Præcis hvor mange det vil lykkes regeringen at sende ud af landet, afhænger blandt andet af Danmarks aftaler med flygtningenes hjemlande.

Ikke så nemme at erstatte

Hvis det rent faktisk lykkes at få alle 8.700 til at rejse hjem, så bliver det ikke nødvendigvis nogen let opgave at erstatte så mange aktive hænder på det danske arbejdsmarked.

For eksempel har regeringens samlede reformer siden 2015 ifølge Finansministeriet kun øget arbejdsudbuddet med 4.700 personer.

En af de brancher, der er særdeles afhængig af flygtninge og indvandreres arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her kommer hver syvende ansat fra et ikkevestligt land. Uden dem ville branchen se helt anderledes ud i dag, siger adm. direktør i Horesta, Katia Østergaard:

”Vi ville aldrig kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er hundrede procent afhængige af udenlandsk arbejdskraft,” siger hun.

Hun gør opmærksom på, at der bliver brug for flere – ikke færre – hænder fremover.

“Hotelkapaciteten i København øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der bruges 3.500 ansatte. Skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende,” siger hun.

Og arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alene med den melding.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, brancher og eksperter, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere – herunder også ikkevestlige indvandrere – er blevet en del af fundamentet under dansk velstand. 

Støjberg: Flygtninge skal ikke løse arbejdskraftmangler

Men de skal ikke regne med integrationsministerens støtte til at beholde den del af deres ansatte, der er flygtet fra lande, som det igen er muligt at vende hjem til.

”Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Hun letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke være flygtninge:

”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftsordninger til,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

ISS og Letz Sushi: Vi kan tabe ordrer og vækst

I ISS Danmark, hvor 50 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk, har man også været glad for flygtningenes arbejdskraft.

Før finanskrisen, da økonomien buldrede derudad, måtte ISS sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Og den situation risikerer man at stå i igen, oplyser direktøren.

“Vi har en vækstagenda, og vi ser ind i, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os,” siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture hos ISS Danmark.

Også i restaurationsbranchen er hænder med anden etnisk baggrund end dansk en eftertragtet ressource.

Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige nationaliteter. I år vil det vokse med 30 procent, oplyser adm. direktør Anders Barsøe.

Hvis ellers de kan skaffe hænder nok.

“Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området. Og hvis vi ikke får det, bliver der krig om den arbejdskraft, der allerede er på det danske arbejdsmarked. Vi vil se lønningerne stige, og det vil få en afsmittende effekt på vores priser,” siger han.

25.500 i bruttomålgruppen

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som i dag er omfattet af integrationsprogrammet, bliver fremover omfattet af ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’.

Bruttomålgruppen for programmet er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste 5 år.

Den gruppe ville ifølge ministeriet udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende per 1. juli 2018. Knap 8.700 eller 35 procent af de 18-64-årige i gruppen var i lønmodtagerbeskæftigelse i 2. kvartal 2018.

Så længe de er her, skal de arbejde

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg understreger i et skriftligt svar til Mandag Morgen, at det fortsat er meningen, at flygtningene skal arbejde, så længe de er i Danmark:

”Regeringen har en klar forventning om, at virksomhederne – som hidtil – vil fortsætte med at beskæftige udlændinge på arbejdspladserne, også selvom nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland. Indsatsen i programmerne, som de nye udlændinge tilbydes efter integrationsloven, er også uændret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag ét.”

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.