Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Danske virksomheder kan miste tusindvis af aktive hænder som følge af et nyt paradigmeskifte i udlændingepolitikken. ”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft,” siger Inger Støjberg (V).

Et nyt paradigme i udlændingepolitikken støttet af regeringen, S og DF vil flytte fokus fra integration til hjemsendelse af flygtninge.

Det betyder, at 8.700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser står til at havne på regeringens liste over flygtninge, der skal hjemsendes, så snart det lader sig gøre.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mandag Morgen.

Antallet af flygtninge, der kommer hurtigt i job, er steget voldsomt de seneste år. Hele 6 ud af 10 mandlige flygtninge kommer således i arbejde allerede inden for de første tre år, de er i landet. Og i mange brancher udgør mennesker, der er kommet til landet som flygtninge, nu en ikke ubetydelig del af arbejdsstyrken.

Fremover vil mange tusinde ansatte på danske arbejdspladser imidlertid blive overført til ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’, som har til formål hurtigst muligt at få flygtningene tilbage til deres hjemlande.

Præcis hvor mange det vil lykkes regeringen at sende ud af landet, afhænger blandt andet af Danmarks aftaler med flygtningenes hjemlande.

Ikke så nemme at erstatte

Hvis det rent faktisk lykkes at få alle 8.700 til at rejse hjem, så bliver det ikke nødvendigvis nogen let opgave at erstatte så mange aktive hænder på det danske arbejdsmarked.

For eksempel har regeringens samlede reformer siden 2015 ifølge Finansministeriet kun øget arbejdsudbuddet med 4.700 personer.

En af de brancher, der er særdeles afhængig af flygtninge og indvandreres arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her kommer hver syvende ansat fra et ikkevestligt land. Uden dem ville branchen se helt anderledes ud i dag, siger adm. direktør i Horesta, Katia Østergaard:

”Vi ville aldrig kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er hundrede procent afhængige af udenlandsk arbejdskraft,” siger hun.

Hun gør opmærksom på, at der bliver brug for flere – ikke færre – hænder fremover.

“Hotelkapaciteten i København øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der bruges 3.500 ansatte. Skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende,” siger hun.

Og arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alene med den melding.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, brancher og eksperter, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere – herunder også ikkevestlige indvandrere – er blevet en del af fundamentet under dansk velstand. 

Støjberg: Flygtninge skal ikke løse arbejdskraftmangler

Men de skal ikke regne med integrationsministerens støtte til at beholde den del af deres ansatte, der er flygtet fra lande, som det igen er muligt at vende hjem til.

”Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Hun letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke være flygtninge:

”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftsordninger til,” siger Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

ISS og Letz Sushi: Vi kan tabe ordrer og vækst

I ISS Danmark, hvor 50 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk, har man også været glad for flygtningenes arbejdskraft.

Før finanskrisen, da økonomien buldrede derudad, måtte ISS sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Og den situation risikerer man at stå i igen, oplyser direktøren.

“Vi har en vækstagenda, og vi ser ind i, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os,” siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture hos ISS Danmark.

Også i restaurationsbranchen er hænder med anden etnisk baggrund end dansk en eftertragtet ressource.

Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige nationaliteter. I år vil det vokse med 30 procent, oplyser adm. direktør Anders Barsøe.

Hvis ellers de kan skaffe hænder nok.

“Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området. Og hvis vi ikke får det, bliver der krig om den arbejdskraft, der allerede er på det danske arbejdsmarked. Vi vil se lønningerne stige, og det vil få en afsmittende effekt på vores priser,” siger han.

25.500 i bruttomålgruppen

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som i dag er omfattet af integrationsprogrammet, bliver fremover omfattet af ’selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet’.

Bruttomålgruppen for programmet er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste 5 år.

Den gruppe ville ifølge ministeriet udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende per 1. juli 2018. Knap 8.700 eller 35 procent af de 18-64-årige i gruppen var i lønmodtagerbeskæftigelse i 2. kvartal 2018.

Så længe de er her, skal de arbejde

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg understreger i et skriftligt svar til Mandag Morgen, at det fortsat er meningen, at flygtningene skal arbejde, så længe de er i Danmark:

”Regeringen har en klar forventning om, at virksomhederne – som hidtil – vil fortsætte med at beskæftige udlændinge på arbejdspladserne, også selvom nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland. Indsatsen i programmerne, som de nye udlændinge tilbydes efter integrationsloven, er også uændret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag ét.”

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.


Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.