Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

MM Special: 8.700 ansatte står på Støjbergs liste

Det kan godt være, at Inger Støjberg og Dansk Folkeparti klapper i hænderne for hver ikkevestlig indvandrer, der bliver sendt ud af Danmark efter det nye paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.

Men de danske arbejdsgivere kan godt få armene ned.

Den politik, som et flertal af Folketinget slutter op om, kan nemlig komme til at koste dyrt på det danske arbejdsmarked, der er afhængigt af arbejdsvillige hænder i de kommende år.

Lige nu frygter arbejdsgiverne ikke blot, at der de facto bliver lukket af for flere hænder.

Paradigmeskiftet foreskriver, at flygtningene skal ud, uanset om de er arbejdsløse eller velintegrerede og efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Og dermed får det uundgåeligt indflydelse på de brancher, hvor flygtningene fylder i dag. 

8.700 lønmodtagere på Støjbergs første hjemsendelsesliste

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Mandag Morgen, at målgruppen for det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark inden for de seneste fem år og var mindst 18 år, da de kom til landet.

Den gruppe ville udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende pr. 1. juli 2018.  Og knap 8.700 af dem var ifølge ministeriet beskæftigede som lønmodtagere i 2. kvartal 2018.

Til sammenligning vil den samlede 2019-finanslov ifølge Finansministeriets beregninger øge udbuddet af arbejdskraft med 850 personer, mens regeringens samlede reformer siden 2015 har øget arbejdsudbuddet med 4.700 personer.

Selv hvis det kun lykkes at hjemsende halvdelen af dem, der står på Støjbergs liste lige, vil paradigmeskiftet altså efterlade et hul på det danske arbejdsmarked, der ikke er så let at fylde.

Hvilke flygtninge der præcis ender med at blive sendt hjem, afhænger af krige og kriser ude i verden, den enkeltes asylgrundlag og Danmarks aftaler med flygtningenes hjemlande.

Derfor er det også vanskeligt at sige på forhånd, hvilke brancher der vil mærke drænet i arbejdskraftreserven tydeligst.

Social- og sundhedssektoren er et af de steder, hvor det potentielt vil kunne mærkes, hvis det nye paradigmeskifte for alvor slår igennem.

Ministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at der i social- og sundhedssektoren arbejder ca. 1.100 flygtninge, som har boet i Danmark i mindre end otte år og dermed må formodes at være på midlertidigt ophold. 

Afgørende for den vækst vi har haft

Indvandrere fra Mellemøsten, Afrika og Asien har de seneste årtier bidraget til væksten i en række brancher. Det gælder især inden for rengøring, hotel og restauration og social og sundhedsområdet, hvor også asylsøgere de senere år har fået solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, Integrationsbarometeret og Jobindsats.

Alene i social- og sundhedssektoren arbejder der 28.000 ikke-vestlige indvandrere. 43.000 arbejder med transport, industri og handel. Og 37.000 arbejder i servicebranchen.

Adm. direktør Katia Østergaard fra brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, slet ikke i tvivl om, at de ikke-vestlige indvandreres arbejdskraft har en kæmpe samfundsøkonomisk effekt.

På hoteller og restauranter udgør de ikke-vestlige indvandrer i dag hver 7. ansatte. 

“I og med vi tilhører en branche, hvor så mange job er besat af personer med udenlandsk baggrund, så giver det sig selv, at vi aldrig ville kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er hundrede procent afhængig af udenlandsk arbejdskraft.” siger hun. 

Behov for flere hænder fremover

Katia Østergaard forudser, at der bliver brug for endnu flere hænder alene inden for hotel- og restaurationsbranchen.

“Hotelkapaciteten i København øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der bruges 3.500 ansatte. Skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende,” siger hun.

Og arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alene med den melding.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, brancher og eksperter, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere – herunder også ikkevestlige indvandrere – er blevet en del af fundamentet under dansk velstand.

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over lønmodtagere fra ikkevestlige lande viser, at denne gruppe efterhånden udgør en ikke ubetydelig del af den danske arbejdsstyrke:

  • Antallet af lønmodtagere med ikkevestlig baggrund er vokset med cirka 40.000 personer det seneste årti, så det samlede antal nu er oppe på knap 150.000 lønmodtagere.
  • Det betyder, at personer med ikkevestlig baggrund i dag udgør fem procent af lønmodtagerne. Tæller man efterkommere med vokser andelen til syv procent. Se figur 1.
  • Især hoteller, restauranter, rengøringsselskaber og social og sundhedssektoren nyder godt af arbejdskraften fra ikkevestlige lande.

Det er vanskeligt at få tal på, præcis hvor mange der er flygtninge. Jobcentrenes statistikker giver et fingerpeg om dem, der lige nu har asylstatus. De viser, at der lige nu er:

  • 17.000 med asylstatus som lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer viser, at:

  • 57 procent af de mandlige flygtninge, der har været i Danmark i tre år, er i beskæftigelse – hvilket faktisk er rekordhøjt og over regeringens eget mål. Se figur 2.

Integrationssuccessen hos de nytilkomne flygtninge på arbejdsmarkedet er ikke noget, politikerne har pralet meget af. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne ikke har opdaget den.

Det er også forklaringen på, at der er en del neglebidden i HR-afdelingerne i en række virksomheder lige nu. Med paradigmeskiftet i udlændingepolitikken risikerer de nu at måtte vinke farvel til ansatte, de har investeret tid og uddannelse i.

Jagten på arbejdsduelige hænder

Ud over det vanskelige i pludselig at skulle vinke farvel til medarbejdere, der er investeret tid og kræfter i, vækker det politiske skifte også undren i erhvervslivet på et mere overordnet plan.

For Danmark står lige nu i en situation, hvor der er en indædt jagt på flere hænder, også af den ufaglærte slags, særligt i servicesektoren, der vokser voldsomt i disse år.

Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke forholde sig direkte til regeringens stramninger, men arbejdsgivernes organ fremhæver, at personer med anden etnisk oprindelse end dansk også er en kæmpegevinst for det danske arbejdsmarked.

“Det er klart, at de, der kommer her direkte for at arbejde, er en kæmpe økonomisk gevinst. Så er der en anden gruppe, der kommer hertil af andre årsager, og her handler det for os at se om at få dem ud i beskæftigelse. Det er en stor udfordring, men det kan tilføre samfundet en stor værdi,” siger chefkonsulent Rasmus Brygger fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han særligt beskæftiger sig med integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet.

Også på det kommunale områder er der brug for hænder i social- og sundhedssektoren på grund af udsigten til markant flere plejekrævende ældre de kommende år.

En undersøgelse foretaget af KL’s nyhedsbrev Momentum i sommer viste, at antallet af nyansatte social- og sundhedshjælpere med ikkevestlig baggrund er vokset med 1.050 på et enkelt år. Dermed overgik antallet af nyansættelser faktisk etnisk danske personer.

En vigtig arbejdskraftreserve

Professor emeritus Torben Eli Bager fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet mener, at man i den danske debat ofte glemmer, at ikkevestlige indvandrere i meget høj grad også kan være en arbejdskraftreserve, som Danmark har gavn af.

“Hvis man fjernede alle ikkevestlige indvandrere fra den ene dag til den anden, ville det give gevaldige huller i økonomien. I en højkonjunktur er det en vigtig faktor at kunne fylde hullerne på arbejdsmarkedet, når de opstå,” siger han.

Og han er ikke den eneste, der i den senere tid gennem debatindlæg og på sociale medier har forsøgt at kaste arbejdskraftperspektivet ind i den ophedede udlændingedebat. 

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skrev i Jyllands-Posten, at paradigmeskiftet demotiverer både arbejdsgivere og udlændinge, og at den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for f.eks. i plejesektoren, formindskes og forringes. Hun gør opmærksom på, hvor stort skiftet har været, siden Anders Fogh Rasmussen regerede. Dengang handlede det om integration på arbejdsmarkedet. Nu er det stik modsat, skriver hun:

“Indtrykket er, at Integrationsministeriet er blevet et Udsmidningsministerium. Politikken er nu: Midlertidigt ophold. Ingen integration. Ministeren går i spidsen, når integration skal tales ned.”

I hele taget er der tale om et kæmpe paradoks, mener Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker.

Han hæfter sig især ved, at seks ud af ti flygtningene, der har været i Danmark i tre år, er i beskæftigelse. Vi står med andre ord med, hvad der ligner en integrationssucces, mener han.  Se også figur 2.

”På tre år har vi næsten fordoblet antallet af flygtninge, der kommer i beskæftigelse og dermed betaler skat. Alligevel er det tal, der går igen i debatten, at ikkevestlige indvandrere koster samfundet 33. mia. kr. Det sender et helt andet budskab, end at det faktisk lykkedes at få 57 pct. ud på arbejdsmarkedet i løbet af tre år og dermed at gøre dem til skattebetalende borgere,” siger han.

ISS og Letz Sushi: Vi kan tabe ordrer og vækst

Ude i virksomhederne, især i servicebranchen, lurer et stort spøgelse: manglen på arbejdskraft.

Et af stederne er hos facility service-koncernen ISS Danmark, hvor 50 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk.

“Vi har en vækstagenda, og vi ser vi ind i, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os,” siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture hos ISS Danmark.

Før finanskrisen, da økonomien buldrede derudaf, måtte ISS sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Og den situation kan man godt risikere at stå i igen, oplyser direktøren.

Også i restaurationsbranchen er hænder med anden etnisk baggrund end dansk en eftertragtet ressource. Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige nationaliteter. I fjor voksede antallet af ansatte med 20 procent, i år vil det vokse med 30 procent, oplyser adm. direktør Anders Barsøe.

Hvis ellers de kan skaffe hænder nok.

“Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området. Og hvis vi ikke får det, bliver der krig om den arbejdskraft, der allerede er på det danske arbejdsmarked. Vi vil se lønningerne stige, og det vil få en afsmittende effekt på vores priser,” siger han.

Hos ISS Danmark har man ikke direkte nogen holdning til regeringens stramninger. Men snakken om at holde dem fra arbejdsmarkedet giver ikke mening, lyder det.

“Vi har ikke en politisk holdning til f.eks. reglerne for, hvem der må komme ind i landet. Men vi har holdninger til, når først mennesker er i landet, at vi skal behandle dem ordentligt. Vi kan f.eks. godt håndtere som virksomhed, at de bliver sendt hjem igen om to år. Samfundsmæssigt er det ud fra en arbejdskraftbetragtning også væsentligt bedre, at de kommer i beskæftigelse, end at de sidder og venter,” siger Lotte Hjortlund Andersen.

Billig og nem arbejdskraft?

Spørgsmålet er, om de jobs, der bliver ledige, når paradigmeskiftet i udlændingepolitikken tvinger flygtninge og deres familier ud af landet, ikke blot kan besættes af ledige danskere.

Kunne virksomhederne gøre en større indsats for de personer med dansk baggrund, der sidder på kanten af arbejdsmarkedet?

Svaret fra arbejdsgiverne er, at det ville være langt nemmere, hvis der fandtes ledige danske hænder. Eller som Katia Østergaard fra HORESTA udtrykker det:

“Hvorfor i alverden skulle vi bruge tid, kræfter og penge på at hente medarbejder fra udlandet, få vedkommende integreret, lave sprogundervisning og sætte dem ind i kulturen, hvis der boede en ledig medarbejder lige henne om hjørnet. Jeg køber simpelthen ikke det argument,” siger hun.

Også direktøren for ISS Danmark mener, at virksomheden allerede i dag gør en stor indsats for de danskere, der sidder bagest på arbejdsmarkedets reservebænk.

“Vi bruger tid og kræfter på at få alle inkluderet på arbejdsmarkedet. Vi samarbejder blandt andet direkte med 30 kommuner om netop det. For os handler det ikke om, hvorvidt man har den ene eller anden baggrund, men om vi kan få den arbejdskraft, vi har brug for,” siger Lotte Hjortlund Andersen. 

Vi får brug for at hente flere uden for Europa

Regeringen anerkender sådan set behovet for at hente arbejdskraft fra udlandet, også af en slags, der ikke er højt specialiseret. Regeringen har af samme grund netop fremsat et lovforslag om at give lettere adgang til lønmodtagere, der tjener mindre end den nuværende grænse på 427.000 kroner.

Forslaget rummer en særordning for personer fra 30 udvalgte lande uden for Europa, men indtil videre tror de færreste på, at det bliver vedtaget. Forhandlingerne om et lignende forslag kuldsejlede nemlig i efteråret, fordi der ikke er flertal i Folketinget for at give lettere adgang til lavtlønnet arbejdskraft fra lande uden for EU.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er dog ikke så bekymret for, at paradigmeskiftet i udlændingepolitikken skaber voldsom ravage på arbejdsmarkedet. På spørgsmålet om, hvem der skal tage job i f.eks. plejesektoren i stedet, svarer hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen:

”Regeringen har en klar forventning om, at virksomhederne – som hidtil – vil fortsætte med beskæftige udlændinge på arbejdspladserne, også selvom nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland. Indsatsen i programmerne, som de nye udlændinge tilbydes efter integrationsloven, er også uændret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag ét. Fokus vil desuden uændret være et tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder om beskæftigelse af udlændinge, så de kan bidrage på arbejdspladserne. Og mens man er her, så skal man som sagt hurtigst muligt i beskæftigelse og blive selvforsørgende.”

Hun understreger altså, at flygtninge og deres familier fortsat skal arbejde, mens de er i Danmark.

”Vi ændrer altså overhovedet ikke på regeringens mål om, at flygtninge skal i arbejde og bidrage til det danske samfund, så længe de er her. Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet, og det er både regeringen og Dansk Folkeparti meget opsatte på, at vi skal have gjort noget ved.”

Vil det nye lovforslag om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft efter ministerens opfattelse modsvare det tab af arbejdskraft, som paradigmeskiftet udløser – ikke mindst også målt på adgangen til ufaglært arbejdskraft, som er eftertragtet især i servicebranchen?

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke blander de to grupper sammen. På den ene side snakker vi om flygtninge og indvandrere og på den anden side om højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft,” lyder det skriftlige svar fra Inger Støjberg.

Ministeren mener ikke, at virksomhedernes behov for arbejdskraft kan eller skal løses af de mennesker, der allerede er i landet som flygtninge eller flygter hertil i fremtiden. Der er brug for helt andre mennesker.

”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftsordninger til.”

 

Forrige artikel Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder Næste artikel Eske og Rane Willerslev: Korrekthedskultur dræber risikoviljen Eske og Rane Willerslev: Korrekthedskultur dræber risikoviljen
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · Folketingskandidat Radikale Venstre

    Molbohistorie ver. 2.0

    Hvornår vågner borgelige og Socialdemokraterne op? Hvorlangt vil I trækkes rundt i den “suppedas” som DF og ligesindede lever af. Det at skabe konflikt, er drivkraften. At løse virkelige problemer, er ligegyldigt.
    Trist at også Mette Frederiksen og S er hoppet med på disse tåbeligheder.
    Vi skal en ny retning, det haster både af menneskelige som økonomiske grunde.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.