Ny undersøgelse: Kommunerne rykker fra service til samskabelse

Siden kommunalvalget i 2013 er der sket et gennembrud i kommunernes brug af borgerinddragelse. I dag inddrager de fleste kommuner borgerne, og det endda i udvalg direkte under byrådet. Det viser Mandag Morgens undersøgelse af kommuner og borgerinddragelse.

Næsten tre ud af fire kommuner beder nu borgere om hjælp og inspiration, når der skal træffes beslutninger på alle politikområder lige fra byudvikling over ældrepolitik til børn og unge.

Og kommunerne inddrager ikke bare borgerne på et tidspunkt, hvor byråd, borgmester og forvaltning allerede har truffet en næsten færdig beslutning, de gør det så tidligt i processen, at borgerne kan få reel indflydelse på indholdet i beslutningerne.

Sådan lyder to af de mest opsigtsvækkende resultater fra en rundspørge om graden af kommunal borgerinddragelse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med Altinget. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

”Det er en meget positiv udvikling, hvor flere og flere kommuner tager det alvorligt, når de siger, at de vil involvere borgerne. Markant flere kommuner har nu udarbejdet en strategi for borgerinddragelse, end vi kunne se før kommunalvalget i 2013,” siger Jacob Torfing, der som professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet i en årrække har forsket i kommuner, demokrati og inddragelse af borgerne. Se figur 1.

Når borgmestre og byråd taler om inddragelse af borgerne, er det med andre ord ikke længere bare pæne ord, men strategier, der i praksis åbner for borgernes indflydelse på en række konkrete beslutningsprocesser.

Denne udvikling kan få store konsekvenser for kommunernes rolle og ikke mindst forvaltningerne og byrådenes forhold til borgerne. For jo flere gange kommunerne inddrager deres borgere, desto mere flytter kommunen sig fra den efterhånden klassiske rolle som leverandør af en service. Forklaringen er, at når borgerne for alvor inddrages, skaber kommuner og borgere løsninger i fællesskab, og det påvirker deres relation.

Flere kommuner inddrager nu borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

I indeværende valgperiode er kommunerne for alvor begyndt at inddrage borgerne. Knap to ud af tre kommuner har vedtaget en målsætning om at inddrage borgerne. Langt de fleste (72,9 pct.) er vedtaget i denne valgperiode, og næsten alle er vedtaget efter strukturreformen i 2007.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Kommunen bliver ikke længere bare en organisation med medarbejdere, ledelse og nogle politikere i en bestyrelse, men også et fællesskab, hvor politikere, medarbejdere og lokale borgere sammen løser problemer og opgaver. Her handler det om at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og bede om input i form af viden og ideer til at udvikle de bedste løsninger,” siger Jacob Torfing.

På den måde kan borgerinddragelse bidrage til udviklingen af en helt ny type kommune. Det gælder for eksempel i Gentofte Kommune, der i særlig grad har arbejdet med inddragelse af borgerne.

Også Skanderborg er en af de kommuner, der oftest beder borgerne om hjælp.

”Vores kommune skal ikke bare være en myndighed eller en serviceorganisation. Når vi inddrager borgerne, handler det om at opbygge stærke fællesskaber, som giver mening for borgerne,” siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune, som var en af de første til at formulere en strategi for borgerinddragelse.

Borgmesteren taler ligefrem om en ny fase i Skanderborg Kommunes udvikling. Hvor kommune 1.0 var en myndighed, kommune 2.0 tillige også en serviceorganisation, så er kommune 3.0 en del af et fællesskab.

Reel indflydelse til borgerne

Et er imidlertid at udvikle en strategi, noget helt andet er at tage borgerne på ordet og inddrage dem så tidligt i en beslutningsproces, at de for alvor kan være med til at påvirke beslutningerne. Og netop det udmærker udviklingen gennem de seneste fire år.

Hele 62 pct. af kommunerne i undersøgelsen siger, at de inddrager borgerne fra starten af en politisk proces. Og det kan få stor betydning. Se figur 2.

Borgere inddrages tidligt

Figur 2 | Forstør   Luk

Langt de fleste kommuner inddrager borgere fra starten af en beslutningsproces, dvs. før forvaltning og politikere har lagt sig fast på forståelse af problem og forskellige løsningsmuligheder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Jo tidligere borgerne inddrages i beslutningsprocesserne, desto stærkere bliver demokratiet. Borgmestre og politikere i byrådet får flere kvalificerede input til deres arbejde. Der er ofte flere ideer og flere ressourcer uden for kommunens forvaltning og uden for byrådssalen, end der er inden for murene,” siger Jacob Torfing.

Han forklarer, at den nye type borgerinddragelse på mange måder adskiller sig fra den ’klassiske’ borgerinddragelse, der ofte er sket kl. 5 minutter i 12, altså på et tidspunkt, hvor det meste reelt var besluttet.

”Derfor ender den form for inddragelse ofte med, at borgerne bliver frustrerede over, at de bliver bedt om at bidrage, men at det sker så sent, at hverken forvaltning eller politikere er klar til de store ændringer og derfor ikke er særlig lydhøre,” siger han.

Som borgmester oplever Jørgen Gaarde, at det i stigende grad er nødvendigt at inddrage borgerne direkte i byrådets arbejde. Det skyldes ikke mindst, at færre danskere er medlem af et politisk parti.

”Da jeg for 20 år siden første gang blev valgt til byrådet, havde partierne ganske stærke partiorganisationer og var i kontakt med mange forskellige grupper af vælgere. Nu er partiernes organisationer svagere, så hvis vi skal forstå og være på linje med borgere, bliver vi nødt til at afprøve nye former for demokrati,” siger Jørgen Gaarde.

I undersøgelsen svarer ingen af de deltagende kommuner, at de i mindre grad inddrager borgerne end tidligere. Til gengæld svarer det helt store flertal, at de i stigende grad inddrager borgerne.

”Det er meget spændende, at undersøgelsen kan påvise, at kommunerne i stigende grad inddrager borgerne. Der sker altså noget i det kommunale Danmark, som ikke bare handler om mere og bedre service,” siger Jacob Torfing.

Samtidig med, at Mandag Morgen og Altingets undersøgelse påviser, at borgerne inddrages mere i det lokale demokrati og dets beslutningsprocesser, har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i en anden undersøgelse netop konstateret, at 58 pct. af danskerne mener, at det vigtigste for et godt lokalt selvstyre er, at kommunen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter. Kun 37 pct. mener, at et godt lokalt selvstyre er kendetegnet ved, at kommunen er demokratisk.

En forklaring på de to meget forskellige resultater kan være, at langt de fleste borgere ikke er en del af den nye tendens med mere borgerinddragelse. Det mener Jacob Torfing dog ikke er tilfældet.

”Jeg tror, at borgerne stiller flere og flere krav til mulighederne for aktivt at deltage i udviklingen og kunne præge den. For dem er det vigtigste ikke at stemme hvert fjerde år, men at kunne bidrage med deres ressourcer og deres input, når det er relevant for dem,” siger han.

Borgerinddragelse fra a til z

Når kommunerne inddrager borgerne i de særlige opgaveudvalg, eller §17, stk. 4-udvalg, sker det med et på forhånd udpeget formål. Borgerne inddrages altså ikke i byrådets faste stående udvalg, hvor politikerne løbende diskuterer udviklingen på et område. Det kunne f.eks. være børn og unge eller teknik og miljø.

Undersøgelsen viser, at kommunerne inddrager borgerne i diskussioner, der dækker alt lige fra ældreområder over klima og miljø til fritid og erhverv. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad byrådene beder borgerne om at bidrage til. Der er dog en tendens til, at der er flere helt nære og konkrete problemstillinger og lidt færre overordnede diskussioner af f.eks. visioner og værdier. Se figur 3.

Kommuner inddrager borgere i det meste

Figur 3 | Forstør   Luk

Kommunerne har med Gentofte og Skanderborg i spidsen nedsat ad hoc-udvalg under byrådet, hvor de inddrager borgere i beslutninger på de fleste politikområder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Emnerne er ofte konkrete og vedrører borgernes hverdag. De kan handle om livskvalitet, idræt, integration, lokale klimaløsninger eller noget helt andet. Den slags emner vil borgerne gerne være med til at samskabe løsninger for,” siger Jacob Torfing.

Borgerinddragelse og samskabelse skaber ikke bare nye løsninger, men også nye roller. Det gælder for borgerne, for forvaltningens embedsmænd og for politikerne.

I undersøgelsen noterer kommunerne ligefrem, at inddragelse af borgerne i høj grad kræver ekstra forberedelse fra forvaltningens side.

”Hvis borgerinddragelse skal være troværdig, nytter det ikke, at forvaltningen møder op på møderne med de færdige løsninger, sådan som de har gjort i mange år. Nu skal de i stedet hjælpe borgerne og politikere med at få gang i nogle gode og konstruktive diskussioner og kvalificere dem undervejs. Det er noget helt andet end den klassiske embedsmandsfaglighed,” siger Jacob Torfing.

Det er også noget helt andet end de seneste mange års diskussioner af borgerne som kunder.

”Hvis man gør borgerne til kunder, så har de lov til at have forventninger og stille krav uden at være en del af løsningen. Det kan føre til forventninger, der ikke passer til de økonomiske muligheder. Når man i stedet inddrager borgerne, tænker de ofte kreativt inden for de givne rammer,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.