Ny undersøgelse: Kommunerne rykker fra service til samskabelse

Siden kommunalvalget i 2013 er der sket et gennembrud i kommunernes brug af borgerinddragelse. I dag inddrager de fleste kommuner borgerne, og det endda i udvalg direkte under byrådet. Det viser Mandag Morgens undersøgelse af kommuner og borgerinddragelse.

Næsten tre ud af fire kommuner beder nu borgere om hjælp og inspiration, når der skal træffes beslutninger på alle politikområder lige fra byudvikling over ældrepolitik til børn og unge.

Og kommunerne inddrager ikke bare borgerne på et tidspunkt, hvor byråd, borgmester og forvaltning allerede har truffet en næsten færdig beslutning, de gør det så tidligt i processen, at borgerne kan få reel indflydelse på indholdet i beslutningerne.

Sådan lyder to af de mest opsigtsvækkende resultater fra en rundspørge om graden af kommunal borgerinddragelse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med Altinget. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

”Det er en meget positiv udvikling, hvor flere og flere kommuner tager det alvorligt, når de siger, at de vil involvere borgerne. Markant flere kommuner har nu udarbejdet en strategi for borgerinddragelse, end vi kunne se før kommunalvalget i 2013,” siger Jacob Torfing, der som professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet i en årrække har forsket i kommuner, demokrati og inddragelse af borgerne. Se figur 1.

Når borgmestre og byråd taler om inddragelse af borgerne, er det med andre ord ikke længere bare pæne ord, men strategier, der i praksis åbner for borgernes indflydelse på en række konkrete beslutningsprocesser.

Denne udvikling kan få store konsekvenser for kommunernes rolle og ikke mindst forvaltningerne og byrådenes forhold til borgerne. For jo flere gange kommunerne inddrager deres borgere, desto mere flytter kommunen sig fra den efterhånden klassiske rolle som leverandør af en service. Forklaringen er, at når borgerne for alvor inddrages, skaber kommuner og borgere løsninger i fællesskab, og det påvirker deres relation.

Flere kommuner inddrager nu borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

I indeværende valgperiode er kommunerne for alvor begyndt at inddrage borgerne. Knap to ud af tre kommuner har vedtaget en målsætning om at inddrage borgerne. Langt de fleste (72,9 pct.) er vedtaget i denne valgperiode, og næsten alle er vedtaget efter strukturreformen i 2007.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Kommunen bliver ikke længere bare en organisation med medarbejdere, ledelse og nogle politikere i en bestyrelse, men også et fællesskab, hvor politikere, medarbejdere og lokale borgere sammen løser problemer og opgaver. Her handler det om at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og bede om input i form af viden og ideer til at udvikle de bedste løsninger,” siger Jacob Torfing.

På den måde kan borgerinddragelse bidrage til udviklingen af en helt ny type kommune. Det gælder for eksempel i Gentofte Kommune, der i særlig grad har arbejdet med inddragelse af borgerne.

Også Skanderborg er en af de kommuner, der oftest beder borgerne om hjælp.

”Vores kommune skal ikke bare være en myndighed eller en serviceorganisation. Når vi inddrager borgerne, handler det om at opbygge stærke fællesskaber, som giver mening for borgerne,” siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune, som var en af de første til at formulere en strategi for borgerinddragelse.

Borgmesteren taler ligefrem om en ny fase i Skanderborg Kommunes udvikling. Hvor kommune 1.0 var en myndighed, kommune 2.0 tillige også en serviceorganisation, så er kommune 3.0 en del af et fællesskab.

Reel indflydelse til borgerne

Et er imidlertid at udvikle en strategi, noget helt andet er at tage borgerne på ordet og inddrage dem så tidligt i en beslutningsproces, at de for alvor kan være med til at påvirke beslutningerne. Og netop det udmærker udviklingen gennem de seneste fire år.

Hele 62 pct. af kommunerne i undersøgelsen siger, at de inddrager borgerne fra starten af en politisk proces. Og det kan få stor betydning. Se figur 2.

Borgere inddrages tidligt

Figur 2 | Forstør   Luk

Langt de fleste kommuner inddrager borgere fra starten af en beslutningsproces, dvs. før forvaltning og politikere har lagt sig fast på forståelse af problem og forskellige løsningsmuligheder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Jo tidligere borgerne inddrages i beslutningsprocesserne, desto stærkere bliver demokratiet. Borgmestre og politikere i byrådet får flere kvalificerede input til deres arbejde. Der er ofte flere ideer og flere ressourcer uden for kommunens forvaltning og uden for byrådssalen, end der er inden for murene,” siger Jacob Torfing.

Han forklarer, at den nye type borgerinddragelse på mange måder adskiller sig fra den ’klassiske’ borgerinddragelse, der ofte er sket kl. 5 minutter i 12, altså på et tidspunkt, hvor det meste reelt var besluttet.

”Derfor ender den form for inddragelse ofte med, at borgerne bliver frustrerede over, at de bliver bedt om at bidrage, men at det sker så sent, at hverken forvaltning eller politikere er klar til de store ændringer og derfor ikke er særlig lydhøre,” siger han.

Som borgmester oplever Jørgen Gaarde, at det i stigende grad er nødvendigt at inddrage borgerne direkte i byrådets arbejde. Det skyldes ikke mindst, at færre danskere er medlem af et politisk parti.

”Da jeg for 20 år siden første gang blev valgt til byrådet, havde partierne ganske stærke partiorganisationer og var i kontakt med mange forskellige grupper af vælgere. Nu er partiernes organisationer svagere, så hvis vi skal forstå og være på linje med borgere, bliver vi nødt til at afprøve nye former for demokrati,” siger Jørgen Gaarde.

I undersøgelsen svarer ingen af de deltagende kommuner, at de i mindre grad inddrager borgerne end tidligere. Til gengæld svarer det helt store flertal, at de i stigende grad inddrager borgerne.

”Det er meget spændende, at undersøgelsen kan påvise, at kommunerne i stigende grad inddrager borgerne. Der sker altså noget i det kommunale Danmark, som ikke bare handler om mere og bedre service,” siger Jacob Torfing.

Samtidig med, at Mandag Morgen og Altingets undersøgelse påviser, at borgerne inddrages mere i det lokale demokrati og dets beslutningsprocesser, har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i en anden undersøgelse netop konstateret, at 58 pct. af danskerne mener, at det vigtigste for et godt lokalt selvstyre er, at kommunen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter. Kun 37 pct. mener, at et godt lokalt selvstyre er kendetegnet ved, at kommunen er demokratisk.

En forklaring på de to meget forskellige resultater kan være, at langt de fleste borgere ikke er en del af den nye tendens med mere borgerinddragelse. Det mener Jacob Torfing dog ikke er tilfældet.

”Jeg tror, at borgerne stiller flere og flere krav til mulighederne for aktivt at deltage i udviklingen og kunne præge den. For dem er det vigtigste ikke at stemme hvert fjerde år, men at kunne bidrage med deres ressourcer og deres input, når det er relevant for dem,” siger han.

Borgerinddragelse fra a til z

Når kommunerne inddrager borgerne i de særlige opgaveudvalg, eller §17, stk. 4-udvalg, sker det med et på forhånd udpeget formål. Borgerne inddrages altså ikke i byrådets faste stående udvalg, hvor politikerne løbende diskuterer udviklingen på et område. Det kunne f.eks. være børn og unge eller teknik og miljø.

Undersøgelsen viser, at kommunerne inddrager borgerne i diskussioner, der dækker alt lige fra ældreområder over klima og miljø til fritid og erhverv. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad byrådene beder borgerne om at bidrage til. Der er dog en tendens til, at der er flere helt nære og konkrete problemstillinger og lidt færre overordnede diskussioner af f.eks. visioner og værdier. Se figur 3.

Kommuner inddrager borgere i det meste

Figur 3 | Forstør   Luk

Kommunerne har med Gentofte og Skanderborg i spidsen nedsat ad hoc-udvalg under byrådet, hvor de inddrager borgere i beslutninger på de fleste politikområder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Emnerne er ofte konkrete og vedrører borgernes hverdag. De kan handle om livskvalitet, idræt, integration, lokale klimaløsninger eller noget helt andet. Den slags emner vil borgerne gerne være med til at samskabe løsninger for,” siger Jacob Torfing.

Borgerinddragelse og samskabelse skaber ikke bare nye løsninger, men også nye roller. Det gælder for borgerne, for forvaltningens embedsmænd og for politikerne.

I undersøgelsen noterer kommunerne ligefrem, at inddragelse af borgerne i høj grad kræver ekstra forberedelse fra forvaltningens side.

”Hvis borgerinddragelse skal være troværdig, nytter det ikke, at forvaltningen møder op på møderne med de færdige løsninger, sådan som de har gjort i mange år. Nu skal de i stedet hjælpe borgerne og politikere med at få gang i nogle gode og konstruktive diskussioner og kvalificere dem undervejs. Det er noget helt andet end den klassiske embedsmandsfaglighed,” siger Jacob Torfing.

Det er også noget helt andet end de seneste mange års diskussioner af borgerne som kunder.

”Hvis man gør borgerne til kunder, så har de lov til at have forventninger og stille krav uden at være en del af løsningen. Det kan føre til forventninger, der ikke passer til de økonomiske muligheder. Når man i stedet inddrager borgerne, tænker de ofte kreativt inden for de givne rammer,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.