Ny undersøgelse: Kommunerne rykker fra service til samskabelse

Siden kommunalvalget i 2013 er der sket et gennembrud i kommunernes brug af borgerinddragelse. I dag inddrager de fleste kommuner borgerne, og det endda i udvalg direkte under byrådet. Det viser Mandag Morgens undersøgelse af kommuner og borgerinddragelse.

Næsten tre ud af fire kommuner beder nu borgere om hjælp og inspiration, når der skal træffes beslutninger på alle politikområder lige fra byudvikling over ældrepolitik til børn og unge.

Og kommunerne inddrager ikke bare borgerne på et tidspunkt, hvor byråd, borgmester og forvaltning allerede har truffet en næsten færdig beslutning, de gør det så tidligt i processen, at borgerne kan få reel indflydelse på indholdet i beslutningerne.

Sådan lyder to af de mest opsigtsvækkende resultater fra en rundspørge om graden af kommunal borgerinddragelse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med Altinget. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

”Det er en meget positiv udvikling, hvor flere og flere kommuner tager det alvorligt, når de siger, at de vil involvere borgerne. Markant flere kommuner har nu udarbejdet en strategi for borgerinddragelse, end vi kunne se før kommunalvalget i 2013,” siger Jacob Torfing, der som professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet i en årrække har forsket i kommuner, demokrati og inddragelse af borgerne. Se figur 1.

Når borgmestre og byråd taler om inddragelse af borgerne, er det med andre ord ikke længere bare pæne ord, men strategier, der i praksis åbner for borgernes indflydelse på en række konkrete beslutningsprocesser.

Denne udvikling kan få store konsekvenser for kommunernes rolle og ikke mindst forvaltningerne og byrådenes forhold til borgerne. For jo flere gange kommunerne inddrager deres borgere, desto mere flytter kommunen sig fra den efterhånden klassiske rolle som leverandør af en service. Forklaringen er, at når borgerne for alvor inddrages, skaber kommuner og borgere løsninger i fællesskab, og det påvirker deres relation.

Flere kommuner inddrager nu borgere

Figur 1 | Forstør   Luk

I indeværende valgperiode er kommunerne for alvor begyndt at inddrage borgerne. Knap to ud af tre kommuner har vedtaget en målsætning om at inddrage borgerne. Langt de fleste (72,9 pct.) er vedtaget i denne valgperiode, og næsten alle er vedtaget efter strukturreformen i 2007.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Kommunen bliver ikke længere bare en organisation med medarbejdere, ledelse og nogle politikere i en bestyrelse, men også et fællesskab, hvor politikere, medarbejdere og lokale borgere sammen løser problemer og opgaver. Her handler det om at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og bede om input i form af viden og ideer til at udvikle de bedste løsninger,” siger Jacob Torfing.

På den måde kan borgerinddragelse bidrage til udviklingen af en helt ny type kommune. Det gælder for eksempel i Gentofte Kommune, der i særlig grad har arbejdet med inddragelse af borgerne.

Også Skanderborg er en af de kommuner, der oftest beder borgerne om hjælp.

”Vores kommune skal ikke bare være en myndighed eller en serviceorganisation. Når vi inddrager borgerne, handler det om at opbygge stærke fællesskaber, som giver mening for borgerne,” siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune, som var en af de første til at formulere en strategi for borgerinddragelse.

Borgmesteren taler ligefrem om en ny fase i Skanderborg Kommunes udvikling. Hvor kommune 1.0 var en myndighed, kommune 2.0 tillige også en serviceorganisation, så er kommune 3.0 en del af et fællesskab.

Reel indflydelse til borgerne

Et er imidlertid at udvikle en strategi, noget helt andet er at tage borgerne på ordet og inddrage dem så tidligt i en beslutningsproces, at de for alvor kan være med til at påvirke beslutningerne. Og netop det udmærker udviklingen gennem de seneste fire år.

Hele 62 pct. af kommunerne i undersøgelsen siger, at de inddrager borgerne fra starten af en politisk proces. Og det kan få stor betydning. Se figur 2.

Borgere inddrages tidligt

Figur 2 | Forstør   Luk

Langt de fleste kommuner inddrager borgere fra starten af en beslutningsproces, dvs. før forvaltning og politikere har lagt sig fast på forståelse af problem og forskellige løsningsmuligheder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Jo tidligere borgerne inddrages i beslutningsprocesserne, desto stærkere bliver demokratiet. Borgmestre og politikere i byrådet får flere kvalificerede input til deres arbejde. Der er ofte flere ideer og flere ressourcer uden for kommunens forvaltning og uden for byrådssalen, end der er inden for murene,” siger Jacob Torfing.

Han forklarer, at den nye type borgerinddragelse på mange måder adskiller sig fra den ’klassiske’ borgerinddragelse, der ofte er sket kl. 5 minutter i 12, altså på et tidspunkt, hvor det meste reelt var besluttet.

”Derfor ender den form for inddragelse ofte med, at borgerne bliver frustrerede over, at de bliver bedt om at bidrage, men at det sker så sent, at hverken forvaltning eller politikere er klar til de store ændringer og derfor ikke er særlig lydhøre,” siger han.

Som borgmester oplever Jørgen Gaarde, at det i stigende grad er nødvendigt at inddrage borgerne direkte i byrådets arbejde. Det skyldes ikke mindst, at færre danskere er medlem af et politisk parti.

”Da jeg for 20 år siden første gang blev valgt til byrådet, havde partierne ganske stærke partiorganisationer og var i kontakt med mange forskellige grupper af vælgere. Nu er partiernes organisationer svagere, så hvis vi skal forstå og være på linje med borgere, bliver vi nødt til at afprøve nye former for demokrati,” siger Jørgen Gaarde.

I undersøgelsen svarer ingen af de deltagende kommuner, at de i mindre grad inddrager borgerne end tidligere. Til gengæld svarer det helt store flertal, at de i stigende grad inddrager borgerne.

”Det er meget spændende, at undersøgelsen kan påvise, at kommunerne i stigende grad inddrager borgerne. Der sker altså noget i det kommunale Danmark, som ikke bare handler om mere og bedre service,” siger Jacob Torfing.

Samtidig med, at Mandag Morgen og Altingets undersøgelse påviser, at borgerne inddrages mere i det lokale demokrati og dets beslutningsprocesser, har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i en anden undersøgelse netop konstateret, at 58 pct. af danskerne mener, at det vigtigste for et godt lokalt selvstyre er, at kommunen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter. Kun 37 pct. mener, at et godt lokalt selvstyre er kendetegnet ved, at kommunen er demokratisk.

En forklaring på de to meget forskellige resultater kan være, at langt de fleste borgere ikke er en del af den nye tendens med mere borgerinddragelse. Det mener Jacob Torfing dog ikke er tilfældet.

”Jeg tror, at borgerne stiller flere og flere krav til mulighederne for aktivt at deltage i udviklingen og kunne præge den. For dem er det vigtigste ikke at stemme hvert fjerde år, men at kunne bidrage med deres ressourcer og deres input, når det er relevant for dem,” siger han.

Borgerinddragelse fra a til z

Når kommunerne inddrager borgerne i de særlige opgaveudvalg, eller §17, stk. 4-udvalg, sker det med et på forhånd udpeget formål. Borgerne inddrages altså ikke i byrådets faste stående udvalg, hvor politikerne løbende diskuterer udviklingen på et område. Det kunne f.eks. være børn og unge eller teknik og miljø.

Undersøgelsen viser, at kommunerne inddrager borgerne i diskussioner, der dækker alt lige fra ældreområder over klima og miljø til fritid og erhverv. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad byrådene beder borgerne om at bidrage til. Der er dog en tendens til, at der er flere helt nære og konkrete problemstillinger og lidt færre overordnede diskussioner af f.eks. visioner og værdier. Se figur 3.

Kommuner inddrager borgere i det meste

Figur 3 | Forstør   Luk

Kommunerne har med Gentofte og Skanderborg i spidsen nedsat ad hoc-udvalg under byrådet, hvor de inddrager borgere i beslutninger på de fleste politikområder.

Kilde: Altinget og Mandag Morgen.

”Emnerne er ofte konkrete og vedrører borgernes hverdag. De kan handle om livskvalitet, idræt, integration, lokale klimaløsninger eller noget helt andet. Den slags emner vil borgerne gerne være med til at samskabe løsninger for,” siger Jacob Torfing.

Borgerinddragelse og samskabelse skaber ikke bare nye løsninger, men også nye roller. Det gælder for borgerne, for forvaltningens embedsmænd og for politikerne.

I undersøgelsen noterer kommunerne ligefrem, at inddragelse af borgerne i høj grad kræver ekstra forberedelse fra forvaltningens side.

”Hvis borgerinddragelse skal være troværdig, nytter det ikke, at forvaltningen møder op på møderne med de færdige løsninger, sådan som de har gjort i mange år. Nu skal de i stedet hjælpe borgerne og politikere med at få gang i nogle gode og konstruktive diskussioner og kvalificere dem undervejs. Det er noget helt andet end den klassiske embedsmandsfaglighed,” siger Jacob Torfing.

Det er også noget helt andet end de seneste mange års diskussioner af borgerne som kunder.

”Hvis man gør borgerne til kunder, så har de lov til at have forventninger og stille krav uden at være en del af løsningen. Det kan føre til forventninger, der ikke passer til de økonomiske muligheder. Når man i stedet inddrager borgerne, tænker de ofte kreativt inden for de givne rammer,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” Næste artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next!

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.