Ny undersøgelse: Vælgerne ser euroen som et pengespørgsmål

Nej’et til euroen er blevet borgerligt. For første gang er der flere nej-siger i det borgerlige vælgerkorps end blandt regeringens og venstrefløjens vælgere. Det viser en meningsmåling, som PLS Consult foretog i begyndelsen af april. Andelen af nej-sigere blandt Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets vælgere er den højeste overhovedet - og 14 procent højere end blandt SFs og Enhedslistens vælgere. Og andelen af nej-sigere er højere end blandt de traditionelle modstandere fra de Radikale og Venstre. Undersøgelsen viser også, at økonomien er blevet det vigtigste argument, når vælgerne skal tage stilling til euroen. Vælgernes fokus er skiftet mærkbart i løbet af de uger, hvor afstemningsdatoen har været kendt. Da de samme spørgsmål blev stillet for to og seks måneder siden, var vælgerne især optaget af udsigterne for dansk kultur og velfærd, hvis Danmark bliver et Euroland. Det nye fokus på økonomi gavner ikke uden videre ja-fløjen. Et kæmpe flertal regner ganske vidst med, at euromedlemskab vil gavne virksomhedernes og landets økonomi. Men de dårligst stillede tror ikke, at de får del i den større velstand - tværtimod. Undersøgelsen viser også, at hensynet til Danmarks internationale anseelse og indflydelse for første gang er blevet et vigtigt argument for mange danskere. Undersøgelsen bekræfter, at tilslutningen til et ja er vigende - fra 51 pct. i februar til 43 pct. i april. Især de borgerlige vælgere har flyttet sig.