Ny velfærdskrig truer efter nytår

Ny velfærdskrig på vej Kommunerne overskrider 2006-budgettet Kan udløse nye nedskæringer Borgmestre: Regeringen bør droppe straffeaktion Nye kommunale nedskæringer på børne- og ældreområdet. Det kan blive konsekvensen af et nyt slagsmål om kommunernes økonomi, der er under opsejling til foråret. Alt tyder på, at kommunernes samlede serviceudgifter for 2006 ender med at overskride budgettet markant. Alene landets 20 største kommuner forudser en samlet overskridelse på over 200 millioner kr. , viser en rundspørge, Ugebrevet har foretaget. Og regeringen har med Dansk Folkeparti vedtaget en lov, der betyder, at en overskridelse skal betales tilbage til staten allerede i 2007. Flere borgmestre opfordrer nu regeringen til at droppe straffeaktionen. “Det er ikke nu, man skal ud og banke kommunerne oven i hovedet med sanktioner. Det vil bare gøre det endnu vanskeligere at få strukturreformen løbet i gang, ” siger Esbjergs Venstre-borgmester, Johnny Søtrup. Sagen kan blive særdeles ubehagelig for regeringen. Et slagsmål med kommunerne vil lægge gift for dens egen velfærdsdagsorden.

Heidi Rasmussen

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu