En ny finanskrise er antagelig på vej. Den kan blive udløst dels af en en kinesisk devaluering, dels af kaotiske tilstande som følge af år 2000-problemerne. Mange af de nye økonomier når antagelig ikke i tilstrækkelig grad at omstille deres elektroniske handelssystemer til at håndtere overgangen til år 2000. Det vurderer reserarch manager Charles Yeo fra finanshuset NatWest. Begge dele vil påvirke det globale finansmarked. Et betydeligt problem er flokmentaliteten blandt internationale storinvestorer: De løber samme vej og forstærker kapitalbevægelserne. Under alle omstændigheder må verdensøkonomien indstille sig på, at finanskriser bliver tilbagevendende. Derfor har verdenssamfundet også erkendt, at der er behov for nye spilleregler eller en ny “arkitektur” på det globale finansmarked. Emnet blev diskuteret på weekendens G7-møde.