Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

MM Special: Den gode inspiration fra coronanedlukningen

De fleste skoler kender til problemet.

Nogle elever har svært ved at møde i skole om morgenen og sidde en hel dag i klassen sammen med alle de andre elever for at blive undervist. Det høje fravær øger risikoen for, at de unge får en skidt start på livet.

Sådan er det også for nogle af eleverne på skolerne i Varde Kommune. Her kæmper underviserne også med højt fravær blandt nogle af eleverne.

Men erfaringerne med den digitale undervisning under coronakrisen har givet lærerne nye redskaber i værktøjskassen til at nedbringe elevers høje fravær.

”Vi har oplevet, at nogle af de udsatte børn og unge, som ikke har været i stand til at nærme sig skolen i rigtig lang tid på grund af for eksempel angst eller andre diagnoser som autisme, nu er begyndt at deltage i undervisningen igen,” siger Britta Boel, direktør for Børn, Læring og Job i Varde Kommune, og kommer med et eksempel:

”En familie fortalte mig, at deres søn var kommet af sig selv, fordi han gerne ville deltage i Teams-undervisningen (online videoundervisning, red.). Han deltog næsten med det samme i alle fag. For nu havde han fået en ramme, hvor han kunne gøre det i og føle sig tryg.”

Da skolerne i Varde åbnede igen før sommerferien, begyndte nogle af eleverne med højt fravær derfor også at deltage i undervisningen fysisk på skolerne. Nogle af dem nøjes i starten med at have få timer på skolen og har så digital undervisning ved siden af. Andre elever møder op på skolen, men bliver undervist i et lokale ved siden af deres klasse for på den måde at sikre en langsom, men stabil indkøring.

”Det er lidt forskelligt fra skole til skole. Men ved at brede undervisningen ud har lærerne fået flere strenge at spille på over for børn med skolevægring,” siger Britta Boel.

Virtuel rundtur hos sårbare familier

Og den jyske kommune har fået flere andre erfaringer under coronakrisen, som kan bruges til at få fat i udsatte grupper, som hidtil har været svære at nå.

Et andet eksempel er sårbare familier. Her har brugen af digitale videomøder under coronakrisen åbnet nye muligheder for de kommunale sagsbehandlere.

De er hidtil kommet på både anmeldte og uanmeldte besøg for at se, hvordan familierne klarer sig. Trives børnene? Har forældrene de nødvendige evner til at tage sig af børnene, eller er det nødvendigt at gribe til anbringelse af børnene uden for eget hjem?

Under coronakrisen begyndte sagsbehandlerne at bruge Teams til at holde kontakt til familien, få en snak med børnene og komme på virtuel rundtur i huset.

”Jeg siger ikke, at de digitale møder fuldstændig kan erstatte de fysiske møder. Men vi er en stor geografisk kommune, hvor vi gerne vil være endnu mere fleksible med hensyn til at komme ud til disse sårbare familier. Derfor er det et godt supplement. Familien kan måske føle sig mere tryg, og vi kan hurtigt komme i kontakt med dem og lave opfølgende arbejde, hvis det er nødvendigt. Så det vil vi også gerne fastholde,” siger Britta Boel.

Kunsten at få fat i udsatte unge

På samme måde er de kommunale sundhedsplejersker også begyndt at hjælpe forældre med deres nyfødte børn på digitale videomøder.

Hvor bekymrede forældre hidtil har ringet til sundhedsplejersken med et akut spørgsmål for at få råd og vejledning, kan de nu mødes på Teams. Her kan sundhedsplejersken se barnet og tage stilling til, om hun skal komme forbi eller bare lige fortælle eller vise, hvordan de selv kan klare problemet.

De meget sårbare unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – i daglig tale kaldet STU – som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse, har også fået nye løsninger under forårets coronanedlukning.

De har måske brug for at lære helt enkle ting, som hvordan man støvsuger eller koger et æg. Det lærer de på skolen. Men de har ofte svært ved at overføre det til deres eget liv og hjem. Under coronakrisen har de lært, at de kan tænde for computeren og nu kan stå derhjemme og få forklaret det i deres egne omgivelser.

”En af drengene drømte for eksempel om at lave et højbed til sin mor. Han kunne nu i matematik finde ud af, hvordan det kunne stå derhjemme, hvor mange brædder han skulle bruge, og hvad det kostede. Og pludselig var der et højbed, som ikke var lavet på skolen, men derhjemme. Vi kan se en kæmpe gevinst i at arbejde mere direkte og praksisorienteret, så de meget sårbare unge får de færdigheder, de gerne skulle have,” siger Britta Boel.

Varde fandt også ud af, at mange unge ikke er så vilde med videoløsninger til at kommunikere med kommunen. De foretrækker at facetime, snappe og sms’e, når det passer ind i deres døgnrytme.

Så den har udviklet en app, som jobcentrene nu har taget i brug med succes. Det har medført en kommunikation, som kommer sikkert ind i kommunens it-systemer. Og det har gjort, at de har lettere ved at kommunikere med mindre ressourcestærke unge via en sikker sms eller chat. ”Vi har fået fat i nogle af de unge, som ellers var svære at få fat i. Nu er det startet på jobcentrene, og så er det tanken, at det skal bredes ud til andre områder som børn og unge, socialområdet og skoleområdet,” siger Britta Boel.

Lederne har ansvaret

Over hele landet har kommuner og regioner fået værdifulde erfaringer med digitale løsninger under coronakrisen.

Ganske vist har sundhedsvæsenet gennem de seneste 20 år været på en digital rejse med blandt andet apps, videokonsultationer og telemedicinske tilbud. Men denne digitaliseringsrejse har fået ekstra fart under coronapandemien, fremgår det af Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ’Sundhed for dig’

Region Hovedstadens akutberedskab har for eksempel udviklet corona-chatbotten, som siden er udbredt i alle regioner. Her kan folk på få minutter få hjælp til at vurdere, hvordan de skal tackle eventuelle symptomer på smitte. Over 180.000 danskere benyttede sig af den mulighed i den første måned efter lanceringen.

COVIDmeter er et andet eksempel på en ny digital løsning udviklet under coronakrisen. Den bruges til at analysere smitteudbredelsen i Danmark, og alle borgere kan frivilligt bidrage med ugentlige rapporteringer om eget helbred.

Især videokonsultationer har fået et stort boost under krisen. Siden marts er muligheden for at møde sin egen læge på video benyttet over 70.000 gange via appen Min Læge.

Flere behandlingssteder har også oplevet, at færre voldtægtsofre udeblev fra samtalerne, efter at de blev omlagt til videokonsultationer på grund af coronakrisen. Det kan hænge sammen med, at nogle voldtægtsofre føler sig mere trygge ved at sidde derhjemme i vante omgivelser og få behandling via skærmen.

Lederne har et stort ansvar for, at de gode erfaringer og løsninger udviklet under coronakrisen ikke går tabt, men bliver samlet op og implementeret i den daglige drift.

Det mener Krista Ebsen Blaabjerg, chef for medlemsservice og kommunikation i Welfare Tech, der er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundheds- og velfærdsteknologi.

”De gode erfaringer fra coronatiden risikerer at flade ud. Ved vores netværksmøder om videokonsultationer fortæller kommuner og regioner fra hele landet, at de stadig ikke er gearet til at implementere i stor skala. Derfor bør der handles hurtigt, og det er ledelsen, som har ansvaret for at holde gejsten oppe,” siger Krista Ebsen Blaabjerg.

Videokonsultationer blev tidoblet

Det store boost af videokonsultationer har de også oplevet i Telepsykiatrisk Center i Odense. Centeret er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og hjælper de psykiatriske afdelinger med at bruge videokonsultation i ambulant behandling.

Før coronakrisen blev der holdt cirka 200 videokonsultationer om måneden. Men da pandemien skyllede ind over landet, og ambulatorierne lukkede ned, eksploderede antallet til over 2.000 videokonsultationer om måneden.

”Hvor andre regioner oplevede et dyk i patientkontakten, da de ikke havde den digitale struktur på plads, kunne vi rent faktisk holde et rimelig fornuftigt aktivitetsniveau i Psykiatrien i Region Syddanmark og gennemføre ambulante konsultationer på video,” siger leder af Telepsykiatrisk Center, afdelingschef Marie Paldam Folker.

Coronakrisen har blandt andet ført til øget brug af videokonsultationer i døgnfunktionen. Her høstede man gode erfaringer med at have pårørende og familiemedlemmer med til en vigtig lægesamtale over video, så de kunne støtte deres syge familiemedlem.

”Det vil vi gerne blive ved med. Vi ser det som en kvalitetsforbedring og en yderligere løsning at tage i brug både i ambulant- og døgnbehandling,” siger Marie Paldam Folker.

30 procent skal foregå digitalt

Region Syddanmark har en målsætning om, at 30 procent af alle ambulante konsultationer i år skal foregå via video, telefon eller anden digital kontakt. Så langt er regionen ikke nået endnu.

Telepsykiatrisk Center kan også mærke, at sygehusene er åbnet igen og nu atter er begyndt at tage patienter fysisk ind på ambulatorierne. Det har betydet, at antallet af digitale konsultationer er faldet, men dog fortsat ligger over niveauet fra før coronakrisen.

Psykiatrien i Region Syddanmark er for øjeblikket ved at lave en strategi for digital psykiatri. Den nye strategi bygger blandt andet på erfaringerne fra coronakrisen og skal sikre, at video og andre digitale løsninger bliver et helt naturligt værktøj for alle medarbejdere i psykiatrien.

Marie Paldam Folker er derfor overbevist om, at flere folk med psykiske lidelser fremover vil blive hjulpet via digitale løsninger:

”Det er ikke et problem at nå målet om, at 30 procent af al ambulant aktivitet skal foregå digitalt. Men fagligheden skal med. Det handler blandt andet om gode, brugervenlige digitale løsninger, træning, kompetenceudvikling af medarbejdere samt støtte og support til at bruge videoløsninger både som medarbejder og patient. Det er kort sagt det lange seje træk."



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform Næste artikel Ledelse efter corona: Ryd op i målene Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.