Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Den gode inspiration fra coronanedlukningen
Coronanedlukningen sendte hele Danmark til tælling. Men kriser skaber også nye løsninger. Kommunaldirektører og ledere i i velfærdens frontlinje fortæller her om de gode erfaringer fra coronakrisen.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Nye løsninger hjælper udsatte

Corona har givet opskriften på folkesundhedsreform

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

De fleste skoler kender til problemet.

Nogle elever har svært ved at møde i skole om morgenen og sidde en hel dag i klassen sammen med alle de andre elever for at blive undervist. Det høje fravær øger risikoen for, at de unge får en skidt start på livet.

Sådan er det også for nogle af eleverne på skolerne i Varde Kommune. Her kæmper underviserne også med højt fravær blandt nogle af eleverne.

Men erfaringerne med den digitale undervisning under coronakrisen har givet lærerne nye redskaber i værktøjskassen til at nedbringe elevers høje fravær.

”Vi har oplevet, at nogle af de udsatte børn og unge, som ikke har været i stand til at nærme sig skolen i rigtig lang tid på grund af for eksempel angst eller andre diagnoser som autisme, nu er begyndt at deltage i undervisningen igen,” siger Britta Boel, direktør for Børn, Læring og Job i Varde Kommune, og kommer med et eksempel:

”En familie fortalte mig, at deres søn var kommet af sig selv, fordi han gerne ville deltage i Teams-undervisningen (online videoundervisning, red.). Han deltog næsten med det samme i alle fag. For nu havde han fået en ramme, hvor han kunne gøre det i og føle sig tryg.”

Da skolerne i Varde åbnede igen før sommerferien, begyndte nogle af eleverne med højt fravær derfor også at deltage i undervisningen fysisk på skolerne. Nogle af dem nøjes i starten med at have få timer på skolen og har så digital undervisning ved siden af. Andre elever møder op på skolen, men bliver undervist i et lokale ved siden af deres klasse for på den måde at sikre en langsom, men stabil indkøring.

”Det er lidt forskelligt fra skole til skole. Men ved at brede undervisningen ud har lærerne fået flere strenge at spille på over for børn med skolevægring,” siger Britta Boel.

Virtuel rundtur hos sårbare familier

Og den jyske kommune har fået flere andre erfaringer under coronakrisen, som kan bruges til at få fat i udsatte grupper, som hidtil har været svære at nå.

Et andet eksempel er sårbare familier. Her har brugen af digitale videomøder under coronakrisen åbnet nye muligheder for de kommunale sagsbehandlere.

De er hidtil kommet på både anmeldte og uanmeldte besøg for at se, hvordan familierne klarer sig. Trives børnene? Har forældrene de nødvendige evner til at tage sig af børnene, eller er det nødvendigt at gribe til anbringelse af børnene uden for eget hjem?

Under coronakrisen begyndte sagsbehandlerne at bruge Teams til at holde kontakt til familien, få en snak med børnene og komme på virtuel rundtur i huset.

”Jeg siger ikke, at de digitale møder fuldstændig kan erstatte de fysiske møder. Men vi er en stor geografisk kommune, hvor vi gerne vil være endnu mere fleksible med hensyn til at komme ud til disse sårbare familier. Derfor er det et godt supplement. Familien kan måske føle sig mere tryg, og vi kan hurtigt komme i kontakt med dem og lave opfølgende arbejde, hvis det er nødvendigt. Så det vil vi også gerne fastholde,” siger Britta Boel.

Kunsten at få fat i udsatte unge

På samme måde er de kommunale sundhedsplejersker også begyndt at hjælpe forældre med deres nyfødte børn på digitale videomøder.

Hvor bekymrede forældre hidtil har ringet til sundhedsplejersken med et akut spørgsmål for at få råd og vejledning, kan de nu mødes på Teams. Her kan sundhedsplejersken se barnet og tage stilling til, om hun skal komme forbi eller bare lige fortælle eller vise, hvordan de selv kan klare problemet.

De meget sårbare unge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – i daglig tale kaldet STU – som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse, har også fået nye løsninger under forårets coronanedlukning.

De har måske brug for at lære helt enkle ting, som hvordan man støvsuger eller koger et æg. Det lærer de på skolen. Men de har ofte svært ved at overføre det til deres eget liv og hjem. Under coronakrisen har de lært, at de kan tænde for computeren og nu kan stå derhjemme og få forklaret det i deres egne omgivelser.

”En af drengene drømte for eksempel om at lave et højbed til sin mor. Han kunne nu i matematik finde ud af, hvordan det kunne stå derhjemme, hvor mange brædder han skulle bruge, og hvad det kostede. Og pludselig var der et højbed, som ikke var lavet på skolen, men derhjemme. Vi kan se en kæmpe gevinst i at arbejde mere direkte og praksisorienteret, så de meget sårbare unge får de færdigheder, de gerne skulle have,” siger Britta Boel.

Varde fandt også ud af, at mange unge ikke er så vilde med videoløsninger til at kommunikere med kommunen. De foretrækker at facetime, snappe og sms’e, når det passer ind i deres døgnrytme.

Så den har udviklet en app, som jobcentrene nu har taget i brug med succes. Det har medført en kommunikation, som kommer sikkert ind i kommunens it-systemer. Og det har gjort, at de har lettere ved at kommunikere med mindre ressourcestærke unge via en sikker sms eller chat. ”Vi har fået fat i nogle af de unge, som ellers var svære at få fat i. Nu er det startet på jobcentrene, og så er det tanken, at det skal bredes ud til andre områder som børn og unge, socialområdet og skoleområdet,” siger Britta Boel.

Lederne har ansvaret

Over hele landet har kommuner og regioner fået værdifulde erfaringer med digitale løsninger under coronakrisen.

Ganske vist har sundhedsvæsenet gennem de seneste 20 år været på en digital rejse med blandt andet apps, videokonsultationer og telemedicinske tilbud. Men denne digitaliseringsrejse har fået ekstra fart under coronapandemien, fremgår det af Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ’Sundhed for dig’

Region Hovedstadens akutberedskab har for eksempel udviklet corona-chatbotten, som siden er udbredt i alle regioner. Her kan folk på få minutter få hjælp til at vurdere, hvordan de skal tackle eventuelle symptomer på smitte. Over 180.000 danskere benyttede sig af den mulighed i den første måned efter lanceringen.

COVIDmeter er et andet eksempel på en ny digital løsning udviklet under coronakrisen. Den bruges til at analysere smitteudbredelsen i Danmark, og alle borgere kan frivilligt bidrage med ugentlige rapporteringer om eget helbred.

Især videokonsultationer har fået et stort boost under krisen. Siden marts er muligheden for at møde sin egen læge på video benyttet over 70.000 gange via appen Min Læge.

Flere behandlingssteder har også oplevet, at færre voldtægtsofre udeblev fra samtalerne, efter at de blev omlagt til videokonsultationer på grund af coronakrisen. Det kan hænge sammen med, at nogle voldtægtsofre føler sig mere trygge ved at sidde derhjemme i vante omgivelser og få behandling via skærmen.

Lederne har et stort ansvar for, at de gode erfaringer og løsninger udviklet under coronakrisen ikke går tabt, men bliver samlet op og implementeret i den daglige drift.

Det mener Krista Ebsen Blaabjerg, chef for medlemsservice og kommunikation i Welfare Tech, der er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundheds- og velfærdsteknologi.

”De gode erfaringer fra coronatiden risikerer at flade ud. Ved vores netværksmøder om videokonsultationer fortæller kommuner og regioner fra hele landet, at de stadig ikke er gearet til at implementere i stor skala. Derfor bør der handles hurtigt, og det er ledelsen, som har ansvaret for at holde gejsten oppe,” siger Krista Ebsen Blaabjerg.

Videokonsultationer blev tidoblet

Det store boost af videokonsultationer har de også oplevet i Telepsykiatrisk Center i Odense. Centeret er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og hjælper de psykiatriske afdelinger med at bruge videokonsultation i ambulant behandling.

Før coronakrisen blev der holdt cirka 200 videokonsultationer om måneden. Men da pandemien skyllede ind over landet, og ambulatorierne lukkede ned, eksploderede antallet til over 2.000 videokonsultationer om måneden.

”Hvor andre regioner oplevede et dyk i patientkontakten, da de ikke havde den digitale struktur på plads, kunne vi rent faktisk holde et rimelig fornuftigt aktivitetsniveau i Psykiatrien i Region Syddanmark og gennemføre ambulante konsultationer på video,” siger leder af Telepsykiatrisk Center, afdelingschef Marie Paldam Folker.

Coronakrisen har blandt andet ført til øget brug af videokonsultationer i døgnfunktionen. Her høstede man gode erfaringer med at have pårørende og familiemedlemmer med til en vigtig lægesamtale over video, så de kunne støtte deres syge familiemedlem.

”Det vil vi gerne blive ved med. Vi ser det som en kvalitetsforbedring og en yderligere løsning at tage i brug både i ambulant- og døgnbehandling,” siger Marie Paldam Folker.

30 procent skal foregå digitalt

Region Syddanmark har en målsætning om, at 30 procent af alle ambulante konsultationer i år skal foregå via video, telefon eller anden digital kontakt. Så langt er regionen ikke nået endnu.

Telepsykiatrisk Center kan også mærke, at sygehusene er åbnet igen og nu atter er begyndt at tage patienter fysisk ind på ambulatorierne. Det har betydet, at antallet af digitale konsultationer er faldet, men dog fortsat ligger over niveauet fra før coronakrisen.

Psykiatrien i Region Syddanmark er for øjeblikket ved at lave en strategi for digital psykiatri. Den nye strategi bygger blandt andet på erfaringerne fra coronakrisen og skal sikre, at video og andre digitale løsninger bliver et helt naturligt værktøj for alle medarbejdere i psykiatrien.

Marie Paldam Folker er derfor overbevist om, at flere folk med psykiske lidelser fremover vil blive hjulpet via digitale løsninger:

”Det er ikke et problem at nå målet om, at 30 procent af al ambulant aktivitet skal foregå digitalt. Men fagligheden skal med. Det handler blandt andet om gode, brugervenlige digitale løsninger, træning, kompetenceudvikling af medarbejdere samt støtte og support til at bruge videoløsninger både som medarbejder og patient. Det er kort sagt det lange seje træk."

Omtalte personer

Marie Paldam Folker

Afdelingschef, Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark
cand.scient.anth. (København 2008)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu