Der ligger en bombe og tikker under Foreningen Nykredit, som sidder på 90 procent af ejerskabet af den store realkreditkoncern Nykredit. For de 73 medlemmer, der næsten enstemmigt stemte den kontroversielle børsnotering af Nykredit igennem i begyndelsen af året, er bestemt ikke valgt så demokratisk, som man kunne ønske sig.

Der er nemlig et såkaldt fast track, der gjorde det meget lettere for de repræsentanter, som blev valgt af bestyrelsen, at stille op til valget.

Det efterlader en risiko for, at det kun er medlemmer med sammenfaldende interesser med bestyrelsen og ledelsen, som kommer ind i repræsentantskabet. Det skyldes, at en engageret boligejer med lån i realkreditgiganten selv skal ud at samle 25 underskrifter som opbakning til at stille op, mens en kandidat opstillet af bestyrelsen ikke behøver at stemme dørklokker.

Men det kan være fortid nu. Foreningen Nykredit er i fuld gang med at revolutionere hele opstillingsmodellen for nye medlemmer, som skal vælges til repræsentantskabet. Det sker med en intern arbejdsgruppe under bestyrelsen, et såkaldt demokratiudvalg, som skal fremsætte et forslag til ændrede regler i slutningen af september. De nye regler indebærer, hvis de bliver vedtaget, et opgør med det gamle system.

Den netop tiltrådte direktør for Foreningen Nykredit, Louise Mogensen, erkender, at det var det såkaldte fast track, en central del af Foreningen Nykredits rekruttering af medlemmer til repræsentantskabet, som bevirkede, at Nykredit selv kunne indstille medlemmerne, i stedet for at det var kritiske boligejere fra for eksempel foreningen Consum, som blev valgt til repræsentantskabet.

“Der har været nogle lidt gammeldags valgregler. Kritikken har gået på, at nogle kandidater har været særligt udpegede, og at kandidater foreslået af bestyrelsen ikke skulle skaffe sig stillere. Forklaringen har været, at der førhen ofte ikke var særlig stor interesse for at stille op til de her valg. Det har ændret sig. Derfor vil vi foreslå repræsentantskabet at gøre op med de gamle regler,” forklarer Louise Mogensen.

Et hurtigt blik på Foreningens Nykredits hjemmeside viser da også ganske mange erhvervsfolk, som måske snarere deler Nykredits bestyrelses interesser end interesser med de boligejere og virksomheder, der er trætte af at betale de kraftigt stigende bidragssatser.

Bestyrelsen indkaldte Tordenskjolds soldater

En af kræfterne i demokratiudvalget er Bo Grønvall Christensen fra Nykredits repræsentantskab, som er stærkt kritisk over for valgreglerne:

“Der er reelt ikke medlemsdemokrati. Der har jo også været en systemisk magtbalance, hvor man fra bestyrelsen har ønsket at styre, hvem der kom med i repræsentantskabet. Derfor kom direktører, jurister, bankfolk og storbønder med meget stor forståelse for bankens behov ind. Hvad med forståelsen for den enkelte husejer, Nykredits kunder? Det var motivationen for at gå ind i arbejdet,” siger han.

Ifølge Bo Grønvall Christensen har man forsøgt at styre, hvem der kom og stemte til repræsentantskabet, og det gav ubalancer i Nykredit. Eksempelvis i form af øget fokus på kapitalinteresser i stedet for boligejernes interesser:

“Nykredit har forsøgt at låse debatten ved at gøre ting, som man normalt ikke vil acceptere. Man skulle for eksempel tilmelde sig generalforsamlingen og kunne ikke bare møde op og vise sit medlemsbevis og gå ind og stemme. På den måde kunne bestyrelsen indkalde Tordenskjolds soldater, hvis der var et oprør på vej. Bestyrelsen har måttet erkende, at det kunne man ikke være bekendt.”

Det var således med disse regler, at 72 af 73 medlemmer af repræsentantskabet den 10. februar i år stemte for en børsnotering af Nykredit. Kun et medlem, Frank Gad, som siden trådte tilbage i protest mod børsnoteringen, meldte sig ud.

Ifølge fortrolige dokumenter, som erhvervsmediet InsideBusiness har fremlagt, var det især Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, der på det historiske møde fremlagde behovet for en børsnotering, da det ikke var tilstrækkeligt med en egenkonsolidering, og at en nedskalering af Nykredits forretning var “uprøvet og særdeles risikofyldt.”

Er bankopkøb en skjult dagsorden?

I sidste uge kom det frem, at Nykredit-toppen - med blandt andet formand for Foreningen Nykredit Nina Smith og koncernchef Michael Rasmussen – beskyldes for at pumpe kapitalbehovet op for at få gennemført en børsnotering af Nykredit. Provenuet og den øgede fleksibilitet skal bruges til at købe banker op, lyder kritikken i repræsentantskabet fra Jens Vesterbæk. Beskyldningen afvises af Nykredit-toppen.

Medlem af demokratiudvalget Bo Grønvall Christensen er den dag i dag kritisk over for børsnoteringen, som han ikke mener, er i boligejernes interesser:

“Se, hvad der skete med DONG og TDC. Stort set al dansk infrastruktur, som er bygget op fra bunden og betalt af forbrugerne, er blevet overtaget af aktionærerne. Derefter har forbrugerne skullet afdrage det hele til aktionærerne én gang til. Jeg kan ikke se, at det bliver billigere at være kunde hos Nykredit, hvis man skal levere 11 procent i afkast til aktionærerne.”

Den garvede finansmand Jørn Astrup Hansen, der spillede en central rolle i et lignende opgør hos Trygs ejere, Tryghedsgruppen, tøver ikke med at kalde manøvrerne fra Nykredits top omkring børsnoteringen for et kup:

“Jeg finder fremgangsmåden, der havde karakter af et kup, kritisabel. Børsnoteringen vil indebære en omkalfatring af det Nykredit, vi kender. Med den forcerede beslutning afskar bestyrelsen medlemmerne fra at komme til orde. Beslutningen havde ingen hast og kunne sagtens have afventet et ordinært valg til repræsentantskabet. Under valgkampen ville børsnoteringen have været det naturlige tema, og medlemmerne ville have vidst, hvad kandidaterne stod for, når de skulle afgive deres stemme,” forklarer Jørn Astrup Hansen, der hilser den øgede demokratisering af Nykredit velkommen, om end det er på høje tid.

”Det er ikke en dag for tidligt. Kandidater opstillet af bestyrelsen kommer uvægerlig til at opleve sig som bestyrelsens – og ikke medlemmernes – repræsentanter. Det er en uting. Der er jo ikke langt til, at bestyrelsen også skaffer stemmer til sine ’egne’ kandidater.”

Nu gør direktør klar til massiv oprydning

I Foreningen Nykredit er den nye direktør Louise Mogensen udmærket klar over udfordringerne. Derfor arbejder hun for på rekordtid at adskille Foreningen Nykredit fuldstændigt fra koncernen Nykredit. Der skal ansættes op mod 10 mennesker i et nyt sekretariat. Det gik så stærkt i denne uge, at man i en periode hverken kunne skrive eller ringe til sekretariatet.

”Vi er blevet kritiseret for lukkethed, og at vi ikke er synlige. Og det, synes jeg, er berettiget, da vi jo ikke har haft hverken telefon, hjemmeside eller sekretariat til at håndtere henvendelser fra medlemmer eller fra pressen før for nylig. Foreningen er nu ved at opbygge et egentligt sekretariat, og et vigtigt skridt i den sammenhæng er en selvstændig pressehåndtering og forbedret medlemskommunikation. Et andet vigtigt element er det moderniseringsudvalg, som i øjeblikket arbejder på en ændring af valgreglerne. Det er afgørende, at valgreglerne er moderne, fair og til at forstå – og det gælder både i forhold til at stille op og afgive stemmer.”

Den nye strategi betyder også, at eksempelvis pressehenvendelser skal adskilles fra koncernen Nykredit. Ellers er der risiko for, at foreningen bliver skudt i skoene at være bundet for tæt sammen med Nykredits ledelse, som taler for en børsnotering. Det er således første gang, at erhvervsmediet InsideBusiness taler med Foreningen Nykredit i form af Louise Mogensen i stedet for en journalist i Nykredits presseafdeling. Hidtil har InsideBusiness for eksempel ikke fået lov til at tale med formanden for Foreningen Nykredit, Nina Smith.

Der er jo tydeligvis nogle medlemmer, som frygter, at Nykredit bliver til en finanskoncern, som tænker på aktionærinteresser efter børsnoteringen. Hvordan forholder I jer til det?

“Vi skal blive skarpere på, hvordan vi vil udøve et aktivt ejerskab. Vi ejer knap 90 procent af Nykredit Holding. Foreningens bestyrelse og repræsentantskabet skal beslutte, hvad der er vigtigt for os som forening. Vi skal kunne stå på mål for det, vi gør,” siger Louise Mogensen.

Hvordan vil I undgå, at der bliver sat lighedstegn mellem jeres forening og Nykredits ledelses interesser?

“Det er ikke unaturligt, at vores formand, Nina Smith, som storaktionær sidder i Nykredit Holdings bestyrelse. Det er vigtigt, at der er klarhed om ejerens rolle i forhold til selskabet. Der er ikke altid samme interesser. Der må skabes klarhed om de roller.”

Hvad med Nykredits kunder, som I jo repræsenterer. De er vel først og fremmest interesserede i lavere bidragssatser. Hvordan vil I afveje de interesser i forhold til Nykredits ønsker om mere i kapital?

“Det er det, man skal arbejde med. Det er min opgave. Det er vigtigt at være opmærksom på tidsperspektivet på lang sigt. For her bør kundernes interesser være lig med virksomhedens interesser. Det skal vi have beskrevet.”

Hvad er din forventning, vil andelen af ledelseskritiske repræsentanter i foreningen vokse?

“Det aner jeg ikke. Det vigtige for os er, at der er en åbenhed, og at folk har det rigtige grundlag at beslutte sig ud fra. Vi er blevet kritiseret for manglende åbenhed. Nu skal vi også sikre, at alle kandidater bliver serviceret af sekretariatet. Det vil alle blive fremover.”