Regeringen kan finde adskillige eksempler på strammere flygtningeadministration i nabolandene, men det bliver svært at finde noget, der kan reducere mængden af flygtninge i Danmark mærkbart. Det konkluderer Mandag Morgen på basis af omfattende analyser af regler og praksis i de nordiske lande, Holland og Tyskland. Det er således tvivlsomt, om de svenske erfaringer med at indskrænke flygtningebegrebet virker i Sverige, og endnu mere usikkert om det også vil være tilfældet i Danmark. Norge er på flugt fra sin egen stramme politik efter massiv international kritik. Regeringen kan lade sig inspirere af tyske erfaringer med at udsætte dét tidspunkt, da en flygtning opnår permanent ophold. Eksperter advarer dog om, at en sådan politik vil gå ud over integrationen og koste dyrt i administration. Når det gælder familiesammenføringer - f.eks. kampen mod proforma- ægteskaber - er der formentlig intet at lære af naboerne. Stramninger i lovreglerne kan meget tænkeligt føre til færre opholdstilladelser. Derimod er det tvivlsomt, om det også medfører, at færre udlændinge rent faktisk opholder sig i Danmark. Det er nemlig en generel erfaring i alle lande, at det er yderst svært at komme af med modstræbende flygtninge, der én gang er lukket ind. De mest interessante erfaringer stammer fra Belgien, der bruger et privat firma til at håndhæve sin ret til at bestemme, hvem der skal opholde sig på statens territorium. Det er dog svært at skaffe sig indblik i de belgiske metoder, da de er ulovlige og officielt set slet ikke foregår. Det er således belgisk presse, der har fremlagt dokumentation for regeringens usædvanlige opfindsomhed.