Nyrups stærkt undervurderede sejr

Nyrups strategi op til den dramatiske åbningsdebat var langt mere omfattende end blot et taktisk forsøg på at udløse en valgkamp på et gunstigt tidspunkt. Og den var betydelig bedre forberedt, end medierne har skabt indtrykket af. Det viser Mandag Morgens analyser af baggrunden for den usædvanligt dramatiske politiske situation forud for fredagens forlig. Analyserne sandsynliggør, at det samlede forløb og forliget var helt i over-ensstemmelse med statsministerens hovedmålsætning: At få de borgerlige oppositions-partier til at tage medansvar for et økonomisk indgreb, der bremser forbruget. Nyrups risiko var at miste grebet om den økonomiske politik eller være henvist til venstrefløjen og et forlig, der ville genkalde frygten for et overgreb på boligejerne. Netop en sådan frygt bragte i foråret regeringens opinionstal i bund. Regeringen har siden det tidlige forår ønsket at begrænse forbruget, men har ikke haft de politiske muligheder for det. Derfor fremprovokerede regeringen selv omverdenens og Nationalbankens krav om stramninger. Og med den “slappe finanslov” i august skabte regeringen bevidst forudsætningen for at gøre indgrebet til et drama. Det udnyttede Nyrup i forbindelse med åbningsdebatten, og med forliget har han fået de ellers modvillige borgerlige partier med til en begrænsning af det private forbrug. Med den aktuelle krisepakke, forårets stramning og finansloven vil der være opsuget købekraft for 11,5 milliarder kr. Det er mere end regeringens erklærede målsætning. Analyserne viser også, at en række af de manøvrer, der er blevet fortolket som indre strid og nederlag, kan forstås som led i en sammenhængende strategi frem mod et forlig. Regeringen lagde selv det afgørende tilbud til de borgerlige partier på bordet natten til fredag, og den lange betænkningstid blev brugt på grundigt at analysere de borgerliges tilbagemelding. Nyrup ville angiveligt føle sig sikker på ikke at havne på en glidebane af forhandlinger uden klart udgangspunkt. Trods forliget kan der vente nye økonomiske stramningen forude, f.eks. i den kommunale økonomi. Flere iagttagere er bekymrede for, at flaskehalsproblemer skal skabe øget løninflation ved forårets overenskomstforhandlinger.