Nytænkning af velfærd – og journalistik

Denne særudgave af Mandag Morgen har omkring 2.400 medarbejdere. De er alle medlemmer af Mandag Morgens velfærdspanel, og det er deres prioriteringer af de kommende års største udfordringer, der har bestemt bladets indhold. De har udvalgt fem problemstillinger, de oplever som de vigtigste at få løst i den nære fremtid. Det drejer sig om at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, sikre at arbejdspladserne er så attraktive, at de kan fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere, samarbejde på tværs – såvel inden for sektoren som med erhvervsliv, civilsamfund og borgere – forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer samt at have modet til at tænke ud af boksen. Hvert tema er uddybet gennem interview, analyser og konkrete eksempler på praktiske løsninger.

Det er tale om store udfordringer. De forudsætter hver for sig et opgør med vante forestillinger og afprøvede løsninger. Men Velfærdens innovatører er ikke i tvivl om, at de kan levere resultater, såfremt ét afgørende krav opfyldes: At de får mere frihed og større ansvar. Det er tilbagemeldingen fra 90 pct. af panelets medlemmer. Et naturligt, logisk, men også meget positivt svar. For det første signalerer det engagement, for det andet er friheden til at nytænke og muligheden for at tage selvstændige initiativer en betingelse for at skabe et innovativt klima. Og det er netop, hvad den overordnede udfordring for velfærdssektoren handler om: At kunne slippe innovationen løs og inspirere og motivere ledere og medarbejdere til at tænke ud af den berømte boks.

Dette innovationskatalog er et første forsøg på at skabe et samlet overblik over innovationshøjden i det offentlige. Ideerne spænder vidt, men det mest opløftende – ud fra Mandag Morgens synspunkt – er den enorme interesse for at involvere sig i innovationsbevægelsen. Da vi sidste år lancerede velfærdspanelet, meldte mere end 2.000 offentlige og private nøglepersoner sig inden for få uger, og i januar måned deltog 500-600 i en innovationsdag, hvor en række forslag til videreudvikling af velfærdssektoren blev fremlagt og drøftet. Denne særudgave af Mandag Morgen opsummerer og perspektiverer det hidtidige arbejde.

Men hermed standser det ikke. For os er det blot starten på en ambitiøs proces, som går ud på at inddrage velfærdens frontløbere i den omstillingsproces, store dele af den offentlige sektor står over for. Skal den lykkes, forudsætter det en hidtil uset mobilisering af de ideer og erfaringer, der akkumuleres overalt i offentlige virksomheder og institutioner. Graden af medarbejderes og lederes involvering bestemmer, hvor hurtigt og effektivt processen forløber. 

Danmark har tradition for at vise udstrakt tillid til ledere og medarbejdere på alle niveauer. Det er en vigtig del af hemmeligheden bag den danske samfundsmodel. Hvis der er et tidspunkt, hvor denne tillid især har sin berettigelse, er det netop ved fornyelsen af velfærdssamfundet. Den bør i høj grad udfoldes som en bottom-up-proces frem for at være centralt styret. Derfor bør politikerne lytte til opråbet fra velfærdspanelets medlemmer om at slippe friheden og tilliden løs og give dem ledelsesrum til selv at identificere og implementere nye ideer og metoder.

For Mandag Morgen har projektet en ekstra dimension. Den aktive involvering af en stor repræsentativ læserkreds er en journalistisk metode, som vi vil forfølge i fremtiden. Vi ser det som en vigtig opgave at være katalysator for strømninger, ideer og tanker, som udvikles i store samfundsgrupper. Denne form for brugerdreven journalistik handler ikke kun om at opnå det størst mulige samspil mellem Mandag Morgen og læserne. Den er især et vigtigt redskab til at sikre nødvendig deling af viden og erfaringer imellem forskellige sektorer, institutioner og eksperter.

Etableringen af velfærdspanelet er dermed et udtryk for, hvordan man på samme tid kan demonstrere nytænkning inden for velfærdssamfundet og udvikle et medie.