Baggrund

53 år. BA i HA/forvaltningsstudier, RUC. Formand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (1992-1996). Folketingsmedlem (2000-2019). Politisk ordfører (2006–2011). Statsrevisor (hhv. 2013 og 2017-2019).
Formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe (2012-2013 og 2015-2019). Erhvervs- og vækstminister (2013-2015).

Største udfordring?

Hvis man sætter sig for at indkapsle Henrik Sass Larsen i ét ord, har man sat sig selv i en umulig situation. For det er et alsidigt, nogle vil måske sige tvetydigt, menneske, der nu forlader Folketinget efter knap 20 år: Kongemager. Politisk strateg. Pressesky. Hård negl. Indpisker. Socialdemokrat med stort S. Og nu også kapitalfondsdirektør.

Som administrerende direktør i DVCA bliver udfordringen til gengæld ganske tydelig. Sass skal være med til at skabe vækst, nye virksomheder og øget velstand gennem medlemmernes investeringer. Sass’ nye arbejdsplads er en brancheforening for venture- og kapitalfonde samt business angels. Der bliver gennem investeringer arbejdet med at udvikle private danske virksomheder, og investorerne er medejere i virksomheder med samlet set 100.000 ansatte – og en omsætning på over 100 milliarder kroner. Det er dét arbejde, Sass Larsen nu skal lobbye for.

Og det er ikke helt forkert, hvis det lyder som en gentagelse fra forne tider, for det var nogenlunde samme opgave, Henrik Sass Larsen sad med som erhvervs- og vækstminister, hvor han (også) skulle arbejde med erhvervsliv, lov, rammebetingelser og vækstplaner. Netop vandringen direkte fra Christianborg til erhvervsliv kan på den kortere bane blive en personlig udfordring for Sass, ligesom det var det for blandt andre Brian Mikkelsen og Bjarne Corydon, da de forlod Folketinget til fordel for henholdsvis Dansk Erhverv og McKinsey. Sass vil løbende blive mødt med kritik fra dem, der går ind for karensregler for magteliten, og kritik fra kommentatorkorpset generelt.

Henrik Sass er nok kendt som den hårde negl, men han har også vist sig at være lige så meget menneske som alle os andre, og i forhold til mediernes kritik har han vist en skrøbelighed.

Det var som et deja-vu fra 2011, da Sass kort efter folketingsvalget 5. juni i år meddelte, at han ikke ville stå til rådighed som minister i en kommende regering, hvorefter han sygemeldte sig på grund af tilbagevendende depressioner. Denne gang var det bare Sass selv og ikke PET, der trak stikket til Finansministeriet, som Sass begge gange har været topkandidat til at indtage som minister. Og nu har han altså slukket den politiske fakkel, der blev tændt, da han som 16-årig meldte sig under de røde faner.