Life science i eksplosiv udvikling . . .
. . . men investorerne er blevet skuffede
Mange højteknologiske sundhedsselskaber rider på en vild tiger. Markedet for teknologisk baserede helseydelser er nærmest eksploderende. Omsætningen i den danske sundhedsindustri er fordoblet de sidste 10 år, hvor det øvrige erhvervsliv kun er vokset med ca. 20 pct. Udviklingen drives frem af en række forhold -fra stigende udbredelse af livsstilssygdomme til mere krævende patienter. En stor del af virksomhedernes projekter slår imidlertid fejl, og mange investorer har ikke fået indfriet deres forventninger. For de nystartede selskaber er der en lang vej til en solid indtjening. Samtidig øger politikerne i Vesteuropa og USA indsatsen for at lægge låg på de stigende sundhedsudgifter.