Her er et af de spørgsmål, hvor svaret næsten ikke kan undgå at gøre ondt.

For skal lægerne have grønt lys til at tage en ny smart robotteknologi i anvendelse inden for kræftbehandling? Skal de også kunne behandle eksem med ny fototerapi? Og skal de derudover kunne tilbyde patienter en ny avanceret type hofteimplantat?

Måske er svaret ja, måske er svaret nej.

Svaret er ja, hvis de nye behandlingstyper giver bedre resultater for patienterne, og hvis det sker til en pris, der er til at betale.

I dag er der bare ingen, der med mening kan besvare spørgsmålet. Rundtomkring på landets sygehuse sætter læger gang i nye behandlinger ud fra deres bedste skøn.

Danske Regioner lægger i disse uger den sidste hånd på et stort udspil til, hvordan et nyt behandlingsråd skal skrues sammen, så der fremover kan ske en langt mere åben og koordineret prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer.

Målet er at sikre danskerne mest mulig sundhed for pengene. For selv om bevillingerne til sundhedsvæsenet hvert år forøges, er de ekstra penge ikke nok til, at lægerne altid kan tilbyde alle patienter den nyeste behandling, understreger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

”Der skal stadig tilføres flere ekstra ressourcer til sundhedsvæsenet. Men vi må vide, om nye teknologier koster mange penge uden at have den store effekt for patienterne. Hvis der ikke er en effekt eller kun en meget lille effekt i forhold til prisen, så må vi også prioritere,” siger Stephanie Lose.

Det betyder, at I må sige nej til nogle patienter, der havde håbet, at behandling med ny teknologi ville hjælpe dem?

”Hvis ikke vi prioriterer, så ender det med, at vi må tage pengene til nye behandlingsmetoder andre steder i sundhedsvæsenet. Det kommer de til at mærke ude på afdelingerne, fordi der så er penge til færre sygeplejersker. Det har en effekt andre steder i sundhedsvæsenet, hvis vi bare ukritisk siger ja til alle nye behandlingsmetoder. Det er bare ikke altid så synligt,” siger hun.

Minister ser positivt på planen

Regionerne offentliggør det nye udspil om et behandlingsråd i næste måned. Rådet vil ifølge Mandag Morgens oplysninger komme til at bestå af en lille kreds af faglige eksperter som for eksempel klinikere, forskere, sundhedsøkonomer, repræsentanter fra industrien og patientforeninger samt borgere.

Det nye behandlingsråd bliver også væsentlig anderledes end det råd, som regeringen havde planer om at etablere. Regionerne vil nemlig have et behandlingsråd, der meget hands-on kan prioritere mellem nye behandlingsmetoder og teknologi.

Regeringens tanker om et råd gik oprindeligt i en anden retning. I det såkaldte forståelsespapir skriver regeringen, at rådet ”skal være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet”.

Regeringen tager dermed tråden op fra Det Etiske Råds anbefalinger fra sidste år. Her konstaterede Etisk Råd i en rapport, at pengene i sundhedsvæsenet først og fremmest gik til højtprofilerede patientgrupper som for eksempel kræftpatienter, mens lungepatienter stod længere nede på listen. Det betyder i praksis, at der er penge til kræftpakker, men ikke til den sygeplejerske, der skal holde KOL-patienten i hånden, når han eller hun bliver bange for ikke at kunne trække vejret.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ser da også frem til at nærlæse regionernes nye plan om et behandlingsråd, når det er endelig vedtaget i bestyrelsen i næste måned.

”Det er positivt, at regionerne har grebet bolden. Det betyder også noget for os, når vi skal udmønte det behandlingsråd, der er beskrevet i vores forståelsespapir. Så må vi se, hvordan vi kan supplere det, som regionerne arbejder med. Men min konkrete vurdering af deres arbejde må vente, til de er helt færdige,” siger Magnus Heunicke til Mandag Morgen.

Internationalt udstillingsvindue

Regionerne har længe haft et stort ønske om et behandlingsråd. For presset på sundhedsvæsenet vokser år for år.

Antallet af ældre stiger, og det vil fortsætte de kommende år. Det betyder også, at de ansatte på hospitalerne har fået markant mere at lave. Antallet af patientkontakter på hospitalerne er steget med 5,3 millioner siden 2009 – svarende til stigning på 39 procent. Og hele tiden dukker der nye behandlinger og medicin op på markedet, som måske kan hjælpe en større eller mindre gruppe patienter, men som også ofte koster mange penge.

Skal der gives grønt lys til disse nye behandlinger, betyder det som regel, at der skal skæres ned på andre områder. Se figur 1.

Regionerne har fået hjælp til at skrue den nye model sammen fra eksperter i Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har gennemgået erfaringerne fra andre lande i en stor analyse.

Ingen andre lande har grebet opgaven an på samme måde. Alle har hver sin model. Derfor vil regionerne heller ikke bare kunne overføre en model direkte til Danmark.

Norge er nok det land i Skandinavien, som er længst fremme med at sikre eksplicit prioritering på sundhedsområdet. Men den norske model, som kun har seks års levetid, har vist sig at have en del svagheder og har svært ved at få anbefalinger ført ud i livet.

Derfor har regionerne kastet mere af sin kærlighed på den engelske og den canadiske prioriteringsmodel.

Begge modeller anses for at være nogle af de absolut bedste i verden. De har langt flere muskler end den norske og tyske. Men selv disse modeller har også deres svagheder, hvor det halter med implementeringskraften.

Det er årsagen til, at regionerne nu vil gå helt nye veje og lancere deres egen danske udgave af et behandlingsråd.

For Danske Regioner er det helt afgørende, at det nye råds anbefalinger ikke bare ender som et pænt notat i skuffen hos myndighederne uden at blive til virkelighed, men at anbefalingerne rent faktisk bliver fulgt.

Lykkes det, kan det nye råd danne skole for, hvordan andre lande kan lave tilsvarende nationale modeller, når de skal tage stilling til nye behandlinger og teknologier i deres sundhedsvæsener.

Svære beslutninger

Et nyt behandlingsråd vil efter alt at dømme komme til at træffe beslutninger, der kan være kontroversielle. Sådan har det i hvert fald været med det tilsvarende Medicinråd, der i nu tre år har foretaget lignende vurderinger af ny medicin.

Når Medicinrådet ikke kan anbefale ny medicin som mulig standardbehandling på sygehusene, forsvinder håbet for nogle af de patienter, der havde sat deres lid til, at den nye medicin – måske – kunne hjælpe dem.

Derfor har Medicinrådet levet en temmelig tumultarisk tilværelse med mange ømtålelige debatter om sine beslutninger.

På samme måde kan behandlingsrådets beslutninger ende med at skuffe mange patientgrupper og store dele af medico-industrien.

Men selv om Medicinrådet har været udsat for meget kritik i sin korte levetid, har det vist sig at have en meget stærk evne til at få sine anbefalinger implementeret, sammenlignet med andre lande. Derfor skeler regionerne til erfaringerne med det nuværende Medicinråd, når de skal skrue et nyt råd sammen, der skal prioritere i nye, dyre behandlinger.

Regioner har de nødvendige muskler

Det nye behandlingsråd skal løbende gennemgå al den faglige evidens og anden viden, der ligger om nye behandlingsformer og teknologiske løsninger for at finde ud af, om det skal slippe gennem nåleøjet, så danske patienter kan få gavn af det.

Det tegner til at blive en mindst lige så svær prioriteringsopgave som i Medicinrådet og måske endda endnu mere kompliceret. For evidensgrundlaget er betydeligt svagere inden for sundhedsteknologier og behandlinger sammenlignet med de ofte meget store randomiserede kontrollerede forsøg, der som regel ligger til grund for at evaluere medicin.

Regionerne erkender da også, at der er stor forskel. Det er en af årsagerne til, at de vil etablere et helt nyt og selvstændigt behandlingsråd i stedet for bare at udvide det nuværende Medicinråd, som den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti ellers havde aftalt i sin store sundhedsreform. En reform, der faldt til jorden, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten efter valget.

Formanden for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum, har længe efterlyst et nationalt behandlingsråd. Han kan se en fordel i, at ansvaret bliver placeret i regionerne.

”Regionerne har beslutningskraften til at få tingene implementeret. Det har vi set med Medicinrådet på godt og ondt. De kan lave store nationale udbud i fællesskab på de områder, de nu har besluttet sig for. Men hvis man laver et behandlingsråd, hvor regionerne ikke står skulder ved skulder, kan det blive problematisk,” siger Henrik Ullum.

Det nye behandlingsråd skal ikke kun tage stilling til nye behandlingsformer og teknologi. Det ventes også, at rådet skal tage stilling til, om eksisterende ineffektive sundhedsteknologier helt skal udfases, så de ikke længere bliver brugt på landets hospitaler.

Med deres nye model for et helt nyt prioriteringsorgan i det danske sundhedsvæsen ser regionerne dermed ud til at have overhalet S-regeringen indenom.