Obama II er ikke ridderen på Den Grønne Hest

Hvis EU, FN og miljøbevægelserne tror, at en genvalgt Barack Obama genrejser klimakampen, så tager de grundigt fejl. Obama mødte sit grønne Waterloo under COP15 i København, og i en ny periode vil han kun gradvis skrue op for miljøpolitikken.

Barack Obama vil gå over i historien på talrige måder: Først og fremmest som USA’s første sorte præsident. Men også som præsidenten, der indførte obligatorisk sygesikring. Præsidenten, der myrdede Osama Bin Laden. Præsidenten, der afsluttede krigen i Afghanistan og tillod homoseksuelle ægteskaber. Og hvem ved – måske også præsidenten, der navigerede USA gennem den værste økonomiske krise siden krakket på Wall Street i 1929.

Listen over Obamas store bedrifter er lang, men titlen som USA’s grønneste præsident, har han endnu ikke gjort sig fortjent til.

I det hele taget er der skærende kontrast mellem de skyhøje grønne forventninger til Obama i 2008 og hans eftermæle, som kronikørerne meget snart går i gang med at skrive. Man kan sige, at Obama ikke har leveret det, han lovede, men til gengæld har leveret resultater, som ingen have troet mulige.

Ingen forventede i 2008, at Obama ville få ram på Osama Bin Laden, eller at det ville lykkes ham at få gennemført Obamacare. Til gengæld regnede alle med, at han ville føre USA ind på en offensiv, international grøn kurs. Det gjorde han ikke. Selv ikke en Nobelpris, som han nærmest fik på forhånd for at redde verdens klima, hjalp.

Obamas Waterloo blev København. COP15, et år efter valget, gik grueligt galt, hvis man bare kradser en lille bitte smule i overfladen. Præcis som kritikerne advarede ham om, kom Obama hjem fra COP15 med en aftale, som ikke var en aftale, men en hensigtserklæring, og med nogle forpligtelser, som han ikke kunne levere på. Præcis som Bill Clinton i Kyoto 1997.

Obama mødte sit klimamæssige Waterloo under COP15 i København, men det afholdt ham ikke fra at holde et pressemøde i Bella Center, hvor han tog æren for The Copenhagen Accord – til dyb frustration og vrede hos de danske værter og FN.

Under COP15 flygtede Obama nærmest ud af Bella Center med aftaleteksten i hånden. Tre magre A4-ark, som verden siden har skændtes om. Teksten viste gode politiske takter, men som det våben, verden har brug for til at stoppe global opvarmning, viste det sig totalt ligegyldigt.

Det lykkedes alligevel Obama at spinne både den danske regering og offentligheden i USA, så det så ud, som om at ”Obama kom til København og reddede COP15”. I realiteten var den korridoraftale, som Obama lavede med den kinesiske ledelse i Bella Center sent om aftenen, kun halvt færdig. Det eneste problem, aftalen løste, var, at Obama kunne rejse hjem og sige, at han havde sejret – uden at have forpligtet USA på noget som helst håndgribeligt.

Den danske regering var RASENDE, da Obama uden dens vidende indkaldte til pressekonference kort før Airforce One forlod Kastrup. Oven i købet et pressemøde, hvor kun Det Hvide Hus’ pressekorps var inviteret. Hverken FN eller det danske COP-formandskab var til stede eller fik taletid under dette moment of glory. Da Obama rejste, var det op til Danmark at rydde op, dvs. forhandle aftalen endeligt på plads og holde gode miner til slet spil.

Billedet stod mere og mere tydeligt, efterhånden som tiden gik efter COP15. Obamas internationale klima- og miljøpolitik blev zappet med en rumpistol ligesom i en tegnefilm og har stort set hængt fastfrosset i luften lige siden.

På den indenrigspolitiske front er der sket vigtige tiltag, og det vil der også ske i en ny periode. Hvis Obama manøvrerer klogt, kan han bygge videre på den tillid, som vælgerne har vist ham i forhold til at ”bygge fremtidens energisystem”, dvs. vedvarende energi, samt fastholde, at tilladelser til energiudvinding er noget, der besluttes nationalt og ikke i den enkelte stat.

Carol Browner, Obamas tidligere klima-zar – en stilling, som meget betegnende blev nedlagt i 2010 – fremhæver de hidtidige tiltag på den indenrigspolitiske bane, som Obama trods alt skal krediteres for: Obamas hidtidige succes med mål for bedre brændstofudnyttelse i biler, energibesparelser i offentlige bygninger samt milliardtilskud til grønne teknologier og alternativ energi.

Den grønne stimuluspakke har været ekstremt omdiskuteret, men Republikanernes forsøg på at diskreditere dette forsøg på at kickstarte en ny, grøn teknologisektor, er mislykket. Nu vil alle kræfter blive sat ind på at bevise, at tilskud til f.eks. solenergi betaler sig tilbage i form af job og vækst. Stimuluspakken er Obamas største indenrigspolitiske sejr på det grønne område siden 2008.

Det overskygger dog ikke, at Obama floppede i det store internationale samarbejde.

FN-sporet er koldt. De strategiske, bilaterale energiaftaler med f.eks. Kina og Indien er udeblevet. Nye, spændende internationale forskningssamarbejder om f.eks. CCS er stille og roligt gået i glemmebogen.

[quote align="right" author=""]Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie.[/quote]

Meget sigende bookede Obama ikke en billet til Brasilien, da der i juni i år blev afholdt Rio+20, det gigantiske verdenstopmøde om bæredygtig udvikling med deltagelse af 50.000 mennesker og hele den internationale, grønne elite. Hvis Obama havde det mindste at prale af, var det stedet at lade sig hylde som grøn frelser. Men Obama havde andet og vigtigere at tage sig til.

Men med et nyt mandat i ryggen gennemfører han vel nu alt det, som han ikke kunne tidligere?

Ja, det kunne man godt tænke, men sådan kommer det ikke til at blive. Faktisk tværtimod. Obama vil føre en kurs, som på flere områder er upopulær i både EU og FN.

For det første har han for længst droppet ideen om, at indlemme USA i et kvotehandelssystem af den art, som er rygraden i EU’s og FN’s politik. I lande som Australien og Kina planlægger de sådanne systemer fra og med 2020, selv i USA bobler det nedefra. 11 delstater har nu planer om at udvikle deres eget cap-and-trade-system og linke det til f.eks. det europæiske, sådan at virksomheder i Californien kan købe og sælge kvoter på lige fod med f.eks. danske virksomheder. Men Obamas tilgang bliver en anden – for at undgå ydmygelser i Kongressen.

Obamas plan, siger Carol Browner, er at nedbringe udledningerne sektor for sektor, hvilket gør en global aftale mellem medlemslandene meget besværlig og langstrakt. Nogle vil sige umulig. Men Obama har sandet, at i den amerikanske kongres og senat er et forslag om en tværgående mammut-lov om cap-and-trade et politisk selvmord. Og selv i en anden valgperiode er det ikke særlig appetitvækkende at skulle a) tabe ansigt eller b) tvinge en beslutning igennem som en executive order. Også præsidenter vil helst huskes for deres sejre.

I det hele taget er der en verden til forskel på den grønne præsidentkandidat, der charmerede en hel verden i 2008, og Obama anno 2012.

Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie. Det er meget upopulært i EU, selv om Obama, ligesom alle andre amerikanske politikere, understreger, at den fossile energi selvfølgelig skal være ”clean”. Ingen ved rigtig, hvad det betyder.

Obama blev da også her til morgen påmindet om, at EU vil mandsopdække ham. I en lykønsknings-tweet fra klimakommissær Connie Hedegaard lød det kl. 08.26 på valgmorgenen: "Congratulations Mr. #Obama. Don’t forget climate this time! We need strong US involvement."

Alt efter temperament er det bekymrende eller morsomt at genlæse en af Obamas mest kendte taler om klima og miljø, afholdt (pr. video) i november 2008 ved et topmøde for guvernører arrangeret af Arnold Schwarzenegger, dengang Californiens guvernør.

Den grønne retorik fik ikke så lidt: “… Now is the time to confront this challenge once and for all. Delay is no longer an option. Denial is no longer an acceptable response. The stakes are too high. The consequences, too serious,” sagde Obama i en af de mest berømte passager.

[quote align="left" author=""]I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.[/quote]

Her er tale om den samme mand, som i sin anden periode vil tillade såkaldt ”fracking”. Det indebærer for det første store miljømæssige problemer, og for det andet kan det potentielt gøre USA næsten selvforsynende med energi i op til 100 år. Fossil energi, vel at mærke, som medvirker til den globale opvarmning.

I løbet af valgkampen er Obamas energipolitik blevet kendt som ”all of the above”. Heri ligger, at USA vil udnytte alle de energiressourcer, de har til rådighed, som ”en bro til fremtiden”. Denne fremtid ligger på så behagelig afstand af realiteternes verden, at enhver politiker trygt kan vifte sine vælgere om næsen med el-biler, solenergi-farme og smartgrid. Og det gør Obama, som enhver anden politiker ville gøre det.

I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.

Blandt miljøfolk, i EU og FN, er der heller ikke munterhed over, at Obama under valgkampen har fremhævet, at han har fordoblet anvendelsen af vedvarende energi i den første periode. Det er en sandhed med store modifikationer.

Vedvarende energi udgjorde 9 pct. af USA’s energiforsyning i 2011, en stigning fra 7 pct. i 2008. Udsagnet er med andre ord kun korrekt, hvis man udelukkende ser på vind- og solenergi og ser bort fra andre vedvarende kilder som f.eks. biomasse og vandkraft. Det er tilnærmelsesvis rigtigt, at vind og sol er fordoblet siden 2008, men niveauet er så lavt, at det næppe gør den store forskel i USA’s energiregnskab. Vindenergi udgør 13 pct. af USA’s samlede vedvarende energiproduktion. Solenergi udgør 1,8 pct.

Man skal selvfølgelig kravle, før man kan gå, men man skal også være varsom med at blæse relativt små ændringer op til en ”energirevolution”. Der er ingen tvivl om, at Obama ønsker at øge andelen af vedvarende energi drastisk, men med et stort anlagt fracking-eventyr er præsidenten samtidig med til at hive tæppet væk under den vedvarende energis business-case. Priserne på gas styrtdykker, netop som sol- og vindenergi er ved at nå ned på et omkostningsniveau, der gør dem konkurrencedygtige i forhold til konventionelle fossile brændsler.

Paradoksalt nok reducerer USA netop nu – for første gang i årevis – sit CO2-udslip, dels som følge af den øgede brug af naturgas i stedet for kul, dels som følge af den sløve, økonomiske vækst. CO2-udledningen er i 2011 faldet 7,7 pct. i forhold til 2006-niveau. Det er godt nyt fra USA, men sjovt nok ikke en nyhed, som Obama benytter sig af i valgkampen. Faldende CO2-udledninger er ikke noget, som amerikanerne går op i.

Og hvis udledningerne falder som følge af sløv økonomisk vækst, hvorfor så tale så meget om det? Er det noget, som potente, amerikanske politikere praler af? Nej.

EU’s udledninger falder også. EU vil i 2012 have nået 8 procents reduktion i forhold til 1990-niveau. Betragtelig mere end USA (som ikke opgør tallene ift. 1990-niveau)

... Og hvem er så USA’s grønneste præsident?

Den slags kåringer er naturligvis fyldt med forbehold og svage punkter, men hvis man spørger dem, der går op i det grønne – dvs. de grønne bevægelser og ledere – er billedet klart: Roosevelt fører, tæt forfulgt af Nixon og Carter. Obama kommer ind på en fjerdeplads.

Roosevelt stod i begyndelsen af forrige århundrede for den lovgivning, som skabte de berømte amerikanske nationalparker samt en række andre store fredninger, som den amerikanske befolkning med rette er begejstrede for.

Nixon er nok en overraskelse for de fleste, men han kom til magten i den periode i begyndelsen af 1970’erne, hvor miljøpolitik blev ”mainstream” i de fleste vestlige demokratier. Han underskrev derfor en lang række af de mest kendte og mest vellykkede amerikanske love om beskyttelse af vand, jord og luft.

Carters credentials handler først og fremmest om solenergi og andre former for alternativ energi, som han var – og stadig er – en brændende fortaler for. Mange analytikere har peget på, at Carter var særdeles fremme i skoene mht. vedvarende energi, og hvis Carters visioner om alternativ energi var blevet rullet ud i slutningen af 1970’erne og i løbet af 1980’erne, havde USA stået langt stærkere i den internationale konkurrence i dag som selvforsynende, teknologiførende og energieffektiv.

Men Carters visioner blev blændet (først og fremmest af amerikanernes til alle tider mest elskede præsident, Reagan), og det samme er ved at ske for Obama pga. den økonomiske krise, en modstræbende kongres og en effektiv republikansk kampagne.

Obama II kommer ikke og redder os. Heller ikke denne gang.

Forrige artikel Produktiviteten på den lange bane Næste artikel Online-uddannelse er den nye dreng i klassen
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.