Obama II er ikke ridderen på Den Grønne Hest

Hvis EU, FN og miljøbevægelserne tror, at en genvalgt Barack Obama genrejser klimakampen, så tager de grundigt fejl. Obama mødte sit grønne Waterloo under COP15 i København, og i en ny periode vil han kun gradvis skrue op for miljøpolitikken.

Barack Obama vil gå over i historien på talrige måder: Først og fremmest som USA’s første sorte præsident. Men også som præsidenten, der indførte obligatorisk sygesikring. Præsidenten, der myrdede Osama Bin Laden. Præsidenten, der afsluttede krigen i Afghanistan og tillod homoseksuelle ægteskaber. Og hvem ved – måske også præsidenten, der navigerede USA gennem den værste økonomiske krise siden krakket på Wall Street i 1929.

Listen over Obamas store bedrifter er lang, men titlen som USA’s grønneste præsident, har han endnu ikke gjort sig fortjent til.

I det hele taget er der skærende kontrast mellem de skyhøje grønne forventninger til Obama i 2008 og hans eftermæle, som kronikørerne meget snart går i gang med at skrive. Man kan sige, at Obama ikke har leveret det, han lovede, men til gengæld har leveret resultater, som ingen have troet mulige.

Ingen forventede i 2008, at Obama ville få ram på Osama Bin Laden, eller at det ville lykkes ham at få gennemført Obamacare. Til gengæld regnede alle med, at han ville føre USA ind på en offensiv, international grøn kurs. Det gjorde han ikke. Selv ikke en Nobelpris, som han nærmest fik på forhånd for at redde verdens klima, hjalp.

Obamas Waterloo blev København. COP15, et år efter valget, gik grueligt galt, hvis man bare kradser en lille bitte smule i overfladen. Præcis som kritikerne advarede ham om, kom Obama hjem fra COP15 med en aftale, som ikke var en aftale, men en hensigtserklæring, og med nogle forpligtelser, som han ikke kunne levere på. Præcis som Bill Clinton i Kyoto 1997.

Obama mødte sit klimamæssige Waterloo under COP15 i København, men det afholdt ham ikke fra at holde et pressemøde i Bella Center, hvor han tog æren for The Copenhagen Accord – til dyb frustration og vrede hos de danske værter og FN.

Under COP15 flygtede Obama nærmest ud af Bella Center med aftaleteksten i hånden. Tre magre A4-ark, som verden siden har skændtes om. Teksten viste gode politiske takter, men som det våben, verden har brug for til at stoppe global opvarmning, viste det sig totalt ligegyldigt.

Det lykkedes alligevel Obama at spinne både den danske regering og offentligheden i USA, så det så ud, som om at ”Obama kom til København og reddede COP15”. I realiteten var den korridoraftale, som Obama lavede med den kinesiske ledelse i Bella Center sent om aftenen, kun halvt færdig. Det eneste problem, aftalen løste, var, at Obama kunne rejse hjem og sige, at han havde sejret – uden at have forpligtet USA på noget som helst håndgribeligt.

Den danske regering var RASENDE, da Obama uden dens vidende indkaldte til pressekonference kort før Airforce One forlod Kastrup. Oven i købet et pressemøde, hvor kun Det Hvide Hus’ pressekorps var inviteret. Hverken FN eller det danske COP-formandskab var til stede eller fik taletid under dette moment of glory. Da Obama rejste, var det op til Danmark at rydde op, dvs. forhandle aftalen endeligt på plads og holde gode miner til slet spil.

Billedet stod mere og mere tydeligt, efterhånden som tiden gik efter COP15. Obamas internationale klima- og miljøpolitik blev zappet med en rumpistol ligesom i en tegnefilm og har stort set hængt fastfrosset i luften lige siden.

På den indenrigspolitiske front er der sket vigtige tiltag, og det vil der også ske i en ny periode. Hvis Obama manøvrerer klogt, kan han bygge videre på den tillid, som vælgerne har vist ham i forhold til at ”bygge fremtidens energisystem”, dvs. vedvarende energi, samt fastholde, at tilladelser til energiudvinding er noget, der besluttes nationalt og ikke i den enkelte stat.

Carol Browner, Obamas tidligere klima-zar – en stilling, som meget betegnende blev nedlagt i 2010 – fremhæver de hidtidige tiltag på den indenrigspolitiske bane, som Obama trods alt skal krediteres for: Obamas hidtidige succes med mål for bedre brændstofudnyttelse i biler, energibesparelser i offentlige bygninger samt milliardtilskud til grønne teknologier og alternativ energi.

Den grønne stimuluspakke har været ekstremt omdiskuteret, men Republikanernes forsøg på at diskreditere dette forsøg på at kickstarte en ny, grøn teknologisektor, er mislykket. Nu vil alle kræfter blive sat ind på at bevise, at tilskud til f.eks. solenergi betaler sig tilbage i form af job og vækst. Stimuluspakken er Obamas største indenrigspolitiske sejr på det grønne område siden 2008.

Det overskygger dog ikke, at Obama floppede i det store internationale samarbejde.

FN-sporet er koldt. De strategiske, bilaterale energiaftaler med f.eks. Kina og Indien er udeblevet. Nye, spændende internationale forskningssamarbejder om f.eks. CCS er stille og roligt gået i glemmebogen.

[quote align="right" author=""]Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie.[/quote]

Meget sigende bookede Obama ikke en billet til Brasilien, da der i juni i år blev afholdt Rio+20, det gigantiske verdenstopmøde om bæredygtig udvikling med deltagelse af 50.000 mennesker og hele den internationale, grønne elite. Hvis Obama havde det mindste at prale af, var det stedet at lade sig hylde som grøn frelser. Men Obama havde andet og vigtigere at tage sig til.

Men med et nyt mandat i ryggen gennemfører han vel nu alt det, som han ikke kunne tidligere?

Ja, det kunne man godt tænke, men sådan kommer det ikke til at blive. Faktisk tværtimod. Obama vil føre en kurs, som på flere områder er upopulær i både EU og FN.

For det første har han for længst droppet ideen om, at indlemme USA i et kvotehandelssystem af den art, som er rygraden i EU’s og FN’s politik. I lande som Australien og Kina planlægger de sådanne systemer fra og med 2020, selv i USA bobler det nedefra. 11 delstater har nu planer om at udvikle deres eget cap-and-trade-system og linke det til f.eks. det europæiske, sådan at virksomheder i Californien kan købe og sælge kvoter på lige fod med f.eks. danske virksomheder. Men Obamas tilgang bliver en anden – for at undgå ydmygelser i Kongressen.

Obamas plan, siger Carol Browner, er at nedbringe udledningerne sektor for sektor, hvilket gør en global aftale mellem medlemslandene meget besværlig og langstrakt. Nogle vil sige umulig. Men Obama har sandet, at i den amerikanske kongres og senat er et forslag om en tværgående mammut-lov om cap-and-trade et politisk selvmord. Og selv i en anden valgperiode er det ikke særlig appetitvækkende at skulle a) tabe ansigt eller b) tvinge en beslutning igennem som en executive order. Også præsidenter vil helst huskes for deres sejre.

I det hele taget er der en verden til forskel på den grønne præsidentkandidat, der charmerede en hel verden i 2008, og Obama anno 2012.

Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie. Det er meget upopulært i EU, selv om Obama, ligesom alle andre amerikanske politikere, understreger, at den fossile energi selvfølgelig skal være ”clean”. Ingen ved rigtig, hvad det betyder.

Obama blev da også her til morgen påmindet om, at EU vil mandsopdække ham. I en lykønsknings-tweet fra klimakommissær Connie Hedegaard lød det kl. 08.26 på valgmorgenen: "Congratulations Mr. #Obama. Don’t forget climate this time! We need strong US involvement."

Alt efter temperament er det bekymrende eller morsomt at genlæse en af Obamas mest kendte taler om klima og miljø, afholdt (pr. video) i november 2008 ved et topmøde for guvernører arrangeret af Arnold Schwarzenegger, dengang Californiens guvernør.

Den grønne retorik fik ikke så lidt: “… Now is the time to confront this challenge once and for all. Delay is no longer an option. Denial is no longer an acceptable response. The stakes are too high. The consequences, too serious,” sagde Obama i en af de mest berømte passager.

[quote align="left" author=""]I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.[/quote]

Her er tale om den samme mand, som i sin anden periode vil tillade såkaldt ”fracking”. Det indebærer for det første store miljømæssige problemer, og for det andet kan det potentielt gøre USA næsten selvforsynende med energi i op til 100 år. Fossil energi, vel at mærke, som medvirker til den globale opvarmning.

I løbet af valgkampen er Obamas energipolitik blevet kendt som ”all of the above”. Heri ligger, at USA vil udnytte alle de energiressourcer, de har til rådighed, som ”en bro til fremtiden”. Denne fremtid ligger på så behagelig afstand af realiteternes verden, at enhver politiker trygt kan vifte sine vælgere om næsen med el-biler, solenergi-farme og smartgrid. Og det gør Obama, som enhver anden politiker ville gøre det.

I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.

Blandt miljøfolk, i EU og FN, er der heller ikke munterhed over, at Obama under valgkampen har fremhævet, at han har fordoblet anvendelsen af vedvarende energi i den første periode. Det er en sandhed med store modifikationer.

Vedvarende energi udgjorde 9 pct. af USA’s energiforsyning i 2011, en stigning fra 7 pct. i 2008. Udsagnet er med andre ord kun korrekt, hvis man udelukkende ser på vind- og solenergi og ser bort fra andre vedvarende kilder som f.eks. biomasse og vandkraft. Det er tilnærmelsesvis rigtigt, at vind og sol er fordoblet siden 2008, men niveauet er så lavt, at det næppe gør den store forskel i USA’s energiregnskab. Vindenergi udgør 13 pct. af USA’s samlede vedvarende energiproduktion. Solenergi udgør 1,8 pct.

Man skal selvfølgelig kravle, før man kan gå, men man skal også være varsom med at blæse relativt små ændringer op til en ”energirevolution”. Der er ingen tvivl om, at Obama ønsker at øge andelen af vedvarende energi drastisk, men med et stort anlagt fracking-eventyr er præsidenten samtidig med til at hive tæppet væk under den vedvarende energis business-case. Priserne på gas styrtdykker, netop som sol- og vindenergi er ved at nå ned på et omkostningsniveau, der gør dem konkurrencedygtige i forhold til konventionelle fossile brændsler.

Paradoksalt nok reducerer USA netop nu – for første gang i årevis – sit CO2-udslip, dels som følge af den øgede brug af naturgas i stedet for kul, dels som følge af den sløve, økonomiske vækst. CO2-udledningen er i 2011 faldet 7,7 pct. i forhold til 2006-niveau. Det er godt nyt fra USA, men sjovt nok ikke en nyhed, som Obama benytter sig af i valgkampen. Faldende CO2-udledninger er ikke noget, som amerikanerne går op i.

Og hvis udledningerne falder som følge af sløv økonomisk vækst, hvorfor så tale så meget om det? Er det noget, som potente, amerikanske politikere praler af? Nej.

EU’s udledninger falder også. EU vil i 2012 have nået 8 procents reduktion i forhold til 1990-niveau. Betragtelig mere end USA (som ikke opgør tallene ift. 1990-niveau)

... Og hvem er så USA’s grønneste præsident?

Den slags kåringer er naturligvis fyldt med forbehold og svage punkter, men hvis man spørger dem, der går op i det grønne – dvs. de grønne bevægelser og ledere – er billedet klart: Roosevelt fører, tæt forfulgt af Nixon og Carter. Obama kommer ind på en fjerdeplads.

Roosevelt stod i begyndelsen af forrige århundrede for den lovgivning, som skabte de berømte amerikanske nationalparker samt en række andre store fredninger, som den amerikanske befolkning med rette er begejstrede for.

Nixon er nok en overraskelse for de fleste, men han kom til magten i den periode i begyndelsen af 1970’erne, hvor miljøpolitik blev ”mainstream” i de fleste vestlige demokratier. Han underskrev derfor en lang række af de mest kendte og mest vellykkede amerikanske love om beskyttelse af vand, jord og luft.

Carters credentials handler først og fremmest om solenergi og andre former for alternativ energi, som han var – og stadig er – en brændende fortaler for. Mange analytikere har peget på, at Carter var særdeles fremme i skoene mht. vedvarende energi, og hvis Carters visioner om alternativ energi var blevet rullet ud i slutningen af 1970’erne og i løbet af 1980’erne, havde USA stået langt stærkere i den internationale konkurrence i dag som selvforsynende, teknologiførende og energieffektiv.

Men Carters visioner blev blændet (først og fremmest af amerikanernes til alle tider mest elskede præsident, Reagan), og det samme er ved at ske for Obama pga. den økonomiske krise, en modstræbende kongres og en effektiv republikansk kampagne.

Obama II kommer ikke og redder os. Heller ikke denne gang.

Forrige artikel Produktiviteten på den lange bane Næste artikel Online-uddannelse er den nye dreng i klassen

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.