Obama II er ikke ridderen på Den Grønne Hest

Hvis EU, FN og miljøbevægelserne tror, at en genvalgt Barack Obama genrejser klimakampen, så tager de grundigt fejl. Obama mødte sit grønne Waterloo under COP15 i København, og i en ny periode vil han kun gradvis skrue op for miljøpolitikken.

Barack Obama vil gå over i historien på talrige måder: Først og fremmest som USA’s første sorte præsident. Men også som præsidenten, der indførte obligatorisk sygesikring. Præsidenten, der myrdede Osama Bin Laden. Præsidenten, der afsluttede krigen i Afghanistan og tillod homoseksuelle ægteskaber. Og hvem ved – måske også præsidenten, der navigerede USA gennem den værste økonomiske krise siden krakket på Wall Street i 1929.

Listen over Obamas store bedrifter er lang, men titlen som USA’s grønneste præsident, har han endnu ikke gjort sig fortjent til.

I det hele taget er der skærende kontrast mellem de skyhøje grønne forventninger til Obama i 2008 og hans eftermæle, som kronikørerne meget snart går i gang med at skrive. Man kan sige, at Obama ikke har leveret det, han lovede, men til gengæld har leveret resultater, som ingen have troet mulige.

Ingen forventede i 2008, at Obama ville få ram på Osama Bin Laden, eller at det ville lykkes ham at få gennemført Obamacare. Til gengæld regnede alle med, at han ville føre USA ind på en offensiv, international grøn kurs. Det gjorde han ikke. Selv ikke en Nobelpris, som han nærmest fik på forhånd for at redde verdens klima, hjalp.

Obamas Waterloo blev København. COP15, et år efter valget, gik grueligt galt, hvis man bare kradser en lille bitte smule i overfladen. Præcis som kritikerne advarede ham om, kom Obama hjem fra COP15 med en aftale, som ikke var en aftale, men en hensigtserklæring, og med nogle forpligtelser, som han ikke kunne levere på. Præcis som Bill Clinton i Kyoto 1997.

Obama mødte sit klimamæssige Waterloo under COP15 i København, men det afholdt ham ikke fra at holde et pressemøde i Bella Center, hvor han tog æren for The Copenhagen Accord – til dyb frustration og vrede hos de danske værter og FN.

Under COP15 flygtede Obama nærmest ud af Bella Center med aftaleteksten i hånden. Tre magre A4-ark, som verden siden har skændtes om. Teksten viste gode politiske takter, men som det våben, verden har brug for til at stoppe global opvarmning, viste det sig totalt ligegyldigt.

Det lykkedes alligevel Obama at spinne både den danske regering og offentligheden i USA, så det så ud, som om at ”Obama kom til København og reddede COP15”. I realiteten var den korridoraftale, som Obama lavede med den kinesiske ledelse i Bella Center sent om aftenen, kun halvt færdig. Det eneste problem, aftalen løste, var, at Obama kunne rejse hjem og sige, at han havde sejret – uden at have forpligtet USA på noget som helst håndgribeligt.

Den danske regering var RASENDE, da Obama uden dens vidende indkaldte til pressekonference kort før Airforce One forlod Kastrup. Oven i købet et pressemøde, hvor kun Det Hvide Hus’ pressekorps var inviteret. Hverken FN eller det danske COP-formandskab var til stede eller fik taletid under dette moment of glory. Da Obama rejste, var det op til Danmark at rydde op, dvs. forhandle aftalen endeligt på plads og holde gode miner til slet spil.

Billedet stod mere og mere tydeligt, efterhånden som tiden gik efter COP15. Obamas internationale klima- og miljøpolitik blev zappet med en rumpistol ligesom i en tegnefilm og har stort set hængt fastfrosset i luften lige siden.

På den indenrigspolitiske front er der sket vigtige tiltag, og det vil der også ske i en ny periode. Hvis Obama manøvrerer klogt, kan han bygge videre på den tillid, som vælgerne har vist ham i forhold til at ”bygge fremtidens energisystem”, dvs. vedvarende energi, samt fastholde, at tilladelser til energiudvinding er noget, der besluttes nationalt og ikke i den enkelte stat.

Carol Browner, Obamas tidligere klima-zar – en stilling, som meget betegnende blev nedlagt i 2010 – fremhæver de hidtidige tiltag på den indenrigspolitiske bane, som Obama trods alt skal krediteres for: Obamas hidtidige succes med mål for bedre brændstofudnyttelse i biler, energibesparelser i offentlige bygninger samt milliardtilskud til grønne teknologier og alternativ energi.

Den grønne stimuluspakke har været ekstremt omdiskuteret, men Republikanernes forsøg på at diskreditere dette forsøg på at kickstarte en ny, grøn teknologisektor, er mislykket. Nu vil alle kræfter blive sat ind på at bevise, at tilskud til f.eks. solenergi betaler sig tilbage i form af job og vækst. Stimuluspakken er Obamas største indenrigspolitiske sejr på det grønne område siden 2008.

Det overskygger dog ikke, at Obama floppede i det store internationale samarbejde.

FN-sporet er koldt. De strategiske, bilaterale energiaftaler med f.eks. Kina og Indien er udeblevet. Nye, spændende internationale forskningssamarbejder om f.eks. CCS er stille og roligt gået i glemmebogen.

[quote align="right" author=""]Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie.[/quote]

Meget sigende bookede Obama ikke en billet til Brasilien, da der i juni i år blev afholdt Rio+20, det gigantiske verdenstopmøde om bæredygtig udvikling med deltagelse af 50.000 mennesker og hele den internationale, grønne elite. Hvis Obama havde det mindste at prale af, var det stedet at lade sig hylde som grøn frelser. Men Obama havde andet og vigtigere at tage sig til.

Men med et nyt mandat i ryggen gennemfører han vel nu alt det, som han ikke kunne tidligere?

Ja, det kunne man godt tænke, men sådan kommer det ikke til at blive. Faktisk tværtimod. Obama vil føre en kurs, som på flere områder er upopulær i både EU og FN.

For det første har han for længst droppet ideen om, at indlemme USA i et kvotehandelssystem af den art, som er rygraden i EU’s og FN’s politik. I lande som Australien og Kina planlægger de sådanne systemer fra og med 2020, selv i USA bobler det nedefra. 11 delstater har nu planer om at udvikle deres eget cap-and-trade-system og linke det til f.eks. det europæiske, sådan at virksomheder i Californien kan købe og sælge kvoter på lige fod med f.eks. danske virksomheder. Men Obamas tilgang bliver en anden – for at undgå ydmygelser i Kongressen.

Obamas plan, siger Carol Browner, er at nedbringe udledningerne sektor for sektor, hvilket gør en global aftale mellem medlemslandene meget besværlig og langstrakt. Nogle vil sige umulig. Men Obama har sandet, at i den amerikanske kongres og senat er et forslag om en tværgående mammut-lov om cap-and-trade et politisk selvmord. Og selv i en anden valgperiode er det ikke særlig appetitvækkende at skulle a) tabe ansigt eller b) tvinge en beslutning igennem som en executive order. Også præsidenter vil helst huskes for deres sejre.

I det hele taget er der en verden til forskel på den grønne præsidentkandidat, der charmerede en hel verden i 2008, og Obama anno 2012.

Den gamle Obama ønskede at nedbringe USA’s forbrug af kul, olie og gas. Nu er han en varm fortaler for naturgas og for at udnytte andre af USA’s egne energiressourcer, inkl. kul og olie. Det er meget upopulært i EU, selv om Obama, ligesom alle andre amerikanske politikere, understreger, at den fossile energi selvfølgelig skal være ”clean”. Ingen ved rigtig, hvad det betyder.

Obama blev da også her til morgen påmindet om, at EU vil mandsopdække ham. I en lykønsknings-tweet fra klimakommissær Connie Hedegaard lød det kl. 08.26 på valgmorgenen: "Congratulations Mr. #Obama. Don’t forget climate this time! We need strong US involvement."

Alt efter temperament er det bekymrende eller morsomt at genlæse en af Obamas mest kendte taler om klima og miljø, afholdt (pr. video) i november 2008 ved et topmøde for guvernører arrangeret af Arnold Schwarzenegger, dengang Californiens guvernør.

Den grønne retorik fik ikke så lidt: “… Now is the time to confront this challenge once and for all. Delay is no longer an option. Denial is no longer an acceptable response. The stakes are too high. The consequences, too serious,” sagde Obama i en af de mest berømte passager.

[quote align="left" author=""]I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.[/quote]

Her er tale om den samme mand, som i sin anden periode vil tillade såkaldt ”fracking”. Det indebærer for det første store miljømæssige problemer, og for det andet kan det potentielt gøre USA næsten selvforsynende med energi i op til 100 år. Fossil energi, vel at mærke, som medvirker til den globale opvarmning.

I løbet af valgkampen er Obamas energipolitik blevet kendt som ”all of the above”. Heri ligger, at USA vil udnytte alle de energiressourcer, de har til rådighed, som ”en bro til fremtiden”. Denne fremtid ligger på så behagelig afstand af realiteternes verden, at enhver politiker trygt kan vifte sine vælgere om næsen med el-biler, solenergi-farme og smartgrid. Og det gør Obama, som enhver anden politiker ville gøre det.

I 2020 vil Obama mest være optaget af at skaffe donationer til sit presidential library sideløbende med hans filantropiske arbejde og – hvem ved – posten som FN’s generalsekretær.

Blandt miljøfolk, i EU og FN, er der heller ikke munterhed over, at Obama under valgkampen har fremhævet, at han har fordoblet anvendelsen af vedvarende energi i den første periode. Det er en sandhed med store modifikationer.

Vedvarende energi udgjorde 9 pct. af USA’s energiforsyning i 2011, en stigning fra 7 pct. i 2008. Udsagnet er med andre ord kun korrekt, hvis man udelukkende ser på vind- og solenergi og ser bort fra andre vedvarende kilder som f.eks. biomasse og vandkraft. Det er tilnærmelsesvis rigtigt, at vind og sol er fordoblet siden 2008, men niveauet er så lavt, at det næppe gør den store forskel i USA’s energiregnskab. Vindenergi udgør 13 pct. af USA’s samlede vedvarende energiproduktion. Solenergi udgør 1,8 pct.

Man skal selvfølgelig kravle, før man kan gå, men man skal også være varsom med at blæse relativt små ændringer op til en ”energirevolution”. Der er ingen tvivl om, at Obama ønsker at øge andelen af vedvarende energi drastisk, men med et stort anlagt fracking-eventyr er præsidenten samtidig med til at hive tæppet væk under den vedvarende energis business-case. Priserne på gas styrtdykker, netop som sol- og vindenergi er ved at nå ned på et omkostningsniveau, der gør dem konkurrencedygtige i forhold til konventionelle fossile brændsler.

Paradoksalt nok reducerer USA netop nu – for første gang i årevis – sit CO2-udslip, dels som følge af den øgede brug af naturgas i stedet for kul, dels som følge af den sløve, økonomiske vækst. CO2-udledningen er i 2011 faldet 7,7 pct. i forhold til 2006-niveau. Det er godt nyt fra USA, men sjovt nok ikke en nyhed, som Obama benytter sig af i valgkampen. Faldende CO2-udledninger er ikke noget, som amerikanerne går op i.

Og hvis udledningerne falder som følge af sløv økonomisk vækst, hvorfor så tale så meget om det? Er det noget, som potente, amerikanske politikere praler af? Nej.

EU’s udledninger falder også. EU vil i 2012 have nået 8 procents reduktion i forhold til 1990-niveau. Betragtelig mere end USA (som ikke opgør tallene ift. 1990-niveau)

... Og hvem er så USA’s grønneste præsident?

Den slags kåringer er naturligvis fyldt med forbehold og svage punkter, men hvis man spørger dem, der går op i det grønne – dvs. de grønne bevægelser og ledere – er billedet klart: Roosevelt fører, tæt forfulgt af Nixon og Carter. Obama kommer ind på en fjerdeplads.

Roosevelt stod i begyndelsen af forrige århundrede for den lovgivning, som skabte de berømte amerikanske nationalparker samt en række andre store fredninger, som den amerikanske befolkning med rette er begejstrede for.

Nixon er nok en overraskelse for de fleste, men han kom til magten i den periode i begyndelsen af 1970’erne, hvor miljøpolitik blev ”mainstream” i de fleste vestlige demokratier. Han underskrev derfor en lang række af de mest kendte og mest vellykkede amerikanske love om beskyttelse af vand, jord og luft.

Carters credentials handler først og fremmest om solenergi og andre former for alternativ energi, som han var – og stadig er – en brændende fortaler for. Mange analytikere har peget på, at Carter var særdeles fremme i skoene mht. vedvarende energi, og hvis Carters visioner om alternativ energi var blevet rullet ud i slutningen af 1970’erne og i løbet af 1980’erne, havde USA stået langt stærkere i den internationale konkurrence i dag som selvforsynende, teknologiførende og energieffektiv.

Men Carters visioner blev blændet (først og fremmest af amerikanernes til alle tider mest elskede præsident, Reagan), og det samme er ved at ske for Obama pga. den økonomiske krise, en modstræbende kongres og en effektiv republikansk kampagne.

Obama II kommer ikke og redder os. Heller ikke denne gang.

Forrige artikel Produktiviteten på den lange bane Næste artikel Online-uddannelse er den nye dreng i klassen

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?