Obamas hårde modtræk

Det bedste forsvar kan til tider være et angreb. Det gamle mundheld må være dukket op i den amerikanske præsident Obamas hukommelse, da vælgerne i den demokratiske højborg Massachusetts valgte republikaneren Scott Brown som ny senator og fratog demokraterne det absolutte flertal, der kunne garantere vedtagelsen af den storstilede sundhedsreform. For i stedet for at kaste sig ud i et nedslidende forhandlingsspil med Kongressen i forsøget på at redde sin sundhedsreform, overraskede Obama alle ved at lancere et politisk modangreb på en helt anden front.

“Aldrig igen skal amerikanske skatteydere tages som gidsler af banker, der er for store til at gå ned,” sagde Obama og præsenterede en bankreform, der kan revolutionere finanssektoren.

Den nye reform vil sætte grænser for, hvor store banker kan være. En amerikansk bank må i fremtiden ikke sidde på mere end 10 pct. af de amerikanske låneindskud. Samtidig vil Obama sætte grænser for bankernes lånoptagning og forbyde, at bankerne investerer i hedgefonde og i privateselskaber.

Kan reformen gennemføres – republikanerne forholder sig pt. afventende – er den et frontalt opgør med de store finansielle supermarkeder.

Mange iagttagere sammenligner reformforslaget med den berømte Glass-Steagall-lov, der efter 1930’ernes krise bl.a. forbød banker at agere som investeringsbanker.

Obamas modangreb har sendt rystelser igennem aktiemarkedet, hvor både amerikanske og europæiske bankaktier faldt med flere procent.

Også europæiske storbanker kan imødese et hårdere lovgivningspres de kommende år.

Det ser med andre ord ud til, at et tilsyneladende banalt senatsvalg i Massachusetts kan få alvorlige konsekvenser for europæiske bankfolk. Mere end to årtiers dereguleringer af finanssektoren kan definitivt være forbi.