Danskerne må indstille sig på nye barske reformer de kommende år. Alle under 52 år må forberede sig på at skulle arbejde længere, inden de kan gå på pension. Og boligejere risikerer at skulle betale mere i skat.

De to tidligere overvismænd, professor Torben M. Andersen og professor Peter Birch Sørensen, er ikke i tvivl om, hvilken kur der kan redde velfærden. I realiteten skal der få midler til. Til gengæld er de politisk meget kontroversielle og blot endnu en illustration af, hvor svært det er både at være en populær og en effektiv politiker, der varetager langsigtede hensyn.

For de to mest effektive og indbringende reformer griber direkte ind i danskernes helligste: vores boliger og vores fritid – nærmere bestemt vores pension. At rokke ved disse to bastioner opfattes næsten som politisk selvmord. Men økonomer skal ikke vælges, og de har gang på gang foreslået indgreb – alene ud fra en rationel og økonomisk erkendelse. Det gælder også de to tidligere overvismænd, som med afsæt i de dystre perspektiver for velfærdssamfundets fremtid ovenikøbet skruer op for nødvendighedens retorik:

”Hvis ikke politikerne ophæver skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen, vil staten miste skatteindtægter. Den planlagte udfasning af fossile brændsler vil også give staten færre indtægter fra energiafgifterne, medmindre man vil brandbeskatte brugen af vedvarende energi. Så der bliver brug for hver eneste skattekrone, hvis velfærden skal betales efter 2020,” siger Peter Birch Sørensen.

Selvom både danske og internationale økonomer talrige gange har opfordret Danmark til at droppe skattestoppet på boliger, er det prellet af på politikerne. Et bredt flertal i Folketinget er enige om at frede skattestoppet helt frem til 2020. Men hvad, der skal ske derefter, er mere usikkert. Derfor vil spørgsmålet om højere boligskat under alle omstændigheder dukke op på den politiske dagsorden i næste valgperiode.

”Det er en politisk beslutning ikke at røre ved boligskatten. Men det er svært at finde et andet redskab i den økonomiske politik, der kan bidrage lige så meget til at finansiere underskuddet,”  siger Torben M. Andersen.

Ny model for boligskatten

Siden skattestoppet på boliger blev vedtaget i 2002, skønnes det at have kostet staten over 80 milliarder kr. Et tab, der bare vokser år for år. I år er skattetabet på knap 10 milliarder kr. ellers nok til at rette op på nedslidningen af folkeskolen ved at bygge mere end 30 topmoderne skoler. På sundhedsområdet svarer de 10 milliarder kr. til to nye supersygehuse. Se figur 1.

Danskernes levetid stiger nemlig hurtigere, end politikerne havde spået, da de koblede pensionsalderen til levealderen tilbage i 2006. Dengang blev politikerne enige om, at danskerne som en tommelfingerregel kunne se frem til en gennemsnitlig tredje alder på 14,5 år. Nu er der snarere tale om 16 eller 17 år og altså flere år, hvor den enkelte borger trækker på de offentlige kasser som folkepensionist i stedet for at bidrage til den som erhvervsaktiv.

Selvom alle danskere under 52 år således skal arbejde i flere år, er det stadig ikke nok til at få bugt med det kroniske underskud. Og Torben M. Andersen siger, at fremrykning af en højere pensionsalder vil være et effektivt redskab til at mindske de offentlige udgifter.

”Hver eneste gang en dansker arbejder i stedet for at modtage en overførselsindkomst fra det offentlige, så giver det et meget stort plus. Og beder vi danskerne om at vente lidt med efterløn og pension, påvirker det udviklingen på den helt rigtige måde. Det er et meget effektivt redskab,” siger han.

Beregninger fra DI viser, at hvis pensionsalderen hæves til 68 år allerede med virkning fra 2025 og ikke som planlagt først fra 2030, vil det løfte beskæftigelsen med knap 26.000 personer i 2025 og give et løft i velstanden på over 15 milliarder kr. allerede i 2025. Se figur 2.