Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring?

Er de unikke, danske styrker og værdier tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden?

Offentlig innovation er en dagsorden, som synes at være kommet for at blive. Men spørgsmålet om, hvad der skal være i fokus inden for denne dagsorden, synes til stadighed at være til debat.

Nogle taler om behovet for et særligt fokus på specifikke kernevelfærdsområder. Andre fokuserer på, hvordan strukturelle og styringsmæssige systemer kan forandres. Andre igen understreger vigtigheden af den digitale transformation og dens konsekvenser. Mens andre igen mener, at offentlig innovation handler om opbruddet mellem sektorer og professionelle discipliner.

Jeg kan kun tilslutte mig, at alle disse (og meget mere som ikke er nævnt her) er af stor vigtighed. I denne blog spørger jeg dog, i hvor høj grad den offentlige innovationsdagsorden bidrager til at udvikle mandatet for forandring og øge det offentliges legitimitet? Fornyer vi vores samfund på måder, som også kan måles på den demokratiske bundlinje?

Forrige måned talte jeg med en kreds af Canadiske offentlige chefer i regi af Nestas partnerskab med den canadiske regering omkring deres strategiske fokus omkring en mere eksperimenterede tilgang til politikudvikling.

Usædvanligt nok kom diskussionen til at handle om en ret bogstavelig fortolkning af offentlig innovation: en udvikling af hvordan vi bedst muligt muliggør, at borgere opfatter sig som en betydningsfuld og værdifuld del af offentligheden. Og om hvordan vi bedst lukker det voksende gab mellem de folkevalgte og den menige borger.

Diskussionen var motiveret af den erkendelse, at mange lande verden over lige nu står midt i en demokratisk krise med historisk høj mistillid til politikere og det politiske system. Stemmeprocenterne er faldende mange steder, og samtidig er yderligtgående og radikale bevægelser stigende i omfang og tilslutning.

Nylige undersøgelser udført af TUI Stiftung har endda indikeret, at halvdelen af unge mellem 16 og 26 i lande som Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland er skeptiske over for demokrati som styreform.

Vi talte også om, at det samtidig er et stigende demokratisk problem, at offentlige organisationer har sværere og sværere ved at håndtere de udfordringer, de står overfor. Ikke kun fordi deres kompleksitet og skala er vokset, men også fordi borgere oplever politiske intentioner, som ofte enten ikke udmøntes i praksis eller er ude af trit med den praktiske virkelighed, de står i.

Dette presser også forholdet mellem politikere og embedsmænd, da de nuværende udfordringer kalder på nye roller og måder samarbejde på.

Spørgsmålene begyndte at hobe sig op på vej hjem i flyet fra Canada. I hvor høj grad bidrager den offentlige innovationsdagsorden egentlig til at genskabe borgernes tillid til det offentlige og relationen til en større samfundsfortælling? Sikrer vi den rette udvikling af de systemer, betingelser og modeller, der udgør fundamentet for den demokratiske legitimitet og mandatet for forandring?

Nye veje til at træffe demokratiske beslutninger

Heldigvis er der masser af inspiration at hente lokalt og internationalt, når det gælder eksperimenter, der fokuserer på politisk og demokratisk innovation. En lang række lande, regioner og byer udforsker lige nu nye veje til at skabe og vedligeholde mandatet for forandring.

Et eksempel er Taiwan. I 2014 var det taiwanske parlament besat af fredelige demonstranter som reaktion på en foreslået handelsaftale med Kina – protester som senere blev kendt som solsikkebevægelsen. I de følgende kommunale valg oplevede regeringspartiet Kuomintang et jordskredsnederlag, og premierministeren fratrådte.

I lyset af de folkelige reaktioner var et af de første tiltag fra den nyvalgte regering at etablere en offentlig online høringsproces om en række udfordringer, som regeringen lige nu var usikker på, hvordan den skulle adressere.

Resultatet blev vTaiwan. vTaiwan er en uafhængig høringsproces, som bringer en bred vifte af interessenter sammen gennem en blanding af online- og offline-aktiviteter. Den har til formål at forstå og opnå konsensus om flere synspunkter om et emne, så der skabes et rum til overvejelse for at nå frem til aftale om komplekse og kontroversielle emner.

Til dato er mere end en håndfuld svære beslutninger blevet truffet gennem vTaiwan-processen, som har ført til ny lovgivning. Det gælder eksempelvis lovgivning og initiativer inden for erhvervsudvikling, fødevarepolitik, infrastruktur, transport, konkurrenceregler og boligforhold.

Eksemplet fra Taiwan er ekstraordinært, fordi man er lykkedes med at skabe en ny samfundsmæssig funktion, der både gør bedre brug af den kollektive intelligens, skaber mere effektfuldt samarbejde og ejerskab på tværs af modstridende interesser og den traditionelt langsomme politiske proces.

En innovationsdagsorden under udvikling

Taiwan står ikke alene som et nyt interessant eksempel på offentlig innovation, hvor mandatet for forandring er i fokus. De nye initiativer er lige nu mest kendetegnet ved deres mangfoldighed og eksperimentelle karakter, men jeg har forsøgt at kategorisere og eksemplificere dem i nedenstående seks overordnede temaer:

  1. Åbne beslutnings- og lovgivningsprocesser. Bruge samfundets kollektive intelligens til at rammesætte og kvalificere offentlige beslutninger og lovgivningsprocesser – som de f.eks. gør det i det Parlement et Citoyens i Frankrig, hvor borgere i direkte dialog med politikere og deres rådgivere får mulighed for at bidrage eller kvalificere lovsforslag inden de bliver fremsat i parlamentet. Lignende tiltag findes i Finland (Open Ministry) og Estland (People’s Assembly of Rahvaalgatus, Estland). 
  2. Institutionaliseret evne til at lytte. Skabe muligheder for at forstå borgernes oplevelser og aktivt bruges deres feedback og ideer – som de eksempelvis gør det i Seoul Citys Listening Administration. Her har man skabt mangfoldige muligheder for borgerinput, inklusive skabelsen af borgerbeslutningspaneler, beslutningstagning, borgerdrevne budgetter og crowd-sensing Af de mere end 5000 policy-ideer skabt gennem borgerengagement, har omkring 70 procent haft direkte indflydelse på policy-udvikling. Lignende tiltag findes også i Paris’ ’Madame Mayor, I have an idea’ og i Sydaustraliens Citizen juries (dog fokuseret på juridiske beslutningsprocesser).
  3. Platforme for rettidig involvering af ekspertise og erfaring. Skabe effektive platforme der kan sikre rettidig involvering af ekspertise og brugere i relation til komplekse politikområder – som eksempelvis i det allerede nævnte eksempel fra Taiwan eller e-democracia i Brasilien, som anvender en lignende tilgang. Challenge.gov i USA er en ældre og allerede anerkendt digital platform, som bringer højt kvalificeret ekspertise og ny kreativ tænkning ind i den offentlige opgaveløsning gennem crowd-sourcet, konkurrencedrevet innovationsudbud. Og innovationslaboratorier verden over – deriblandt MindLab i DK – eksperimenterer med at muliggøre mere effektorienteret og brugbar viden til at informere forandringstiltag i forhold til at redesigne processer for politik- og systemudvikling.
  4. Lokalt ansvar, engagement og ejerskab. Muliggøre lokalt engagement og ejerskab gennem åben inddragelse og overdragelse af ansvar til borgerne. I Madrid skabte man eksempelvis i 2015 Decide Madrid. Gennem elementer som bl.a. participatory budgeting og borgerdrevne lokale lovgivningsprocesser muliggøres det, at enhver borger kan opnå politisk handlekraft ved hjælp af en proces, hvor borgere kan fremsætte, promovere og virkeliggøre ideer til forandringsinitiativer og lovforslag. Initiativer som Better Reykjavik i Island og Mexico Citys Constitucion CDMX indeholder lignende elementer.
  5. Gennemsigtighed og legitimitet. Skabe bedre og mere gennemsigtige politiske beslutningsgrundlag og evidenstolkninger. I Storbritannien inviterer man i de såkaldte Parliament Evidence Checks eksempelvis borgere ind for at checke det offentlige beslutningsgrundlags argumentation og validitet inden for eksempelvis områder som uddannelse, sundhed og kønsrettigheder. Denne slags tilgang bruges også i forsøget på at skabe bedre demokratisk transparens, som eksempelvis i det globalt orienterede initiativ Follow My Vote.
  6. Demokratisering af den politiske debat. Demokratisere og effektorientere den politiske debat. Flere politiske partier verden over har vundet stor opbakning på at åbne deres partipolitiske ståsted op for en mere aktiv, kontinuerlig og involverende proces. Islands Piratparti er et succesfuldt eksempel på dette, hvor en kombination af on- og offline platforme kontinuerligt bliver brugt for at udforske, udvikle og debattere partiets politik på givne områder. Lignende tilgange er blevet brugt af 'LabHacker' initiativet i Brasilien og af Alternativet i Danmark.

En innovationsdagsorden med fokus på at skabe bedre ’offentlighed’

Danmark har opnået en unik position og status som global rollemodel i forhold til at lykkes med at skabe relativ høj tillid til det offentlige, en velfungerende velfærdssektor og et bredt funderet repræsentativt demokrati. Derudover er der allerede en rig tradition omkring samfundsmæssigt engagement gennem eksempelvis foreninger, interesseorganisationer, lokalråd og socialt orienterede ngo’er.

Spørgsmålet er, om disse unikke styrker og værdier er tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden? Lige nu ser vi aspekter af de ovenstående temaer i forskellige initiativer – særligt på lokalt plan – men det er sjældent en del af en strategisk offentlig innovationssatsning.

Spørgsmålet er, hvordan lokale og internationale erfaringer anvendes på mere strategisk? For mens mange internationalt stadig lader sig inspirere af Danmarks velfærdssystem og kreative sektor, så er Danmark i mindre grad en del af udviklingen af fremtidens demokratiske modeller.

Det kan virke som lidt af et paradoks, at man verden over ikke aktivt prioriterer strategisk udvikling af nye modeller for demokratisk og politisk praksis i en tid, hvor de demokratiske og politiske modeller er under stigende pres.

Hvis ikke de demokratiske institutioner følger med udviklingen, risikerer vi, at det offentliges mulighed for at skabe god effekt for borgerne bliver dårligere, den offentliges legitimitet mindskes, og tilliden til de offentlige systemer falder.

I en tid hvor mange regeringer og offentlige organisationer verden over lige nu har strategisk fokus på at transformere deres forandringskapacitet og ledelsesmæssige handlekraft, bør vi også have systematisk fokus på at eksperimentere med mandatet for forandring.

Forrige artikel Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Næste artikel 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.