Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring?

Er de unikke, danske styrker og værdier tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden?

Offentlig innovation er en dagsorden, som synes at være kommet for at blive. Men spørgsmålet om, hvad der skal være i fokus inden for denne dagsorden, synes til stadighed at være til debat.

Nogle taler om behovet for et særligt fokus på specifikke kernevelfærdsområder. Andre fokuserer på, hvordan strukturelle og styringsmæssige systemer kan forandres. Andre igen understreger vigtigheden af den digitale transformation og dens konsekvenser. Mens andre igen mener, at offentlig innovation handler om opbruddet mellem sektorer og professionelle discipliner.

Jeg kan kun tilslutte mig, at alle disse (og meget mere som ikke er nævnt her) er af stor vigtighed. I denne blog spørger jeg dog, i hvor høj grad den offentlige innovationsdagsorden bidrager til at udvikle mandatet for forandring og øge det offentliges legitimitet? Fornyer vi vores samfund på måder, som også kan måles på den demokratiske bundlinje?

Forrige måned talte jeg med en kreds af Canadiske offentlige chefer i regi af Nestas partnerskab med den canadiske regering omkring deres strategiske fokus omkring en mere eksperimenterede tilgang til politikudvikling.

Usædvanligt nok kom diskussionen til at handle om en ret bogstavelig fortolkning af offentlig innovation: en udvikling af hvordan vi bedst muligt muliggør, at borgere opfatter sig som en betydningsfuld og værdifuld del af offentligheden. Og om hvordan vi bedst lukker det voksende gab mellem de folkevalgte og den menige borger.

Diskussionen var motiveret af den erkendelse, at mange lande verden over lige nu står midt i en demokratisk krise med historisk høj mistillid til politikere og det politiske system. Stemmeprocenterne er faldende mange steder, og samtidig er yderligtgående og radikale bevægelser stigende i omfang og tilslutning.

Nylige undersøgelser udført af TUI Stiftung har endda indikeret, at halvdelen af unge mellem 16 og 26 i lande som Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland er skeptiske over for demokrati som styreform.

Vi talte også om, at det samtidig er et stigende demokratisk problem, at offentlige organisationer har sværere og sværere ved at håndtere de udfordringer, de står overfor. Ikke kun fordi deres kompleksitet og skala er vokset, men også fordi borgere oplever politiske intentioner, som ofte enten ikke udmøntes i praksis eller er ude af trit med den praktiske virkelighed, de står i.

Dette presser også forholdet mellem politikere og embedsmænd, da de nuværende udfordringer kalder på nye roller og måder samarbejde på.

Spørgsmålene begyndte at hobe sig op på vej hjem i flyet fra Canada. I hvor høj grad bidrager den offentlige innovationsdagsorden egentlig til at genskabe borgernes tillid til det offentlige og relationen til en større samfundsfortælling? Sikrer vi den rette udvikling af de systemer, betingelser og modeller, der udgør fundamentet for den demokratiske legitimitet og mandatet for forandring?

Nye veje til at træffe demokratiske beslutninger

Heldigvis er der masser af inspiration at hente lokalt og internationalt, når det gælder eksperimenter, der fokuserer på politisk og demokratisk innovation. En lang række lande, regioner og byer udforsker lige nu nye veje til at skabe og vedligeholde mandatet for forandring.

Et eksempel er Taiwan. I 2014 var det taiwanske parlament besat af fredelige demonstranter som reaktion på en foreslået handelsaftale med Kina – protester som senere blev kendt som solsikkebevægelsen. I de følgende kommunale valg oplevede regeringspartiet Kuomintang et jordskredsnederlag, og premierministeren fratrådte.

I lyset af de folkelige reaktioner var et af de første tiltag fra den nyvalgte regering at etablere en offentlig online høringsproces om en række udfordringer, som regeringen lige nu var usikker på, hvordan den skulle adressere.

Resultatet blev vTaiwan. vTaiwan er en uafhængig høringsproces, som bringer en bred vifte af interessenter sammen gennem en blanding af online- og offline-aktiviteter. Den har til formål at forstå og opnå konsensus om flere synspunkter om et emne, så der skabes et rum til overvejelse for at nå frem til aftale om komplekse og kontroversielle emner.

Til dato er mere end en håndfuld svære beslutninger blevet truffet gennem vTaiwan-processen, som har ført til ny lovgivning. Det gælder eksempelvis lovgivning og initiativer inden for erhvervsudvikling, fødevarepolitik, infrastruktur, transport, konkurrenceregler og boligforhold.

Eksemplet fra Taiwan er ekstraordinært, fordi man er lykkedes med at skabe en ny samfundsmæssig funktion, der både gør bedre brug af den kollektive intelligens, skaber mere effektfuldt samarbejde og ejerskab på tværs af modstridende interesser og den traditionelt langsomme politiske proces.

En innovationsdagsorden under udvikling

Taiwan står ikke alene som et nyt interessant eksempel på offentlig innovation, hvor mandatet for forandring er i fokus. De nye initiativer er lige nu mest kendetegnet ved deres mangfoldighed og eksperimentelle karakter, men jeg har forsøgt at kategorisere og eksemplificere dem i nedenstående seks overordnede temaer:

  1. Åbne beslutnings- og lovgivningsprocesser. Bruge samfundets kollektive intelligens til at rammesætte og kvalificere offentlige beslutninger og lovgivningsprocesser – som de f.eks. gør det i det Parlement et Citoyens i Frankrig, hvor borgere i direkte dialog med politikere og deres rådgivere får mulighed for at bidrage eller kvalificere lovsforslag inden de bliver fremsat i parlamentet. Lignende tiltag findes i Finland (Open Ministry) og Estland (People’s Assembly of Rahvaalgatus, Estland). 
  2. Institutionaliseret evne til at lytte. Skabe muligheder for at forstå borgernes oplevelser og aktivt bruges deres feedback og ideer – som de eksempelvis gør det i Seoul Citys Listening Administration. Her har man skabt mangfoldige muligheder for borgerinput, inklusive skabelsen af borgerbeslutningspaneler, beslutningstagning, borgerdrevne budgetter og crowd-sensing Af de mere end 5000 policy-ideer skabt gennem borgerengagement, har omkring 70 procent haft direkte indflydelse på policy-udvikling. Lignende tiltag findes også i Paris’ ’Madame Mayor, I have an idea’ og i Sydaustraliens Citizen juries (dog fokuseret på juridiske beslutningsprocesser).
  3. Platforme for rettidig involvering af ekspertise og erfaring. Skabe effektive platforme der kan sikre rettidig involvering af ekspertise og brugere i relation til komplekse politikområder – som eksempelvis i det allerede nævnte eksempel fra Taiwan eller e-democracia i Brasilien, som anvender en lignende tilgang. Challenge.gov i USA er en ældre og allerede anerkendt digital platform, som bringer højt kvalificeret ekspertise og ny kreativ tænkning ind i den offentlige opgaveløsning gennem crowd-sourcet, konkurrencedrevet innovationsudbud. Og innovationslaboratorier verden over – deriblandt MindLab i DK – eksperimenterer med at muliggøre mere effektorienteret og brugbar viden til at informere forandringstiltag i forhold til at redesigne processer for politik- og systemudvikling.
  4. Lokalt ansvar, engagement og ejerskab. Muliggøre lokalt engagement og ejerskab gennem åben inddragelse og overdragelse af ansvar til borgerne. I Madrid skabte man eksempelvis i 2015 Decide Madrid. Gennem elementer som bl.a. participatory budgeting og borgerdrevne lokale lovgivningsprocesser muliggøres det, at enhver borger kan opnå politisk handlekraft ved hjælp af en proces, hvor borgere kan fremsætte, promovere og virkeliggøre ideer til forandringsinitiativer og lovforslag. Initiativer som Better Reykjavik i Island og Mexico Citys Constitucion CDMX indeholder lignende elementer.
  5. Gennemsigtighed og legitimitet. Skabe bedre og mere gennemsigtige politiske beslutningsgrundlag og evidenstolkninger. I Storbritannien inviterer man i de såkaldte Parliament Evidence Checks eksempelvis borgere ind for at checke det offentlige beslutningsgrundlags argumentation og validitet inden for eksempelvis områder som uddannelse, sundhed og kønsrettigheder. Denne slags tilgang bruges også i forsøget på at skabe bedre demokratisk transparens, som eksempelvis i det globalt orienterede initiativ Follow My Vote.
  6. Demokratisering af den politiske debat. Demokratisere og effektorientere den politiske debat. Flere politiske partier verden over har vundet stor opbakning på at åbne deres partipolitiske ståsted op for en mere aktiv, kontinuerlig og involverende proces. Islands Piratparti er et succesfuldt eksempel på dette, hvor en kombination af on- og offline platforme kontinuerligt bliver brugt for at udforske, udvikle og debattere partiets politik på givne områder. Lignende tilgange er blevet brugt af 'LabHacker' initiativet i Brasilien og af Alternativet i Danmark.

En innovationsdagsorden med fokus på at skabe bedre ’offentlighed’

Danmark har opnået en unik position og status som global rollemodel i forhold til at lykkes med at skabe relativ høj tillid til det offentlige, en velfungerende velfærdssektor og et bredt funderet repræsentativt demokrati. Derudover er der allerede en rig tradition omkring samfundsmæssigt engagement gennem eksempelvis foreninger, interesseorganisationer, lokalråd og socialt orienterede ngo’er.

Spørgsmålet er, om disse unikke styrker og værdier er tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden? Lige nu ser vi aspekter af de ovenstående temaer i forskellige initiativer – særligt på lokalt plan – men det er sjældent en del af en strategisk offentlig innovationssatsning.

Spørgsmålet er, hvordan lokale og internationale erfaringer anvendes på mere strategisk? For mens mange internationalt stadig lader sig inspirere af Danmarks velfærdssystem og kreative sektor, så er Danmark i mindre grad en del af udviklingen af fremtidens demokratiske modeller.

Det kan virke som lidt af et paradoks, at man verden over ikke aktivt prioriterer strategisk udvikling af nye modeller for demokratisk og politisk praksis i en tid, hvor de demokratiske og politiske modeller er under stigende pres.

Hvis ikke de demokratiske institutioner følger med udviklingen, risikerer vi, at det offentliges mulighed for at skabe god effekt for borgerne bliver dårligere, den offentliges legitimitet mindskes, og tilliden til de offentlige systemer falder.

I en tid hvor mange regeringer og offentlige organisationer verden over lige nu har strategisk fokus på at transformere deres forandringskapacitet og ledelsesmæssige handlekraft, bør vi også have systematisk fokus på at eksperimentere med mandatet for forandring.

Forrige artikel Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Næste artikel 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.