Offentlig innovation: Har vi tilstrækkelig fokus på at udvikle mandatet for forandring?

Er de unikke, danske styrker og værdier tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden?

Offentlig innovation er en dagsorden, som synes at være kommet for at blive. Men spørgsmålet om, hvad der skal være i fokus inden for denne dagsorden, synes til stadighed at være til debat.

Nogle taler om behovet for et særligt fokus på specifikke kernevelfærdsområder. Andre fokuserer på, hvordan strukturelle og styringsmæssige systemer kan forandres. Andre igen understreger vigtigheden af den digitale transformation og dens konsekvenser. Mens andre igen mener, at offentlig innovation handler om opbruddet mellem sektorer og professionelle discipliner.

Jeg kan kun tilslutte mig, at alle disse (og meget mere som ikke er nævnt her) er af stor vigtighed. I denne blog spørger jeg dog, i hvor høj grad den offentlige innovationsdagsorden bidrager til at udvikle mandatet for forandring og øge det offentliges legitimitet? Fornyer vi vores samfund på måder, som også kan måles på den demokratiske bundlinje?

Forrige måned talte jeg med en kreds af Canadiske offentlige chefer i regi af Nestas partnerskab med den canadiske regering omkring deres strategiske fokus omkring en mere eksperimenterede tilgang til politikudvikling.

Usædvanligt nok kom diskussionen til at handle om en ret bogstavelig fortolkning af offentlig innovation: en udvikling af hvordan vi bedst muligt muliggør, at borgere opfatter sig som en betydningsfuld og værdifuld del af offentligheden. Og om hvordan vi bedst lukker det voksende gab mellem de folkevalgte og den menige borger.

Diskussionen var motiveret af den erkendelse, at mange lande verden over lige nu står midt i en demokratisk krise med historisk høj mistillid til politikere og det politiske system. Stemmeprocenterne er faldende mange steder, og samtidig er yderligtgående og radikale bevægelser stigende i omfang og tilslutning.

Nylige undersøgelser udført af TUI Stiftung har endda indikeret, at halvdelen af unge mellem 16 og 26 i lande som Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland er skeptiske over for demokrati som styreform.

Vi talte også om, at det samtidig er et stigende demokratisk problem, at offentlige organisationer har sværere og sværere ved at håndtere de udfordringer, de står overfor. Ikke kun fordi deres kompleksitet og skala er vokset, men også fordi borgere oplever politiske intentioner, som ofte enten ikke udmøntes i praksis eller er ude af trit med den praktiske virkelighed, de står i.

Dette presser også forholdet mellem politikere og embedsmænd, da de nuværende udfordringer kalder på nye roller og måder samarbejde på.

Spørgsmålene begyndte at hobe sig op på vej hjem i flyet fra Canada. I hvor høj grad bidrager den offentlige innovationsdagsorden egentlig til at genskabe borgernes tillid til det offentlige og relationen til en større samfundsfortælling? Sikrer vi den rette udvikling af de systemer, betingelser og modeller, der udgør fundamentet for den demokratiske legitimitet og mandatet for forandring?

Nye veje til at træffe demokratiske beslutninger

Heldigvis er der masser af inspiration at hente lokalt og internationalt, når det gælder eksperimenter, der fokuserer på politisk og demokratisk innovation. En lang række lande, regioner og byer udforsker lige nu nye veje til at skabe og vedligeholde mandatet for forandring.

Et eksempel er Taiwan. I 2014 var det taiwanske parlament besat af fredelige demonstranter som reaktion på en foreslået handelsaftale med Kina – protester som senere blev kendt som solsikkebevægelsen. I de følgende kommunale valg oplevede regeringspartiet Kuomintang et jordskredsnederlag, og premierministeren fratrådte.

I lyset af de folkelige reaktioner var et af de første tiltag fra den nyvalgte regering at etablere en offentlig online høringsproces om en række udfordringer, som regeringen lige nu var usikker på, hvordan den skulle adressere.

Resultatet blev vTaiwan. vTaiwan er en uafhængig høringsproces, som bringer en bred vifte af interessenter sammen gennem en blanding af online- og offline-aktiviteter. Den har til formål at forstå og opnå konsensus om flere synspunkter om et emne, så der skabes et rum til overvejelse for at nå frem til aftale om komplekse og kontroversielle emner.

Til dato er mere end en håndfuld svære beslutninger blevet truffet gennem vTaiwan-processen, som har ført til ny lovgivning. Det gælder eksempelvis lovgivning og initiativer inden for erhvervsudvikling, fødevarepolitik, infrastruktur, transport, konkurrenceregler og boligforhold.

Eksemplet fra Taiwan er ekstraordinært, fordi man er lykkedes med at skabe en ny samfundsmæssig funktion, der både gør bedre brug af den kollektive intelligens, skaber mere effektfuldt samarbejde og ejerskab på tværs af modstridende interesser og den traditionelt langsomme politiske proces.

En innovationsdagsorden under udvikling

Taiwan står ikke alene som et nyt interessant eksempel på offentlig innovation, hvor mandatet for forandring er i fokus. De nye initiativer er lige nu mest kendetegnet ved deres mangfoldighed og eksperimentelle karakter, men jeg har forsøgt at kategorisere og eksemplificere dem i nedenstående seks overordnede temaer:

  1. Åbne beslutnings- og lovgivningsprocesser. Bruge samfundets kollektive intelligens til at rammesætte og kvalificere offentlige beslutninger og lovgivningsprocesser – som de f.eks. gør det i det Parlement et Citoyens i Frankrig, hvor borgere i direkte dialog med politikere og deres rådgivere får mulighed for at bidrage eller kvalificere lovsforslag inden de bliver fremsat i parlamentet. Lignende tiltag findes i Finland (Open Ministry) og Estland (People’s Assembly of Rahvaalgatus, Estland). 
  2. Institutionaliseret evne til at lytte. Skabe muligheder for at forstå borgernes oplevelser og aktivt bruges deres feedback og ideer – som de eksempelvis gør det i Seoul Citys Listening Administration. Her har man skabt mangfoldige muligheder for borgerinput, inklusive skabelsen af borgerbeslutningspaneler, beslutningstagning, borgerdrevne budgetter og crowd-sensing Af de mere end 5000 policy-ideer skabt gennem borgerengagement, har omkring 70 procent haft direkte indflydelse på policy-udvikling. Lignende tiltag findes også i Paris’ ’Madame Mayor, I have an idea’ og i Sydaustraliens Citizen juries (dog fokuseret på juridiske beslutningsprocesser).
  3. Platforme for rettidig involvering af ekspertise og erfaring. Skabe effektive platforme der kan sikre rettidig involvering af ekspertise og brugere i relation til komplekse politikområder – som eksempelvis i det allerede nævnte eksempel fra Taiwan eller e-democracia i Brasilien, som anvender en lignende tilgang. Challenge.gov i USA er en ældre og allerede anerkendt digital platform, som bringer højt kvalificeret ekspertise og ny kreativ tænkning ind i den offentlige opgaveløsning gennem crowd-sourcet, konkurrencedrevet innovationsudbud. Og innovationslaboratorier verden over – deriblandt MindLab i DK – eksperimenterer med at muliggøre mere effektorienteret og brugbar viden til at informere forandringstiltag i forhold til at redesigne processer for politik- og systemudvikling.
  4. Lokalt ansvar, engagement og ejerskab. Muliggøre lokalt engagement og ejerskab gennem åben inddragelse og overdragelse af ansvar til borgerne. I Madrid skabte man eksempelvis i 2015 Decide Madrid. Gennem elementer som bl.a. participatory budgeting og borgerdrevne lokale lovgivningsprocesser muliggøres det, at enhver borger kan opnå politisk handlekraft ved hjælp af en proces, hvor borgere kan fremsætte, promovere og virkeliggøre ideer til forandringsinitiativer og lovforslag. Initiativer som Better Reykjavik i Island og Mexico Citys Constitucion CDMX indeholder lignende elementer.
  5. Gennemsigtighed og legitimitet. Skabe bedre og mere gennemsigtige politiske beslutningsgrundlag og evidenstolkninger. I Storbritannien inviterer man i de såkaldte Parliament Evidence Checks eksempelvis borgere ind for at checke det offentlige beslutningsgrundlags argumentation og validitet inden for eksempelvis områder som uddannelse, sundhed og kønsrettigheder. Denne slags tilgang bruges også i forsøget på at skabe bedre demokratisk transparens, som eksempelvis i det globalt orienterede initiativ Follow My Vote.
  6. Demokratisering af den politiske debat. Demokratisere og effektorientere den politiske debat. Flere politiske partier verden over har vundet stor opbakning på at åbne deres partipolitiske ståsted op for en mere aktiv, kontinuerlig og involverende proces. Islands Piratparti er et succesfuldt eksempel på dette, hvor en kombination af on- og offline platforme kontinuerligt bliver brugt for at udforske, udvikle og debattere partiets politik på givne områder. Lignende tilgange er blevet brugt af 'LabHacker' initiativet i Brasilien og af Alternativet i Danmark.

En innovationsdagsorden med fokus på at skabe bedre ’offentlighed’

Danmark har opnået en unik position og status som global rollemodel i forhold til at lykkes med at skabe relativ høj tillid til det offentlige, en velfungerende velfærdssektor og et bredt funderet repræsentativt demokrati. Derudover er der allerede en rig tradition omkring samfundsmæssigt engagement gennem eksempelvis foreninger, interesseorganisationer, lokalråd og socialt orienterede ngo’er.

Spørgsmålet er, om disse unikke styrker og værdier er tilstrækkeligt repræsenteret i den nuværende offentlige innovationsdagsorden? Lige nu ser vi aspekter af de ovenstående temaer i forskellige initiativer – særligt på lokalt plan – men det er sjældent en del af en strategisk offentlig innovationssatsning.

Spørgsmålet er, hvordan lokale og internationale erfaringer anvendes på mere strategisk? For mens mange internationalt stadig lader sig inspirere af Danmarks velfærdssystem og kreative sektor, så er Danmark i mindre grad en del af udviklingen af fremtidens demokratiske modeller.

Det kan virke som lidt af et paradoks, at man verden over ikke aktivt prioriterer strategisk udvikling af nye modeller for demokratisk og politisk praksis i en tid, hvor de demokratiske og politiske modeller er under stigende pres.

Hvis ikke de demokratiske institutioner følger med udviklingen, risikerer vi, at det offentliges mulighed for at skabe god effekt for borgerne bliver dårligere, den offentliges legitimitet mindskes, og tilliden til de offentlige systemer falder.

I en tid hvor mange regeringer og offentlige organisationer verden over lige nu har strategisk fokus på at transformere deres forandringskapacitet og ledelsesmæssige handlekraft, bør vi også have systematisk fokus på at eksperimentere med mandatet for forandring.

Forrige artikel Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Næste artikel 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor 5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.