Offentlige ledere: Fortsat på skrump

Beskæftigelsen i den offentlige sektor er på vej ned, og tendensen vil fortsætte helt frem til 2020. I Mandag Morgens store velfærdsanalyse, et survey til godt 1200 velfærdsledere i først og fremmest den offentlgie sektor, svarer hver sjette leder ligefrem, at den offentlige sektor vil beskæftige mindre end 690.000 fuldtidsansatte i 2020. Det er langt under de 735.000, der var gennemsnittet under VK-regeringerne i 00’erne. 8 ud af 10 mener, ydelser skal prioriteres til borgere med størst behov. Samtidig oplever de høje krav til dokumentation og håber på afbureaukratisering.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Et stort flertal af lederne for landets børnehaver, skoler, rådhuse og sygehuse regner med, at de fremover kommer til at udføre deres opgaver med færre ansatte. Færre ansatte er forventningen hos 62 pct. af lederne, mens 15 pct. – svarende til hver sjette leder – ligefrem forudser, at den offentlige sektor kun vil råde over 690.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020.

Det er langt under det nuværende niveau på omkring 750.000 fuldtidsbeskæftigede og også langt under de ca. 735.000 fuldtidsbeskæftigede, der i gennemsnit arbejdede i den offentlige sektor under de skiftende VK-regeringer i 00’erne. Se figur 1.

Færre offentligt ansatte" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/36dc2-jre_fig2_tro_paa_tillidsreform_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/344b3-jre_fig2_tro_paa_tillidsreform_0.png | Forstør   Luk

Et flertal af offentlige ledere tror på, at regeringens bebudede tillidsreform - i modsætning til tidligere forsøg på at afbureaukratisere - vil lykkes.

Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-Survey og Danmarks Statistik. [/graph]

Det viser en ny undersøgelse blandt godt 1.200 af velfærdslederne i Mandag Morgens Velfærdspanel.

”Krisebevidstheden har virkelig bidt sig fast, og lederne for børnehaver, skoler og andre offentlige institutioner mener ikke, deres fremtidsudsigter er så gode. Jeg kender godt diskussionen blandt de offentlige ledere og er derfor ikke overrasket over deres forventninger. Der er virkelig en udbredt følelse af, at krisen rammer hårdt,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Bare et blik på budgetterne i de fire største kommuner bekræfter tendensen. I 2013 lægger de alle op til effektiviseringer og omlægninger, der skal skære mindst 1 pct. af udgifterne. Fortsætter den langsomme, men vedvarende trimning af budgetterne, vil den kommunale økonomi i 2020 være op mod 10 pct. mindre end i dag.

Det er ikke kun kommunerne, der kan se frem til en årrække med meget hård styring af udgifterne.

”Offentlige arbejdspladser kan ikke forvente, at de kan blive ved med at udvide antallet af ansatte. Krisen kræver andre løsninger, hvor opgaverne skal løses inden for en fastlåst økonomisk ramme, men med et faldende antal ansatte,” siger socialdemokraten Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.

Herning Kommune er en af de kommuner,  som siden strukturreformen i 2007 har fået færre ansatte.

”Vi er blevet færre om at løse opgaverne og har realiseret nogle stordriftsfordele efter kommunesammenlægningerne i 2007. Det er svært at sige, om udviklingen vil fortsætte, men målet må være, at borgerne får den bedst mulige service og ikke, at vi er flest muligt om at løse opgaverne,” siger Hernings Venstre-borgmester, Lars Krarup

Bureaukrati tager tiden

Ikke nok med, at de offentlige ledere forventer, at de skal udføre deres opgaver med færre medarbejdere. Et stort flertal på 71 pct. mener, at de bruger for meget tid på dokumentation.

Det er netop det, regeringen har lovet at gøre noget ved med sin bebudede tillidsreform, der skal skære ned på kontrol og dokumentation i den offentlige sektor.

Bent Hansen mener ligefrem, at politikere som ham selv kan lægge gift ud for omstillingen af den offentlige sektor, hvis de stiller nye krav om dokumentation.

”Hvis vi som politikere kræver kontrol og dokumentation, så går tiden jo med det. Skal omlægningen lykkes, stiller det krav til alle og ikke bare de offentlige ledere og deres medarbejdere,” siger Bent Hansen.

[graph title="Tro på tillidsreform" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-survey. 

Nu har toppolitikere som Bent Hansen i en årrække talt for at reducere krav til dokumentation og indberetninger uden den store effekt. Selv om den tidligere regering statistisk set kunne registrere mindskede krav til dokumentation, blev det ikke registreret som sådan hos hverken borgere eller virksomheder – og altså heller ikke hos de ansatte i det offentlige. Men ifølge Mandag Morgens survey tror et flertal af de godt 1.200 velfærdsledere, at den bebudede tillidsreform rent faktisk vil dreje udviklingen og føre til mindre bureaukrati og detailstyring. Se figur 2.

”Vi skal finde en ny rolle for politikerne, hvor vi står til ansvar for beslutningerne og ikke bare beder om en ny rapport eller om mere dokumentation,” siger Bent Hansen

Mindre velfærd til de rigeste

Velfærdsanalysen viser, at de offentlige ledere forventer en omfattende omlægning af den offentlige sektor. Der bliver færre ansatte, de tror på, at løsningerne bliver mindre bureaukratiske, og så er de enige i, at ydelser fremover skal målrettes til borgere med særlig behov.

Selv om reform har fulgt reform, er det store flertal af de offentlige ledere ikke kørt trætte. Tværtimod er de mange reformer kun indledningen til en markant omlægning af velfærdsydelserne til borgerne, der vil fortsætte frem mod 2020. Hele 8 ud af 10 ledere mener, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov. Se figur 3.

Færre offentlige ydelser til rige" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/49b5a-jre_fig4_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a595c-jre_fig4_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster_0.png | Forstør   Luk

De bedststillede borgere kan se frem til færre offentlige ydelser, hvis det går, som de offentlige ledere forventer. Hele 85 pct. forventer således, at den kommunale rengøringshjælp bliver afhængig af borgerens indkomst.

Note: 1 N=1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. [/graph]

Formanden for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Bjarne Pedersen, ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig, og i nogle tilfælde positiv, konsekvens af den nye økonomiske virkelighed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for det. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være dem, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet,” siger Bjarne Pedersen.

Han karakteriserer samtidig tidligere tiders velfærdsservice som ”rundhåndet”.

Se også tv-interviewet med Bjarne Petersen

Med deres entydige budskab støtter de offentlige ledere Velfærdsdanmarks politiske top i kommuner, regioner og på Christiansborg.

Tre toppolitikere – Bent Hansen fra Danske Regioner og Erik Nielsen formand for Kommunernes Landsforening (KL) samt den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager – har tidligere slået til lyd for netop at målrette velfærdsydelserne. I en fælles kronik i Politiken i november stillede de tre bl.a. spørgsmålet, om pensionister helt automatisk skal have rabat i svømmehaller og til offentlig transport, når fakta viser, at ældre medborgeres personlige indkomst er steget med ikke mindre end 50 pct. i løbet af de seneste 10 år.

”Vi er lige nu ved at ændre meget grundlæggende på vores opfattelse af velfærd. Jeg kan godt huske mine taler om vækst i den offentlige sektor og om at skaffe plads til udvidelser. Den slags taler må vi pakke væk, og så må vi finde plads til at løse nye opgaver og udfordringer inden for en fastlåst økonomisk ramme,” siger Bent Hansen, der erklærer sig ”overrasket” over, at hele 81 pct. af de offentlige ledere har taget prioriteringsdiskussionen til sig.

I det perspektiv er pensionisternes rabat i svømmehallerne kun et eksempel, men det fortæller historien om en offentlig sektor, der skal endevende hver eneste udgiftspost.

Mandag Morgens Velfærdspanel

Velfærdspanelet består af godt og vel 3.300 velfærdsledere. Fælles for dem alle er, at de har ledelsesmæssigt og/eller udviklingsmæssigt ansvar for produktion og levering af velfærd. Den altovervejende del af panelet er ansat i den offentlige sektor. Godt 1.200 af panelets medlemmer besvarede surveyet om fremtidens velfærd.

”Velfærdsledernes opbakning er større, end jeg havde regnet med, men de fleste ved også godt, at der ikke længere ligger guld på gaderne,” siger Bent Hansen.

Nulvækst bestemmer forventninger

Et blik i den økonomiske krystalkugle fortæller regionernes formand, at de hårde prioriteringer ikke bare er på dagsordenen lige nu, men vil præge de kommende års udvikling.

”Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år,” siger han.

Tilbage står det tydelige behov for at turde prioritere. En erkendelse, den ”røde” Bent Hansen deler med sin “blå” kollega, Venstre-borgmesteren Lars Krarup fra Herning.

”Vi kan ikke bare tage det som en selvfølge, at samfundet løser alle de udfordringer, vi møder i vores liv. Jeg tror, målingen fortæller os, at lederne er fuldstændig klar over den problemstilling og er klar til at tænke nyt. I den debat er målretningen af ydelser til borgere med størst behov et af de temaer, der skal belyses nærmere,” siger Lars Krarup.

[graph title="Mest offentlig hjælp til borgere med lave indkomster" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N=1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. 

Netop den diskussion forventer administrerende direktør i KL Kristian Wendelboe vil tage fart.

”I mange år har vi udvidet velfærden, og nogle gange på bekostning af det personlige ansvar. Nu har vi ikke økonomi til at fortsætte den udvikling og må gå velfærden efter med en lup og diskutere, om vi kan flytte noget tilbage til borgerne,” siger Kristian Wendelboe.

I dag tæller indkomsten ikke med, når kommuner visiterer deres borgere til praktisk hjælp som f.eks. rengøring. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte. Et stort flertal af analysens godt 1.200 ledere forventer, at kommunerne fremover kun vil tildele hjælp til rengøring, hvis ikke borgerne selv har mulighed for at betale. Se figur 4.

”Skal hjælp til rengøring være afhængig af indkomsten? Det rejser jo en diskussion om, hvad der er det offentliges kerneopgaver. Hjælp til rengøring ligger måske i kanten, og her kan visitationen måske blive skarpere,” siger Kristian Wendelboe.

Bare diskussionen er kontroversiel, fordi hjælpen til de rigeste borgere så kan blive indstillet.

”Lederne erkender, at vi skal vende hver en sten i de kommende år, men om det så betyder, at kernevelfærdsydelser skal afhænge af indtægten, det er det for tidligt at sige noget om,” siger Lars Krarup.

Nu er netop den praktiske hjælp til rengøring, ligesom pensionisternes rabat til svømmehallen, ikke den helt store post på de kommunale budgetter. En række kommuner tilbyder kun praktisk hjælp til rengøring en gang hver tredje uge.

Vælgerne vil have prioriteringer

Mens Velfærdsdanmarks aktører oplever et holdningsskifte og ser en mere fokuseret velfærd foran sig, trækker professor Jørgen Goul Andersen linjerne bagud.

”Det er højt, når 81 pct. af lederne er enige i, at ydelser skal målrettes. Men der er tradition for, at vælgerne siger ja til at prioritere velfærdsydelser. På de konkrete spørgsmål svarer de imidlertid modsat. Undtagen når det gælder børnepenge og praktisk hjælp til ældre. Lederne er klart mere villige til at målrette, end borgerne er, men man ser også det samme mønster hos lederne: Det er nogle få bestemte områder, de tænker på,” siger Goul Andersen.

Mandag Morgens velfærdsanalyse viser da også markant lavere forventninger blandt de offentlige ledere til, at indkomsten skal have betydning, når borgerne søger læge eller må en tur på skadestuen. Spørgsmålet er, om det er en god forretning for kommunerne at lade ydelser afhænge af indkomst.

”I dag betaler forældre allerede en del af udgifterne til at få passet deres børn. Hvis en kommune sætter prisen op, kan det skubbe familier ud af kommunen, og hvis alle kommuner gør det, kan det skubbe folk ud af landet i lige så høj grad som skatten, for det er de unge, der er mobile,” siger Jørgen Goul Andersen.

Regeringens skattereform fra sidste år viser, at princippet om, at ydelser skal målrettes til borgere med særlige behov, vinder indpas. Efter sidste års skattereform bliver børnechecken f.eks. aftrappet for borgere med en indkomst på mere end 700.000 kr.

Heller ikke pensionister med høje indkomster gik ram forbi. Som følge af skattereformen reguleres folkepensionens grundbeløb ikke i samme takt som hidtil.

Det kommer folkepensionister med de laveste indkomster ikke til at mærke, fordi de får udbetalt et ekstra tillæg til deres grundbeløb,  som pensionister med højere indkomster ikke modtager.

Når Velfærdsdanmark målretter ydelser til de borgere, der har størst behov, sker det med stor opbakning fra de ledere i det offentlige, som skal gennemføre reformerne.

”Vores ledere er fantastisk loyale. Mandag Morgens analyse viser, at der er basis for at gennemføre omstillingen,” siger Bent Hansen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu