Offentlige ledere kunne lære noget af forsvaret

I forsvaret lever de grundlæggende offentlige værdier, som er på vej til at blive udraderet i resten af den offentlige sektor. Ordentlighed i ledelse, respekt for medarbejdernes faglighed og praksisviden. Det kan andre offentlige organisationer tage ved lære af.

I store dele af den offentlige sektor i dagens Danmark er praksisviden og faglige argumenter ikke længere i høj kurs. Vi har efterhånden vænnet os til, at et fagligt argument fra en lærer, pædagog, sygeplejerske eller læge udelukkende bliver set som et forsøg på at fremme egeninteresser. Derfor bliver de faglige organisationer og brugerorganisationerne ikke altid inddraget i arbejdet på Slotsholmen. Men sådan er det ikke i forsvaret.

På Folkemødet i år deltog jeg i et arrangement under den meget provokerende overskrift: ”Livsvigtig viden – kan viden fra praksis redde Danmark?” Det blev ledet af dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet og foregik i et mobilt møderum bemandet med uniformerede soldater, som bød velkommen. Der var landkort på væggene, moderne formidlingsudstyr, og man fik klart et indtryk af, at denne vogn kunne bruges til at træffe konkrete beslutninger ikke langt fra fronten. Og det siger noget om deres syn på ledelse.

Praksisviden er livsvigtig

Forsvaret arbejder ud fra den klare opfattelse, at det er i praksis – dvs. i de konkrete missioner – at ny viden kommer til verden. Det bliver så af staben formuleret som retningslinjer, men udgangspunktet er altid den konkrete faglige praksis. Det interessante og svære er, at man aldrig kommer til at kæmpe den samme krig igen. Det er altid en ny krig, som kræver nye kompetencer. Man kan derfor ikke operere med snorlige styring, som ellers har været det traditionelle og fejlagtige billede af forsvaret. Man er nødt til at lade virkeligheden tælle, dvs. acceptere og prøve at forstå de konkrete faglige iagttagelser, som man gør sig i felten. Det forhindrer ikke, at man samtidig har et centralt arsenal af viden og erfaring placeret i staben, men man starter ikke som udgangspunkt med mistro til den enkelte soldat, delingsfører eller løjtnant. Deres faglige praksisviden har værdi og bliver brugt.

Skal der lægges en strategi, må den ligeledes have sit konkrete udgangspunkt i sikker viden om den virkelighed, som den skal virke i. Det har Kim Kristensen, som er Dronningens ceremonimester, tidligere oberst og chef for den danske krigsindsats i Afghanistan, beskrevet meget præcist i bogen ”Følg mig”, der blev udgivet sidste år. Man er nødt til at beskæftige sig med den konkrete virkelighed i alle dens detaljer og nuancer. Ledelsen er nødt til at inddrage alle, som skal være med i udførelsen af strategien. Og ledelsen er nødt til at kommunikere strategien ærligt og uden skønmalerier. Det kræver, at ledelsen går foran og ikke overlader arbejdet til konsulentfirmaer.

Praksisviden skal styre uddannelserne

Et andet centralt element drejer sig om, at koblingen mellem praksis og uddannelse er effektiv. Ny viden fra praksis skal hurtigt omsættes til retningslinjer, som kan indarbejdes og trænes i uddannelsen. Kim Kristensen bruger et helt kapitel under overskriften: ”Man skal træne, som man kæmper”. På Bornholm fortalte premierløjtnant Søren Barsøe, som har været udsendt til Afghanistan flere gange som ansvarlig officer, hvordan han konkret forberedte en udsendelse ved selv både at tage af sted til området i en kort periode for at få et konkret billede af situationen og ved at gennemgå de indberetninger, som forskellige hold udsendt før ham havde udarbejdet.

Men i så vanskelige missioner, som dem i Afghanistan, er det ikke altid nok at vente på den formelle opsamling af praksiserfaringer, selv om det fungerer godt i forsvaret. Derfor benyttede Barsøe sig af en kortslutningsmekanisme – dvs. når han og hans folk iagttog behov for justeringer af forskrifter, ringede han hjem til den ansvarlige for træningen af næste hold og formidlede den indsamlede praksisviden direkte. Så kunne det komme ind i revisionen af retningslinjerne senere.

Både Kværnø og Kristensen er bevidste om, at forsvaret befinder sig i en speciel situation. Betydningen af praksisbaseret viden og den tætte sammenhæng mellem uddannelse og praksis er særlig nødvendig for forsvaret. Det er forskellen mellem liv og død. En fejlagtig retningslinje baseret på manglende sammenhæng mellem den faglige praksis og de fra staben udstukne retningslinjer kan betyde, at mange liv går tabt, eller at civile mister livet, eller at man i et område f.eks. i Afghanistan må starte forfra med at opbygge tillidsforhold til lokale beboere. Men de særlige forhold gør ikke erkendelserne mindre anvendelige for andre.

Top-down-implementering virker ikke

En tredje pointe, som både findes i Kristensens bog, og som var centralt i budskabet på Bornholm, drejer sig om, hvordan man kommer fra viden, strategi og beslutning til udførelse. Her er det igen vigtigt, at man har en grundig proces med inddragelse af alle relevante parter med afdækning af de vanskelige og ofte irriterende spørgsmål. At der sammensættes en udredningsgruppe, hvor også de med de skæve synspunkter og de atypiske vinkler kommer på banen, er vigtigt, fordi komplementariteten er med til at sikre, at man kommer rundt i hjørnerne. Man må ud på træningsbanen og prøve af, og man må være villig til at lave de nødvendige justeringer – baseret på ny viden.

Det er gennem denne proces, at man får en holdbar strategi og dermed en fortælling, som alle har forståelse for, og som ofte derved mere eller mindre implementerer sig selv. Mange ville nok forvente, at forsvaret brugte sit ordresystem og sit hierarki og dermed slet ikke havde et implementeringsproblem. Men det forholder sig slet ikke på den måde. Forsvaret har for længst opgivet tanken om en top-down-strategi. Man kan ikke beordre sig til den rigtige implementering. Der findes ikke noget, som kan kaldes ”konsekvent implementering”. Virkeligheden er altid en foranderlig størrelse. Her skal den enkelte soldat eller den ansvarlige officer have så godt styr på strategien og målet, at man frit kan lave de nødvendige tilpasninger. Den frihed er sikret gennem et forarbejde og et udviklende og inddragende samarbejde med alle parter. Det foregår ikke i et magtfrit rum, men det foregår via dialog og respekt for den, som står forrest i fronten.

Ledelse handler om at gå forrest

Det sidste, jeg vil fremhæve her, er den særlige forståelse af ledelse, som præger forsvaret if. Kim Kristensens bog. Alene titlen ”Følg mig” siger alt. Han ser i den grad ledelse i den betydning, som ligger i det engelske ord ”leadership”, dvs. lederen er den, der går forrest, den, som skaber sammenholdet, og den, som har ansvaret for sine medarbejdere. Han går nok længere, end mange vil gøre det med formuleringer som ”elsk dine medarbejdere”. Men kernen i hans pointer er ikke til at komme uden om. Kristensen viser os, at ledelse grundlæggende er forskellig fra administration, og at ledelse handler om mennesker og dermed om tillid.

Et særligt aspekt drejer sig om at have gensidig forståelse op og ned i kommandokæden. Her beskriver Kristensen det således, at alle i ledelsessystemet – fra delingsføreren til den øverste chef – kender de enkelte pladser og umiddelbart er trænet til at springe to led op, hvis det bliver nødvendigt. Den faglige forståelse er grundlagt ved, at alle har prøvet at være i det første led og f.eks. ikke bare har brugt hele sin karriere på eksempelvis Slotsholmen.

Forsvaret har overlevet med fagligheden i behold

I en tid, hvor det vrimler med eksempler på, at fagligheden i de offentlige velfærdsinstitutioner er under pres, og hvor medarbejdere, faglige organisationer og brugergrupper alene beskyldes for at mele egen kage, er det befriende, at vi har et sted i den offentlige sektor, hvor der fortsat er fokus på faglighed og ordentlig ledelse. Lad os begynde at tage ved lære af forsvaret. Lad os lytte til folk som Ole Kværnø, Søren Barsøe og Kim Kristensen og bruge deres viden som løftestang for en nyudvikling af den offentlige sektor og dens velfærdsinstitutioner.

Forrige artikel Hvad Trump og Aristoteles kan lære os om lederdyder Næste artikel Hvad er god integration?

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.