Offentlige ledere kunne lære noget af forsvaret

I forsvaret lever de grundlæggende offentlige værdier, som er på vej til at blive udraderet i resten af den offentlige sektor. Ordentlighed i ledelse, respekt for medarbejdernes faglighed og praksisviden. Det kan andre offentlige organisationer tage ved lære af.

I store dele af den offentlige sektor i dagens Danmark er praksisviden og faglige argumenter ikke længere i høj kurs. Vi har efterhånden vænnet os til, at et fagligt argument fra en lærer, pædagog, sygeplejerske eller læge udelukkende bliver set som et forsøg på at fremme egeninteresser. Derfor bliver de faglige organisationer og brugerorganisationerne ikke altid inddraget i arbejdet på Slotsholmen. Men sådan er det ikke i forsvaret.

På Folkemødet i år deltog jeg i et arrangement under den meget provokerende overskrift: ”Livsvigtig viden – kan viden fra praksis redde Danmark?” Det blev ledet af dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet og foregik i et mobilt møderum bemandet med uniformerede soldater, som bød velkommen. Der var landkort på væggene, moderne formidlingsudstyr, og man fik klart et indtryk af, at denne vogn kunne bruges til at træffe konkrete beslutninger ikke langt fra fronten. Og det siger noget om deres syn på ledelse.

Praksisviden er livsvigtig

Forsvaret arbejder ud fra den klare opfattelse, at det er i praksis – dvs. i de konkrete missioner – at ny viden kommer til verden. Det bliver så af staben formuleret som retningslinjer, men udgangspunktet er altid den konkrete faglige praksis. Det interessante og svære er, at man aldrig kommer til at kæmpe den samme krig igen. Det er altid en ny krig, som kræver nye kompetencer. Man kan derfor ikke operere med snorlige styring, som ellers har været det traditionelle og fejlagtige billede af forsvaret. Man er nødt til at lade virkeligheden tælle, dvs. acceptere og prøve at forstå de konkrete faglige iagttagelser, som man gør sig i felten. Det forhindrer ikke, at man samtidig har et centralt arsenal af viden og erfaring placeret i staben, men man starter ikke som udgangspunkt med mistro til den enkelte soldat, delingsfører eller løjtnant. Deres faglige praksisviden har værdi og bliver brugt.

Skal der lægges en strategi, må den ligeledes have sit konkrete udgangspunkt i sikker viden om den virkelighed, som den skal virke i. Det har Kim Kristensen, som er Dronningens ceremonimester, tidligere oberst og chef for den danske krigsindsats i Afghanistan, beskrevet meget præcist i bogen ”Følg mig”, der blev udgivet sidste år. Man er nødt til at beskæftige sig med den konkrete virkelighed i alle dens detaljer og nuancer. Ledelsen er nødt til at inddrage alle, som skal være med i udførelsen af strategien. Og ledelsen er nødt til at kommunikere strategien ærligt og uden skønmalerier. Det kræver, at ledelsen går foran og ikke overlader arbejdet til konsulentfirmaer.

Praksisviden skal styre uddannelserne

Et andet centralt element drejer sig om, at koblingen mellem praksis og uddannelse er effektiv. Ny viden fra praksis skal hurtigt omsættes til retningslinjer, som kan indarbejdes og trænes i uddannelsen. Kim Kristensen bruger et helt kapitel under overskriften: ”Man skal træne, som man kæmper”. På Bornholm fortalte premierløjtnant Søren Barsøe, som har været udsendt til Afghanistan flere gange som ansvarlig officer, hvordan han konkret forberedte en udsendelse ved selv både at tage af sted til området i en kort periode for at få et konkret billede af situationen og ved at gennemgå de indberetninger, som forskellige hold udsendt før ham havde udarbejdet.

Men i så vanskelige missioner, som dem i Afghanistan, er det ikke altid nok at vente på den formelle opsamling af praksiserfaringer, selv om det fungerer godt i forsvaret. Derfor benyttede Barsøe sig af en kortslutningsmekanisme – dvs. når han og hans folk iagttog behov for justeringer af forskrifter, ringede han hjem til den ansvarlige for træningen af næste hold og formidlede den indsamlede praksisviden direkte. Så kunne det komme ind i revisionen af retningslinjerne senere.

Både Kværnø og Kristensen er bevidste om, at forsvaret befinder sig i en speciel situation. Betydningen af praksisbaseret viden og den tætte sammenhæng mellem uddannelse og praksis er særlig nødvendig for forsvaret. Det er forskellen mellem liv og død. En fejlagtig retningslinje baseret på manglende sammenhæng mellem den faglige praksis og de fra staben udstukne retningslinjer kan betyde, at mange liv går tabt, eller at civile mister livet, eller at man i et område f.eks. i Afghanistan må starte forfra med at opbygge tillidsforhold til lokale beboere. Men de særlige forhold gør ikke erkendelserne mindre anvendelige for andre.

Top-down-implementering virker ikke

En tredje pointe, som både findes i Kristensens bog, og som var centralt i budskabet på Bornholm, drejer sig om, hvordan man kommer fra viden, strategi og beslutning til udførelse. Her er det igen vigtigt, at man har en grundig proces med inddragelse af alle relevante parter med afdækning af de vanskelige og ofte irriterende spørgsmål. At der sammensættes en udredningsgruppe, hvor også de med de skæve synspunkter og de atypiske vinkler kommer på banen, er vigtigt, fordi komplementariteten er med til at sikre, at man kommer rundt i hjørnerne. Man må ud på træningsbanen og prøve af, og man må være villig til at lave de nødvendige justeringer – baseret på ny viden.

Det er gennem denne proces, at man får en holdbar strategi og dermed en fortælling, som alle har forståelse for, og som ofte derved mere eller mindre implementerer sig selv. Mange ville nok forvente, at forsvaret brugte sit ordresystem og sit hierarki og dermed slet ikke havde et implementeringsproblem. Men det forholder sig slet ikke på den måde. Forsvaret har for længst opgivet tanken om en top-down-strategi. Man kan ikke beordre sig til den rigtige implementering. Der findes ikke noget, som kan kaldes ”konsekvent implementering”. Virkeligheden er altid en foranderlig størrelse. Her skal den enkelte soldat eller den ansvarlige officer have så godt styr på strategien og målet, at man frit kan lave de nødvendige tilpasninger. Den frihed er sikret gennem et forarbejde og et udviklende og inddragende samarbejde med alle parter. Det foregår ikke i et magtfrit rum, men det foregår via dialog og respekt for den, som står forrest i fronten.

Ledelse handler om at gå forrest

Det sidste, jeg vil fremhæve her, er den særlige forståelse af ledelse, som præger forsvaret if. Kim Kristensens bog. Alene titlen ”Følg mig” siger alt. Han ser i den grad ledelse i den betydning, som ligger i det engelske ord ”leadership”, dvs. lederen er den, der går forrest, den, som skaber sammenholdet, og den, som har ansvaret for sine medarbejdere. Han går nok længere, end mange vil gøre det med formuleringer som ”elsk dine medarbejdere”. Men kernen i hans pointer er ikke til at komme uden om. Kristensen viser os, at ledelse grundlæggende er forskellig fra administration, og at ledelse handler om mennesker og dermed om tillid.

Et særligt aspekt drejer sig om at have gensidig forståelse op og ned i kommandokæden. Her beskriver Kristensen det således, at alle i ledelsessystemet – fra delingsføreren til den øverste chef – kender de enkelte pladser og umiddelbart er trænet til at springe to led op, hvis det bliver nødvendigt. Den faglige forståelse er grundlagt ved, at alle har prøvet at være i det første led og f.eks. ikke bare har brugt hele sin karriere på eksempelvis Slotsholmen.

Forsvaret har overlevet med fagligheden i behold

I en tid, hvor det vrimler med eksempler på, at fagligheden i de offentlige velfærdsinstitutioner er under pres, og hvor medarbejdere, faglige organisationer og brugergrupper alene beskyldes for at mele egen kage, er det befriende, at vi har et sted i den offentlige sektor, hvor der fortsat er fokus på faglighed og ordentlig ledelse. Lad os begynde at tage ved lære af forsvaret. Lad os lytte til folk som Ole Kværnø, Søren Barsøe og Kim Kristensen og bruge deres viden som løftestang for en nyudvikling af den offentlige sektor og dens velfærdsinstitutioner.

Forrige artikel Hvad Trump og Aristoteles kan lære os om lederdyder Næste artikel Hvad er god integration?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.