Olieulykke bremser klimaaftale

BPs alvorlige olieulykke i Den Mexicanske Golf, som er skyld i, at enorme mængder olie flyder ind på Louisianas kyst, er andet og mere end en miljøkatastrofe. Ulykken kan også få betydelige konsekvenser for den amerikanske klimapolitik.

Den amerikanske præsident Barack Obama har længe presset på for at få Senatet til at vedtage den planlagte amerikanske klimalovgivning inden midtvejsvalget i november, hvor demokraterne forventes at tabe flere pladser.

For at sikre opbakning fra de nødvendige 60 senatorer er demokraterne kommet med flere indrømmelser til republikanerne. En af de mest markante har været at åbne op for off-shore olieboringer ud for den amerikanske kyst.

Indtil BPs olieplatform eksploderede, virkede det som en rimelig god ide. Men nu er den forståeligt nok kommet i betydelig modvind.

Som minimum ser olieulykken nu ud til at forsinke forhandlingerne om klimalovgivningen. At fjerne muligheden for nye olieboringer vil gøre forhandlingerne meget vanskelige, men at fortsætte med den option åben er lige så umulig, nu hvor olien skyller ind over Louisianas kyst, og oprydningsarbejdet og ulykkens omfang stadig er uoverskuelig

Præsident Obama havde ellers en mulighed for at sætte skub i forhandlingerne om klimalovgivningen, efter  at hans sundhedsreform blev vedtaget. Men med olieudslippet er det muligt, at Det Hvide Hus i stedet vil prioritere forhandlingerne om nye immigrationsregler. Paradoksalt nok kan de negative konsekvenser af den hidtidige amerikanske klimalovgivnings slaphed altså ende med at stå i vejen for, at loven kan skærpes.

Det er dårligt nyt for klimaforkæmpere verden over. Et forpligtende amerikansk udspil på klimaområdet er en hjørnesten i de internationale klimaforhandlinger, som stort set har stået stille siden COP15-mødet i København. En amerikansk klimalov, som bl.a. indeholder flere investeringer i vedvarende energi og introduktion af en kvotehandelssystem anses for at være et vigtigt element for at skabe ny dynamik i klimaforhandlingerne.