Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes

Med en tro på ledelse med stort L sætter Allan Søgaard Larsen sig for bordenden af regeringens ledelseskommission. Der skal ledes mere og styres mindre i det offentlige, mener den tidligere topchef i Falck. Undervejs er Søgaard klar til at slagte hellige køer og gøre op med rodfæstede myter.

Allan Søgaard Larsen er ukuelig optimist. Som formand for regeringens nyoprettede ledelseskommission er han overbevist om, at han om ni måneder vil aflevere et sæt anbefalinger, der for alvor rokker ved den måde, den offentlige sektor drives og ikke mindst ledes på. Undervejs er han parat til at tage et opgør med erklærede sandheder, og skal der slagtes hellige køer, fører han gerne kniven. Det helt afgørende er at skaffe offentlige ledere god plads til at lede.

Ledelseskommissionens medlemmer

”Jeg tror, at timingen er god, fordi der er bred enighed om, at vi er nødt til at arbejde videre med udviklingen af ledelse i den offentlige sektor. Det siger regeringen, og det siger Socialdemokratiet og andre partier i opposition. Også de faglige organisationer er interesserede. Det er tid til at slippe nogle kræfter løs og basere mere ledelse på tillid, og skrue lidt ned for systemtænkningen og systemstyringen,” siger Allan Søgaard Larsen.

Den første hellige ko græsser altså på Slotsholmen. Den fodres af ministre og embedsmænd og hedder styring. Men der er en nuance. Koens navn er faktisk ikke kun styring, men overstyring. For Allan Søgaard Larsen er det ikke et spørgsmål om et enten-eller, men om en balance.

Hellig ko nummer to græsser i de faglige organisationers fold og hedder overenskomster. Tidligere har ledelsesreformer inden for det offentlige også fokuseret på den måde, overenskomster kan begrænse ledelsesrummet på. Det var f.eks. tilfældet med statsminister Anders Fogh Rasmussens kvalitetsreform fra 2007.

Det gode spørgsmål er derfor, om overenskomsterne også skal være i fokus denne gang?

”Ja, jeg synes, vi skal se på overenskomsternes betydning for ledelsesrummet, også selv om jeg ikke har noget billede af, hvordan vi skal gøre det,” siger Allan Søgaard Larsen.

Også i diskussionen af overenskomsterne måles problemet i antallet af sider. Jo flere detaljer, des mindre rum er der for en lokal leder. Igen er der tale om en balance. Bagved lurer der også et opgør med to myter. Det opgør vender vi tilbage til.

Statsministre reformerer offentlig ledelse

Med den nyoprettede ledelseskommission sætter en regering for tredje gang inden for bare ti år fokus på ledelse af den offentlige sektor. Statsminister Anders Fogh Rasmussens stort anlagte og dyre kvalitetsreform fra 2007 indeholdt således også en ledelsesreform. Det samme var tilfældet med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers, KL’s og Danske Regioners fælles aftale med de store lønmodtagerorganisationer om nye principper for offentlig ledelse i det, der under statsminister Helle Thorning-Schmidt blev kendt som tillidsreformen. Nu er det så Lars Løkke Rasmussens tur. Se figur 1.

Reformer af offentlig ledelse

Figur 1
| Forstør   Luk

Kilde (2007): ’Udviklingen i styringen af den offentlige sektor’, Niels Ejersbo og Carsten Greve, 2013.
Kilde (2013): ’Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering’, S-SF-R-regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO, juni 2013.
Kilde (2017): Mandag Morgen.

”Man udvikler den offentlige sektor skridt for skridt. Det seneste store skridt var kvalitetsreformen fra 2007, der blandt andet lagde op til bedre uddannelse af offentlige ledere. Det er jeg tilhænger af, men jeg er ikke uenig i, at der kunne være kommet mere ud af kvalitetsreformen. Jeg tror bare, at udviklingen sker skridt for skridt,” siger Allan Søgaard Larsen og fortsætter:

”Nu håber jeg, at vi kan tage endnu et skridt, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver et stort skridt,” siger han.

Men, tilføjer Allan Søgaard Larsen, det er langtfra sikkert, at det bliver sådan. For selv om han og ledelseskommissionen om ni måneder afleverer sine anbefalinger, er det ikke andet end, ja, netop anbefalinger. Det afgørende bliver, om anbefalingerne rent faktisk bliver anvendt. Den opgave ligger naturligt på regeringens og i særlig grad på minister for offentlig innovation Sophie Løhdes bord.

”Jeg ved, at vores arbejde betyder meget for både Sophie Løhde og for statsministeren. Derfor er jeg sikker på, at hun sørger for den politiske forankring af projektet, altså at det kommer til at fylde noget, og at det bliver opfattet som et væsentligt projekt,” siger Allan Søgaard.

Sophie Løhdes opgave

Netop den politiske forankring kan blive helt afgørende. Det viser SR-regeringens arbejde med tillidsreformen fra sommeren 2013. Den har sat sig tydelige spor i en række store kommuner, mens ministerier, departementer og styrelser med en enkelt undtagelse, Kriminalforsorgen, ikke har taget den til sig.

Derfor understreger Allan Søgaard Larsen behovet for, at den kommende reform forankres på alle tre forvaltningsniveauer, dvs. i ministerier, regioner og kommuner.

Her vil det måske være en hjælp, at kommissionens sekretariat bemandes med folk fra Moderniseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet, fra KL og fra Danske Regioner. Med andre ord er tre af de vigtigste aktører altså med i processen fra første færd, hvilket vil kunne sikre en bedre forankring af de anbefalinger, som ledelseskommissionen kommer med. Dertil kommer, at de vigtigste organisationer for offentligt ansatte alle har plads i kommissionens store følgegruppe.

Derudover peger Allan Søgaard på en anden væsentlig forskel. Hvor diskussionerne i 2013 også handlede om administrativt bøvl og bureaukrati, så var den helt afgørende opgave dengang at håndtere den økonomiske krise, der både var 1., 2. og 3. prioritet.

Denne gang sker kommissionsarbejdet på et mere gunstigt tidspunkt, fordi der allerede er taget hul på diskussion af omfanget af styringen i den offentlige sektor. Flere offentlige ledere har i medierne klaget deres nød over, at balancen mellem styring og ledelse er tippet over. Konsekvensen er, at styring i detaljer begrænser den enkelte leders muligheder for at tilrette opgaveløsningen bedst muligt. Det er en kritik, der også afspejles i en række partiers fokus på en reform af den offentlige sektor.

”Igen synes jeg, at timingen er god. De politiske partier på tværs af hele spektret har vist stor interesse for en fornyelse af den offentlige sektor, og det vil forhåbentlig hjælpe med til at bære vores anbefalinger igennem,” siger Allan Søgaard.

Myten om de dårlige ledere

Når man som Allan Søgaard Larsen siger ja til arbejdet som formand for ledelseskommissionen, gør man sig selvfølgelig nogle tanker om udgangspunktet. Så spørgsmålet er: Hvad er det nuværende niveau for offentlig ledelse i Danmark?

For at svare på det trækker Søgaard Larsen bl.a. på sine mangeårige erfaringer fra Falck, hvor han var koncernchef fra 2004 til december 2016. Her har han været vant til at samarbejde med offentlige myndigheder i mere end 40 lande.

”Jeg har talt med offentlige ledere i rigtig mange lande, og min erfaring er, at standarden i Danmark er meget høj. Der er ikke bare god ledelse i enkelte dele af den offentlige sektor, men der er generelt god ledelse. Vi er altså på et højt niveau og ønsker at flytte barren lidt op,” siger han.

Han underbygger sine erfaringer med henvisning til bl.a. Verdensbankens seneste indeks for effektiv regeringsførelse, hvor Danmark scorer 98 ud af 100 mulige point. Se figur 2. Men der er én ting til: Selv om Allan Søgaard Larsen først og fremmest har erfaringer med ledelse fra den private sektor, vil han ikke bare copy-paste de ledelsesprincipper til det offentlige.

Offentlig sektor i Danmark i global top-10

Figur 2 | Forstør   Luk

Den offentlige sektor i Danmark er effektiv og scorer 98 ud af 100 mulige point på Verdensbankens liste over ’effektiv regeringsførelse’. Det giver en 5.-plads på den internationale top-10.

Kilde: World Bank Governance Indicators, Government Effectiveness.

”Jeg ved godt, at nogle af mine tidligere kolleger siger, at hvis bare man drev den offentlige sektor på samme måde som den private, så ville alle problemer være løst. Det tror jeg ikke på. Forskellene er for store,” siger han.

På et enkelt område er der dog ligheder mellem privat og offentlig ledelse.

”Lederen skal skabe synlighed over for mellemledere og medarbejdere. Hvis de kan se retningen og se, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så er der en tendens til, at de tager opgaven på sig og yder det, der skal til. Og så slipper man som leder for noget kontrol,” siger Allan Søgaard Larsen.

Netop her tager han fat i de helt fundamentale principper for ledelse.

”Jeg er en af dem, der tror på, at en leder for alvor kan flytte sine medarbejdere og sin organisation, hvis han eller hun kan sætte en retning og et perspektiv på en meget forståelig måde,” siger han.

Data i realtid

Den stærke vision motiverer og fører til ”engagerede medarbejdere med et stort ansvar”. Vision, retning og tydelighed er imidlertid kun det ene af hans to principper. Det andet handler faktisk om styring.

”Vi kan ikke drifte en organisation på visioner alene, men må hele tiden have data om, hvordan det går,” siger Søgaard Larsen, der også på det område har noteret sig en bevægelse væk fra tidligere tiders fokus på proces til resultater.

”Der er en stigende erkendelse af, at man ikke kun skal fokusere på processerne, men også på, hvad der kommer ud af det. F.eks. vil folkeskolerne have øje på, hvordan det går med deres elever tre år eller fem år, efter at de har forladt folkeskolen,” siger han.

Søgaard Larsen forestiller sig ligefrem, at offentlige ledere skal have et lille dashboard foran sig, så de i realtid kan se aktuelle data om alt lige fra økonomi over medarbejdertilfredshed til fakta om den service, man leverer. Virker det – eller virker det ikke? Der er altså en sammenhæng mellem digitalisering og det ønske om synlighed, der gennemsyrer Allan Søgaard Larsens tanker om ledelse.

Med det kaster han sig ind i diskussionen af graden af digitalisering af den offentlige sektor. For ham er realtidsdata helt ude hos hver enkelt driftsleder helt afgørende. Den slags data bygger på en omfattende registrering, og lige netop på det område får offentligt ansatte, fra jobcentre over hjemmepleje til læger og sygeplejersker på sygehusene, røde knopper.

”Jeg tror, at digitaliseringen skal hjælpe os med at forenkle indsamlingen af data, så offentligt ansatte ikke skal dokumentere på papir eller dokumentere det samme flere steder. Og så skal vi bruge mere data som læring og mindre som kontrol,” siger han.

Et blik på de samme internationale ranglister, som placerer Danmark helt i top på effektiviteten i offentlig ledelse, viser, at mens danskerne privat har taget it til sig i et omfang, der placerer os som nummer 1 i verden, så forholder det sig anderledes pauvert med den offentlige sektor. I den seneste rapport fra World Economic Forum om udbredelsen af it havner Danmark på en beskeden 38.-plads, når det handler om det offentliges brug af it.

”Jeg håber, at kommissionen kommer til at bruge mange kræfter på at diskutere ledelse og digitalisering. Det tror jeg kan blive et af de områder, hvor kommission kan komme til at gøre en forskel,” siger Allan Søgaard Larsen.

Overenskomster og produktivitet

En af kommissionens vigtigste opgaver bliver at afdække rammerne for offentlig ledelse, og det er her, at diskussionen af overenskomster og særligt deres udformning kan blive aktuel.

”Det er klart, at aftalegrundlaget skal respekteres. Hvis analysen afdækker, at der skal kigges på overenskomsterne, ja, så skal der kigges på overenskomsterne,” siger han.

På et enkelt område er der et fællestræk mellem den detaljerede styring og de detaljerede overenskomster: detaljerede krav overtrumfer altid tilliden.

”Som leder skal man nok ikke gå til kanten men synliggøre, hvad der er behov for, og hvilket output man skal arbejde for at nå. Lidt efter lidt kan man så arbejde med at reducere friktionen i f.eks. en overenskomst,” siger han.

Dermed viderefører han det fokus, som Anders Fogh Rasmussen havde på bl.a. overenskomsters detaljerigdom i kvalitetsreformen fra 2007.

I sidste ende handler ledelse også om økonomi, og god ledelse kan forenkle processer og arbejdsgange og på den måde reducere omkostninger. Lige præcis derfor kulegravede Produktivitetskommissionen i 2013 rammevilkårene for offentlig ledelse og vurderede, at bedre tilrettelæggelse af arbejdet og herunder en solid oprydning i overstyringen kunne forøge produktiviteten med så meget som 10 pct.

Ved præsentationen af ledelseskommissionen i forrige uge sagde Allan Søgaard, at en produktivitetsstigning inden for den offentlige service på mellem 5 og 10 pct. i løbet af de næste 10 år er realistisk. Selv om de fleste taler om ledelse, kvalitet og effektivitet i samme sætning, så understreger Allan Søgaard Larsen nu, at emnet produktivitet ligger uden for hans kommissorium.

”Jeg er dybt imponeret over produktivitetsudviklingen på sygehusene, men det er et godt spørgsmål, om og hvordan produktiviteten kan øges i kommunerne. De har en langt mere sammensat ’forretning’ end regioner og sygehuse, men jeg vil nok sige, at det spørgsmål ligger uden for vores kommissorium,” siger han.

I lære som leder

Allan Søgaard Larsen taler først om ledelse, så om styring, og rækkefølgen er vigtig.

”Vi skal finde en balance, hvor ledelse er i højsædet, og hvor data og indberetninger understøtter, men ikke dominerer, hverdagen. Det er udfordringen,” siger han.

Og så er der én ting til, for selv de bedste data og selv den bedste uddannelse hjælper kun et stykke ad vejen.

”Ledelse drejer sig ikke kun om formelle kvalifikationer eller data. Der er også et krav om mere menneskelige kompetencer, og det er et voldsomt krav at stille,” siger han.

I sidste ende handler ledelse ikke kun om flotte titler som f.eks. en MBA, men også om evnen til at kunne gribe ind på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde.

”Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. De sidste skridt handler om dig selv og den måde, du handler på. Griber man for tidligt ind, synes medarbejderne ikke, at man giver dem en chance. Griber man for sent ind, har man ladet stå til og er en dårlig leder,” siger han.

Der er nærmest tale om læring i praksis. Hvor en lærling eller praktikant ofte går sammen med en ældre, erfaren kollega, sidder en ny leder ofte alene med sine opgaver. Derfor skal ledelseskommissionen udvikle nye værktøjer, så ledere kan lære af hinanden.

”Jeg tror, at man skal blive bedre til at dele viden om god ledelse med ledere fra andre dele af den offentlige sektor,” siger han og rører dermed ved en af den offentlige sektors ømme tæer.

Det er svært at dele viden og erfaringer fra en institution til en anden, fra en kommune til en anden og fra en region til en anden. Det samme gør sig gældende for de offentlige ledere, der kun sjældent deler de gode erfaringer med hinanden.

”Jeg synes, vi har en udfordring med at åbne op og få bragt de gode eksempler på ledelse videre. Det er svært, ikke mindst i Danmark, hvor der kan være en tendens til, at de gode eksempler ikke inspirerer, men ydmyger. Det skal vi beskæftige os meget med i kommissionen,” siger Allan Søgaard Larsen.

Og arbejdet er allerede i gang. Først skridt bliver at tale med de offentlige ledere om deres syn på de udfordringer, der skal løses. Kommissionen forventer at aflevere sine anbefalinger kort før nytår.

,

Forrige artikel Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must Næste artikel EU’s fremtid er vigtigere end Brexit EU’s fremtid er vigtigere end Brexit

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.