Mens Helle Thorning-Schmidt fokuserer på 39 mia. kr. til ekstra velfærd, og Lars Løkke Rasmussen hellere vil tale om udgiftsstop og skattelettelser, sidder de kommunale topembedsmænds nyvalgte talsmand og holder vejret. Når valget er afgjort, håber han, at den nyvalgte statsminister for alvor vil luge ud i unødvendig detailstyring, når der vedtages nye reformer og lovgivning.

”Vi skal videre med afbureaukratiseringen, så der bliver mere fokus på målet og på effekten af nye initiativer,” siger Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og nyvalgt formand for Komdir, foreningen for kommunale direktører, der har ca. 200 medlemmer.

Det bliver særlig vigtigt, fordi både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 ved at effektivisere den offentlige sektor. Selvom regeringen med en vis stolthed påpeger, at der er effektiviseret for ca. 4,5 mia. kr., så er man ikke engang halvvejs.

[quote align="right" author="Jacob Torfing, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet"]Man skal måle på resultater og ikke på alt muligt andet, og så skal man heller ikke måle på for meget. Man bør kunne klare sig med 5 eller 6 mål på et område.[/quote]

Uanset partifarven skal den kommende regering for alvor kunne levere effektiviseringer, og her bliver styringen af den offentlige sektor et helt afgørende redskab. For jo mere tid offentligt ansatte bruger på at måle og dokumentere processer og metoder, des mindre tid er der til at levere den service, der er meningen med det hele.

”Vi skal blive bedre til at dokumentere og beskrive de resultater, vi vil opnå, og det skal vi så måle på, fordi det i sidste ende er det, som giver værdi for borgeren. Det er borgerens perspektiv, som er det afgørende,” siger Henrik Kolind.

I sidste ende er det også et spørgsmål om produktivitet. Særlig offentligt ansatte på sygehuse og jobcentre har kritiseret de stadig mere omfangsrige krav til dokumentation af arbejdsgange og metoder. Produktivitetskommissionen peger på, at dokumentationskravene både mindsker effektiviteten og berøver offentligt ansatte arbejdsglæden.

Velfærdslederne i Mandag Morgens Velfærdspanel prioriterer lige frem opgøret med regelstyringen som et af de fem vigtigste emner for den kommende regering. Se artiklen ”Investér i fremtiden og drop kortsigtet overbudspolitik”.

Reformer luger ud i bureaukrati

Henrik Kolind er som kommunal topembedsmand mere end omhyggelig med ikke at blande sig i en politisk debat. Men lige netop når det kommer til debatten om, hvordan den offentlige sektor skal styres, er der en undtagelse.

[quote align="left" author="Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for foreningen for kommunale direktører"]Vi har set gode initiativer som for eksempel folkeskolereformen og beskæftigelsesreformen, hvor der er mindre fokus på processer og mere på resultater. Det er to gode eksempler på, at det kan lade sig gøre.[/quote]

”Vi har som kommunaldirektører hele tiden fokus på, hvordan den offentlige sektor styres. Det er her, vi har vores faglighed. Vi synes, vi har en forpligtelse til at deltage i debatten om styringen af den offentlige sektor,” siger han.

Og selvom Kolind anerkender, at der er sket forenklinger af styringen med både reformen af folkeskolen og reformer på beskæftigelsesområdet, så er der stadig for meget fokus på metoder og detailstyring og for lidt fokus på de overordnede mål.

”Vi har haft for mange mål og for meget fokus på metoder. Et eksempel er beskæftigelsesområdet. Selvom den seneste reform af beskæftigelsesindsatsen er et skridt fremad, er der stadig 23.000 siders lovgivning på området. Det må kunne gøres mere enkelt. Vi skal have fokus på målet, og det må da være at få folk i arbejde,” siger han.

Fra overstyring til styring

For bare et år siden bidrog Henrik Kolind som daværende medlem af bestyrelsen for Komdir til foreningens endda meget åbenmundede kritik af regeringens detailstyring af den offentlige service. Der var ikke bare tale om styring af den offentlige sektor, men om overstyring. Kritikken fremførte kommunaldirektørerne først i Mandag Morgen og derefter i DR’s 21 Søndag.

Dermed lagde kommunernes topembedsmænd sig på linje med en tilsvarende kritik fra 35 af landets førende professorer og forskere i offentlig forvaltning. I et manifest fra foråret 2012 kritiserer de 35 underskrivere af manifestet skiftende regeringers detailregulering af den offentlige sektor.

”Når man ikke bare måler på resultatmål men også på processer og metoder, så bliver der brugt mange ressourcer på kontrollen. Det bliver også svært at forny metoder og arbejdsrutiner, når man hele tiden måler på anvendelsen af de metoder, der hører til den gamle løsning,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet og en af initiativtagerne til manifestet.

I dag vurderer både Kolind og Torfing, at regeringen har lyttet til kritikken. Ud over reformer af folkeskole og beskæftigelsesområde rydder også reformen af erhvervsuddannelserne ud i detailstyringen til fordel for mere fokus på målene.

”Jeg mener, at kommunaldirektørerne og regeringen i dag ser ens på behovet for at udvikle styringen af den offentlige sektor,” siger Henrik Kolind.

Regeringen i opgør med detailstyringen

Finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) fremlagde i slutningen af april det fælles forvaltningspolitiske udspil ”Fælles velfærd – pejlemærker for fremtidens offentlige sektor”.[graph title="Regeringens fem pejlemærker for den offentlige sektor" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/89984-jr_fig01_nystyringafdenoffentligesektor.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/33fe2-jr_fig01_nystyringafdenoffentligesektor.png" text=""]Kilde: Regeringen 2015: “Fælles velfærd – pejlemærker for fremtidens offentlige sektor”. [/graph]

Med et omfang på i alt 114 sider er der tale om det hidtil mest omfattende og også mest ambitiøse forvaltningspolitiske udspil til dato. Målet er, at den offentlige sektor skal styres med ”klare mål og fokus på resultater”. Se figur 1.

Så enkelt det end kan se ud, bygger de to ministre med deres fælles oplæg bro mellem to meget forskellige opfattelser af styringen af den offentlige sektor. Selvom Socialdemokraterne og de radikale forpligtede sig til en reform af styringen af den offentlige sektor med fokus på mål og resultater i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, blev reformen alene forankret i Økonomi- og Indenrigsministeriet under den daværende radikale leder, Margrethe Vestager. Her kulegravede en afdeling den eksisterende lovgivning op til reformerne af blandt andet folkeskole og beskæftigelsessystem for at udpege regulering, der kunne skæres bort.

Omvendt stod Finansministeriet under ledelse af Bjarne Corydon og særlig Moderniseringsstyrelsen ofte for skud i debatten om overstyringen af den offentlige sektor. I Mandag Morgen kritiserede kommunaldirektørerne f.eks. en stadig mere detaljeret økonomisk styring af kommunerne.

Det fælles oplæg fra den nye radikale leder, Morten Østergaard, og Socialdemokraternes Bjarne Corydon indikerer, at regeringen er klar til et større oprydningsarbejde i forbindelse med ny lovgivning, hvis den får lov at fortsætte efter valget.

”Oplægget tyder på, at de to ministre i højere grad vil fokusere på nogle få, meningsfulde mål, så medarbejderne kan se, hvad de skal gøre, uden at begrave dem i omfattende dokumentationskrav. Det er et forsigtigt nybrud,” siger Jacob Torfing.

Det forvaltningspolitiske oplæg er også en tilbagevenden til de oprindelige tanker bag den ellers så udskældte New Public Management, der i sin oprindelige form fra slutningen af 1980’erne netop fremhævede behovet for en styring efter få, men klare mål.

Jacob Torfing peger imidlertid på, at praksis op gennem 1990’erne og 00’erne skrider, og at skiftende regeringer efterhånden fokuserer mere og mere på, hvordan resultatmålene skal opnås. I den ene lov efter den anden opstilles der krav til anvendelse af bestemte arbejdsmetoder og procedurer. Resultatet er, at medarbejderne i stigende omfang skal dokumentere, at de rent faktisk følger de mange forskrifter. Og i den proces forsvinder det oprindelige mål af syne.

”Man skal måle på resultater og ikke på alt muligt andet, og så skal man heller ikke måle på for meget. Man bør kunne klare sig med 5 eller 6 mål på et område. Hvis der er 30, 40 eller 50 mål, bliver det helt uoverskueligt for både ledelsen og medarbejderne,” siger Jacob Torfing.

Efter en årrække med ikke bare styring, men med overstyring af den offentlige sektor er pendulet ved at svinge tilbage, mener Henrik Kolind.

”Vi har set gode initiativer som for eksempel folkeskolereformen og beskæftigelsesreformen, hvor der er mindre fokus på processer og mere på resultater. Det er to gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Vi skal videre ad den vej. Regeringen er begyndt, men det er et langt sejt træk,” siger han.

Topchefer på skolebænken

Henrik Kolind siger, at der er særlig gode grunde til at fokusere på mål og ikke på processer og arbejdsmetoder, fordi kommunerne som offentlige leverandører af service og velfærd i stigende grad skaber løsninger sammen med brugerne.

”Vi skal løse stadig mere komplekse problemer, og det kan vi ikke gøre alene. Det er ikke nyt, at vi skal facilitere løsninger sammen med borgere, virksomheder og organisationer, men det fylder mere og mere i vores dagligdag,” siger Henrik Kolind.

Han mener, at kommunerne skal blive ”bedre til at diskutere, hvordan vi løser problemer sammen med andre”.

Dermed skal kommunerne styre mindre efter regler i en lovgivning og mere efter de resultater, de kan opnå i et samarbejde med andre. Hvor en kommunaldirektør har muligheden for at styre sin egen organisation, har han eller hun selvsagt slet ikke de samme styringsmuligheder over for samarbejdspartnerne.

Og i den langsomme men stadig mere tydelige omstilling ændrer også den kommunale topleders jobfunktion karakter.

”Vi skal spørge os selv om, hvordan vi kan blive bedre til at betjene den politiske ledelse i kommunerne, så vi hele tiden fremmer et fokus på resultater,” siger Henrik Kolind.

Han forestiller sig derfor, at kommunaldirektørerne og de andre medlemmer af kommunernes direktioner får mulighed for at efteruddanne sig på et helt andet niveau, end det ofte er tilfældet i dag.

”Vores funktioner ændrer sig radikalt, og vores kompetenceudvikling er i modsætning til andre lande meget ad hoc-præget. Jeg synes ikke, det er afgørende, hvordan vi organiserer kompetenceudviklingen, men jeg vil gerne melde ud på ideen,” siger Kolind.