Opskrift på en vækstsucces

I år 2025 er ”Team Vækst Danmark” indbegrebet af en usædvanlig erhvervsøkonomisk succeshistorie. Den fortæller, hvordan en intens debat om ”Udkantsdanmark” gradvist blev fortrængt af et stærkt fokus på at opdyrke de vækstpotentialer, der er lokaliseret i alle dele af landet.

Resultatet var, at Danmark over en tiårig periode ikke alene genererede tusinder af nye arbejdspladser, men udviklede en stærk vækstkultur bygget op omkring en ny generation af højvækstvirksomheder, de såkaldte ”scaleups”. Det vil sige nye virksomheder med et stort vækstpotentiale.

Krumtappen for denne udvikling var ”Team Vækst Danmark”. Projektet blev oprindelig søsat for at sikre uddannelse og sparring til vækstvirksomheder, men fik senere udvidet sit ansvar og sine opgaver. Det blev konstateret et klart behov for et videnscenter, der kunne fungere som en tværgående katalysator for ide- og erfaringsudveksling, men også som et vindue ind til en ny innovativ vækstkultur.

[quote align="right" author=""]Nøglen til fremtidens vækst, velfærd og konkurrencekraft er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye højvækstvirksomheder – de såkaldte scaleups.[/quote]

Ideen var at bygge videre på regionernes lovende erfaringer med at skabe regional vækst. Men for at sikre den fulde udfoldelse blev ”Team Vækst Danmark” opgraderet til at blive omdrejningspunktet imellem de forskellige interessenter, der skaber fremtidens vækstmiljøer – det være sig det private erhvervsliv, universiteter, offentlige myndigheder, investorer m.fl.

Erfaringerne med initiativet kan sammenfattes i følgende punkter: 1) Vækstmiljøerne opstår overalt – også uden for metropolerne. 2) Langsigtet vækst bygger på alliancer på tværs af sektorer. 3) De nye job skabes af nye virksomheder. 4) Myndigheder kan også bidrage til at drive væksten.

Så vidt tankeeksperimentet i et tiårsperspektiv. Det er ikke urealistisk. Det kan man læse ud af rapporten ”VækstDanmark 2025”, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med Danske Regioner, og som i morgen præsenteres på en stor konference med deltagelse af bl.a. erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Rapporten er et vidnesbyrd om mulighederne i at dyrke regionale vækstmiljøer, men også om at de kræver omhyggelig og målrettet pleje, hvis deres potentialer skal forløses. Den erfaring er Danmark og regionerne ikke alene om.

Internationalt er der en stigende interesse for nye vækstparadigmer. Tiltagende globalisering, ny teknologi og digitalisering udfordrer de nationale vækstmodeller og udsætter lokale erhvervsmiljøer for hård international konkurrence. Samtidig skaber klimaforandringerne og kravet om grøn omstilling nye betingelser for at sikre vækst og arbejdspladser. Det tvinger nationer og virksomheder til at nytænke deres vækststrategier. Og over hele verden er der en stigende forståelse for, at nøglen til fremtidens vækst, velfærd og konkurrencekraft er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye højvækstvirksomheder – de såkaldte scaleups. Og det er netop disse virksomheder, der forudses at skabe flest nye job.

USA har demonstreret potentialet i at satse på scaleups, og her er læren netop, at de kan opstå overalt, hvor der findes et naturligt potentiale. Det handler altså om at identificere regionale styrkepositioner og omkring dem etablere klynger eller økosystemer, der koordinerer alle relevante kompetencer med det fælles formål at opskalere mulighederne. Det har USA haft succes med, og nu forsøger Storbritannien at gøre amerikanerne kunsten efter. Til formålet er bl.a. opbygget et institut for scaleups, der har beregnet, at hvis antallet af britiske højvækstvirksomheder øges med blot 1 pct., vil det føre til over 230.000 nye job og øge BNP med 38 milliarder pund på blot tre år.

[quote align="left" author=""]Såvel de danske som de udenlandske erfaringer viser, at regionale strukturer og institutioner kan blive krumtappen i udviklingen af nye vækst- og jobmuligheder.[/quote]

Rapporten ”VækstDanmark 2025” viser, at Danmark har et godt udgangspunkt. Regionerne har med sine seks vækstfora skabt gode rammer og en god struktur, og resultaterne begynder nu at vise sig. De virksomheder, der har deltaget i et vækstforums projekter, har over en treårig periode (2010-2013) skabt 8.300 nye job og en meromsætning på 16 milliarder kr. Et par tusinde af disse job er ydermere opstået i de klassiske yderområder. Det er endnu relativt små resultater, men gode nok til at bevise potentialet i at forstærke indsatsen og inspirere til at nytænke vækstpolitikken med meget større fokus på de regionale initiativer.

Her kan regionerne spille en afgørende rolle. Hidtil har næsten al debat om regionernes fremtid handlet om sygehuse og regionernes evne til at styre dem. Men såvel de danske som de udenlandske erfaringer viser, at regionale strukturer og institutioner kan blive krumtappen i udviklingen af nye vækst- og jobmuligheder. Derfor bør det perspektiv spille en central rolle, når regionernes fremtid skal debatteres.

Igennem en årrække er der blevet arbejdet intenst på at udvikle en regional vækstpolitik. Resultaterne er lovende, og de internationale erfaringer tyder på, at vi har set rigtigt. Derfor vil det ikke give mening at skrue udviklingen tilbage og enten overlade det hele til staten eller tro på, at opgaven uden videre kan løftes af de enkelte kommuner.

Det er et gennemgående synspunkt blandt regionernes kritikere, at et lille land som Danmark ikke har behov for tre administrative enheder – stat, region og kommune. Det er en kritik, opstået ud af en gammeldags tankegang. Et moderne pluralistisk samfund skal bygge på nærhed og fleksibilitet, og antallet af administrative lag er i realiteten underordnet, så længe det sker i en effektiv og tæt koordineret proces.  Erhvervsudviklingen er netop eksemplet på den tese. Rapporten ”VækstDanmark 2025” illustrerer, hvordan de forskellige regioner har opbygget forskellige regionsspecifikke kompetencer, der kræver netop det fokus og den opmærksomhed, som en region kan yde, og som er for krævende for en enkelt kommune. Naturligvis er der overlap regionerne imellem, men ikke mere end fælles udfordringer bør kunne samordnes.

[quote align="right" author=""]Regionerne bærer selv et medansvar for, at deres betydning i erhvervsudviklingen ikke er fuldt forstået og erkendt.[/quote]

Derfor er der stærke argumenter for at styrke regionernes rolle i den samlede vækstpolitik. Det kan ske på mange måder. Men det stiller også nye krav til regionerne selv. De skal også nytænke deres position og muligheder.

Regionerne bærer selv et medansvar for, at deres betydning i erhvervsudviklingen ikke er fuldt forstået og erkendt. I starten af denne leder blev ideen om et ”Team Vækst Danmark” luftet. Det er et projekt som allerede eksisterer, men mulighederne i konceptet er slet ikke udnyttet til fulde. Det kunne bl.a. løfte den opgave som det britiske institut for scaleups varetager og dermed være en aktiv katalysator for regionale vækstinitiativer – herunder motivere til etableringen af de økosystemer eller klynger, der tilsyneladende er afgørende for skabelse af vækst. Projektet kunne dermed også sikre den nødvendige koordinering og vidensdeling. Dette er blot et enkelt eksempel.

Det overordnede formål må være at nytænke og revitalisere vækstpolitikken. Vi har de seneste måneder fokuseret voldsomt på udflytning af arbejdspladser som et middel til at bringe Danmark i bedre balance. At udflytte knapt 4.000 statslige arbejdspladser fra København til provinsen er mere symbolpolitik end vækstpolitik. Dertil er det usympatisk med så kort varsel at diktere en helt ny tilværelse for 3.900 familier og lade hånt om deres ønsker og behov. Dette er ikke et argument imod udflytning som et led i en langsigtet strategi for mere vækst i yderområderne, men det er et argument imod processen og den hast, den absolut skal effektueres med.

Det sætter yderligere operationen i relief, at den næppe skaber mere vækst. Den er netop et eksempel på et topstyret og meget bureaukratisk forsøg på at fremtvinge vækst.

[quote align="left" author=""]En helt anden form for udflytning er, når højtuddannede københavnere af sig selv søger til provinsen for at blive en del af de nye vækstmiljøer. Heri ligger forskellen på motivation og deportation som vækstmotor.[/quote]

Det er den type initiativer, man ofte ser i autoritære regimer, hvor man lider under den opfattelse, at vækst og udvikling kan bestilles og dikteres fra de centrale myndigheder. Over for den tænkning står den naturlige bottum-up-drevne vækst – den, der udspringer af de muligheder og potentialer, der eksisterer latent også i nationens udkanter.

”VæksDanmark 2025” er et første forsøg på at indkredse de muligheder. Konklusionen viser, at der kan skabes en langt bedre og en langt mere naturlig balance i Danmark, hvis vi målrettet forsøger at stimulere den regionale vækst. Hvis den proces lykkes, kan vi se en helt anden form for udflytning, nemlig når højtuddannede københavnere af sig selv søger til provinsen for at blive en del af de nye vækstmiljøer, som der er åbenbare potentialer for at udløse. Heri ligger forskellen på motivation og deportation som vækstmotor.

Den vision, som fremmales i indledningen til denne artikel, er intet fatamorgana, men blot en nøgtern fremskrivning af mulighedens politik. Hvis vi selv vil og ønsker det, kan vi om ti år dokumentere, at væksten kan skabes i hele Danmark, at den kan forløses igennem et nyt og tættere samarbejde på tværs af sektorer, at vi kan se en ny generation af højvækstvirksomheder drive udviklingen, og at offentlige institutioner som regionerne faktisk kan vise sig at blive en vigtig katalysator for et nyt vækstparadigme.