Talentkrigens tvivlsomme våben
Virksomheder dropper optionsprogrammer for medarbejderne . . .
. . . men savner nye redskaber til at belønne talenterne
Aldrig har så mange nøglemedarbejdere fået aktieoptioner. Og aldrig har nytten af optionsprogrammerne været mere tvivlsom for virksomhedernes strategiske kamp om talenterne. Det er konklusionen på Ugebrevets analyse af udbredelsen af aktieoptioner i danske topvirksomheder. Analysen er baseret på en helt ny undersøgelse fra CBS og viser blandt andet, at 27 børsnoterede selskaber sidste år tildelte et rekordstort antal optioner Men optioner volder stigende besvær, og der er stigende usikkerhed om effekten. Derfor afvikles de nu i stort omfang. I Danisco har man f. eks. skåret optionsprogrammet ned fra flere tusinde til godt 200. Men samtidig erkender alle behovet for at udvikle særlige incitamenter til nøglemedarbejdere . “Inden for biotek kan du ikke få de rigtige folk, hvis ikke du giver dem langsigtede værdiskabelsesinstrumenter som en del af deres løn. Det gør alle konkurrenterne, ” siger Søren Bjerre-Nielsen, koncerndirektør i Danisco. Flere virksomheder søger nu til udlandet for at hente inspiration. Med udgangspunkt i den nye undersøgelse beskrives erhvervslivets nye dilemma med at belønne talenterne.