“Stærkt kritisabelt”. “Unødig arrogance”. “Advarer stærkt mod en vedtagelse”. Sjældent har et lovforslag fået så hård kritik som regeringens nye bud på en ny integrationsydelse.

En lang række aktører, fra FN og humanitære organisationer som Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp til Kommunernes Landsforening og juridiske eksperter, har tændt et sandt lysshow af røde advarselslamper med deres dybt kritiske høringssvar til regeringens nye lovpakke, der skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og øge incitamenterne til at arbejde.

De kritiserer bl.a. lovpakken for at være i strid med de internationale konventioner, øge antallet af fattige og ramme børn så hårdt, at det får store negative konsekvenser for integrationen.

Borgmestrene forudser en ekstra millionregning, fordi mange udlændinge ikke længere vil have råd til at betale husleje med den nye integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Og regeringen bliver anklaget for lovsjusk, da loven skal lynbehandles og træde i kraft allerede i næste måned.

Flere påpeger, at lovpakken bygger på udokumenterede forudsætninger og derfor ikke vil have den effekt, som regeringen regner med – hverken på antallet af personer, der søger asyl i Danmark, eller beskæftigelsen. Regeringen har solgt pakken som en “straksopbremsning” af asyltilstrømningen, og det var en af Venstres mærkesager under valgkampen. Men beregninger tyder på, at regeringen selv forventer endnu flere asylsøgere de kommende år på trods af den nye lov.

FN’s Flygtningehøjkommissariat – UNHCR – er meget kritisk og konkluderer, at lovforslaget er i strid med den internationale flygtningekonvention. Samtidig mener FN, at Danmark sender et uheldigt signal til andre europæiske lande i en tid, hvor antallet af flygtninge i verden aldrig har været større siden 2. verdenskrig.

“De foreslåede lovændringer vil ikke kun have en negativ indflydelse på flygtningenes evne til at finde en varig løsning i Danmark og rehabiliteres efter traumer fra konflikt og forfølgelse, men de vil også sende et negativt signal til andre europæiske lande, hvor UNHCR også opfordrer til at bevare muligheden for at opnå asyl. UNHCR appellerer derfor til den danske regering om at genoverveje sin hensigt om at begrænse muligheden for asyl og i stedet gå foran som det gode eksempel på at opretholde EU’s grundlæggende principper om menneskerettigheder, demokratiske værdier og international solidaritet,” konkluderer FN i sit 12 sider lange høringssvar.

Kritikken får dog ikke udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at ryste på hånden.

“Jeg er naturligvis ikke blind for, at regeringens lovgivningspakke har givet anledning til en række kritiske høringssvar. Men høringssvarene får mig ikke til at ændre indholdsmæssigt på det lovforslag, jeg har fremsat. Det samme gør sig gældende for de lovforslag, som mine kollegaer – beskæftigelsesministeren og skatteministeren – har fremsat,” siger ministeren.

I strid med konventionerne

Man skal ikke læse mange linjer ned i regeringens bemærkninger til lovforslaget for at finde hensigterne med det. De står beskrevet i de to første sætninger:

“Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.”

Den nye lovpakke består af tre lovforslag. Mest omdiskuteret er den nye integrationsydelse, der ca. halverer den nuværende økonomiske hjælp til udlændinge. Det betyder f.eks., at en 35-årig enlig går fra en kontanthjælp på knap 11.000 kr. om måneden til en såkaldt integrationsydelse på knap 6.000 kr. før skat. Den nye ydelse omfatter i første omgang personer, der ikke har boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Lovpakken genindfører også optjeningsprincipper for børnetilskud og børnecheck samt ændrer optjeningsreglerne for folkepension.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg bedyrer, at det nye lovforslag på ingen måde er i strid med de internationale konventioner, da det ikke gør forskel på udlændinge og danske statsborgere. Men en stribe høringsparter sår tvivl om den holdning. FN’s Flygtningehøjkommissariat mener, at lovforslaget er i strid med Flygtningekonventionens artikel 6, 23 og 24.

“Forslaget opfylder ikke de opstillede krav i konventionen fra 1951 (Flygtningekonventionen, red.), da de ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den specifikke situation, som flygtninge står i, og fordi de fører til forskelsbehandling, hvad angår retten til social sikring,” konkluderer UNHCR.

Højesteretsdom kan ikke bruges

Regeringen henviser til, at den nye integrationsydelse minder meget om den starthjælp, som den tidligere VK-regering indførte tilbage i 2002, men som siden blev droppet af Thorning-regeringen. Starthjælpen er blevet afprøvet ved Højesteret i 2012 i en sag om en flygtningefamilie på to voksne og fire børn. Højesteret konkluderede, at der hverken var sket brud på Grundloven eller de internationale konventioner.

Men flere juridiske eksperter mener, at der er forskel på den gamle starthjælp og den nye integrationsydelse. Derfor kan regeringen ikke bare henvise til dommen fra Højesteret, mener direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

“Der kan ikke uden videre henvises til Højesterets dom fra 2012, blandt andet fordi den omhandlede en familie i perioden 2004-2007, før reglerne om optjeningsprincip for børnefamilieydelse m.v. blev ændret i 2010,” lyder Jonas Christoffersens vurdering i høringssvaret.

Foreningen af Udlændingeadvokater deler denne opfattelse. Den lægger også stor vægt på, at regeringens klare mål med den nye lov ikke kun er at styrke integrationen, men også begrænse antallet af asylsøgere. Derfor kan dommen fra Højesteret ikke bruges som en blåstempling.

“Under den seneste valgkamp og i det efterfølgende forløb har det stået tindrende klart, at formålet med den nye ordning er at skræmme nye asylsøgere væk fra Danmark. Vi kan således ikke umiddelbart se, at Højesteret ville komme frem til samme resultat. Ligeledes har den gamle ordning ikke været prøvet ved nogen af de internationale organer, der påser de ovennævnte konventionsmæssige forpligtelser,” konkluderer Foreningen af Udlændingeadvokater.

Retspolitisk Forening har også tændt den røde advarselslampe. Den mener, at “lovforslaget i henseende til såvel demokratiske/menneskeretlige hensyn som til socialpolitiske værdier er særdeles kritisabelt.”

Trods den skarpe kritik fastholder Inger Støjberg, at lovforslaget ikke er i strid med konventionerne, og henviser til dommen fra Højesteret.

“Højesteret fastslog bl.a., at det i et skattefinansieret velfærdssystem som det danske er sagligt at indføre et optjeningsprincip for at få ret til det højeste ydelsesniveau. Det er regeringens opfattelse, at de ændringer, vi lægger op til nu, ikke er i strid med vores internationale forpligtelser. Det gælder også, selv om retstilstanden ikke på alle punkter er identiske med den, Højesteret tog stilling til,” siger Inger Støjberg.

Kun arbejdsgiverne er positive

En af landets mest erfarne eksperter i humanitært arbejde – generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl – påpeger i et indlæg på Facebook, at han aldrig har skrevet et så negativt høringssvar til en dansk regering, som dét, han netop har sendt til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

“Røde Kors er overordnet set bekymret for, at lovforslaget vil føre til et øget antal fattige i Danmark, og at det vil få negative konsekvenser for integrationen af nytilkomne og deres deltagelse i samfundslivet. Intet tyder på, at den forventede beskæftigelseseffekt af lovforslaget vil kunne opveje disse negative konsekvenser af ydelsesnedsættelsen. Ydermere er det udokumenteret, at lovforslaget skulle have nogen signifikant betydning for antallet af personer, der vælger at søge asyl i Danmark,” skriver Røde Kors i høringssvaret.

Dermed ligger organisationen på linje med mange andre af de 36 myndigheder og organisationer, der har afgivet høringssvar. Man skal lede længe i de knap 200 siders høringsmateriale for at finde positive svar. En af de få undtagelser er Dansk Arbejdsgiverforening, hvis adm. direktør gennem næsten 20 år, Jørn Neergaard Larsen, nu er beskæftigelsesminister i Løkkes V-regering og dermed en af hovedarkitekterne bag regeringens lovpakke.

Tvivl om beskæftigelseseffekt

Selv om målet med den nye lov er at skaffe flere i arbejde, er regeringens egne forventninger mildest talt ikke skruet i vejret.

Den forventer, at lovpakken vil betyde en strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når den nye integrationsydelse er fuldt indfaset efter 2019. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af asylsøgere i Danmark sidste år steg til 14.800. I årets første fem måneder er der kommet næsten 3.000 asylansøgere. Af dem forventes mindst tre ud af fire at få opholdstilladelse i Danmark.

Regeringen forventer med andre ord, at forholdsvis få af de tusindvis af nytilkomne flygtninge vil komme i beskæftigelse.

“Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at den meget begrænsede beskæftigelseseffekt kan legitimere de konsekvenser, den meget lave integrationsydelse vil have for personer og familier, for hvem det ikke lykkes at komme i beskæftigelse,” skriver generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp i sit høringssvar.

Resultaterne af starthjælpen fra 2002 har da heller ikke været prangende. Den fik lidt flere flygtninge hurtigere i arbejde, specielt unge enlige mænd. Det har Rockwoolfondens Forskningsenhed dokumenteret i en analyse. Den viste, at 14 pct. af en gruppe på den lave starthjælp var kommet i arbejde knap halvandet år efter, at de havde fået opholdstilladelse. For en tilsvarende gruppe på den højere kontanthjælp var det kun 9 pct. – altså en forskel på blot 5 procentpoint.

Hovedparten var med andre ord ikke kommet i arbejde, og den lave starthjælp betød samtidig en voldsom fattigdom, hvor folk knap havde råd til mad på bordet. Som Rockwoolfondens Forskningsenhed konkluderede i en senere analyse fra 2012 om starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse:

“Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget, også selvom budgettet tager udgangspunkt i priser i discountbutikker.”

“Mere overraskende er det måske, at for visse familietyper, specielt enlige og familier som ikke opfylder 300-timers-kravet, er rådighedsbeløbet så lavt, at det end ikke rækker til et minimumsbudget, hvor der intet – bogstaveligt talt nul kroner – bruges på transport og fritidsaktiviteter,” lød forskernes konklusion.

Vokser op i fattigdom

Børnerådet er en af de skarpeste kritikere af regeringens foreslåede stramninger. Rådet mener slet ikke, at den forventede beskæftigelseseffekt på 400 personer står mål med de konsekvenser, lovpakken vil have for mange flygtningefamilier med børn.

“Fra årene med starthjælp i 00’erne ved vi, at de lave ydelser går særligt ud over børnene. Børn i familier med få penge har færre venner, dyrker mindre sport og deltager sjældnere i fritidsaktiviteter. Det kan således have store negative konsekvenser for deres sociale og kulturelle vilkår og børnenes umiddelbare trivsel og udvikling – og på sigt dermed muligheder for at blive integreret i det danske samfund,” hedder det i høringssvaret fra Børnerådet med tidligere chefpolitiinspektør i Københavns politi Per Larsen i spidsen.

Også Red Barnet er dybt bekymret for lovpakkens konsekvenser for børnene og “advarer stærkt” regeringen mod at vedtage den fremlagte lovpakke. Organisationen mener, at lovpakken er i strid med Børnekonventionen, og at mange børn nu vil vokse op i fattige familier med større risiko for at ende uden en uddannelse, i køen af arbejdsløse eller på førtidspension.

“Der vil fortsat komme flygtningefamilier med børn til Danmark, og Red Barnet er stærkt bekymret for den negative effekt, som den foreslåede integrationsydelse og de lange udsigter til uddannelseshjælp vil få for disse børns levevilkår og muligheder for uddannelse og integration,” skriver Red Barnet.

Afskaffer ret til ferie

Den nye lovpakke betyder også, at nye flygtninge og indvandrere ikke længere skal have mulighed for at afholde ferie, mens de modtager den nye integrationsydelse. Dermed mister de en rettighed, som Thorning-regeringen indførte i 2012, og som folk på kontanthjælp eller uddannelseshjælp ellers har.

Inger Støjberg begrunder det bl.a. med, at folk ikke skal have ret til ferie, hvis de lige er kommet til Danmark. Men de nye regler kan reelt betyde, at folk ikke har mulighed for at afholde ferie i op til syv år. Og det undrer bl.a. Dansk Flygtningehjælp.

“Dansk Flygtningehjælp savner en begrundelse for, hvorfor der foreslås denne forskelsbehandling af personer, der modtager henholdsvis integrationsydelse, kontanthjælp og/eller uddannelseshjælp,” skriver generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp i sit høringssvar.

Forslaget vil ikke blot betyde, at flygtninge fratages muligheden for at holde ferie med deres børn. Det vil også betyde ekstra høje udgifter til kommunerne, da de nu skal holde gang i sprogcentre og andre dele af systemet i perioder, hvor personalet ellers ville holde ferie. Som Kommunernes Landsforening skriver i sit høringssvar:

“Når personer omfattet af integrationsloven og modtagere af integrationsydelse er forpligtet til at deltage i fuldt program (37 timer), vil det for kommunerne og sprogcentrene medføre store omkostninger – og langt flere end det fremgår af regeringens beregning af økonomiske konsekvenser – at stille et kvalificeret fuldtidstilbud til rådighed i perioder, hvor der ellers er ferielukket.”

Kritikken møder dog ikke den store forståelse hos Inger Støjberg.

 “Jeg mener ikke, at integrationsydelsesmodtagere bør have ret til ferie. Det vigtigste er, at de hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet, og det forudsætter, at man står til rådighed, når jobmuligheden er der. Når først man er i arbejde, optjener man ret til ferie som alle andre,” fastslår ministeren.

Ikke råd til huslejen

En anden udfordring for kommunerne er manglen på permanente og billige boliger til nye udlændinge, når loven træder i kraft i næste måned. Både socialrådgiverne og borgmestrene er bekymrede for, at mange udlændinge ikke længere vil have råd til selv at betale husleje, når den lave integrationsydelse bliver indført.

Dermed risikerer kommunerne at komme til at sidde med en stor og ufinansieret regning, hver gang de skal finde en midlertidig bolig til en flygtningefamilie på f.eks. hoteller og vandrerhjem. For kommunerne skal leve op til lovens krav om boligplacering. Og selv om flygtninge skal betale noget af egen lomme for den midlertidige indkvartering, når egenbetalingen som regel ikke i nærheden af kommunens reelle udgift.

“Det kan blive rigtig dyrt for kommunerne, da denne udgift sagtens kan blive på 10-15.000 kr. pr. måned, hvor personens egenbetaling er 2.122 kr. om måneden. Dermed kommer denne ekstra udgift til at påhvile kommunen, og det er der ikke taget højde for i lovforslaget,” skriver formand Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening i sit høringssvar. KL retter en lignende kritik i sit svar til Inger Støjberg.

Ministeren har dog stor tiltro til, at kommunerne kan løfte opgaven: “Jeg er ikke blind for, at størrelsen på ydelserne betyder noget for mulighederne for at finde boliger. Men man skal samtidig huske på, at der fortsat vil være mulighed for at modtage boligstøtte og særlig støtte til personer med høje boligudgifter. Det er der taget højde for med den nye integrationsydelse. Og det er der også taget højde for ved vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser,” siger hun.

Fører folk bag lyset

Regeringen har solgt sin store lovpakke som en “straksopbremsning” af asyltilstrømningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har både før og efter valget sagt, at antallet af asylsøgere er ude af kontrol.

Derfor har han sammen med Inger Støjberg sat en lynbehandling af den nye lovpakke højt op på den politiske dagsorden, så reglerne kan træde i kraft hurtigt. Lovpakken nåede at blive fremsat og førstebehandlet inden Folketingets sommerferie. De mange høringsparter har – meget usædvanligt – først fået lovforslaget i hænderne, efter at det var førstebehandlet i Folketinget.

Hvor mange færre asylsøgere regeringen forventer med den nye lov, fremgår ikke direkte af lovpakken.

Men tilsyneladende er der ikke tale om en stor opbremsning. Måske snarere tværtimod. Venstres tidligere integrationsordfører Eyvind Vesselbo, der ikke stillede op til folketingsvalget, er dykket ned i de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Ifølge hans beregninger, som han for nylig præsenterede i Weekendavisen, svarer de anslåede udgifter i lovforslaget til, at der til næste år skal udbetales integrationsydelse til mellem 17.000 og 20.000 personer. Og i 2017 svarer samfundets udgifter til ca. 30-32.000 personer.

Hvis beregningerne står til troende, er der ikke tale om en opbremsning. De forudsætter tværtimod en stigning i antallet af asylsøgere, da “kun” ca. tre ud af fire asylsøgere får opholdstilladelse, og i årets første fem måneder er der kun er kommet ca. 3.000 nye asylsøgere her til landet.