Otte makrotrends, der rykker i 2015

Delekultur og digitalisering af privatsfæren. Samvittighedsfulde virksomheder og cirkulær økonomi. Det er nogle af de store tendenser, der for alvor vil tage fart i 2015. De vil i mange år fremover præge vores samfund, vores erhvervsliv – og os selv. Det viser analysen Global Trend Snapshots 2015+, der er gennemført af det internationale trendfirma Kjaer Global. Den identificerer otte makrotendenser:

  1. Digital selvovervågning
    Verden over efterlyser forbrugerne i stigende grad intelligente, personlige løsninger. ”Smart Living” giver virksomheder og myndigheder mulighed for konstant dialog og vidensudveksling med den enkelte bruger. Allerede i dag findes der 40.000 sundhedsapps, og det samlede marked for såkaldt mHealth er opgjort til mere end 11.500 milliarder dollar. Apps og selvmonitoreringsværktøjer giver den enkelte forbruger adgang til data i realtid og baner vej for nye forretningsmodeller, hvor produkter og services målrettes den enkeltes vaner, behov og adfærd. Det giver skræddersyet service og bedre kundeoplevelser. Eksempelvis er Apple ved at udvikle en helt ny brugerplatform, der samler information om den enkeltes forbrug af medicin, madvaner, fitness og wellness.
  2. Cirkulær økonomi
    Vi forbruger 26 gange mere i dag, end vi gjorde for 150 år siden. Det skaber et påtrængende behov for at skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed: I dag er det kun 28 pct. af befolkningen, der ved, hvad udtryk som ”bæredygtig”, ”ansvarlig”, ”miljøvenlig” og ”grøn” reelt betyder, og kun 44 pct. har tillid til, at de store, kendte virksomheder reelt overholder deres grønne målsætninger. Den cirkulære økonomi, der er drevet af visionen om at maksimere ressourcer og minimere spild, har vundet frem de seneste år. Den forventes at brede sig yderligere de kommende år. Blandt andet har vækstgiganten Kina fokus på den cirkulære økonomi, og landets affalds- og genindvindingsindustri ventes i år at runde en værdi på 1.800 milliarder kr.
  3. Delekultur
    Mens det 20. århundrede handlede om ejerskab, handler det 21. århundrede om adgang. Internationale succeser som boliglejeordningen Airbnb og delebilsordningen Zipcar vidner om fremvæksten af en ny deleøkonomi, der ændrer den måde, vi forbruger, arbejder, rejser og lærer på. Deling, mobilitet og netværk er ved at blive normen. Sydkoreas hovedstad, Seoul, har erklæret sig som verdens første officielle deleøkonomi og bruger nu delekulturen offensivt til at løse forvaltningsmæssige og sociale problemer.
  4. ”Betapreneurship”
    Beta-tænkningen har bredt sig som en steppebrand og er ikke længere forbeholdt software-udviklere i open source-miljøet. Den skaber et helt nyt økosystem for innovation, hvor forretningsidéer kan testes, forbedres og opskaleres lynhurtigt med lave omkostninger og begrænset risiko. Forrest i udviklingen går en generation af ihærdige og selvstændige”betaprenører”. Nogle arbejder for sig selv eller i små team, andre er ansat i store virksomheder. En stor del af fremtidens entreprenører vil i øvrigt være kvinder.
  5. Livslang læring
    Overalt i verden er der et opbrud i gang på de videregående uddannelser. De teknologiske muligheder baner vej for nye undervisningskonstellationer og undervisningsmetoder, eksempelvis online kurser eller forelæsninger. Det er ikke uddannelsesinstitutionerne, der går forrest i udviklingen, men de studerende, der efterspørger nytænkning af undervisningen. Det gør samtidig viden og undervisning tilgængelig for en langt større gruppe i samfundet. De populære TED talks, hvor folk holder korte foredrag om interessante emner, er et konkret eksempel på et nyt læringsparadigme, både hvad angår formen, konteksten og den periode af vores liv, hvor vi lærer.
  6. Samvittighedsfuld kapitalisme
    En række undersøgelser viser, at virksomheder med etikken i orden udkonkurrerer de ”sorte” virksomheder i det lange løb. De stærkeste forretningsmodeller er i dag drevet af fortællingen om en samvittighedsfuld kapitalisme, hvor man både tjener penge og skaber positiv værdi for samfundet. En virksomheds bevidsthed om sit samfundsmæssige ansvar er afgørende for dens brand, kultur og performance. Næsten to ud af tre personer på arbejdsmarkedet foretrækker at arbejde for en organisation, der gør en positiv forskel.
  7. Radikal åbenhed
    Den globale bevægelse for informationsfrihed vokser med eksplosiv kraft. Det påvirker alt i samfundet – hvem vi interagerer og deler oplysninger med, hvordan vi driver forretning, og hvem vi vælger som vores ledere. Ifølge en global undersøgelse blandt næsten 100.000 mennesker i 30 lande mener 65 pct., at gennemsigtige og ærlige forretningsmetoder er nøglen til tillid. Og halvdelen ville ikke anbefale det selskab, de selv arbejder for. I dag kan den slags information ikke holdes inden for den enkeltes personlige netværk, men kommer ud til en langt bredere interessentkreds. En virksomheds omdømme bliver derfor dens afgørende kapital. Og fremtidens vinderorganisationer bliver dem, der omfavner værdier som åbenhed og samarbejde.
  8. Meningsfulde virksomheder
    De såkaldte ”Millennials”, der er født fra 1980’erne og frem, er godt i gang med at erobre arbejdsmarkedet. De har de store forventninger og stærke meninger om, hvilken type arbejdsplads de ønsker at være en del af. De kigger i retning af organisationer med et klart defineret formål. Det handler ikke om at give penge til velgørenhed, men om at de underliggende forretningsmæssige principper er positive for virksomheden og det omgivende samfund. Det bliver nøglen til at tiltrække en generation af veluddannede og ambitiøse medarbejdere.

Forrige artikel Klimaprofessor: Silotænkning blokerer for bæredygtige løsninger Næste artikel Kan 1 pct. forandre de 99 pct.?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.