Otte makrotrends, der rykker i 2015

Delekultur og digitalisering af privatsfæren. Samvittighedsfulde virksomheder og cirkulær økonomi. Det er nogle af de store tendenser, der for alvor vil tage fart i 2015. De vil i mange år fremover præge vores samfund, vores erhvervsliv – og os selv. Det viser analysen Global Trend Snapshots 2015+, der er gennemført af det internationale trendfirma Kjaer Global. Den identificerer otte makrotendenser:

  1. Digital selvovervågning
    Verden over efterlyser forbrugerne i stigende grad intelligente, personlige løsninger. ”Smart Living” giver virksomheder og myndigheder mulighed for konstant dialog og vidensudveksling med den enkelte bruger. Allerede i dag findes der 40.000 sundhedsapps, og det samlede marked for såkaldt mHealth er opgjort til mere end 11.500 milliarder dollar. Apps og selvmonitoreringsværktøjer giver den enkelte forbruger adgang til data i realtid og baner vej for nye forretningsmodeller, hvor produkter og services målrettes den enkeltes vaner, behov og adfærd. Det giver skræddersyet service og bedre kundeoplevelser. Eksempelvis er Apple ved at udvikle en helt ny brugerplatform, der samler information om den enkeltes forbrug af medicin, madvaner, fitness og wellness.
  2. Cirkulær økonomi
    Vi forbruger 26 gange mere i dag, end vi gjorde for 150 år siden. Det skaber et påtrængende behov for at skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed: I dag er det kun 28 pct. af befolkningen, der ved, hvad udtryk som ”bæredygtig”, ”ansvarlig”, ”miljøvenlig” og ”grøn” reelt betyder, og kun 44 pct. har tillid til, at de store, kendte virksomheder reelt overholder deres grønne målsætninger. Den cirkulære økonomi, der er drevet af visionen om at maksimere ressourcer og minimere spild, har vundet frem de seneste år. Den forventes at brede sig yderligere de kommende år. Blandt andet har vækstgiganten Kina fokus på den cirkulære økonomi, og landets affalds- og genindvindingsindustri ventes i år at runde en værdi på 1.800 milliarder kr.
  3. Delekultur
    Mens det 20. århundrede handlede om ejerskab, handler det 21. århundrede om adgang. Internationale succeser som boliglejeordningen Airbnb og delebilsordningen Zipcar vidner om fremvæksten af en ny deleøkonomi, der ændrer den måde, vi forbruger, arbejder, rejser og lærer på. Deling, mobilitet og netværk er ved at blive normen. Sydkoreas hovedstad, Seoul, har erklæret sig som verdens første officielle deleøkonomi og bruger nu delekulturen offensivt til at løse forvaltningsmæssige og sociale problemer.
  4. ”Betapreneurship”
    Beta-tænkningen har bredt sig som en steppebrand og er ikke længere forbeholdt software-udviklere i open source-miljøet. Den skaber et helt nyt økosystem for innovation, hvor forretningsidéer kan testes, forbedres og opskaleres lynhurtigt med lave omkostninger og begrænset risiko. Forrest i udviklingen går en generation af ihærdige og selvstændige”betaprenører”. Nogle arbejder for sig selv eller i små team, andre er ansat i store virksomheder. En stor del af fremtidens entreprenører vil i øvrigt være kvinder.
  5. Livslang læring
    Overalt i verden er der et opbrud i gang på de videregående uddannelser. De teknologiske muligheder baner vej for nye undervisningskonstellationer og undervisningsmetoder, eksempelvis online kurser eller forelæsninger. Det er ikke uddannelsesinstitutionerne, der går forrest i udviklingen, men de studerende, der efterspørger nytænkning af undervisningen. Det gør samtidig viden og undervisning tilgængelig for en langt større gruppe i samfundet. De populære TED talks, hvor folk holder korte foredrag om interessante emner, er et konkret eksempel på et nyt læringsparadigme, både hvad angår formen, konteksten og den periode af vores liv, hvor vi lærer.
  6. Samvittighedsfuld kapitalisme
    En række undersøgelser viser, at virksomheder med etikken i orden udkonkurrerer de ”sorte” virksomheder i det lange løb. De stærkeste forretningsmodeller er i dag drevet af fortællingen om en samvittighedsfuld kapitalisme, hvor man både tjener penge og skaber positiv værdi for samfundet. En virksomheds bevidsthed om sit samfundsmæssige ansvar er afgørende for dens brand, kultur og performance. Næsten to ud af tre personer på arbejdsmarkedet foretrækker at arbejde for en organisation, der gør en positiv forskel.
  7. Radikal åbenhed
    Den globale bevægelse for informationsfrihed vokser med eksplosiv kraft. Det påvirker alt i samfundet – hvem vi interagerer og deler oplysninger med, hvordan vi driver forretning, og hvem vi vælger som vores ledere. Ifølge en global undersøgelse blandt næsten 100.000 mennesker i 30 lande mener 65 pct., at gennemsigtige og ærlige forretningsmetoder er nøglen til tillid. Og halvdelen ville ikke anbefale det selskab, de selv arbejder for. I dag kan den slags information ikke holdes inden for den enkeltes personlige netværk, men kommer ud til en langt bredere interessentkreds. En virksomheds omdømme bliver derfor dens afgørende kapital. Og fremtidens vinderorganisationer bliver dem, der omfavner værdier som åbenhed og samarbejde.
  8. Meningsfulde virksomheder
    De såkaldte ”Millennials”, der er født fra 1980’erne og frem, er godt i gang med at erobre arbejdsmarkedet. De har de store forventninger og stærke meninger om, hvilken type arbejdsplads de ønsker at være en del af. De kigger i retning af organisationer med et klart defineret formål. Det handler ikke om at give penge til velgørenhed, men om at de underliggende forretningsmæssige principper er positive for virksomheden og det omgivende samfund. Det bliver nøglen til at tiltrække en generation af veluddannede og ambitiøse medarbejdere.

Forrige artikel Klimaprofessor: Silotænkning blokerer for bæredygtige løsninger Næste artikel Kan 1 pct. forandre de 99 pct.?

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).