Det var ikke mindst frustrationer over de snærende bånd i folkeskolelovgivningen, der motiverede en række kommuner til at melde sig i kapløbet om en af de ni fribilletter fra statens love og regler, som Bertel Haarder uddelte for nylig. Næst efter beskæftigelsesindsatsen er folkeskolen det område, som flest af de nye frikommuner vil lave om på.

Landets skoler er trætte af at vente på, at politikerne på Christiansborg bliver enige om en ny folkeskolereform. I stedet har mange taget skeen i egen hånd og påbegyndt deres egne skolereformer lokalt.

I 2009 indførte regeringen den såkaldte udfordringsret, der gjorde det muligt for kommuner at få institutioner fritaget for gældende statslige, lokale og overenskomstlige regler – efter ansøgning og på forsøgsbasis. Siden­ er det væltet ind med dispensations­ansøgninger­ fra skole­forvaltningerne.

[quote align="right" author="Anette Jensen, skolechef i Vejle Kommune"]Hvis vi for at holde loven skal gøre noget, som vi mener, er dårligere for børnene, så må vi sige fra og udvise civil ulydighed.[/quote]

De seneste tre år har Undervisningsministeriet givet dispensationer til mere end 1.813 kommunale forsøg i folkeskolen – hovedsagelig i forhold til brugen af de omfattende elevplaner og kvalitetsrapporter. Det viser en ny opgørelse fra ministeriet. I 2010 var der i alt 1.510 folkeskoler i Danmark. Selv om der er en række gengangere blandt de skoler, der har fået dispensation, viser tallene, at et meget stort flertal af landets skoler er fritaget for dele af den gældende folkeskolelovgivning. Hele 737 skoler, næsten hver anden, har fået dispensation fra et eller flere krav forbundet med kvalitetsrapporterne. Se figur 1. Undervisningsministeriet er suverænt det ministerium, der bevilger flest dispensationer i henhold til udfordringsretten.

Ifølge skolechef i Vejle Kommune, Anette Jensen, er der gode grunde til, at kommunerne selv har stillet sig i spidsen for at reformere skolerne. De sidste mange års “småjusteringer” af folkeskolelovgivningen holder ifølge hende “ikke en meter”. Der er behov for en langt mere fleksibel folkeskolelov. Og ved selv at udfordre paragrafferne kan kommunerne være med til at råbe politikerne op, håber hun. “Jeg har længe haft lyst til et oprør og til at sige, at nu må I altså lytte til os,” siger Anette Jensen.

Folkeskoleloven regulerer for eksempel, hvor mange timer eleverne skal have i de enkelte fag, og på hvilke klassetrin de skal have fagene. Loven sætter også grænser for klassernes størrelse, alderssammensætningen af eleverne, og hvor stor en del af undervisningen der må foregå i hold.

Den type bestemmelser er ifølge Anette Jensen forældede og konserverende. Derfor har Vejle iværksat initiativet “Skolen i Bevægelse”, der sætter kommunens 35 folkeskoler fri til selv at eksperimentere med nye måder at organisere sig på, så de kan skabe bedre undervisning for færre ressourcer.

Med den nye status som frikommune tyder meget på, at Vejles mange ansøgninger hos Undervisningsministeriet vil blive imødekommet. Men selv hvis ikke de kommer i hus, vil nogle af skolerne alligevel fra næste skoleår begynde at undervise eleverne i aldersintegrerede hold, droppe det traditionelle klassebegreb og afvige fra nogle af kravene til afgangsprøver, siger Anette Jensen: “Vi er nødt til at gøre det, vi tror på. Hvis vi for at holde loven skal gøre noget, som vi mener er dårligere for børnene, så må vi sige fra og udvise civil ulydighed,” siger hun.

Nød lærer folkeskole at innovere

Det er ikke mindst kommunernes reducerede budgetter, der har tvunget forvaltningerne til at lede efter nye måder at organisere skolen på. Alternativet er i flere tilfælde en stadig mere skrabet version af den eksisterende klasseundervisning med timetal, der kun netop lever op til lovkravene, og en undervisning, som primært tilgodeser de stillesiddende elever. Derfor betragter flere skoleledere de overordnede sparekrav som en positiv chance for at kigge den nuværende organisering efter i sømmene og bygge fundamentet til en mere tidssvarende folkeskole.

“Selvfølgelig havde det været sjovere, hvis vi kunne gennemføre det her med tre ekstra lærere og flere økonomiske ressourcer,” siger Flemming Nielsen, skoleleder på Ødsted Skole i Vejle. “Men så er jeg faktisk ikke sikker på, at vi havde gjort det.”

For at imødegå de faglige forringelser, som besparelserne forventeligt ville medføre, har skolen valgt at gøre fundamentalt op med årgangsklassen og organisere eleverne i tre aldersintegrerede hold med elever fra hhv. 0.-2., 3.-5. og 6.-8. klassetrin. De enkelte hold vil samle 21 til 26 elever fra tre årgange. På den måde kan skolen udnytte lærernes ressourcer bedre, øge timetallet og skabe større fleksibilitet. Til gengæld opstiller organiseringen nye udfordringer for lærerne i forhold til undervisningsdifferentiering.

Den radikale omorganisering er født af en økonomisk nødvendighed og af Vejle Kommunes innovationsprojekt “Skolen i Bevægelse”. Men ifølge Flemming Nielsen er den konkrete beslutning om at lave aldersintegrerede hold frem for f.eks. storklasser sket ud fra klare pædagogiske overvejelser. Den nye struktur forventes at skabe større trivsel, bedre talentpleje og træning af formidlingskompetencer hos de ældste elever, der i højere grad skal inddrages i undervisningen af de yngre elever gennem oplæg og lignende.

På Egtved Skole, ligeledes i Vejle, har man allerede tre dispensationsansøgninger liggende hos Undervisningsministeriet. Her er ideen at lave skolen fundamentalt om – fysisk såvel som indholdsmæssigt. Skolen vil gøre op med klassebegrebet for i stedet at undervise i hold efter læringsstile og behov. Skoleåret skal brydes op i intensive 12-ugers undervisningsforløb i forskellige fag frem for det eksisterende skoleskema med 45-minutters-lektioner. I en række fag skal afgangsprøverne droppes til fordel for flere løbende evalueringer.

Ifølge skoleleder Villy Raahauge er formålet ikke at spare penge. I første omgang vil der næppe være nogen besparelse at hente overhovedet. Og selv hvis skolen fik tilført flere ressourcer, ville han stadig insistere på at gennemføre de omfattende strukturændringer.

[quote align="right" author="Villy Raahauge, skoleleder Egtved Skole"]Jeg når at blive pensioneret, inden politikerne får skabt en mere fleksibel folkeskole, og det kan jeg jo ikke leve med. Derfor handler vi selv.[/quote]

“Vi vil lave en skole, som ikke kun passer til de 70 pct. skolevante børn, men som også har noget at tilbyde de 30 pct., som lærer på en anden måde,” siger Villy Raahauge.

“I alle de år, jeg har været leder, har jeg fulgt lovgivningen tæt. Men sagen er jo bare, at der ikke rigtig sker noget. Jeg når at blive pensioneret, inden politikerne får skabt en mere fleksibel folkeskole, og det kan jeg jo ikke leve med. Derfor handler vi selv,” siger han.

Evidens og dokumentation

Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede for kommuneskolernes initiativrigdom. Danmarks Lærerforening reagerede prompte på et forsøg, hvor kommuner ville udfordre folkeskolelovens §28 og hyre undervisere med anden uddannelsesbaggrund end en lærereksamen.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet ser ligeledes med nogen bekymring på folkeskolernes iver efter at eksperimentere med storhold, aldersintegration og temaundervisning. Han mener, at skoleledernes vilje til at tage ansvar og handle er prisværdig, men ser en overhængende risiko for, at nogen kommer til at gøre noget uovervejet, hvis skolerne bliver sat alt for meget fri.

“Jeg mener, at de centrale retningslinjer sådan set er ganske fornuftige, og hvis man vil gøre sig fri af dem, skal det ske under solid overvågning,” siger han.

Ifølge ham kan mange af elementerne i den “fleksible” folkeskole, som frikommuner og dispensationssøgere ønsker, direkte skade de svage elever. Men hans største bekymring er, at erfaringerne fra de forskellige tiltag ikke bliver bearbejdet godt nok.

“Historien har desværre vist, at erfaringerne – især de dårlige – ikke rigtig bliver samlet op. Så risikerer vi, at skoler igen og igen foretager de samme fejl,” siger han.

Vejles skolechef, Anette Jensen, understreger, at initiativet “Skolen i Bevægelse” er planlagt i tæt samarbejde med forskere, der har bidraget med vejledning og evidens. Desuden bliver skolerne monitoreret gennem kvalitetsrapporter, ligesom eleverne fortsat er omfattet af de nationale test.

Hun fremhæver, at selv om initiativerne kan synes omfattende og utrygge for forældre og lærere, er der ikke tale om et ukontrolleret eksperimentarium, men om gennemtænkt og praksisnær innovation, der er nødvendig for at sikre skolens udvikling. I disse uger arbejder kommunen på at udarbejde en strategi for erfaringsopsamling og opstille konkrete mål, som man kan vurdere effekten efter.

“Men vi er nødt til at slippe det kendte for at kunne tænke nyt og acceptere, at vi  ikke altid har svarene på rede hånd. Derfor er vi blevet glade for udtrykket, der lyder, at vi ruller løberen ud, mens vi går på den,” siger Anette Jensen.