Overmodet er Løkkes største fjende

Lars Løkke ligner en mand med sikker kurs mod Statsministeriet. Men i denne måned begynder skattekommissionens afhøringer om Venstre-toppens rolle i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Og flere andre risikomomenter kan spænde ben for Venstres strategi. Forårets store forlig om energi og skat viser, at partiet ikke er usårligt, vurderer iagttagere og politiske eksperter.

Jens Reiermann

Siden valget er det kun gået én vej for Venstre: frem. Med en vælgeropbakning helt oppe på 33-35 pct. er partiet suverænt landets største parti, og kursen synes sat mod Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen. Men slaget er ikke vundet endnu. Og en række eksperter og iagttagere advarer om risikoen for, at Venstre-toppens tiltro til egen succes gør dem blinde for de farer, der kan slå dem ud af kurs undervejs.

Den risiko så man et eksempel på i forløbet op til forårets to store forlig, energiaftalen og skattereformen. Her var det kun kritikken fra virksomheder og erhvervsorganisationer, der forhindrede Venstre i at sende regeringen i armene på Enhedslisten. Se tekstboks. I begge tilfælde ville resultatet være blevet mindre blåt – til baglandets fortrydelse. Og vælgerne ville have haft en grund mindre til at stemme på Venstre.

De to forhandlingsforløb fremhæves af flere forskere i valg, vælgeradfærd og politik. “Løkke Rasmussen var meget, meget tæt på at begå en fejl, men blev reddet i sidste øjeblik,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Under pres fra baglandet

Venstre kom i foråret under usædvanlig højlydt kritik fra baglandet, da partiet to gange vendte ryggen til forhandlinger om store politiske forlig med regeringen.

Energiaftalen

I november 2011 præsenterer klimaminister Martin Lidegaard et oplæg til et bredt energiforlig, der skærper ambitionsniveauet i forhold til VK-regeringens tidligere forslag. Udspillet møder modstand fra Venstre, der, som Lars Løkke Rasmussen formulerer det, “står stejlt” på sin skepsis over for regeringens udspil.

Forhandlingerne trækker i langdrag. Og i januar opfordrer DI Venstre og Konservative til et forlig, ligesom seks jyske Venstre-borgmestre skriver et brev til Lars Løkke Rasmussen. De peger på, at store dele af vindmølleindustrien ligger i netop deres kommuner, og at der ikke er en modsætning mellem energiaftalen og skabelsen af arbejdspladser – tværtimod.

“Et smalt forlig vil være stærkt uheldigt af flere årsager. Ikke mindst vil det automatisk skabe usikkerhed om de langsigtede rammevilkår og betingelser for investeringer for alle led i den danske energiindustri. I princippet vil der kun herske klarhed frem til udløbet af indeværende valgperiode. Det duer ikke. Derfor opfordrer vi Venstre til at arbejde for en bred politisk aftale om Danmarks fremtidige energipolitiske prioriteringer,” hedder det i brevet.

Den 22. marts indgår regeringen forlig med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om energipolitikken frem til 2020.

Skattereformen

Regeringen fremlægger 29. maj 2012 et udspil til skattereform, der blandt andet indeholder lettelser i topskatten – et ønske, Venstre og De Konservative deler. Men Venstres modtagelse af udspillet fokuserer mere på, hvordan skattelettelserne skal betales. “Som jeg ser det, er det en blindgyde at bevæge sig ud i en skattereform, der alene handler om at omlægge skatter og afgifter,” siger Lars Løkke Rasmussen blandt andet.

Erhvervslivet reagerer derimod positivt: “Det vil jeg gerne kvittere for. Det her skatteudspil er et godt skridt på vejen, men det gør ikke arbejdet færdigt. Der er både behov for at se på selskabsskattelettelser og en lavere topskattesats i de kommede forhandlinger,” siger direktør Tine Roed, DI, i Berlingske 30. maj.

I juni fremlægger Venstre sin egen reformskitse og opfordrer regeringen til at tage udgangspunkt i den. Det sker ikke, og Venstre forlader forhandlingsbordet i Finansministeriet.

Efterfølgende kommer kritikken fra erhvervslivet: “Jeg vil absolut ønske, at Venstre vender tilbage til forhandlingsbordet,” siger administrerende direktør for ISS Maarten Van Engeland til Berlingske 20. juni.

Den 24. juni indgår regeringen forlig om skattereformen med Venstre og De Konservative.

Også internt på Christiansborg kan Venstres knaldhårde oppositionspolitik give bagslag. Siden valget har Venstre-politikere udfordret regeringen og dens ministre med rekordmange spørgsmål i folketingssalen. I de andre blå partier er der irritation over, at Venstre fører “gold oppositionspolitik”. Bl.a. ville Venstre ikke støtte Dansk Folkepartis og de Konservatives beslutningsforslag om at styrke ofres retsstilling – en klar borgerlig mærkesag. Mandag Morgens opgørelse viser til gengæld, at Venstre ikke har prioriteret arbejdet med at udarbejde egne forslag til beslutninger, der ellers er oppositionspartiernes traditionelle redskab til at udvikle og præsentere deres egen politik. Se figur 1.

Uanset hvor stærkt Venstre står, vinder partiet ikke næste valg ved egen styrke alene. Derfor skal samarbejdet med de andre partier i den blå blok fungere godt – sådan som det var tilfældet op til valget i 2001, hvor et tæt samarbejde mellem V og K bragte de to partier i regering efter 9 år med en socialdemokratisk ledet regering.

“Venstre er efter valget med det samme trådt i karakter i rollen som opposition og har haft en fantastisk succes. De har hentet stemmer over midten, men de har også kannibaliseret i den blå blok. Når valget kommer, er der stadig langt fra Venstres 33, 34 eller 35 pct. til et flertal,” siger Sigge Winther Nielsen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om politisk strategi og kommunikation, herunder “Projekt Løkke” fra 2010.

Venstre er måske nok oppositionens vigtigste parti. Men efter et valg bliver der brug for stærke alliancer med de andre partier i blå blok, hvis Venstre skal kunne gennemføre den politik, partiet går til valg på.

“Venstre kan risikere, at de borgerlige partier kæmper mod hinanden i den næste valgkamp,” siger Sigge Winther Nielsen.

En gentagelse af historien?

Dermed rører han ved et af Venstre og Lars Løkke Rasmussens dybe dilemmaer. Hvor tiltrækkende det end kan være at genopføre vinderstrategien, der sikrede regeringsmagten i 2001, lige så vanskeligt kan det også blive. For situationen er på flere måder en anden i dag.

Kernen i vinderstrategien var den såkaldte kontraktpolitik, der fulgte op på en hård og vedvarende kritik af den daværende SR-regerings løftebrud.  Kontraktpolitikken bestod af ganske få, men klart formulerede løfter og politiske programpunkter, der både fortalte, hvad Venstre ville – f.eks. stramninger af udlændingepolitikken, behandlingsgaranti på sygehusene og fritvalgsordninger – og hvad Venstre ikke ville, navnlig skattestoppet, hvor partiet lovede ikke sætte en eneste skat op.

“Situationen i dag minder om 1998, hvor Nyrup Rasmussen først garanterede efterlønnen og efter valget ændrede ved den. Det bragte det politiske liv ud i en usikkerhed, som ligner det, vi ser i dag. I dag er det bare ti gange så slemt, idet regeringen har begået en perlerække af løftebrud,” siger Claus Hjort Frederiksen, der var en af strategerne bag valgsejren i 2001.

Venstres svar kan nu som dengang blive at forsøge at genskabe vælgernes tillid med løfter, som partiet kan gennemføre efter valget. Men det er ikke uproblematisk.

“Det er et oplagt træk at gå tilbage til vinderstrategien, fordi den politiske diskussion igen er præget af løftebrud. Men situationen i dag er meget anderledes. Den parlamentariske situation var meget gunstig, og det er langtfra sikkert, at den bliver lige så gunstig efter næste valg. Og så er der meget store udfordringer i økonomien. Det er langt sværere at udstede klare løfter om de reformer, der kan blive behov for,” siger Karina Kosiara-Pedersen, leder af Center for Valg og Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Da Lars Løkke Rasmussen allerede på valgnatten udstedte et løfte om, at “det må ikke blive dyrere at være dansker”, kunne det ligne et første skridt tilbage til mod vinderstrategien. Det er ganske vist ikke så kontant som skattestoppet, men sender dog et budskab om, at vælgerne kan tage den med ro, fordi Venstre ikke støtter hverken nye skatter eller nye afgifter.

Spørgelystne Venstre-folk

Figur 1 | Forstør

Oppositionens spørgsmål i Folketinget

I opposition har Venstre udfordret  regeringen med 2.016 spørgsmål på mindre end et år. Til sammenligning stillede Socialdemokraterne i alt 3.716 i løbet af fire års opposition fra 2007 til 2011. Omvendt er Venstre tilbageholdende med at fremlægge sin egen politik i form af beslutningsforslag. De 47 Venstre-folk i Folketinget overgår kun de konservatives 8 mandater med et enkelt forslag.

Kilde: Buhl og Rasmussen/Folketingets hjemmeside.

“Venstre har noteret, hvad der kan skræmme vælgere væk, og siger så, at det her vil vi ikke gøre. Det budskab – og tanken om at genoptage kontraktpolitikken – passer i virkeligheden også økonomisk temmelig godt til situationen nu, hvor danskerne holder rigeligt igen med privatforbruget af frygt for fremtiden og krisen,” siger Jørgen Goul Andersen.

Karina Kosiara-Pedersen minder om, at valgkampagnen op til 2001 både var præget af en målrettet politisk kommunikation og i sin substans modsvarede et vælgerflertals ønsker.

Det sidste kan blive vanskeligt for Venstre at definere i dag, mener hun. Efter ti år i regering har Venstre og Konservative i samarbejde med Dansk Folkeparti gang på gang strammet udlændingepolitikken med det resultat, at langt færre vælgere i dag ser behov for yderligere stramninger.

Til gengæld har Venstre efter alt at dømme god tid.

Hvor Venstre-politikere op gennem foråret tvivlede på, at regeringens flertal med Enhedslisten kunne holde, lyder vurderingen nu, at valgperioden kan blive lang, og at et valg højst sandsynligt først vil komme, når Grundloven tvinger Helle Thorning-Schmidt til at udskrive det om tre år.

Politikken på værksted

Et samlet alternativ til den siddende regerings politik glimrer indtil videre ved sit fravær. Venstre har ikke det store hastværk og ser ikke den store tilskyndelse til at fremlægge sit bud, før næste valg er rykket nærmere. Og det er endnu en af de farer, der kan true partiets ellers så overbevisende succes. For i det omskiftelige politiske landskab kan det være en risikabel strategi at stå for længe uden et politisk projekt.

“Alt kan ske i politik. Eurokrisen kan udvikle sig til det værre, økonomien kan forværres og arbejdsløsheden nå katastrofale højder. Det kan også gå helt modsat, så væksten kommer tilbage i økonomien. Derfor er det svært at fortsætte en politisk strategi, der er så afventende, som Venstres har været siden valget,” siger Peter Kurrild-Klitgaard professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Løkkes skiftende skattemeldinger

Februar 2011: Da Lars Løkke Rasmussen fremlægger sin 2020-plan, siger han: “2020-planen vil ikke indeholde skattelettelser. Sidste år gav vi nogle skattelettelser, som vi i øjeblikket har frosset ned. Dem håber vi at kunne tø op i 2013. Så længe vi ikke har gjort det, så giver det ikke mening at snakke om flere skattelettelser.”

September 2011: To dage før folketingsvalget afviser Lars Løkke Rasmussen igen skattelettelser: “Der er ikke skattelettelser ud over dem, der skal tøs op, i det program, jeg lægger frem nu. Vi har en aftale fra foråret, der klart beskriver, hvad provenuet fra reformerne skal bruges til i denne valgperiode. Det er ikke til skattelettelser. Og hvis vi får flere penge i hånden, så skal de sættes primært i en sundhedssatsning.”

November 2011: På Venstres landsmøde gør Løkke Rasmussen op med skattestoppet og lover kamp for skattelettelser: “Tiden er kommet til, at vi tør se fordomsfrit på at sænke danskernes skat – lav som høj. Ikke bare sænke personskatten for i stedet at kræve det hele ind igen med nye afgifter. Rigtige skattelettelser, der sætter skatten ned, så væksten kommer op.”

Kilder:

Børsen og Venstre

Han understreger dog, at det i den nuværende situation kan “være meget tillokkende at lade være med at fremlægge alternativer”, og henviser til Venstres fremgang efter valget.

Eller som Jørgen Goul Andersen siger: “Venstre kan tage det roligt, så længe regeringen begår alle fejlene.”

Et nyt politisk projekt er under udvikling. På partiets landsmøde efter valget sendte Lars Løkke Rasmussen partiets politik på værksted. Ud fra fem “overordnede sigtelinjer” skal folketingsmedlemmer, tidligere ministre, og repræsentanter fra partiforeningerne i fællesskab udvikle grundlaget for det, der kan blive partiets valggrundlag.

“Det bedste ved at være i opposition er, at man kan få kigget hele sin politik igennem og få tid til at udvikle en ny politik. Det er rigtig svært at gøre, når man sidder i regering. Som minister er der sjældent ro til at kigge lang tid frem,” siger Inger Støjberg, der er ansvarlig for diskussionerne under sigtelinje-overskriften “Flere skal med”.

De fem politiske værksteder skal tidligst fremlægge deres resultater ved udgangen af året, men det har ikke noget hastværk. “Jeg regner med, at vi vil fremlægge vores synspunkter hen ad vejen, men p.t. har det ikke højeste prioritet,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Et blik på Venstres hjemmeside afspejler tålmodigheden. Næsten efter et år efter valget henviser 12 af de i alt 22 politikområder stadig til “VK-regeringen” og dens politik. Kun på 10 områder er der sket en opdatering.

“Venstre behøver ikke fremlægge sin politik, før vi kommer tættere på et valg. Når nu Venstre har indgået store forlig med regeringen om skat og førtidspension, får Lars Løkke Rasmussen igen plads til at skærpe profilen som opposition,” lyder vurderingen fra den politiske kommentator Niels Krause-Kjær.

Efterårets joker: Skattesagen

Det er langtfra sikkert, at de politiske værksteder leverer opskriften på, hvordan Venstre holder på de 35 pct. af vælgerne, som ifølge den bedste meningsmåling ville stemme på Venstre i dag. Lige nu er Løkke Rasmussen og Venstre godt hjulpet af regeringens svaghed, påpeger Niels Krause-Kjær.

“Det store spørgsmål er, hvor stor en del af fremgangen der skyldes Venstres egen styrke, og hvor stor en del der skyldes regeringens svaghed,” siger han.

Indtil nu er det ikke lykkedes de tre regeringspartier at etablere et pres på Venstre og de andre borgerlige partier, der bare tilnærmelsesvist kan sammenlignes med presset den anden vej. Der skal ske noget ekstraordinært, hvis Socialdemokraternes godt 17 pct. i meningsmålingerne skal løftes i et omfang, der udfordrer Venstre.

Henrik Sass Larsens genplacering i Socialdemokratiets top kan dog være et forvarsel om en mere kontant kamp om den politiske dagsordenen.

Den første prøve på Sass Larsens fremskudte rolle kan komme i slutningen af august, hvor skattekommissionens undersøgelser af Skatteministeriets og Venstre-toppens håndtering af Helle Thorning-Schmidts skattesag begynder. Frem til 6. marts 2013 skal kommissionen afhøre i alt 43 vidner, herunder Lars Løkke Rasmussen. Da Thornings skattesag rullede, var den i modsætning til andre politiske sager i stand til at flytte stemmer. Dengang gik Socialdemokraterne tilbage og Venstre frem.

Socialdemokraterne kan håbe, at Sass Larsen som en mere offensiv gruppeformand kan få udviklingen til at vende, når skattesagen kommer op igen – nu med Venstre-folkenes rolle i fokus.

Men der er lang vej igen. Venstres udfordringer til trods har Socialdemokraterne brug for al den hjælp, de kan få. “Udviklingen siden valget er helt uhørt i dansk politisk historie. Som det ser ud nu, er Venstre storfavorit til at vinde næste valg,” konstaterer Sigge Winther Nielsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu