Verdenshistorisk. En milepæl. Et mekka for havvind. Investeringer for 13.500 milliarder dollars. Danmark er et foregangsland. EU er en succes.

Danmarks energi- og klimaminister kan nærmest ikke få armene ned. Lars Chr. Lilleholt er blevet en grøn optimist, hvor han tidligere beskrev sig selv som en grøn realist. Den markant ændrede sprogbrug fra den 203 cm høje Venstre-minister faldt sammen med dannelsen af trekløverregeringen for to uger siden, hvor særligt Det Konservative Folkeparti slog til lyd for at skærpe det borgerlige Danmarks grønne profil.

Men det er langt fra kun de nye ministre fra Liberal Alliance og de konservative i regeringen og de ekstra 19 mandater oven i Venstres 34 folketingsmedlemmer i Folketinget, der ligger til grund for ministerens optimisme, da han en sen eftermiddag i sidste uge tager imod Mandag Morgen på ministerkontoret til en samtale om den energipolitiske status for Danmark ved udgangen af 2016.

Det er i lige så høj grad den energi- og klimapolitiske udvikling i EU, i FN og i det danske samfund bredt forstået, som får den ellers besindige Lars Chr. Lilleholt til at strø om sig med de superlativer og positive vendinger, der indledte denne artikel. Ministeren konstaterer således, at de politiske vinde både nationalt, på europæisk niveau og i en global sammenhæng blæser favorabelt for det Danmark, der ønsker at gennemføre en økonomisk realistisk og samtidig vækstskabende grøn omstilling, der bidrager til, at verdenssamfundet imødegår den globale opvarmning.

Lilleholts brug af ordet ’verdenshistorisk’ relaterer sig til den pris, som den danske stat kunne konstatere, da man i begyndelsen af november åbnede buddene på opførelsen af en havvindmøllepark med en samlet kapacitet på 600 MW på Kriegers Flak i Østersøen mellem Møn, det sydlige Sverige og det nordlige Tyskland.

”37,2 øre pr. kilowatttime! Det er jo verdenshistorie, at vi har kunnet få prisen derned. Hele forudsætningen for, at vi kan finansiere den grønne omstilling, og at vi kan nå 50 pct. vedvarende energi i det samlede danske energiforbrug i 2030, er, at der sker en teknologiudvikling, og at den udvikling fører med sig, at priserne falder på vedvarende energi,” siger Lilleholt og tilføjer:

”Vi er nu i den situation, at det ikke kan lade sig gøre at opføre mere kulkapacitet til den lave pris. Det er jo en fantastisk situation at være i – også for Danmark som udstillingsvindue. Det er helt unikt, at vi har muligheden for at nå de her mål. Det er også derfor, jeg siger, at jeg er grøn optimist. Jeg har stadig realismen i kroppen, men nu er jeg også blevet optimist, fordi priserne er på vej ned.”

Nationalt kompromis om grøn omstilling

Mens ministeren glæder sig over den lave pris på strøm fra havvindmøller, fornemmer man tydeligt, at det særligt er det store forlig om den såkaldte PSO-afgift, der på det personlige plan gør Lilleholt tilfreds og optimistisk. Forliget, der blev indgået mellem alle Folketingets partier undtaget Enhedslisten og Alternativet den 18. november, er dybest set et nationalt kompromis om finansieringen af den grønne omstilling.

”PSO-aftalen var en kæmpe milepæl, vi fik nået. Det var en bunden opgave, der har optaget mig i halvandet år. Der skulle findes en løsning, og der blev fundet en løsning. Det viste sig faktisk, at det at flytte PSO’en over på finansloven ikke bare var en god løsning for at løse vores problem i forhold til EU, men også i forhold til samfundsøkonomien og i forhold til at skabe vækst i erhvervslivet. Det var en løsning, som havde mange elementer i sig,” siger Lilleholt.

Han og Venstre måtte acceptere, at to af de såkaldte kystnære havvindmølleparker, som Venstre-regeringen havde lagt op til at skrotte, alligevel gennemføres. For Venstre som parti er det næppe uinteressant, at de to kystnære vindparker nu skal bygges ud for den jyske vestkyst, hvor man traditionelt har haft godt tage i vælgerne.

”Nu skal der investeres massivt frem mod 2030, hvis Danmark skal nå målet på 50 pct. vedvarende energi inden 2030. Det kommer man ikke bare frem til fra den ene dag til den anden. Det vil kræve en massiv, kæmpemæssig indsats. Det giver sig selv, at vi når over 40 pct. inden 2020, men det at nå de sidste 10 pct. vil kræve en stor indsats. Vi har ingen planer om at lave en havvindmøllepark på størrelse med Kriegers Flak hvert år, men det er faktisk det, der skal til, for nu at give et billede på den store udfordring, det er,” siger Lilleholt.

Hellere grøn varme end elbiler

Danmarks store klimapolitiske udfordring netop nu ligger i at sikre store CO2-reduktioner fra de samfundssektorer, der ikke er underlagt EU’s kvotehandelssystem. Det er kort fortalt bil, bønder og bygninger – altså transport, landbruget og opvarmningen af vore boliger.

”Vi har fået den overordnede ramme fra EU vedrørende 2030-målene, mens de nationale byrder ikke er færdigforhandlet endnu. Men der er ingen tvivl om, at der vil blive stillet høje krav til Danmark. Vi er et velstående samfund, der er langt fremme,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Når man lytter til ministeren er det tydeligt, at Danmark er i færd med at træffe et strategisk valg om, at man i første omgang hellere vil satse på at bruge den megen grønne vindmøllestrøm i varmesektoren end i transportsektoren. Også i den meget konkurrenceudsatte landbrugssektor vil man forsøge at mindske klimakravene mest muligt, mens man er meget ambitiøs i varmesektoren.

”Vi skal bruge meget mere el i flere dele af vores samfund. Men elbiler er ret dyre. Derfor kigger vi i første omgang på andre sektorer, først og fremmest varmesektoren. Vi vil satse på varmepumper – både de meget store til kraftvarmeværkerne, hvor man sætter en varmepumpe på og forsyner hele byer med varme, og de individuelle varmepumper ud over landet,” siger Lilleholt.

Han lægger derfor op til forhandlinger med Folketinget om, hvordan man kan gøre eldrevne varmepumper attraktive og konkurrencedygtige. Varmepumpen er efter ministerens opfattelse mange steder et attraktivt alternativ til olie og gas og andre energikilder.

”Med afskaffelsen af PSO-afgiften er der skåret cirka 10 øre af hver kilowatt-time. Men dermed er vi ifølge nogle eksperter kun nået halvdelen af vejen i forhold til at gøre varmepumperne konkurrencedygtige i forhold til andre energikilder. Det skal vi have analyseret helt ned i detaljen, så vi kan finde en løsning, der betyder, at vi får langt, langt flere varmepumper i dansk energiforsyning,” siger ministeren og tilføjer, at også overskudsvarme fra store virksomheder er en ressource, der kan forbedre økonomien, effektiviteten og klimavenligheden i den danske energiforsyning.

”Der er rigtige mange virksomheder, hvor overskudsvarmen ikke udnyttes optimalt. Hvor den populært sagt sendes op gennem skorstenen. Det skal vi have lavet om på. Og i Viborg er Apple jo i gang med at bygge et stort datacenter. De skal have lavet et system, hvor varmen ikke sendes ud, men hvor den bruges til glæde for borgerne i Viborg. Det har vi meget stor fokus på, at vi får lavet en løsning omkring det.”

Mens Lars Chr. Lilleholt mener, at Danmark gør klogt i at satse på elvarme, er han mere skeptisk, når det gælder elbiler, som efter hans opfattelse kun kan klare sig med reduktioner i registreringsafgifter eller andre tilskud.

Er det ikke et selvforskyldt problem i Danmark, hvor vi har så høje registreringsafgifter?

”Det kan du sige. Men nu er det engang sådan, at vi har valgt at finansiere en del af vores velfærd over registreringsafgiften. Det kan man ikke bare lige lave om på fra den ene dag til den anden.”

Vil det sige, at vi i Danmark kommer til at køre længere i fossilt drevne biler?

”Elbilernes gennembrud hænger sammen med den internationale teknologiudvikling. Danmark er som bekendt ikke et bilproducerende lande. Men vi producerer vind og biomasse og en hel masse andre ting. Så det er fornuftigt at satse på dem,” siger Lilleholt.

Hvad angår landbrugets klimabelastning, lægger Lilleholt ikke skjul på, at Danmark har en særlig udfordring.

”Danmark er et land med et relativt stort landbrugsareal, så det bliver en kæmpe opgave. Vi har fået nogle høje mål, men heldigvis har vi også fået nogle redskaber til at nå dem,” siger Lilleholt med henvisning til, at EU-landene har vedtaget nye og mere fleksible regler for opgørelse af landbrugets klimabelastninger og for de tiltag, man kan bruge for at reducere landbrugserhvervenes samlede udledninger.

”Landbruget har faktisk over det seneste tiår reduceret deres udledninger kraftigt. Det kommer til at koste, det er klart. Men der sker også hele tiden en teknologiudvikling, der er med til at hjælpe tingene på vej. Danmark skal ikke skære ned i sin fødevareproduktion. Det skal fortsat være et land med en kæmpe eksport og stor valutaindtjening på eksport af fødevarer. Men vi skal selvfølgelig hele tiden have fokus på, hvordan vi reducerer udledningerne mest muligt, uden at det skader erhvervet,” siger han.

EU er en succes på energiområdet

Ud over de rekordlave priser på havvind og bred politisk enighed om den grønne omstilling fremhæver Lars Chr. Lilleholt EU-samarbejdet og ikke mindst EU’s energiunion som en af de væsentlige forudsætninger for, at Danmark på én og samme tid er i stand til at gennemføre en ambitiøs og økonomisk overkommelig grøn omstilling, alt imens man benytter den energiteknologisk transition – eller disruption, om man vil – til at skabe ny vækst og masser af arbejdspladser.

”EU er løsningen på energiområdet. At se Danmark isoleret fra resten af Europa giver ikke mening. Vi er bundet stærkt op på alle de omkringliggende lande – særligt på elsiden. Hidtil har man haft fælles målsætninger, som landene så har skullet levere deres del til. Næste fase bliver, at landene også forsyningsmæssigt kobler sig op på hinanden. Denne mulighed for at udveksle elektricitet med hinanden, er en forudsætning for, at vi kan have så megen vindenergi, som vi gerne vil. Ellers ville vi være tvunget til at have alt for megen kapacitet, hvilket ville gøre den grønne omstilling enormt dyr. Derfor har Danmark stor interesse i EU’s energiunion, der er det største energipolitiske initiativ, der er taget i EU i rigtig mange år,” siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer:

”Jeg kan altid finde noget at beklage mig over ved EU, men på energiområdet er EU en succes. EU sikrer, at den grønne omstilling rent faktisk sker. EU placerer sig i front med CO2-reduktioner. EU og en række lande er enige om at bruge Nordsøen som et mekka for vindenergi. Det er en kæmpe mulighed, hvis landene får mulighed for at udbygge med havvindmølleparker i Nordsøen og blive godskrevet på den hjemlige konto. Så er vi med til at skabe et Silicon Valley for havvind. Det kan i den grad bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.”

I løbet af 2016 har både Dong Energy og Maersk-gruppen gjort det klart, at udvinding af olie og gas fra Nordsøen ikke længere er deres hovedprioritet. Men det betyder ifølge ministeren ikke, at regeringen er blevet ’olie- og gasforskrækket’.

”Jeg oplever ikke, at Maersk er ved at trække sig fra Nordsøen. Jeg oplever ikke, at der er mindre interesse for Nordsøen. Jeg oplever ikke, at det er sådan, at Danmark er ved at udfase olie og gas fra Nordsøen. Tværtimod kigger vi i øjeblikket på, hvordan vi kan udvide udvindingen af olie- og gasressourcer fra Nordsøen,” siger han og fortsætter:

”Udvindingen fra den danske del af Nordsøen er meget effektiv. Og vi har tjent mere end 400 milliarder på olie og gas fra Nordsøen. Der ligger for mig at se fortsat store potentialer i Nordsøen, som vil være med til at finansiere fremtidig velfærd,” siger ministeren og hentyder til, at andre kommercielle aktører vil være interesserede i at drive de olie- og gasforretninger, som Maersk og Dong Energy begge i løbet af 2016 har meddelt, at de ønsker at skille sig af med.

Lars Chr. Lilleholt er med egne ord ’super, super glad’ for det nye regeringsgrundlag.

”Det, at vi har den målsætning på 50 pct. i 2030, det viser, at vi er et af de lande i verden, der har markante målsætninger. EU har et fælles mål på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Danmark nåede i 2015 over 30 pct. Det er visionært. Det vil være med til at drive vores erhvervsliv, og det vil styrke Danmark som udstillingsvindue internationalt,” siger han og fortsætter:

”Der er kæmpe potentialer i alt det her. Efter Paris-aftalen er der brug for investeringer på 13.500 milliarder dollars for at nå togradersmålet. Det er, hvad der er brug for, hvis landene skal nå de mål, de selv har meldt ind. 13.500 milliarder dollars. Dansk Industri vurderer, at vi kan fordoble eksporten af energiteknologi til 120-130 milliarder kroner om året inden for en overskuelig årrække.”