Patienter klager for døve ører

Det gør tilsyneladende ikke det store indtryk på landets hospitaler, når patienterne klager over dårlig behandling. Igennem fire år har antallet af indberetninger af dårlige oplevelser ligget på samme høje niveau, viser Mandag Morgens analyse af de såkaldte LUP-målinger. Lægerne siger, de ikke ved, hvad det er, patienterne er utilfredse med, og LUP-målingerne kritiseres for at være for upræcise. Sundhedsminister Nick Hækkerup tager sagen alvorligt og vil forlange en bedre patientinddragelse af hospitalerne. 

Jens Reiermann

Trods massivt fokus på patienters sikkerhed oplever hver ottende patient fejl under behandlingen på et hospital. Et niveau, der med meget små udsving har ligget fast siden 2010. Samtidig oplever 40 pct. af netop disse patienter, at læger og sygeplejersker er dårlige eller ligefrem virkelig dårlige til at håndtere fejlene, når de først er opstået. Heller ikke her kan der spores nogen ændring siden 2010.

Stabil andel af patienter oplever dårlig håndtering af fejl" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8a43-jr_fig02_patienter-om-fejl-pa-sygehuse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/54401-jr_fig02_patienter-om-fejl-pa-sygehuse.png | Forstør   Luk

De patientoplevede fejl drejer sig først og fremmest om unødig ventetid og fejl i forbindelse med plejen.

Kilde: LUP 2010 , 2011, 2012 og 2013. [/graph]

Det fremgår af Mandag Morgens analyse af de landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP) fra 2010 og frem til og med undersøgelsen for 2013, som blev offentliggjort i sidste uge. Se figur 1.

”Når mere end hver tiende patient oplever fejl på et sygehus, er det meget alvorligt. Og når hele 40 pct. oplever, at der ikke rigtig bliver gjort noget ved det, så skal der ske noget nu. Sygehusene, lægerne og sygeplejerskerne må lære af fejlene, så patienternes oplevelser bliver bedre,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Både sygehuse og læger erkender problemet. Det er ”beklageligt”, siger viceklinikchef Hanne Larsen, Aalborg Universitetshospital. Det er ”foruroligende, at vi ikke kan få andelen ned,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Yngre Læger.

Også sundhedsminister Nick Hækkerup noterer sig den manglende udvikling og efterlyser handling fra hospitalerne.

”Der er ingen grund til at samle informationer om patienternes oplevelser, hvis ikke man bruger dem til noget. Vi har et sygehusvæsen, hvor man tør tale om fejl, men hvis ikke vi lærer af fejlene, så er vi lige vidt,” siger han.

Ministeren er parat til at give patienternes oplevelser en nøglerolle.

”Hvis vi skal udvikle den offentlige sektor og vores sygehuse, skal vi bruge patienternes oplevelser til at blive bedre,” siger Nick Hækkerup.

Men lige præcis her halter det. Viceklinikchef Hanne Larsen fra Aalborg Universitetshospital har forsket i forandringer i sundhedsvæsenet og konstaterer, at sygehusene er gode til at lappe lidt på et område.

”Men den store, fælles læring, den finder alt for sjældent sted,” tilføjer hun. 

Hanne Larsen peger sammen med en række andre kilder på paradokset i, at der på den ene side tales stadig mere om patienternes sikkerhed, og at der på den anden side ikke sker nok i praksis. 

”Ledelsen skal på banen og tydeliggøre, at der skal handles aktivt på de fejl, som patienterne oplever,” siger Hanne Larsen.

Læger: LUP er for upræcis

Helt ligesom en række af landets andre sygehuse har Aalborg Universitetshospital fokus på at forbedre patienternes sikkerhed. Det er bare langtfra sikkert, at indsatsen for at forbedre patienternes sikkerhed også nedbringer patienternes oplevelse af fejl på sygehusene. 

Hård kritik af LUP-undersøgelserne

De landsdækkende patientundersøgelser, som er myndighedernes vigtigste redskab til at få viden om patienternes oplevelse af sygehusbehandlingen, får hård kritik af førende ekspert i undersøgelsesteknik.

Siden 2004 har tusindvis af patienter evalueret deres behandling på sygehusene som led i de landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser, kaldet LUP.

Langt, langt de fleste patienter udtrykker her tilfredshed med den behandling, de har modtaget, men Mandag Morgens analyse af undersøgelserne fra 2010 til 2013 viser, at en stabil andel på ca. 13 pct. hvert eneste år oplever fejl under behandlingen.

Morten Freil, direktør for Danske Patienter, mener, at undersøgelserne kun afdækker toppen af isbjerget, og henviser til, at omfanget af de patientoplevede fejl i undersøgelserne frem til 2009 lå på et noget højere niveau end i dag.

”Andelen, der oplever fejl, er formentlig en del større end det, vi ser i dag. Tidligere spurgte man mere specifikt til, hvad patienterne oplevede som fejl ved f.eks. medicinering eller ved en operation, og her lå andelen og svingede mellem 15 og 20 pct.,” siger han.

Patienter svarer i blinde

En af Danmarks førende forskere i, hvordan spørgeskemaer bør udformes, sociologen Merete Watt Boolsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, stiller et stort spørgsmålstegn ved værdien af LUP-undersøgelsens spørgsmål. Problemet er bl.a., at når patienter helt åbent bliver bedt om at svare på deres oplevelse af fejl, skal de selv vurdere, om de har været udsat for en fejl.

“Patienten skal selv definere, om det, han eller hun oplever, skal opfattes som en fejl. Spørgsmålet er ikke tydeligt, hvilket skaber uklarhed, og derfor lader nogle patienter være med at svare på spørgsmålene. I virkeligheden ved patienterne ikke, hvad de svarer på,” siger Merete Watt Boolsen.

Desuden viser forskningen i spørgeskemaer, at der generelt kommer færre svar, når man stiller åbne spørgsmål, og flere svar, hvis patienter f.eks. kan krydse svarmuligheder af.

Marie Fuglsang, leder af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, der gennemfører de landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser, siger, at spørgeskemaerne er ved at blive revideret. Patienterne skal også fremover svare på, om der skete fejl i forbindelse med deres indlæggelse, og hvis det er tilfældet, har de mulighed for at beskrive den fejl de oplevede i et fritekstfelt. Derudover får de mulighed for at krydse af, om fejlen medførte skader eller mén, og om deres indlæggelse blev længere som følge af fejlen.

 

Det siger lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen fra Hospitalsenheden i Horsens, som er et af de fem sygehuse, der har deltaget i projektet Patientsikkert Sygehus. 

“Når vores læger og sygeplejersker taler om fejl, handler det om at stille den rigtige diagnose eller udlevere den rigtige medicin til patienterne, mens patienterne ofte tænker på noget helt andet,” siger han.

Her får han ikke meget hjælp fra de landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP), der alene beder patienter forholde sig til, om de oplever en fejl, men ikke giver patienterne mulighed for at præcisere, hvilken type af fejl de oplever.

“De landsdækkende undersøgelser giver os vigtig viden om patienternes oplevelse af fejl, men jeg savner mere detaljerede oplysninger, der fokuserer på, hvilke fejl patienterne oplever,” siger han. 

Også formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, efterlyser mere viden om de fejl, patienterne oplever.

”Det undrer mig, at vi hele tiden forbedrer behandlingerne af vores patienter og også arbejder med patienters sikkerhed, og alligevel oplever en stabil andel af patienterne fejl. Jeg synes, vi må vide mere om, hvad patienter oplever som fejl,” siger hun. Se tekstboks.

Unødig ventetid er hyppigste fejl

Derfor supplerer Jørgen Schøler Kristensen resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser med viden om, hvad patienter opfatter som fejl, fra en mindre undersøgelse af patientoplevede fejl fra Hospitalsenheden Vest. Den viser, at flest patienter oplever unødig ventetid som fejl nummer et, mens færre patienter oplever egentlige fejl i behandlingen. Se figur 2.

“Når unødig ventetid kan opleves som en fejl, gør det folk utrygge. Hvis vi skal nedbringe patienternes oplevelse af fejl, skal vi være bedre til at informere og forklare, når der f.eks. opstår ventetid,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

[graph title="Patienter om fejl på sygehuse" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Hospitalsenheden Vest: Undersøgelse af Patientoplevede fejl, 2010. 

Sundhedsminister Nick Hækkerup opfordrer sygehusene til både at bruge erfaringer fra patientsikre sygehuse som f.eks. Horsens og trække viden om patienternes oplevelser ind i behandlingen.

“Det er nødvendigt – men ikke tilstrækkeligt – at arbejde med de fejl, lægerne og sygeplejerskerne selv noterer. Det skal der være en åbenhed for, men vi skal også inddrage patienternes erfaringer mere. Patienten er ikke bare en ting, der skal fikses,” siger han.

Som en del af den kommende synlighedsreform arbejder Nick Hækkerup for at gøre det nemmere for sygehusene at se og bruge de data, som de allerede nu indberetter til bl.a. Sundhedsstyrelsen. 

”Vi registrerer rigtig meget på sygehusene. Lad os sikre, at vores data bliver brugt,” siger ministeren.

Læs mere

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu