Rettigheder Patientforeninger i europæisk informationsoffensiv Udbredt vildledning og misinformation om danske patienters ret til behandling i udlandet får nu en række patientforeninger til at tage sagen i egen hånd. I en række kommuner og regioner får patienterne forældet og fejlagtig information, når de henvender sig. Nu varsler patientforeningerne en storstilet informationsoffensiv, der skal oplyse patienterne om deres rettigheder. Også EU-Kommissionen og Sundhedsministeriet er ved at opruste på informationsfronten. Det kan gøre udenlandsk behandling til en folkesag. Manglende viden er i dag den største forhindring for at bruge muligheden for behandling i udlandet.