Pelle Dragsted: Privat velfærd er helt fint – så længe det ikke handler om profit

Nej, velfærd er ikke kun en opgave for det offentlige. Lad tusind velfærdsblomster blomstre, så længe man ikke trækker penge ud af velfærden til overskud i private virksomheder. Enhedslistens Pelle Dragsted tager gerne imod civilsamfundets bidrag til velfærden.

Placeholder image
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

MM Special: En stille privatisering af velfærden

  • Hver syvende plejebolig til ældre er privat, og flere er på vej
  • Private daginstitutioner har overtaget pasningen af 22.000 børn, og flere er på vej
  • Tre gange så mange børn passes i private hjem, flere år for år
  • Kommuneskolernes elevtal falder og falder – knap hver femte går nu i privat skole
  • Kommunernes anlægsloft baner vejen for flere private investeringer
  • Kommunal stordriftstankegang afløses af private landsbyløsninger.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Over 30.000 børn bliver passet af private

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Pelle Dragsted: Privat velfærd er helt fint – så længe det ikke handler om profit

Bertel Haarder: Frit valg er en borgerlig revolution af velfærden

Flere børn går i private børnehaver, private folkeskoler, og flere ældre bor i private plejeboliger. Det lyder nærmest som et mareridt for en socialist af den klassiske skole.

Pelle Dragsted har siden 2015 repræsenteret Enhedslisten i Folketinget og har i tiåret inden arbejdet for Enhedslisten på Christiansborg.

Hvad siger du til, at markant flere børn går i en privatinstitution, i en friskole, og at der bygges flere friplejeboliger til ældre?

"Vi skal være glade for, at nogle borgere slutter sig sammen, at foreninger eller selvejende fonde driver en børnehave, en skole eller et ældrecenter. Det er der ikke noget som helst galt i, så længe det ikke sker for at trække penge ud som overskud til nogle ejere eller aktionærer. Der må ikke være et profitmotiv, det er det helt afgørende for mig," siger Pelle Dragsted og fortsætter:

"For mig går der et skarpt skel mellem ideelle virksomheder, hvis formål er at drive institutionen bedst og billigst, og andre aktører, som er der for at tjene penge."

Hvorfor er det så afgørende, at aktørerne ikke må tjene penge på deres aktiviteter?

"Hvis vi for eksempel tager en friskole, så har ejerkredsen, brugerne og samfundet den samme interesse, nemlig at de penge, der afsættes, bruges bedst muligt og giver den bedst mulige service. I det øjeblik man får private virksomheder ind, skal de også trække penge ud i overskud. De penge kan kun komme et sted fra, og det er fra bevillingerne til den opgave, der skal løses. Nogle af pengene går til aktionærerne og ikke til en ekstra pædagog eller lærer," siger han.

Udviklingen sker som følge af borgernes frie valg og ikke som følge af udliciteringer af kommunale børnehaver, skoler eller plejecentre. Hvad betyder det?

"Vores værste mareridt har været udliciteringer af velfærd, sådan som vi har set det i Sverige og Norge. Her forvandler finansielle giganter offentlige skattekroner til profit," siger Pelle Dragsted og henviser til, at store kapitalfonde driver velfærdsinstitutioner som f.eks. plejeboliger i Sverige.

Men det er ikke det, der er sket i Danmark?

"Nej, vi havde forventet en offensiv for at fremme en udvikling som i Sverige, men den kom ikke. Heldigvis," siger han.

I Danmark må ejerkredsen bag friskolerne ikke trække penge ud til forrentning af eventuelle ejere. Helt det samme er ikke tilfældet for daginstitutionerne og plejeboligerne til de ældre. Indtil nu er det imidlertid ikke sket.

Det tyder på, at vi har en udvikling, som du gerne vil have den?

"Det er ikke helt så enkelt. Det vigtigste for os er, at man ikke kan tjene penge på velfærd. Det kan man med private børneinstitutioner og private plejecentre, men ikke med friskolerne. Det er ikke sket mange steder, men det må heller ikke ske fremover. Derfor arbejder Enhedslisten for at samle et flertal for en lovgivning for daginstitutioner og plejecentre, der ligner lovgivningen for friskolerne. Så ville vi effektivt udelukke den type aktører, som man i mine øjne har haft så dårlige erfaringer med i Sverige," siger han og tilføjer:

"Jeg tror ikke på, at det kun må være staten, regionerne eller kommunerne, der driver velfærdens institutioner. Lad tusind blomster blomstre – og lad os holde øje med konsekvenserne."

Undersøgelser viser, at det ikke er alle forældre, der engagerer sig i og etablerer en privat børnehave. De er bedre uddannede, forældrene bor oftere sammen, og så er der lidt færre tosprogede, end der er i kommunale og selvejende institutioner. Hvad mener du om den slags forskelle?

"I Enhedslisten er vi meget bekymrede for en opdeling, der kan ende med, at børn med de sværeste vilkår går i de offentlige daginstitutioner eller skoler. Det rejser et spørgsmål om, om kommunerne for eksempel skal have anvisningsret til pladser i de private institutioner," siger Pelle Dragsted og fortsætter:

"Den bedste løsning ville være at give de offentlige institutioner så gode vilkår, at folk vælger dem. Måske skal folkeskolerne for eksempel også have bedre muligheder for at diversificere sig i forhold til hinanden."

Omtalte personer

Pelle Dragsted

MF (EL), bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond
BA i historie (Københavns Uni. 2001)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser