Skattely lokker
Kapitalfonde flytter til adresser i skattely
Investorerne bifalder
Kapitalfonde valfarter i øjeblikket til det britiske skatteparadis, kanaløen Guernsey. I takt med at fondene bliver mere internationale, er en adresse i skattely eneste måde at sikre investorerne mod brandbeskatning, lyder argumentet. Pensionsselskaber herhjemme og i udlandet bekræfter, at de har en forkærlighed for kapitalfonde med ø-adresser. “Ud fra en professionel måde at investere på er det mest fornuftigt, at kapitalfondene er skattetransparente enheder, så investorerne kun betaler skat ét sted, ” siger Jens Bisgaard-Frantzen, managing partner i ATP Private Equity Partners. Dermed er pensionsselskaberne med til at presse kapitalfondene i skattely, og det er et paradoks for selskaber, der i øvrigt profilerer sig på at investere etisk.